Søgeresultat

Færre filer, færre brud - 3 enkle råd til bedre hjemtagning

Muligheden for at hjemtage analyseresultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er afgørende for Forskningsservices mange brugere. Men muligheden kræver også omtanke. Følg Forskningsservices tre enkle råd for at gøre din hjemtagning smartere og undgå brud., 9. juli 2025 kl. 11:44 , Af , Lukas Treppendahl, og , Sabrina Hilstrøm, At kunne hjemtage resultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er helt afgørende for det arbejde, mange forskere og analytikere udfører hver dag. Uden muligheden for at hente analyseresultater hjem til videre bearbejdning og formidling ville analyser, publikationer og vidensdeling ganske enkelt ikke være mulige., Men hjemtagning skal ske med omtanke. Forskningsservice oplever, at nogle brugere downloader et meget stort antal filer, hvilket kan tyde på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Forskningsservice er derfor gået i gang med at kontakte de institutioner med de største hjemtagningsmængder for at hjælpe dem med at optimere deres processer og reducere hjemtag., Nogle institutioner hjemtager årligt mellem 8.000 og 25.000 filer, og ofte er det de samme filer, der hentes gentagne gange – blot med mindre justeringer, siger kontorchef for Forskningsservice, Nikolaj Borg Burmeister, og udtaler:, - ”Hvis filer hjemtages i for stort omfang eller uden tilstrækkelig opmærksomhed på de småjusteringer, der foretages, øges risikoen for brud på datasikkerheden markant.”, For at sikre både effektivitet og datasikkerhed har Forskningsservice samlet tre gode råd til dig som autorisationsansvarlig og bruger., 3 gode råd: Gør det smart – ikke bare meget, 1. Hjemtag kun nødvendige og færdige filer, Tænk over, hvad du hjemtager – er det nødvendigt? Undgå at hente unødvendige mellemregninger, kladder eller ufærdige filer. Jo større og mere ustruktureret en fil er, desto større er risikoen for brud på datasikkerheden. Vent derfor med at hente filer, indtil dine resultater er færdige, gennemgåede og klar til videre analyse eller formidling. Færre og mere veldefinerede filer giver bedre overblik og reducerer risikoen for, at uautoriserede eller overflødige data forlader forskermaskinen., 2. Skriv rapporten hjemme – ikke på forskermaskinen, Forskermaskinen skal bruges til at producere resultater – ikke til at skrive hele rapporter. Hent kun de nødvendige data og tabeller, og skriv selve rapporten på din egen computer. Det mindsker unødvendige filoverførsler og sikrer et mere kontrolleret dataflow., 3. Hold hjemtag samlet og begrænset, Når mange personer kan hjemtage, øges risikoen for brud og manglende overblik. Sørg derfor for, at hjemtag primært varetages af én eller få personer – det skaber bedre kontrol og ensartet håndtering. Det mindsker også risikoen for overflødig eller uhensigtsmæssig hjemtagning,, Ved at følge disse enkle råd bidrager du til, at Danmarks Statistiks forskermaskine er et sikkert og effektivt redskab til forskning og analyse.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faerre-filer-faerre-brud

Ny ordning for offentlige uddannelsesinstitutioner: Mulighed for mikrodataadgang til specialeprojekter

Fra september 2025 kan studerende, der afslutter deres kandidatuddannelse med et speciale, få adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata som en del af deres specialeprojekt. Læs mere om den nye ordning – også kaldet Specialeordningen- og hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i den., 9. juli 2025 kl. 10:30 , Af , Helle Wallach Kildemoes, og , Sabrina Hilstrøm, Danmarks Statistik er glade for at kunne lancere en ny ordning – Specialeordningen - som træder i kraft fra september 2025. Ordningen åbner op for, at fakulteter og institutter tilknyttet en offentlig uddannelsesinstitution nu kan tilbyde deres afgangsstuderende praktisk erfaring med at arbejde med pseudonymiseret mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner som led i deres specialeprojekter. , Formålet med ordningen er at give flere studerende – herunder dem, der ikke har adgang til data gennem et studenterjob eller erhvervsspeciale – mulighed for at arbejde med realistiske og komplekse registerdata, hvilket kommer både de studerende og uddannelsesinstitutionerne til gode. Som Jonas Schytz Juul, Afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik, udtaler:, – , ”Ordningen giver en stærk introduktion til registerbaseret forskning. Det styrker afgangsstuderendes faglige kompetencer og giver samtidig vigtig indsigt i databeskyttelse og ansvarlig databrug. På den måde får specialestuderende værdifuld erfaring med at arbejde med data via Danmarks Datavindue gennem deres specialeprojekt.”, Jonas Schytz Juul understreger desuden, at ordningen giver uddannelsesinstitutioner en unik mulighed for at kvalificere og motivere flere studerende til at forfølge karriereveje med fokus på data – eksempelvis gennem ph.d.-forløb, forskning eller dataanalyse i både offentligt og privat regi., Adgang til ordningen – de vigtigste krav, For at en uddannelsesinstitution kan komme i betragtning til ordningen, skal følgende betingelser blandt andet være opfyldt:, 1. , Offentlig institution: , Din uddannelsesinstitution skal være et institut eller fakultet tilknyttet et af de otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark., 2. , Uddannelsesautorisation: , Din uddannelsesinstitution skal kunne komme i betragtning til en uddannelsesautorisation., 3. , Projektkrav:, Afgangsprojekterne ved din uddannelsesinstitution skal have forskningshøjde på niveau med et kandidatspeciale og typisk udgøre mellem 30 og 60 ECTS, afhængigt af uddannelsens opbygning., Den nye ordning bygger på erfaringer fra et vellykket pilotprojekt, som Forskningsservice har gennemført fra sommeren 2024 til sommeren 2025. Her deltog Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, hvor cirka 15 specialestuderende fik adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata i deres specialeprojekter., Er du interesseret i at høre mere?, Vil du vide mere – eller høre, hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i ordningen? Så kontakt Helle Wallach Kildemoes, Chefkonsulent i Forskningsservice, Danmarks Statistik.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-ordning-for-offentlige-uddannelsesinstitutioner

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

De ældre bliver rigere og mindre lige

Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger., 16. august 2011 kl. 0:00 ,  , De ældre bliver rigere og mindre lige, Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger. Men det betyder samtidig, at der er kommet større ulighed blandt de ældre, fordi den ældste del af gruppen ikke har haft en lige så stor indkomststigning. De ældres generelt stigende indkomster betyder, at de bidrager mere til det offentlige gennem skatter og afgifter, og at overførsler fra det offentlige udgør en mindre del af den enkelte ældrehusstands økonomi., Det fremgår af temaartiklen "Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug" i Statistisk Tiårsoversigt 2011, der udkommer i dag. Ud over temaartiklen giver bogens tabeller og figurer et utal af billeder af udviklingen siden årtusindeskiftet. Blandt andet kan man læse, at:, Færre bliver skilt, inden det syvende år af ægteskabet er gået. Til gengæld går flere fra hinanden senere. , To en halv gange så mange kvinder fik en - betinget eller ubetinget - frihedsstraf for vold sidste år som ved årtusindeskiftet.  , Udenlandske firmaer udgør 1,2 pct. af firmaerne i Danmark, men står for 29 pct. af den danske eksport. I 2004 eksporterede de 23,5 pct. , Det seneste årti er antallet af personskader i trafikken reduceret med 47 pct. på trods af, at vi overtræder færdselsloven oftere. , Kvinder under 30 år føder færre børn, mens fertiliteten er steget for de lidt ældre. For hver 1.000 kvinder mellem 40 og 44 år blev der i 2010 født 10 børn mod kun 6,7 ved årtusindeskiftet. , I 2010 blev 4.768 personer familiesammenført i Danmark, og det er mindre end halvt så mange som i 2000. Til gengæld får næsten fem gange så mange en arbejdstilladelse og dobbelt så mange tilladelse til at uddanne sig i landet.  , Vi er hurtigere og oftere på nettet - også hjemmefra. Hvor 7 pct. i 2001 havde en bredbåndsforbindelse hjemme, gjaldt det 80 pct. i 2010. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller meget mere i Statistisk Tiårsoversigt 2011. Statistisk Tiårsoversigt koster 185 kr. som bog eller 125 kr. som pdf. Bogen kan købes i boghandlere eller på , www.dst.dk/boghandel, .  Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionel brug. For yderligere oplysninger kontakt Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-16-De-aeldre-bliver-rigere-og-mindre-lige

Pressemeddelelse

Herberger og forsorgshjem

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk:, Når I indberetter ophold på herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 1-tal., Når I indberette henvendelser til herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 3-tal., Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Upload jeres indberetninger via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Der findes to indberetningsmetoder:, Excel-løsning, Du skal benytte det statistik-specifikke regneark, som I har modtaget af Danmarks Statistik. Arket skal løbende udfyldes, så I skal fortsætte med at bruge det samme statistik-specifikke regneark, indtil I får tilsendt et nyt., Txt-fil-løsning, Indberetningerne skal per 1. januar 2024 indeholde alle åbne ophold og ind- og udskrivninger for det indeværende år. Dvs. at alle ophold, som har en udskrivningsdato i indeværende år samt åbne ophold uden en udskrivningsdato, altid skal være indeholdt i indberetningen., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvartal 2026, 15. april 2026, 2. kvartal 2026, 15. juli 2026, 3. kvartal 2026, 15. oktober 2026, 4. kvartal 2026, 15. januar 2027, Årshjul 2026 Herberg og forsogshjem - til print (pdf), Indberetningsskemaer, Printversion-af-Henvendelsesstatistik til herberger og forsorghjem (pdf), Vejledninger, Vejledning - Ophold på Herberger og forsorgshjem (pdf), Vejledning - Henvendelser til Herberger og forsorgshjem (pdf), Systemskiftevejledning til herberger og forsorgshjem efter §110 (pdf), Q A på Henvendelsesstatistikken efter §110 (pdf), Materiale fra mødet 2. december 2025 (pptx), Kravspecifikation, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning., Anmod om længere frist., Faglige spørgsmål:, Skriv til: , bosted@dst.dk, eller ring direkte til:, 39 17 38 10, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af herberger og forsorgshjem mv. efter servicelovens § 110. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse på de enkelte institutioner. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt blandt andet ministerier, forskere, presse og studerende., Emneside:, Herberger og forsorgshjem, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024, 26. juni 2025 , 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022., Tabeller i Statistikbanken om 'Herberger og forsorgshjem'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/herberger-og-forsorgshjem

Datagrundlag til GrønREFORM

Danmarks Statistik leverer årligt et omfattende datagrundlag til regnemodellen GrønREFORM, som udvikles af DREAM. , Læs mere om GrønREFORM på deres hjemmeside, ., Datagrundlaget består af skræddersyede tabeller fra nationalregnskabet, det grønne nationalregnskab og enkelte andre statistikker., Fælles for tabellerne er, at de er opgjort efter en særlig brancheklassifikation, som er udviklet til brug for GrønREFORM. Nationalregnskabets standard 117-branchegruppering er således opdelt på udvalgte områder, idet branchegrupper inden for landbrug, fremstillingsvirksomhed, affaldsbehandling, forsyningsvirksomhed og transport er yderligere opdelt., Datagrundlaget til GrønREFORM bygger på de samme kilder og metoder som de regnskaber og statistikker, der indgår i datagrundlaget, og som er beskrevet i de tilhørende statistikdokumentationer. Men detaljeringsgraden er flere steder øget væsentligt og der er tilføjet nye dimensioner, som fx formål for energiforbrug og tildelte CO2-kvoter. Det betyder, at der er behov for både at udnytte kildedata på et mere detaljeret niveau end det er tilfældet for de officielle statistikker, og også bruge flere antagelser og skøn. Derfor er tabellerne  behæftet med større usikkerhed end de officielle statistikker., Datagrundlaget kan downloades fra denne side i Excel-format og i særlige filformater til modelbrug., Dokumentation, - Input-output tabeller, Statistikdokumentation for input-output tabeller, Dokumentation af Grøn Reform Input-Output leverance (pdf) (november 2025), - Energiregnskab, Statistikdokumentation for energiregnskab, Opdeling af energiregnskab på formål (februar 2026), Input til biogasproduktion - notat og dokumentation (juni 2022), - Emissionsregnskab, Emissionsregnskab opdelt på Grøn Reform brancher (februar 2026), Statistikdokumentation for emissionsregnskab, - Affaldsregnskab, Affaldsregnskab dokumentation GrønREFORM (oktober 2025), Statistikdokumentation for affaldsregnskab, - Øvrige, Økonomisk affaldsregnskab - notat (juni 2022), Dokumentation CO2-kvoteregnskab (pdf) (september 2024), Køretøjer 2020-2024 (oktober 2025), Landbrugsdata efter kystvandoplande (pdf) (januar 2022), Data - version efterår 2025, Input-Output (zip) 2014 - 2024 (rettet januar 2026), Køretøjer (zip) 2020-2024 (oktober 2025), Affald (zip) 2014-2023 (oktober 2025), Energi (zip) 2019-2022 (februar 2026), Emissioner (zip) 2019-2022 (februar 2026), Data - version efterår 2024, Energi (zip) 2018-2020, Emissioner (zip) 2018-2020, Kvoteregnskab 2014-2023, Data - version november 2022, Affald (zip), CO2kvoter (zip), Landbrugsdata efter kystvandoplande (zip), Links til øvrigt datagrundlag fra Danmarks Statistik, Værdien af foderinput mv., fra udvidede tabeller om jordbrug som findes under ’Dokumentation’ på denne , emneside, ., Akkumulations- og statuskonti, investering og beholdning af faste aktiver fra tabellen , NABK69, (både løbende og kædede værdier)., IO-konsistente investeringsmatricer som findes på denne,  , emneside, . ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber/datagrundlag-til-groenreform

Indkomster

Hvor meget tjener man gennem hele livet? Hvor mange mennesker er fattige i Danmark? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hvor meget tjener man gennem hele livet?, Danmarks Statistik ser på danskernes livsindkomster i analysen , "Hvor meget tjener man i løbet af livet?",  (2019)., Hvor mange er fattige i Danmark?, I Statistikbanken findes en række , tabeller om indkomstfordeling, , bl.a. om antal personer i relativ fattigdom efter alder og varighed., I serien , "Nyt fra Danmarks Statistik", udgives årligt artikler om personindkomster og indkomstfordeling., Gini-koefficienten fra år 1987 og frem findes i tabellen , "Indkomstfordeling målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter enhed og kommune",  i Statistikbanken., I Statistikbanken findes også tabeller fra , Levevilkårsundersøgelsen, , hvor man bl.a. spørger danske husstande om det er let eller svært at få pengene til at slå til. Ifølge , undersøgelsen,  i 2023  var 10 pct. af befolkningen , Økonomisk sårbare (pdf),  , I forbindelse med FN's verdensmål har Danmarks Statistik udviklet tre fattigdomsindikatorer - Relativ fattigdom, Lavindkomst og Økonomisk sårbare. Indikatorerne har til formål at måle på udviklingen vedrørende verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom og delmål 1.2: Halver generel fattigdom. Se indikatorerne i , SDG portalen, ., I juni 2013 offentliggjorde et ekspertudvalg nedsat af den daværende social- og integrationsminister en rapport med forslag til en fattigdomsgrænse. Definition af denne fattigdomsgrænse og udviklingen i antallet af økonomisk fattige i forhold til denne grænse kan ses af ekspertudvalgets rapport , "En dansk fattigdomsgrænse - analyser og forslag til opgørelsesmetoder", ., Rapporten "Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter" baseret på udvalgets definition er udgivet i , 2014,  og , 2015, ., SFI (nu VIVE) har udgivet undersøgelsen , "Fattigdom og afsavn",  (2016), der også tager udgangspunkt i udvalgets definition. Rapporten giver indblik i forholdet mellem økonomisk fattigdom og afsavn og beskriver samspillet med bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed., I , "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022", fra VIVE findes oplysninger om andelen af børn 3-19-årige, der lever i fattigdom., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgiver analyser om , indkomstfordeling, , , formueulighed, og , fattigdom, . , [Denne side er senest revideret december 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indkomst

Ofte stillede spørgsmål

Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark

Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008., 6. september 2010 kl. 0:00 ,  , Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark , Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008. , Til sammenligning tjener en gennemsnitsborger i Gentofte Kommune mere end det dobbelte af langelænderne: 330.700 kr. Skanderborg er den kommune uden for hovedstadsområdet, som har den højeste erhvervsindkomst med 232.700 kr. , Det fremgår af , Indkomster 2008, , som udkommer i dag. , Flere markante konklusioner fra publikationen følger her: , Andelen af erhvervsindkomsten, som kommer fra selvstændig virksomhed, er størst i de vestjyske kommuner. , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker faldt fra 179.400 kr. i 2007 til 178.500 kr. i 2008. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 37.700 kr. til 33.500 kr. , 52.100 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2008. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 390.700 kr. i 2008, mens kvinder tjente 271.300 kr. , Efterkommere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , I tillæg til publikationen præsenteres på Danmarks Statistiks hjemmeside et nyt værktøj til analyse og præsentation af geografiske data, eXplorer. Værktøjet er udviklet på Linköping Universitet. Læs mere om brugen af eXplorer i , Netmagasinet Bag Tallene, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2008, er på 138 sider og kan downloades gratis eller købes i en trykt udgave for 150 kr. i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst bogens forfatter, fuldmægtig Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-06-Lav-erhvervsindkomst

Pressemeddelelse

Krise gav historisk fald i bruttonationalprodukt

Statistisk Tiårsoversigt er udkommet med et tema der sætter fokus på samspillet mellem centrale økonomiske indikatorer og de bobler og kriser, der har kendetegnet den danske økonomi siden årtusindeskiftet., 17. august 2010 kl. 0:00 ,  , Krise gav historisk fald i bruttonationalprodukt, Hvad gik galt, da det danske bruttonationalprodukt i 2009 faldt i et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig? Faldet var et af mange tegn på den finansielle og økonomiske krise, der har udfordret en del af verdens økonomier de seneste år. I dag udkommer 'Statistisk Tiårsoversigt 2010' med en temaartikel, der sætter fokus på samspillet mellem centrale økonomiske indikatorer og de bobler og kriser, der har kendetegnet den danske økonomi siden årtusindeskiftet: it-boblen, boligboblen og senest finanskrisen., Danskernes trafik over Øresund er taget gevaldigt til i de ti år, Øresundsbroen har eksisteret. Pendlingen fra den svenske til den danske del er ottedoblet fra 1997 til 2007, viser nye tabeller om flytning og pendling i Øresundsregionen. Andre nyheder i 'Statistisk Tiårsoversigt 2010' handler om udenlandske firmaer i Danmark. Siden 2004 er deres andel af den danske eksport vokset med 5 pct. til at udgøre 28 pct., selv om de kun udgør 1,2 af firmaerne i Danmark. , 'Statistisk Tiårsoversigt 2010' tegner et utal af tidsbilleder siden årtusinde­skiftet. Den viser blandt andet, at: , Langt flere indgår registrerede partnerskaber. De fleste af parrene har ingen børn, men antallet med børn er mere end firedoblet til 789 par fra 2000 til 2010 , Flere fravælger folkekirken. 80,9 pct. af befolkningen var medlemmer 1. januar i år mod 84,3 pct. i 2002 , Videnssamfundet holder os længere på skolebænken. I 2008 var 6.849 i gang med en forskeruddannelse, og det er 50 pct. flere end i 1998 , Krisen er gået hårdt ud over boligejerne. I 2009 kom 4.355 ejendomme på tvangsauktion, og det er mere end en tredobling i forhold til 2001 , Lidt flere fik aborter i 2009 end 1999, men særligt blandt 15-25-årige kvinder er andelen steget , Der triller flere gamle biler rundt på vejene. 43 pct. af vores biler har mindst ti år på bagen, hvor det kun gjaldt 37 pct. ved årtusindskiftet , Også motorcykler fylder mere i landskabet. 27 ud af 1.000 indbyggere har én, mens kun 13 havde det for ti år siden. , 'Statistisk Tiårsoversigt 2010' er på 218 sider og koster 180 kr. som bog eller 120 kr. som pdf. Den kan købes på , www.dst.dk/boghandel, . Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionelt brug. , For yderligere oplysninger kontakt redaktør Marianne Mackie på 39 17 31 69, , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-08-16-Tiaarsoversigt

Pressemeddelelse

Ny forbedret HPC-løsning: Udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, PREDICT og NGC

Danmarks Statistiks Forskningsservice har gennem længere tid arbejdet på en ny HPC-løsning, der giver mulighed for at kombinere DST-data med store, eksterne datasæt – uden at disse skal overføres til DST Løsningen er nu klar til brug – i første omgang for sundhedsprojekter., 9. juli 2025 kl. 11:45 ,  , Forskningsservice har i længere tid arbejdet på en ny High Performance Computing (HPC) løsning kaldet ”Shared Secure Processing Environment (SSPE)”. Løsningen er udviklet i samarbejde Nationalt Genom Center (NGC), og grundforskningscenteret ”PREDICT” ved Aalborg Universitetshospital., NGC har stillet infrastruktur til rådighed og oprettet et delt sikkert analysemiljø (SSPE), hvor data fra et forskningsprojekt kan kombineres med data fra DST, begge dele på NGC’s supercomputer., SSPE løser to centrale udfordringer, Den største fordel ved SSPE er, at eksterne data ikke nødvendigvis behøver at passere gennem Danmarks Statistiks systemer for at blive afidentificeret, hvilket er en forudsætning for at det kan kobles med registerdata fra Danmarks Statistik, som det ses i den nuværende opsætning. Dette løser to centrale udfordringer: , 1. For det første gør det muligt at arbejde med projekter, hvor datamængden overstiger kapaciteten enten på Forskningsservices egne servere, eller hostede servere. En følgevirkning af dette er, at Danmarks Statistiks data kan være en del af datagrundlaget for analysemodeller, der er for krævende for de servere Forskningsservice stiller til rådighed i dag (eksempelvis Machine Learning)., 2. For det andet sikrer SSPE, at brugere, som har indgået juridiske aftaler om ikke at videresende data til eksterne aktører – herunder Danmarks Statistik – kan overholde disse forpligtelser., Det første projekt har allerede afprøvet SSPE, Det første projekt ved PREDICT har allerede draget fordel af den nye løsning. Projektet ”IBD and lifepaths” er et sundhedsprojekt med formål om at undersøge hvordan en diagnose af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i barndommen påvirker patientens livsbane og den opnåede socioøkonomiske position. , IBD and lifepaths har, som det første projekt, fået stillet grunddata og eksterne data til rådighed igennem SSPE. Projektet har derigennem bistået med input og vigtig viden omkring processen fra et brugerperspektiv samt testet de tekniske løsninger i forbindelse med overførsel og afidentificering af data i miljøet. , SSPE skal ikke erstatte den eksisterende opsætning, men tilbydes som supplement til projekter der, på kort eller lang sigt, oplever at have brug for en større kapacitet og lagring af data til brug i deres analyser. I første omgang åbnes der op for, at projekter med et sundhedsmæssigt (somatisk eller psykiatrisk) formål kan oprettes på NGC-serverne. Forskningsservice arbejder også på en tilsvarende løsning der kan tilgodese projekter med andre formål og vil melde ud når denne er klar., SSPE er under stadig udvikling, men har allerede nu oplevet stor interesse fra eksterne og interne interessenter og samarbejdspartnere. Hvis SSPE kunne have interesse for dine sundhedsprojekter er du velkommen til at henvende dig til Forskningsservice. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-forbedret-hpc-loesning