Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1381 - 1390 af 1655

    To ud af tre unge bliver konfirmeret

    Efter et par år med fald i andelen af konfirmander blandt de unge har tallet ligget stabilt de seneste to år. I 2022 blev ca. 66 pct. af en "konfirmationsårgang" konfirmeret i kirken – med stor variation på danmarkskortet. Nordjylland har den højeste andel konfirmander, mens hovedstadsområdet har den laveste., 4. maj 2023 kl. 13:00 ,  , Højsæsonen for konfirmationer er i fuld gang. I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmeret, svarende til ca. 66 pct. af de 14-15-årige. Året før var andelen af konfirmationsårgangen nogenlunde den samme, imens antallet af konfirmander var 45.000 unge., Andelen af unge, der bliver konfirmeret, har dermed ligget stabilt de seneste to år efter et par år med synligt fald. Konfirmationsprocenten faldt i 2019, og kurven fortsatte videre nedad i 2020. Her medførte udbruddet af COVID-19 i det tidlige forår en ny virkelighed med udskudte konfirmationer, konfirmandundervisning på zoom og aflyste eller amputerede fester. , Konfirmationsprocent, , 2006-2022 (hele landet), Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, FAKTA / Konfirmationsprocent, Konfirmationsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af konfirmationer et givent år med det gennemsnitlige antal af unge i de to årgange af 14-årige og 15-årige i befolkningen., Antallet af konfirmationer er baseret på data fra Kirkeministeriet, som ikke rummer data på individniveau om bl.a. alder. Dermed er konfirmander under 14 år også omfattet i det samlede antal konfirmationer., Største fald i Helsingør Stift, Det nuværende niveau på 66 pct. er noget lavere, end det var for 10 år siden. Dengang blev 71 pct. af de 14-15-årige konfirmeret. , Udviklingen ses tydeligst på Sjælland, hvor Helsingør Stift med 9 procentpoint har haft det største fald i løbet af ti år, .,   , Konfirmationsprocent, pr. stift, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, I forvejen har Københavns og Helsingør Stifter den laveste andel unge, der bliver konfirmeret – i 2022 var det 39 pct. i København og 53 pct. i Helsingør., Fyns Stift har som det eneste haft en stigning i andelen af konfirmationer fra 2012-2022., Unge med dansk oprindelse, bliver hyppigst konfirmeret, Når unge i det østlige Sjælland fravælger konfirmationen i særlig høj grad, skal det bl.a. ses på baggrund af befolkningssammensætningen i dette område. Det pointerer afdelingsleder hos Danmarks Statistik, Dorthe Larsen., ”Der er mange grunde til, at unge fravælger konfirmationen. Blandt andet spiller det en rolle, at mange kommuner i provstierne med en lav konfirmationsprocent har en særlig høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund,” siger Dorthe Larsen., I Helsingør Stift finder man således kommuner med en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landsgennemsnittet på knap 10 pct. Fx Høje Taastrup med en andel på 26 pct., Rødovre og Glostrup med 19 pct. samt Gladsaxe og Herlev, med en andel på 18 pct. , I København er andelen på ca. 16 pct.,  , Konfirmationsprocent, fordelt på provstier, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarkskortets kirkelige inddeling, Landet er inddelt i ti stifter.  Hvert stift er inddelt i provstier (102 i alt). Hvert provsti er inddelt i sogne (2.129 i alt).

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret

    Bag tallene

    Hvor stramt er arbejdsmarkedet?

    Overordnet set har beskæftigelsen været stigende og ledigheden faldende siden 2013. Det har i stigende grad rejst spørgsmålet om, hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er, og om vi løber en risiko for, at inflationen stiger mere, end vi bryder os om. Svaret på det spørgsmål har betydning for, hvor stram finanspolitikken bør være og måske også for behovet for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet., 20. april 2017 kl. 11:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Statistikkerne skal holdes op mod supplerende viden, Når man i den politiske debat fokuserer på arbejdsmarkedets stramhedsgrad, er det selvfølgelig ikke, fordi lav ledighed er noget dårligt. Men ledigheden kan blive så lav, at der kommer øget gang i inflationen og danske virksomheders konkurrenceevne dermed svækkes. Igen er det måske umiddelbart ikke nogen tragedie, når udgangspunktet er en god konjunktursituation og så stærk en konkurrenceposition som den danske - vi har enorme betalingsbalanceoverskud og nettoaktiverne på udlandet oversteg halvdelen af BNP ved udgangen af 2016 - men når sådan en proces først er i gang, kan den vise sig svær at standse igen., På den baggrund er det værd at kigge på ledighedsudviklingen målt ved Danmarks Statistiks forskellige indikatorer., To af indikatorerne - brutto- og nettoledigheden - er baseret på registeroplysninger om udbetaling af dagpenge og kontanthjælp.  De er i udgangspunktet mere statistikker over modtagelse af offentlige ydelser end statistikker over ledighed. Man kan sagtens være uden arbejde, søge arbejde, og være til rådighed for et job (den internationale definition på arbejdsløshed) uden at optræde i registerledigheden. Det gælder for eksempel mange studenter, som modtager SU og samtidig ønsker et deltidsjob ved siden af, eller andre jobsøgende der ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp. I tidligere tider var det nok heller ikke alle, der modtog dagpenge, der var lige meget til rådighed for et job - her er der dog over tid sket betydelige opstramninger., Når de to serier for registerledighed normalt får mest opmærksomhed skyldes det nok, at tallene typisk er ganske sikre. Hertil kommer, at de giver et mål for volumen af ledighed - i den forstand at de korrigerer for, om folk er fuldtids- eller deltidsledige. Arbejdsmarkedet er jo meget strammere, hvis alle de ledige ønsker deltidsbeskæftigelse, end hvis de ønsker fuldtidsbeskæftigelse - i den sidste situation er der mange flere timer at hente fra de ledige., Siden midten af 2016 er bruttoledigheden steget svagt, mens nettoledigheden nærmest har bevæget sig sidelæns (figur 1). Det kan virke overraskende i en periode med pæn vækst i BNP og beskæftigelse. Det skal nok heller ikke tolkes sådan, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Baggrunden for udviklingen i de to registerbaserede ledighedsindikatorer er bl.a., at kommunerne har ændret registreringspraksis for modtagere af integrationsydelse, så de nu i udgangspunktet registreres som jobparate. Det er formentligt et rimeligt gæt, at de personer, der på denne baggrund indregnes blandt de brutto- og nettoledige, ikke har den helt store indflydelse på løndannelsen. Så stigningen i bruttoledigheden siden midten af sidste år kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Og i stedet for at være konstant havde nettoledigheden formentlig været faldende, hvis der blev korrigeret for den ændrede registreringspraksis., Figur 1. Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret, Den forskellige udvikling i brutto- og nettoledigheden afspejler et øget antal ledige i aktivering. Der har historisk været en lang debat blandt (ikke mindst svenske) økonomer om, hvorvidt aktivering af de ledige medførte øget lønpres, eller de aktiverede fortsat holdt lige så meget igen på lønningerne som de åbent ledige, der måles i nettoledigheden. Konklusionen svæver lidt, men argumentet rokker yderligere ved at bruge stigningen i bruttoledigheden som indikation for udviklingen i arbejdsmarkedets stramhedsgrad. , Men hvad så med den tredje indikator, AKU-ledigheden? Den er baseret på at spørge en stikprøve af folk, om de opfylder de internationale kriterier for ledighed, og er generelt mere ustabil. Ikke desto mindre er den også steget siden foråret 2016. Stigningen var koncentreret omkring 2. og 3. kvartal og berørte studenter og såkaldte ”øvrige ledige”. Ledigheden faldt derimod fortsat for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Det viser de detaljerede AKU-tal, som kun offentliggøres på kvartalsbasis på grund af den månedlige stikprøves begrænsede størrelse. Det var altså grupper, der ofte udbyder få timer og normalt ikke betragtes som arbejdsmarkedets kernetropper eller udslagsgivende for løndannelsen, der oplevede en ledighedsstigning. Alt i alt modsiger udviklingen i AKU-ledigheden altså ikke rigtig fornemmelsen af en fortsat tilstramning på arbejdsmarkedet. , Det er også en konklusion, som er i overensstemmelse med virksomhedernes udsagn omkring stigende mangel på arbejdskraft i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, hvor andelen af virksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en begrænsning, er stigende i mange brancher (, se Bag Tallene, 1. marts 2017, ). Andelen af ledige stillinger i den private sektor er også steget de senere år - og specielt siden midten af 2015. , Hvad er det bedste mål for stramhed?, Diskussionen omkring ledighedstallenes udvikling over det seneste års tid rører ved et mere generelt spørgsmål om, hvilket ledighedsbegreb der på den lange bane giver det bedste billede af stramhedsgraden på det danske arbejdsmarked. Svaret på det spørgsmål lettes ikke af, at det ledighedsniveau, som er foreneligt med en stabil inflationsudvikling, må antages at have ændret sig med årene. Det er sket både som resultat af konjunkturtilbageslag, hvor en stigning i ledigheden gradvist har fået et mere strukturelt præg, fordi nogle af de ledige efterhånden er kommet meget langt fra arbejdsmarkedet, og som følge af forskellige arbejdsmarkedsreformer med det formål at reducere den strukturelle ledighed., Ser man på tallenes udvikling (figur 2), er det slående, at AKU-ledigheden og nettoledigheden udviser helt forskellige trends. Tilbage i midten af 1990'erne oversteg nettoledigheden AKU-ledigheden, mens der i de seneste år har været en massiv forskel den anden vej rundt. Set over perioden siden midt-1990erne som helhed har AKU-ledigheden ikke udvist nogen særlig trend. Den langsigtede udvikling i ledigheden er altså massivt forskellig, om man kigger på nettoledighed eller AKU-ledighed (bruttoledigheden har vi kun tal for siden 2007). De to ledighedsbegreber tegner dermed næppe samme historie for arbejdsmarkedets stramhedsgrad (det ville i hvert fald kræve en tilsvarende forskellig opfattelse af udviklingen i strukturel ledighed). , Figur 2. Ledighedsudviklingen 1996-2016, 16-64-årige,  , Ser man på definitionerne bag tallene, har AKU-tallene hele tiden været baseret på den internationale definition af ledighed, omend en ændret opregningsmetode har hævet niveauet noget fra 2007.  En konsistent definition er umiddelbart et plus i forhold til sammenligninger over tid, men gør ikke automatisk AKU-ledigheden til det foretrukne mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad. Hvis, for eksempel, ønskerne om deltids- eller fuldtidsarbejde blandt de ledige ændrer sig over tid, kan det give en skævhed i AKU-ledigheden som et mål for stramhedsgraden af arbejdsmarkedet, fordi AKU-ledigheden måles i personer og ikke fuldtids-personer., Definitionerne bag nettoledigheden har omvendt ændret sig markant over tid - tænk blot på udviklingen i den maksimale dagpengeperiode, som er blevet forkortet adskillige gange. Hver gang har det haft den effekt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke i stedet modtager kontanthjælpsydelser (og vurderes jobparate), viser de sig ikke i tallene. Hvis de ledige, som er faldet ud af statistikken, fortsat har en indflydelse på løndannelsen, så kan nettoledigheden give et mere og mere skævt indtryk af arbejdsmarkedets stramhedsgrad.  Den kortere dagpengeperiode og andre reformer kan samtidig have reduceret tendensen til lønpres generelt og dermed også sænket den strukturelle ledighed, hvilket kan forstærke skævheden i den trendmæssigt faldende nettoledighed som et mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad., Til syvende og sidst er det et empirisk spørgsmål, hvilket ledighedsbegreb der bedst fanger arbejdsmarkedets stramhedsgrad og dermed bedst forklarer lønudviklingen. Man kan måske undre sig over, at det spørgsmål ikke har været genstand for mere analyse, end tilfældet har været. I regi af arbejdet med ADAM-modellen har Danmarks Statistik foretaget nogle begrænsede forsøg på at undersøge spørgsmålet. De pegede mest i retning af AKU-ledigheden som det bedste mål for stramhedsgrad, men var helt klart for begrænsede til at drage stærke konklusioner. Så hermed en opfordring til det fagøkonomiske miljø om at se lidt nøjere på dette emne. 

    https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2017/2017-04-20-hvor-stramt-er-arbejdsmarkedet

    Rigsstatistikerens klumme

    Royale navne rammer hitlisterne

    Det skete for Felix, Isabella og alle de andre, og det kommer helt sikkert også til at ske for de nye royale navne: De rammer hitlisterne., 12. april 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Ingrid, Valdemar, Victoria eller Ingolf - uanset hvad kronprinseparret svarer, at deres børn skal hedde, når præsten spørger dem den 14. april i Holmens Kirke, så kommer de royale tvillingers navne til at danne navnetrend. Det mener i hvert fald Rikke Steenholt Olesen, der er navneforsker på Københavns Universitet., "Navnene bliver helt sikkert mere populære, men udslaget kan være forskelligt alt efter hvilken type af navn, de vælger," siger hun., Ser vi på hvordan det er gået med populariteten af de navne, der er givet til den seneste generation af kongelige, taler alt da også for, at tvillingernes navne inden længe vil befinde sig på hitlisten over navne til nyfødte. , I første halvår af 2010, hvorfra de seneste navneopgørelser stammer, ligger Isabella således på andenpladsen over mest brugte pigenavne. Christian ligger på en 17. plads for drengene, Nikolai ligger nummer 32 og Felix nummer 34. Navnet Henrik har endnu ikke haft tid til at slå igennem. Hvor højt på listerne, navnene kommer til at rangere, afhænger ifølge Rikke Steenholt Olesen af flere forskellige ting. , Trenden i tiden spiller ind, Vigtigst er det, om navnet rammer ned i den trend, der er for tiden. Det var for eksempel tilfældet for Isabella, der lå på 16. pladsen, da prinsessen blev født i 2007. , "Det var allerede på vej frem, da de kongelige brugte det, men det fik så bare et ekstra skub op ad," siger Rikke Steenholt Olesen., Helt i den anden grøft ligger navnet Henrik, som var decideret upopulært, da Prins Joachim og Prinsesse Marie valgte det til deres søn i 2009. Kun 18 børn fik navnet det år. Hvor mange af de børn, der blev født i 2010, der har fået navnet, er der endnu ikke statistik på, da det kun er første halvår, der er opgjort, men Rikke Steenholt Olesen er overbevist om, at vi kommer til at se, at det alt andet lige vil blive mere brugt de kommende år, på trods af at det slet ikke passer ind i tidstrenden., "Billederne af den søde lille prins skal lige synke ind og afløse de billeder, som man ellers har af en Henrik - hvad enten det er prinsgemalen eller en i en helt anden aldersgruppe," forklarer hun., Graf: Prins Christian er født i oktober 2005. Umiddelbart herefter ses en stigning i antallet af børn, der fik navnet Christian. Isabella er født i april 2007. Navnet var allerede på vej op, men stigningen er ekstra stejl efter 2007., Gamle associationer skal først afløses, Det samme gjorde sig gældende for navnet Felix. Da Prins Felix blev født i 2002, var der 48, der samme år fik det navn. At en prins fik navnet gav ikke i første omgang anledning til, at det steg i popularitet. Tværtimod var der i 2003 kun 32, der fik navnet. Men herefter knækkede kurven og steg stejlt. I 2009 kom der 169 nye Felix'er til., "Når et navn er lidt atypisk, eller man associerer det med noget andet, som fx Felix, der vist også er en kat i en tegnefilm, kan det tage lidt tid, inden det synker ind, og man skifter associationen ud med den lille prins," siger navneforskeren., Når navnet først har bundfældet sig, kan det til gengæld også virkeligt ses på kurven i langt højere grad end ved de navne, som allerede er meget brugte. Fx er der kun en mindre top i forhold til navnet Christian efter Prins Christian kom til i 2005. Det skyldes, at det i forvejen er så udbredt et navn, som også mange konger har heddet op gennem tiden., Graf: Kun meget få vælger at kalde deres nyfødte dreng for Henrik. Navneforsker Rikke Steenholt Olesen forudser at populartiteten vil stige de kommende år. Prins Henrik er født i maj 2009., Nye versioner af gamle navne, Rikke Steenholt Olesen anser det for mest sandsynligt, at kronprinseparret vælger nogle navne, der ligger i den traditionelle ende frem for nogle atypiske navne., "Med de to andre børns navne har de vist, at de er bevidste om opkaldelsestraditionen. Isabella er jo en anden form af Elisabeth, som er Marys andet fornavn. Så prinsessen er opkaldt efter sin mor. Samtidig er der en tidligere dronning, som hed Isabella. Da hun kom til Danmark og blev gift med Christian den anden, blev hun kaldt Elisabeth, fordi det var den form af navnet, som blev brugt her. De er altså også bevidste om, at de historisk set samme navne har forskellige former," siger hun., Derfor, mener hun også, der er en god mulighed for, at de vælger en alternativ version af et af de gamle navne. På den måde er der en form for kreativitet samtidig med, at de holder fast i traditionerne., Graf: Prins Nikolai er født i august 1999, og Prins Felix i juli 2002. Begge navne har oplevet fremgang efter prinserne har fået navnene., Frederik og Mary er toppen af poppen, Det kunne være et navn som Ingeborg, der er inspireret af Ingrid, som jo var navnet på kronprinsens mormor. De to navne er historisk betragtet dannet med samme forled, og Ingeborg har været prinsesse- og dronningenavn allerede i middelalderen. Valdemar den Stores datter Ingeborg blev endda fransk dronning. Desuden bærer prinsesse Benedikte både Ingrid og Ingeborg. Rikke Steenholt Olesen påpeger, at afdøde dronning Ingrid også havde en række andre fornavne, der kunne være oplagte som pigenavne; Louisa, Sofia og Victoria. , "Frederik og Mary er formentligt mere forankret i traditionen end navnetrends - de er toppen af poppen i det danske samfund, så de har ikke behov for at skille sig ud ved at vælge et særligt navn," siger hun., Altså er konklusionen fra navneforskeren, at uanset hvilke navne Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary vælger til deres tvillinger, så kommer det til at betyde en øget popularitet for navnene, og sådan har det altid været., "Det nye er, at der er en større spredning af navne end tidligere. For hundrede år siden brugte alle mere eller mindre de samme navne, men nu er der i stedet en tendens til, at man vil give sit barn et unikt navn, og det betyder, at der er en mindre andel af børn, der får de samme navne. Det betyder også, at når et navn når toppen af statistikken, så vil populariteten vende, fordi folk ikke vil kalde deres børn det samme som alle andres," siger hun., Find flere fakta om navne:, Mest populære for- og efternavne for alle danskere, Mest populære navne for danskere født i et bestemt år, Find ud af hvor mange du deler navn med, Navnebarometer - fornavnets popularitet

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-04-12-royale-navne

    Bag tallene

    Virksomhedernes byrde er lettet

    Danmarks Statistik er i superligaen for statslige myndigheder med hensyn til lettelse i erhvervslivets byrder. I perioden 2001 til 2010 er de samlede omkostninger reduceret med 40 pct. Dermed lever Danmarks Statistik klart op til regeringens målsætning om lettelser på op til 25 pct., 9. august 2011 kl. 0:00 ,  , Lettelser i virksomhedernes administrative byrder har været i fokus i mange år. Regeringen fastlagde derfor i 2004 en målsætning om, at de samlede byrder inden for det statslige område skulle reduceres med op til 25 pct. i perioden fra 2001 til 2010. , I Danmarks Statistik var arbejdet med reduktion i indberetningsbyrden igangsat allerede tilbage i 1996, og det har siden indgået som et væsentligt element i den løbende statistikplanlægning. , Generelt gælder, at indsamling af data skal ske nemt og sikkert, og vi spørger kun virksomhederne, hvis vi ikke kan finde oplysningerne i et administrativt register. I vores arbejde med lettelser har vi især haft fokus på lettelser for små og mellemstore virksomheder.,  , Førende inden for statslige myndigheder, Eksterne konsulenter har nu gjort regnebrættet op for de gennemførte lettelser hos alle statslige myndigheder. Med en samlet reduktion på 40 pct. fra 2001 til 2010 ligger Danmarks Statistik i top., Reduktionen placerer samtidig Danmarks Statistik på en fornem førsteplads blandt myndighederne i Økonomi- og Erhvervsministeriet. , Når det er lykkedes, skyldes det en målrettet indsats over en bred front: Lovgivning er ændret, så færre skal indberette, og samtidig har der været meget fokus på digitalisering, hvilket for virksomhederne har medført et hurtigere og mere brugervenligt indsamlingsforløb. Indberetning kan for næsten alle statistikområder ske via Virk.dk, hvor løsningerne desuden har fået ekstra funktioner tilknyttet såsom søgefaciliteter (fx særlige koder) og kvittering., Reduktion af de administrative byrder i Danmarks Statistik, Særligt fokus på tunge områder, Indberetningsbyrden er meget ulige fordelt mellem de enkelte indberetninger til Danmarks Statistik, jfr. nedenstående figur. Der er derfor gennemført en særlig indsats over for den mest omkostnings-krævende indberetning - indberetning om udenrigshandelsoplysninger til Intrastat, der alene står for ca. 55 pct. af erhvervslivets byrder ved statistikindberetning., For Intrastat er der i flere omgange sket en reduktion i stikprøven, således at færre virksomheder skulle indberette eksport- og især importoplysninger. Samlet er antallet af virksomheder, der skal indberette intrastatoplysninger, nu ca. 30 pct. mindre end for 10 år siden. Det er især små og mellemstore virksomheder, der nu er fritaget for indberetninger. , Fordeling af indberetningsbyrden for de mest belastende statistikker, Nyskabelse for udveksling af data, For de virksomheder, der fortsat skal indberette, er det blevet lettere at indberette. Især den nye løs-ning Idep.web, hvor udenrigshandelsoplysninger i samme arbejdsgang kan indberettes til SKAT og Danmarks Statistik, er værd at fremhæve. Det er en nyskabelse inden for udveksling af data, hvor virksomheden kan integrere indberetningen med arbejdet i virksomhedens faktureringssystem. Sy-stemet er udviklet i samarbejde mellem erhvervslivets organisationer, Danmarks Statistik og SKAT. , Vi arbejder for at udvide Idep.web til andre områder, så flere virksomheder får glæde af, at de kan genanvende oplysninger fra deres interne systemer, når de skal indberette., Indberetning skal være en god oplevelse, Opgjort ud fra en fælles beregningsmetode udgør omkostningerne ved statistikindberetning mindre end ½ pct. af de samlede omkostninger for erhvervslivet. , Mange virksomheder føler imidlertid, at byrden er væsentlig større. Det skyldes typisk, at virksomhe-derne oplever en betydelig irritation ved at blive pålagt indberetning til Danmarks Statistik, samtidig med at det kan være svært at se formålet hermed. , Derfor har vi i dag fokus på lettelser i såvel virksomhedernes faktiske/målbare byrder som de oplevede byrder. Den oplevede byrde, som er knyttet til selve indberetningsforløbet, kan ikke måles på samme måde som den faktiske, men det betyder ikke, at den er mindre væsentlig for virksomhederne. Vi arbejder derfor med at gøre det til en god oplevelse at indberette til Danmarks Statistik. , Væsentlige midler på dette område er en løbende videreudvikling af vore indberetningsblanketter med muligheder for øjeblikkelig fejlretning med en lettilgængelig tekst, let adgang til at finde supple-rende information mv. Samtidig vil virksomheder, såfremt de ønsker det, få let adgang til de relevante statistikker. , Både arbejdet med reduktion i de målbare og de oplevede byrder er fortsat centralt i regeringens arbejde med at bedre vilkårene for erhvervslivet i Danmark. Danmarks Statistik er en meget aktiv medspiller i dette arbejde.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-08-09-administrative-byrder

    Bag tallene

    Strømmen af udenlandske studerende vokser

    Stigende arbejdsløshed i de kriseramte lande gør det mere attraktivt at uddanne sig. Et bredt udvalg af engelsksprogede uddannelser samt gratis uddannelse for EU-borgere gør Danmark til et stadigt mere populært valg blandt internationale studerende. Det er en gevinst for Danmark, mener seniorøkonom., 3. november 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Vi står over for en mangel på højtuddannet arbejdskraft. Hvis vi kan fastholde nogle af de internationale studerende, der kommer til Danmark og uddanner sig, er det en gevinst for samfundet at få dem hertil.", Sådan siger Martin Junge, der er seniorøkonom i den uafhængige tænketank DEA, som har til formål at fremme viden om  innovation, uddannelse og forskning, om den voksende gruppe af internationale studerende, der vælger at tage en uddannelse i Danmark., De seneste to år er antallet af internationale studerende, der tager en hel videregående uddannelse i Danmark, vokset med 34 procent, viser Danmarks Statistiks tal. I 2008 var der 13.577 internationale studerende på de videregående uddannelser, i 2010 var der 18.131. Det svarer til 8 pct. af samtlige studerende på de videregående uddannelser., "Når der er krise og arbejdsløshed, ser man to reaktioner: Folk begynder i højere grad at uddanne sig, og de rejser til andre lande for at søge arbejde," siger Martin Junge som forklaring på den massive stigning de senere år., Han påpeger dog, at udviklingen allerede startede inden 2008, og at en generel internationalisering også er en del af forklaringen på, at Danmark får flere internationale studerende., Internationale studerende i Danmark, Samfundsfaglige fag tiltrækker flest, Det er især de samfundsfaglige uddannelser, som i høj grad udbydes på Københavns Handelshøjskole, CBS, der trækker internationale studerende til Danmark.  35 procent af alle de internationale studerende læser fag inden for det område. Janie Huus Tange er studievejleder for de internationale studerende, og hun mener, at manges valg falder på netop de fag, fordi de har en forventning om, at det vil få dem til at stå stærkest på et svækket arbejdsmarked., "Hvis man er presset på arbejdsløshed, så er den bedste måde at sikre sig chancen for at få et job at tage en uddannelse, der kan give direkte adgang til erhvervslivet, og det kan vores uddannelser," siger hun., Der er dog også en anden tungtvejende årsag til at valget ofte falder på de samfundsfaglige fag, påpeger Matin Junge fra DEA:, "Det er inden for de fag, vi er bedst i stand til at tilbyde hele uddannelser på engelsk," siger han., Den største gruppe af udenlandske studerende har dog også mulighed for at følge fag på dansk. De kommer nemlig fra vores nordiske nabolande., "For dem er det afgørende, at det er tæt på, og at der ikke er store kulturelle forskelle," mener Martin Junge.,  Internationale studerende i Danmark,  ,  , Gratis uddannelse er afgørende, Både Martin Junge og Janie Huus Tange mener, at et højt fagligt niveau og et internationalt studiemiljø er vigtige faktorer i forhold til at vælge uddannelsesland. Alligevel mener de ikke, at der er meget, der kan konkurrere med det faktum, at det for EU-borgere er gratis at tage en uddannelse i Danmark, mens de ofte må betale for uddannelse i deres hjemland., Det kan Uwe Westerhausen i den grad nikke genkendende til. Han kommer fra Tyskland, og er i øjeblikket i gang med at afslutte sin uddannelse i marketing communications management på CBS., "Jeg valgte ikke Danmark, fordi jeg havde en særlig forkærlighed for landet. Men derhjemme skulle jeg betale 500 til 600 euro pr. semester, og i Danmark kunne jeg læse gratis," konstaterer han., "Jeg kender en, som læste i Danmark, og han sagde, at det var godt, så jeg tænkte hvorfor ikke?" uddyber han., Studerende påvirker deres netværk, Dermed peger han på endnu en årsag til, at flere studerende de senere år har valgt Danmark, mener Martin Junge., "Når internationale studerende i Danmark fortæller deres venner derhjemme om, hvordan det er at studere i Danmark, så vil det ofte få nogle af dem til at vælge samme land. Det er det, vi kalder netværkseffekten," siger han., Og netop på grund af netværkseffekten forventer han heller ikke, at vi efter krisen vil se et stort fald i antallet af internationale studerende i Danmark - og det skal vi kun være glade for, mener han., Vi har brug for udenlandske studerende, I Martin Junges optik er det nemlig en fordel for det danske samfund og for virksomhederne, hvis vi er i stand til at tiltrække internationale studerende og forskere, fordi det skal være med til at sikre, at vi i fremtiden har velkvalificeret arbejdskraft i Danmark., Tallene afslører, at den massive stigning i antallet af studerende fra andre lande især er sket på de korte videregående uddannelser. Fra 2008 til 2010 var der en stigning af internationale studerende på de korte videregående uddannelser på 74 procent fra 1.960 til 3.414 studerende. Det er dog stadig på de lange videregående uddannelser, vi finder langt de fleste internationale studerende. Her var der 11.783 udenlandske studerende i 2010., Men spørgsmålet er, om det primært er studerende på de lange videregående uddannelser, Danmark er interesserede i at tiltrække, eller om det også er gruppen af studerende på korte og mellemlange uddannelser, som altså er den gruppe, der vokser mest?, "Ja, det mener jeg. Jeg har tidligere lavet undersøgelser om innovation i virksomheder, og her spiller de personer med en mellemlang uddannelse en stor rolle. Så de er også vigtige. I forhold til de korte uddannelser er der en stor efterspørgsel fra industrien," siger Martin Junge., Går regnestykket op?, Martin Junges undersøgelse fra 2009, Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, viser, at to år efter endt uddannelse er det omkring 40 pct. af de udenlandske studerende, der fortsat er i Danmark. At de studerende bliver, er naturligvis en forudsætning for, at Danmark i det lange løb vinder noget ved at betale for, at borgere fra andre EU-lande kan uddanne sig i Danmark., "Det er klart, at vi sætter noget til ved at give EU-borgere en gratis uddannelse, men om det går op på bundlinjen, ved jeg ikke. Det, tror jeg ikke, der er nogen, der har regnet på," siger Martin Junge., 71 pct. af de internationale studerende, der tager en hel uddannelse i Danmark, er fra EU eller Norden.,  ,  , Find flere oplysninger om internationale studerende i Danmark,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-11-03-internationale-studerende

    Bag tallene

    Hvem går oftest til tandlægen? (Rettet 16. oktober 2018)

    Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 5. oktober 2017 kl. 12:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-05-Hvem-gaar-oftest-til-tandlaegen

    Bag tallene

    Store prissving på børnepasning

    Prisen for at få sit barn passet i en vuggestue eller børnehave er i gennemsnit steget med 19 pct. i løbet af de seneste fem år. I enkelte kommuner er prisen på en børnehaveplads steget med over 40 pct., mens et par kommuner er gået den modsatte vej og har valgt at sænke taksterne., 9. oktober 2005 kl. 0:00 ,  , Børnefamilier med flyttetanker bør hellere gøre lidt ud af at undersøge prisen for en plads i vuggestue eller børnehave i det nye lokalområde. I løbet af de seneste år er taksterne for en plads i daginstitution steget i vidt forskelligt tempo i landets kommuner. Samtidig bliver forskellene mellem de dyreste og billigste kommuner større og større.  , Hvis en familie med et enkelt vuggestuebarn valgte at flytte fra landets dyreste til landets billigste kommune, ville far og mor alt andet lige få frigivet knap 20.000 kr. i husholdningsbudgettet hvert år - alene i sparede udgifter til børnepasning. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. , Konstante prisstigninger i fem år, I denne tid er landets kommuner i færd med at fastlægge 2006-taksterne for en plads i daginstitution - og i mange kommuner vil taksten for en plads i den lokale daginstitution formentlig tage et pænt dyk næste år, fordi regeringen har sænket loftet for forældrebetaling fra 33 til 25 pct. af de samlede udgifter. Dette vil give kurven over takstudviklingen på daginstitutionsområdet et markant knæk, for priserne for en plads i vuggestue eller børnehave er hidtil kun gået én vej - opad. , Stigninger på 19 pct. , Hvis vi ser tilbage på de seneste fem år, har priserne for en plads i daginstitution været jævnt stigende. I perioden fra 2001 til 2005 er prisen for at få sit barn passet i vuggestue eller børnehave steget med i gennemsnit 19 pct. I den samme periode er det almindelige prisniveau i samfundet steget med 7 pct. Det er ikke muligt at sammenligne udviklingen i taksterne længere tilbage end 2001, da statistikken blev omlagt mellem 2000 og 2001. , Store kommunale forskelle, Den gennemsnitlige stigning i taksterne dækker imidlertid over store variationer på det kommunale danmarkskort. Uanset om vi taler om taksten på vuggestue- eller børnehavepladser, er der flere kommuner, hvor taksterne er steget med 30-40 pct. i løbet af de seneste fem år. I enkelte kommuner er prisen for en vuggestueplads i gennemsnit steget med over 2000 kr. om året i de seneste fem år. Ballerup, Helsingør, Vordingborg, Brønderslev, Svendborg og Vejle har alle haft stigninger i vuggestuetaksterne på mellem 30 og 40 pct siden 2001. Hvis vi i stedet ser på børnehavepriserne har kommunerne Fjerritslev, Nørager, Skærbæk og Højreby alle haft stigninger i børnehavepriserne på mere end 40 pct. siden 2001. , Middelfart, Vejle og Gentofte er dyrest, I dag er den gennemsnitlige takst for en plads i vuggestue 2865 kr. om måneden, mens gennemsnitsprisen for en børnehaveplads er noget lavere, nemlig 1620 kr. om måneden. Men igen dækker gennemsnitstallet over markante geografiske forskelle. Vi skal således til Middelfart for at finde den højeste takst for en vuggestueplads. Her koster en vuggestueplads 3480 kr. om måneden. Herefter følger Vejle, Gentofte, Køge, Birkerød og Fredensborg-Humlebæk. , I den modsatte ende af listen finder vi Herlev med den billigste pris for en vuggestueplads, nemlig 1850 kr. om måneden, tæt forfulgt af Gladsaxe, Albertslund, Høje Taastrup, Ishøj og Hvidovre. På top-10 listen over kommuner med de billigste vuggestuepladser har københavnske omegnskommuner sat sig på de ni af pladserne. , Små kommuner sænker priserne, Endelig fortæller statistikken også, at der findes kommuner, som vælger at gå mod strømmen og sænke priserne. I Ryslinge kommune koster en plads i børnehave nu 230 kr. mindre om året end i 2001. Også i Rødekro Kommune er prisen på en plads i børnehave i dag lavere end for fem år siden., Statistikken belyser kommunernes grundtakst for en plads i vuggestue eller børnehave. I realiteten betaler mange familier dog en lavere pris på grund af de forskellige rabatmuligheder som søskenderabat og indkomstafhængig friplads. Samtidig fortæller statistikken ikke, hvorvidt takststigningen i den enkelte kommune hænger sammen med håndgribelige forbedringer i serviceniveauet som for eksempel indførelsen af pasningsgaranti. , Denne analyse omhandler kun vuggestue- og børnehavetakster. De såkaldte aldersintegrerede institutioner indgår derfor ikke i analysen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-10-09-Daginstitution-takster

    Bag tallene

    Kan statistik give bedre liv?

    FN markerer dagen i dag som Verdens Statistik Dag. I Danmark har vi mange grunde til at være glade for vores statistikproduktion, men fremadrettet er der behov for at tænke visionært. , 20. oktober 2015 kl. 9:00 , Af , Carsten Zangenberg, Under parolen ”Better Data – Better Lives” markerer tusindvis af statistikere over hele verden i dag , World Statistics Day, . Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, vælger en mærkedag for deres mærkesag – nemlig god officiel statistik. Men kan statistik virkelig give bedre liv?, Det korte svar er ”ja”. Statistikken giver os mulighed for at identificere og beskrive problemstillinger og udviklinger i samfundet, så vi kan målrette indsatser og ressourcer mod områder, hvor vi har ambitioner om at gøre det bedre. , World Statistics Day, Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, markerer god officiel statistik gennem World Statistics Day. Sidst var i 2010, hvor temaet var service, professionalisme og integritet. I dag er temaet ”bedre data - bedre liv”. , Se mere om World Statistics Day på , https://worldstatisticsday.org, Statistikken bruges også i høj grad til planlægning af vores velfærdsydelser, fx når antallet og beliggenheden af børnehaver, skoler og plejecentre skal besluttes. I det større samfundsøkonomiske perspektiv gør statistikkerne en vigtig forskel, når embedsmænd og politikere diskuterer reforminitiativer i forhold til fx øget beskæftigelse eller behov for finanspolitiske stramninger., I mange af verdens lande, især de fattigste, er oplysninger om fx befolkningens størrelse og sammensætning, udvikling på arbejdsmarkedet, indenfor virksomheder eller i den national økonomi kun sparsomt tilgængelige, og det giver udfordringer, når vigtige beslutninger skal træffes. , Også i forhold til en stor del af de lande, vi ofte sammenligner os med, er Danmark relativt langt i ”statistikevolutionen”. Det hænger i høj grad sammen med vores generelle velstand, tidligt udviklede demokratiske styre og tradition for folkelig oplysning. , Visionære politikere i 60'erne, Men afgørende er det også, at vi i Danmark har haft nogle visionære lovgivere, der helt tilbage i midten af 60’erne skabte fundamentet for den statistikproduktion, der også er blevet vores varemærke – og som bedst kan betegnes som ”klogt genbrug af data”. Den grundlæggende tanke er at udnytte eksisterende data, der allerede findes i offentlige datasamlinger som fx Folkeregisteret (CPR), Virksomhedsregisteret (CVR) og Boligregisteret (BBR), som grundlag for statistikken., Realiteten i langt de fleste lande i verden er, at folketællinger er kæmpe projekter, der koster enorme ressourcer, mens vi i Danmark – lidt karikeret opstillet – bare trykker på en knap for at få det seneste folketal. Stadig flere lande skæver af samme grund til vores brug af administrative data i statistikproduktionen., Muligheden for at knytte øvrige oplysninger, der registreres i samfundet, op mod statistikregistrene giver desuden nogle helt unikke forudsætninger for forskning, fordi det eksempelvis bliver muligt at følge specifikke gruppers livsforløb. , Vi skal holde fast i visionerne, Men fordelene ved det danske system må ikke blive en sovepude, så virkeligheden overhaler os. Behovet for ny viden – og mere differentieret viden – stiger konstant. Som en moderne vidensgenerator må en institution som Danmarks Statistik følge med – både i forhold til brugernes behov og efterspørgsel og i forhold til den teknologiske udvikling. , Hvis vi skal være ligeså visionære i dag, som lovgiverne var i 1960’erne, skal vi tænke andre typer af data med ind i statistikproduktionen. Teknologien har gennem de seneste 10-15 år medført en eksplosivt stigende mængde af data på rigtig mange områder, og der hersker ingen tvivl om, at flere af disse nye datatyper, som også betegnes som Big Data, kunne berige eksisterende statistikker på mange måder. , Fx kan stregkodedata anvendes til at følge inflationen, hvilket allerede er på tegnebrættet i Danmarks Statistik. I kombination med oplysninger fra betalingskort ville man desuden kunne indhente ny viden om fx befolkningens forbrug fordelt på alder, indkomstgrupper og meget andet. GPS-data kunne anvendes til oplysninger om fx transportmønstre eller turisme og på den måde danne grundlag for vigtig viden, når vejnettet udbygges osv. , Fremadrettet ligger der en spændende udfordring i at sikre et ligeså effektivt genbrug af disse datatyper, som det vi har etableret gennem de administrative registre. Det kræver visioner – både fra statistikere og lovgivere. , Denne artikel er også bragt i Børsen 20. oktober.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-10-20-Verdensstatistikdag

    Bag tallene

    Her ligger boligerne, der vil få gavn af flad boligskat

    Diskussionen om flad eller progressiv boligskat har betydning for flest boligejere omkring København., 8. februar 2017 kl. 8:18 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af forhandlingerne går på, om skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I forhandlingerne indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering i givet fald skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats., Oprindelig foreslog den daværende Venstre-regering, at de første millioner af boligens værdi skulle beskattes med 0,6 pct., mens den sidste del af boligernes værdi skulle beskattes med 1,0 pct. Siden har regeringen meldt ud, at den ikke ønsker et knæk i skatteprocenten, men en flad skat på boligens beskatningsgrundlag. Flere andre partier ønsker dog at fastholde et skatteknæk. , Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands,  , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-08-boliger-der-vil-faa-gavn-af-flad-boligskat

    Bag tallene

    Indkomsten for landmandsfamilier varierer meget

    Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik., 5. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmændene med de bedste resultater kan næsten altid spare penge op, mens de med de dårligste resultater ofte må leve for lånte penge. Således kunne den bedste fjerdedel af de konventionelle landmandsfamilier spare op i alle årene fra 2015 til 2017 og lagde i gennemsnit over 2 mio. kr. til side i 2017. Anderledes så det ud for den fjerdedel af landmændene med de dårligste driftsresultater. Disse landmænd havde i alle tre år behov for at finansiere underskud på driften og privatforbrug., Det viser en , helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik, , hvor landbrugsfamiliernes økonomi er opdelt i fire grupper med den fjerdedel af landbrugene med de dårligste driftsresultater i 1. kvartilgruppe og den fjerdedel med de bedste driftsresultater i 4. kvartilgruppe. Tallene dækker hele familiens indkomst, så fx ægtefællens lønindtægt også er regnet med., Den negative indtjening og stigende gæld blandt dele af de konventionelle landbrug kan få konsekvenser, hvis et landbrug hænger fast i 1. kvartilgruppe., ”På længere sigt er lånefinansiering af underskud og forbrug en uholdbar situation, hvor bedriften har brug for en turn-around, ellers er konsekvensen i sidste ende konkurs,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, De samme landbrug leverer gode resultater år efter år, Den nye opgørelse af landbrugsstatistikken viser, at der generelt var forskel på landmændenes økonomi mellem årene, så fx 2017 var et meget bedre år end 2015. Graver man et spadestik dybere og ser på de enkelte bedrifter, tegner der sig imidlertid et mere gennemgående mønster i de økonomiske resultater., ”For godt nok varierer det mellem årene, om det er mælkeproducenter, svineproducenter eller minkavlere, der opnår de bedste resultater, men inden for homogene grupper, som eksempelvis landbrug opdelt efter størrelse og driftsform, er det ofte de samme bedrifter, der leverer gode resultater år efter år” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Økonomien bedre blandt økologiske landbrug, Blandt de økologiske landbrug har den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat en højere indkomst end de tilsvarende konventionelle landbrug. De økologiske landbrug i Danmark er domineret af mange mælkeproducenter, hvor økonomien har været god de senere år. Også bedre end for deres konventionelle kollegaer., ”Når konventionelle og økologiske landbrug sammenlignes, så ser det ud til, at ”halen” af bedrifter med ondt i økonomien er relativt større blandt konventionelle landbrug”, siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4,  , Svag høst og lave svinepriser i 2018, Regnskabsstatistikken for landbrug bliver først opdateret med tal for 2018 i juli 2019, men pga. bl.a. dårlig høst og vigende priser især på svinekød forventes resultaterne generelt at være dårligere end i 2017. Høstresultatet var fx 28 pct. mindre end i 2017, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, Om regnskabsstatistikken for jordbrug, Regnskabsstatistikken for jordbrug har traditionelt vist gennemsnitstal for danske landbrug og gartnerier., Nu er det muligt at se gennemsnitstal for fire kvartilgrupper opgjort efter landbrugenes driftsresultater. Landbrugene kan fx opdeles efter størrelse, beliggenhed, om de er økologiske eller ej, hvad de producere. Data for kvartilgrupper er tilgængelige for årene 2015-2017. , Se mere i , Statistikbanken, tabellerne jord1-jord9, . , Landbrug i denne artikel, Denne artikel omhandler heltidsbedrifter, hvor økonomiske oplysninger om familiens økonomi er tilgængelig, dvs. hovedsageligt landbrug i selveje. I Danmark er der som gennemsnit i årene 2015-2017 10.100 landbrugsbedrifter, hvor driften er af så betydeligt omfang, at de karakteriseres som heltidsbedrifter. Af disse er ca. 9.500 konventionelle landbrug, mens knap 600 er økologiske landbrug. , Se mere i , Statistikbanken

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-05-indkomsten-for-landmandsfamilier-varierer-meget

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation