Søgeresultat

ATP ud af ØMU-opgørelsen over de offentlige finanser

Nye EU-retningslinjer på området for ØMU-gæld og ØMU-saldo betyder, at Danmarks Statistik skal omklassificere Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), så denne ikke længere er en del af offentlig forvaltning og service. Resultatet bliver dårligere nøgletal for de offentlige finanser., 18. august 2004 kl. 0:00 ,  , Nye EU-retningslinier på området for ØMU-gæld og ØMU-saldo betyder, at Danmarks Statistik skal omklassificere Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), så denne ikke længere er en del af offentlig forvaltning og service. Resultatet bliver dårligere nøgletal for de offentlige finanser. , Eurostat, der på EU-kommissionens vegne udarbejder nærmere retningslinier for ØMU-nøgletallene, vedtog i foråret 2004 nye regler for klassifikationen af pensionsfonde. Disse retningslinier betyder, at Danmark skal omklassificere ATP fra offentlig forvaltning og service til sektoren for forsikringsselskaber og pensionskasser. , Det betyder, at den danske ØMU-gæld vil blive større, fordi ATP's beholdning af statsobligationer ikke længere kan modregnes i den offentlige gæld. Endvidere bliver ØMU-saldoens overskud mindre, fordi ATP's resultat ikke mere vil indgå i saldoen. , Danmarks Statistik, der er ansvarlig for den statistiske opgørelse af ØMU-gæld og ØMU-saldo, offentliggør i dag disse to nøgletal for Danmark. Offentliggørelsen, som sker i NYT fra Danmarks Statistik, vil fremover udkomme i forbindelse med de to årlige ØMU-indberetninger til Eurostat, som Danmarks Statistik opgør inden 1. marts og 1. september.,  Omklassificeringen vil i første omgang kun finde sted i de to årlige ØMU-indberetninger til Eurostat. Dette skyldes, at Danmarks Statistik i øjeblikket gennemfører en metode- og datarevision af nationalregnskabet, der først vil være endelig afsluttet ved offentliggørelsen af maj-versionen for offentlig forvaltning og service, der udkommer primo juni 2005. Det indebærer, at der i en periode vil være en forskel på definitionen af offentlig forvaltning og service i ØMU-sammenhæng og i nationalregnskabssammenhæng. , De seneste tal for ØMU-gæld og ØMU-saldo viser blandt andet: , - Faldende ØMU-gæld, som dækker over et større fald i den statslige gæld samt en mindre stigning i den kommunale gæld. , - Faldende ØMU-overskud, som dækker over uændret statsligt overskud men et stigende kommunalt underskud. , - Betydningen af ATP's omklassifikation for ØMU-saldoen , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/18-08-2004-atp-ud-af-omu-opgorelse

Pressemeddelelse

Herberger og forsorgshjem

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk:, Når I indberetter ophold på herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 1-tal., Når I indberette henvendelser til herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 3-tal., Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Upload jeres indberetninger via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Der findes to indberetningsmetoder:, Excel-løsning, Du skal benytte det statistik-specifikke regneark, som I har modtaget af Danmarks Statistik. Arket skal løbende udfyldes, så I skal fortsætte med at bruge det samme statistik-specifikke regneark, indtil I får tilsendt et nyt., Txt-fil-løsning, Indberetningerne skal per 1. januar 2024 indeholde alle åbne ophold og ind- og udskrivninger for det indeværende år. Dvs. at alle ophold, som har en udskrivningsdato i indeværende år samt åbne ophold uden en udskrivningsdato, altid skal være indeholdt i indberetningen., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 4. kvartal 2025, 15. januar 2026, 1. kvartal 2026, 15. april 2026, 2. kvartal 2026, 15. juli 2026, 3. kvartal 2026, 15. oktober 2026, 4. kvartal 2026, 15. januar 2027, Årshjul 2026 Herberg og forsogshjem - til print (pdf), Indberetningsskemaer, Printversion-af-Henvendelsesstatistik til herberger og forsorghjem (pdf), Vejledninger, Vejledning - Ophold på Herberger og forsorgshjem (pdf), Vejledning - Henvendelser til Herberger og forsorgshjem (pdf), Systemskiftevejledning til herberger og forsorgshjem efter §110 (pdf), Q A på Henvendelsesstatistikken efter §110 (pdf), Materiale fra mødet 2. december 2025 (pptx), Kravspecifikation, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning., Anmod om længere frist., Faglige spørgsmål:, Skriv til: , bosted@dst.dk, eller ring direkte til:, 39 17 38 10, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af herberger og forsorgshjem mv. efter servicelovens § 110. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse på de enkelte institutioner. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt blandt andet ministerier, forskere, presse og studerende., Emneside:, Herberger og forsorgshjem, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024, 26. juni 2025 , 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022., Tabeller i Statistikbanken om 'Herberger og forsorgshjem'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/herberger-og-forsorgshjem

Datagrundlag til GrønREFORM

Danmarks Statistik leverer årligt et omfattende datagrundlag til regnemodellen GrønREFORM, som udvikles af DREAM. , Læs mere om GrønREFORM på deres hjemmeside, ., Datagrundlaget består af skræddersyede tabeller fra nationalregnskabet, det grønne nationalregnskab og enkelte andre statistikker., Fælles for tabellerne er, at de er opgjort efter en særlig brancheklassifikation, som er udviklet til brug for GrønREFORM. Nationalregnskabets standard 117-branchegruppering er således opdelt på udvalgte områder, idet branchegrupper inden for landbrug, fremstillingsvirksomhed, affaldsbehandling, forsyningsvirksomhed og transport er yderligere opdelt., Datagrundlaget til GrønREFORM bygger på de samme kilder og metoder som de regnskaber og statistikker, der indgår i datagrundlaget, og som er beskrevet i de tilhørende statistikdokumentationer. Men detaljeringsgraden er flere steder øget væsentligt og der er tilføjet nye dimensioner, som fx formål for energiforbrug og tildelte CO2-kvoter. Det betyder, at der er behov for både at udnytte kildedata på et mere detaljeret niveau end det er tilfældet for de officielle statistikker, og også bruge flere antagelser og skøn. Derfor er tabellerne  behæftet med større usikkerhed end de officielle statistikker., Datagrundlaget kan downloades fra denne side i Excel-format og i særlige filformater til modelbrug., Dokumentation, - Input-output tabeller, Statistikdokumentation for input-output tabeller, Dokumentation af Grøn Reform Input-Output leverance (pdf) (november 2025), - Energiregnskab, Statistikdokumentation for energiregnskab, Opdeling af energiregnskab på formål (december 2024), Input til biogasproduktion - notat og dokumentation (juni 2022), - Emissionsregnskab, Emissionsregnskab opdelt på Grøn Reform brancher (december 2024), Statistikdokumentation for emissionsregnskab, - Affaldsregnskab, Affaldsregnskab dokumentation GrønREFORM (oktober 2025), Statistikdokumentation for affaldsregnskab, - Øvrige, Økonomisk affaldsregnskab - notat (juni 2022), Dokumentation CO2-kvoteregnskab (pdf) (september 2024), Køretøjer 2020-2024 (oktober 2025), Landbrugsdata efter kystvandoplande (pdf) (januar 2022), Data - version efterår 2025, Input-Output (zip) 2014 - 2024 (rettet januar 2026), Køretøjer (zip) 2020-2024 (oktober 2025), Affald (zip) 2014-2023 (oktober 2025), Data - version efterår 2024, Energi (zip) 2018-2020, Emissioner (zip) 2018-2020, Kvoteregnskab 2014-2023, Data - version november 2022, Affald (zip), CO2kvoter (zip), Landbrugsdata efter kystvandoplande (zip), Links til øvrigt datagrundlag fra Danmarks Statistik, Værdien af foderinput mv., fra udvidede tabeller om jordbrug som findes under ’Dokumentation’ på denne , emneside, ., Akkumulations- og statuskonti, investering og beholdning af faste aktiver fra tabellen , NABK69, (både løbende og kædede værdier)., IO-konsistente investeringsmatricer som findes på denne,  , emneside, . ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber/datagrundlag-til-groenreform

Formidlingspolitik

Danmarks Statistik skal levere den officielle statistik om samfundet og samfundsudviklingen til brugerne. For at sikre dette følger Danmarks Statistik de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis EU og FN. , Danmarks Statistiks formidlingspolitik er med det udgangspunkt bygget op omkring principper om: Uafhængighed, tilgængelighed, troværdighed og fortrolighed - og med målsætning om at skabe mest mulig sammenhæng og relevans for brugerne. Medierne er en særlig prioriteret målgruppe for formidlingen., Uafhængighed, Statistikken skal være upartisk. Tal, analyser og kommentarer udarbejdes på et objektivt grundlag uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. , Dette sikres bl.a. ved, at Danmarks Statistik er en selvstændig institution under , Digitaliseringsministeriet, . ,  , Statistikken udarbejdes på et fagligt grundlag, dvs. at det udelukkende er faglige hensyn, der afgør valget af metoder for dataindsamling, bearbejdning, opbevaring og formidling., Dato for offentliggørelse forudannonceres i offentliggørelseskalenderen på hjemmesiden. Dette er med til at garantere, at der ikke er nogen politisk påvirkning af offentliggørelsestidspunktet., Tilgængelighed, Al offentliggjort statistik er frit tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside og i Statistikbanken. Visse publikationer udkommer også i papirform som betalingspublikationer. Statistikken kan frit anvendes og citeres, blot Danmarks Statistik nævnes som kilde. , Statistikken skal offentliggøres uden forsinkelse, når den er færdig. Alle brugere skal kunne se statistikkens resultater på samme tid. Statistikken publiceres kl. 8.00., Fra alle statistikkerne er der adgang til dokumentation af metode, kvalitet og begreber i statistikdokumentationen., Troværdighed, Statistikkens billede af samfundsudviklingen skal være troværdigt og pålideligt. Når der konstateres fejl i publicerede statistikker, offentliggøres rettelserne hurtigst muligt. Information om fejl annonceres på hjemmesiden, hvor rettelserne også lægges ud., I tilfælde hvor medier mistolker statistik fra Danmarks Statistik, tages kontakt og hjælp med at korrigere eventuelle fejl tilbydes. Alvorlige fejltolkninger kan korrigeres ved et indlæg fra Danmarks Statistik., Fortrolighed, Statistikken publiceres, så ingen oplysninger kan føres tilbage til enkelte virksomheder eller personer., Danmarks Statistik stiller mikrodata, dvs. data på person- og virksomhedsniveau, til rådighed for autoriserede forskningsinstitutioner og analysemiljøer. Det er ikke er muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder i de udleverede mikrodata., Sammenhæng, Danmarks Statistik benytter en række forskellige formidlingskanaler til publicering af statistik: Nyhedsbreve, publikationer, Statistikbanken, emnesider, sociale medier, mv. For at sikre sammenhæng på tværs af formidlingskanalerne anvendes en emnestruktur, som gør det muligt at linke fra det overordnede indhold til de detaljerede tabeller og dokumentationen og videre til relaterede statistikker i et emne. , Relevans, For at sikre, at statistikken formidles på en måde, der svarer til brugernes behov, foretages løbende brugertilfredshedsundersøgelser. Brugernes ønsker inddrages desuden gennem brugerudvalg og fokusgruppeinterviews.

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/kvalitet-for-statistikproduktion/formidlingspolitik

It-sektoren bider sig fast i Norden

18. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , It-sektoren har stor økonomisk betydning i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 1999 var der i alt 498.000 ansatte i denne sektor i de fem lande, hvilket svarer til 9 pct. af alle ansatte i den private sektor i Norden. Hver tiende af de ansatte i den private sektor i Sverige er ansat i it-sektoren. Sektoren er dermed størst i Sverige, og derefter følger Finland, Danmark, Norge og Island. Det viser undersøgelsen , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , It-sektoren vokser desuden forholdsvis hurtigt i de fem lande, idet it-sektorens andel af de privat ansatte er vokset fra 7 pct. i 1994 til næsten 9 pct. i 1999 - dermed er antallet af ansatte vokset mere i it-sektoren end i den private sektor i alt. , I it-sektoren havde servicesektoren den største andel af ansatte i 1999 - i alt 352.300 i alle fem nordiske lande. Servicesektoren dækker over engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, og specielt i Danmark og Sverige spiller den en betydelig rolle. I de to lande var 12-14 pct. af alle ansatte i servicesektoren ansat inden for it-service i 1999. It-industrien havde 145.750 ansatte i 1999 i de fem lande og spiller specielt en rolle i Finland og Sverige. I de to lande er 10 pct. af de ansatte i industrien ansat inden for it, mens it kun udgør 5 pct. af industrien i Danmark. , Den totale omsætning i it-servicesektoren i de fem lande var ca. 91 mia. ECU i 1999, hvilket svarer til 12-14 pct. af den totale omsætning i servicesektoren i de nordiske lande. For it-industrien var omsætningen cirka 44 mia. ECU -i Finland og Sverige stod it-industrien for 20 og 15 pct. af den samlede omsætning i industrien i 1999. , Eksporten af it-varer var størst i Finland i 2000 , hvor den udgjorde 25 pct. af den samlede eksport, fulgt af Sverige (20 pct.) og Danmark (10 pct.). Den danske eksport af it-varer var i alt på 38,8 mia. kr. i 2000. , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, koster 125 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 39 17 31 13 eller send en e-post til , hej@dst.dk, . , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, er gratis tilgængelig på , www.dst.dk/ict, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-12-2001-it_bidder

Pressemeddelelse

200 virksomheder bag halvdelen af eksporten

2. september 2014 kl. 9:00 ,  , Mere end halvdelen af Danmarks eksport af varer kommer fra færre end 200 store virksomheder inden for industri og engroshandel. De store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for 54 pct. af eksporten i 2012, selv om de kun udgjorde 2 pct. af eksportvirksomhederne. I 2005 stod de for 50 pct. af eksporten. , I den periode er de store virksomheders eksport til BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, steget 160 pct., mens de små og mellemstore virksomheder har haft en stigning på lidt over 90 pct.  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2014, , der udkommer i dag. Temaartiklen belyser globaliseringen af danske virksomheder de seneste ti år. Tiårsoversigten giver et unikt overblik over udviklingen i det danske samfund i samme periode. , Med afsæt i Statistisk Tiårsoversigt beskriver også , netmagasinet Bag Tallene, i dag den overordnede udvikling i den danske eksport af varer de seneste ti år. Hvem eksporterer vi til, og hvad er det, vi eksporterer? Hvordan har billedet ændret sig på ti år? I artiklen er desuden en kort video, hvor økonom Rasmus Jørgensen fra Københavns Universitet kommenterer udviklingen. Artikel og video kan frit benyttes af medierne. , I Statistisk Tiårsoversigt kan du bl.a. også læse, at: , • De private grundskoler har fået 38 pct. flere elever på de ældste klassetrin 8.-10. klasse på ti år, mens de offentlige kun har fået 6 pct. flere i klassen. 22 pct. flere valgte en efterskole. , • Både par og enlige med børn har haft større stigninger i deres disponible indkomst på ti år end enlige uden børn. Par med børn havde den største stigning på 53 pct. fra 2002-2012. , • Danskerne besøgte i gennemsnit deres praktiserende læge 7,2 gange i 2013. Det er 13 pct. oftere end for ti år siden. Tandlægen besøger vi til gengæld sjældnere end i 2003. , • Både blandt mænd og kvinder gennemfører langt flere en videregående uddannelse end for ti år siden. Nu gælder det hver anden kvinde og hver tredje mand på 35 år. , Du kan læse mere om Statistisk Tiårsoversigt på , dst.dk/tiaar, , hvor der er overblik og , infografikker, over udvalgte udviklinger de seneste ti år – også til fri afbenyttelse. , For yderligere information om Statistisk Tiårsoversigt kontakt venligst redaktør Marianne Mackie på , mma@dst.dk, eller 39 17 31 69. Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-02-statistisktiaarsoversigt2014

Pressemeddelelse

Udenrigshandel, produktion og forsyning

Hvordan finder jeg salg af en bestemt vare i Danmark?, Danmarks Statistik har ikke oplysninger om salg af enkelte varer eller brands., Udenrigshandel og produktion, Ved hjælp af data om hhv. produktion, import og eksport kan man skønne forsyningen af markedet., Et skøn over forsyning = (indenlandsk produktion plus import) minus eksport, Udenrigshandel, De mest detaljerede tabeller mht. varer er fordelt på , KN, -klassifikationen: , Årlige tal,  , Månedlige tal,  , Mindre detaljerede er tabellen opgjort på , SITC, -hovedgrupper: , Tabel SITC2R4, I tabel SITC2R4 kan du i boksen MÅNED under 'Flere valgmuligheder...' vælge år i stedet for måneder., Produktion, De mest detaljerede tabeller mht. varer er fordelt på, KN, -klassifikationen: , Årlige tal,  , Kvartalsvise tal,  , Mindre detaljerede er tabellerne opgjort på , SITC, -hovedgrupper: , Årlige tal,  , Kvartalsvise tal,  , Varekoder, Nøglen til detaljerede data om hhv. import/eksport og produktion er varekodeklassifikationerne KN eller SITC, hvor KN-klassifikationen er den mest detaljerede. , KN-klassifikationen, kan udfoldes på vores hjemmeside, hvilket giver mulighed for søgning på ord eller varekoder.  , Alternativt kan du søge efter varekoder i Toldstyrelsens , eVITA, Produktionsstatistikken offentliggøres på 10 cifre, som er lig med de 8 cifre i KN-klassifikationen + 2 ekstra cifre , SITC-klassifikationen, er mindre detaljeret mht. varegrupper., SITC-varekoderne er 5-cifrede , SITC og KN er forbundet på den måde, at der til et 5-cifret SITC nummer altid svarer et eller flere varenumre under samme 4-cifrede hovedposition i KN , Nøgle mellem KN og SITC kan findes hos , Eurostat, Det er også muligt at søge efter varekoder direkte i Statistikbankens tabeller., Vær opmærksom på at varekoder kan ændre sig fra år til år. Desuden udelades visse varekoder af tabellerne, fordi oplysningerne er diskretionerede. Diskretionering indebærer, at oplysninger ikke offentliggøres, hvis fx et enkelt firmas data kan genkendes., Statistikdokumentation , I statistikdokumentationerne redegøres for kilder og metoder for den pågældende statistik, ligesom der er uddybende forklaringer og beskrivelser af evt. begrænsninger i statistikken., Udenrigshandel med varer, Produktion (Industriens salg af varer),  , [Denne side er senest revideret oktober 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/UHprod

Ofte stillede spørgsmål

Bilstøtte

Indberetning:, Start indberetning, Vejledning til upload af regneark (Type 2)., Bemærk:, Hjælp til NemLog-in se ”Vejledninger” længere nede på siden., Skema til upload - Bilstøtte 2025 (xlsx), Skema til upload - Bilstøtte 2026 (xlsx), (Kun for Excel 2010 eller senere. Hvis der er behov for Excel før 2010 skal statistikkontoret kontaktes.), Indberetningsfrist, Indberetninger for året 2025 skal færdiggøres senest , 15. januar 2026, . , Indberetninger for året 2026 skal færdiggøres senest , 15. januar 2027, . , Vigtige datoer:, Tidslinje 2026 Bilstøtte - Til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Supplerende oplysninger, Social- og Boligministeriet om støtte til handicapbil, Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Kontakt, bilstoette@dst.dk, eller ring direkte på 20 16 01 71, Om statistikken, Formål og anvendelse, Personer med et varigt handicap kan få støtte af kommunen til at købe en bil, hvis en række betingelser opfyldes. Statistikken giver et overblik over sager om støtte til køb af handicapbil, som behandlet i kommunerne efter servicelovens § 114. Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , HANDICB, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. Læs mere vedr. , forskningsservice., Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere søger om støtte til handicapbil, 27. august 2025 , I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020., Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/bilstoette

Den østlige del af Danmark i front med IT-erhverv

19. februar 2001 kl. 0:00 ,  , IT-erhvervene er geografisk skævt fordelt med en koncentration øst for Storebælt, hvor 60 pct. af de beskæftigede og 64 pct. af arbejdsstederne inden for IT-erhvervene findes. Hvis man ser på hele den private sektor, så er knap 50 pct. af de beskæftigede og 45 pct. af arbejdsstederne øst for Storebælt. Det viser , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Publikationen er den første fra Danmarks Statistik, der giver en samlet, systematiseret fremstilling af de væsentligste statistiske oplysninger om det danske informationssamfund. , Det er især IT-konsulentvirksomhed og IT-engroshandel, der er koncentreret i den østlige del af Danmark, mens beskæftigelsen i IT-industrien for 60 procents vedkommende ligger vest for Storebælt. , Bogen viser også, at 2 pct. af de beskæftigede i Danmark har gennemført en formel IT-uddannelse, og næsten to tredjedele af de ansatte i en IT-stilling har ikke en formel IT-uddannelse som baggrund. Det er primært IT-konsulentvirksomhederne, der har flest ansatte i IT-stillinger med formelle kvalifikationer. Men der er 60 pct. af de ansatte i IT-stillinger inden for forretningsservice, der ikke har en IT-uddannelse. Modsat skiller den offentlige administration og undervisning sig ud ved at beskæftige en stor andel af IT-uddannede, som ikke er ansat i IT-stillinger. , Iværksætterne er unge, Bogen viser desuden, at iværksætterne inden for IT-erhverv starter virksomhed umiddelbart eller få år efter afslutningen af deres uddannelse, og de har derfor ikke opnået hverken erhvervserfaring eller branchekendskab. 29 pct. var under 24 år, da de startede egen virksomhed - mod 16 pct. i øvrige erhverv. Og 35 pct. af iværksætterne inden for IT-erhverv havde mindre end tre års erhvervserfaring, hvorimod andelen i de øvrige erhverv var 22 pct. , IT-erhvervenes dynamiske udvikling kan også illustreres ved tilgangen af nye virksomheder. Der blev i 1998 etableret 1.658 nye virksomheder inden for IT-erhvervene mod 996 nye virksomheder i 1995, hvilket er en stigning på 66 pct. , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, belyser informationssamfundet ud fra en række forskellige tilgange i form af IT-erhvervenes udvikling, deres beskæftigelse, produktion og im- og eksport af IT-produkter og arbejdsstyrkens IT-uddannelser og IT-stillinger samt virksomhedernes og familiernes anvendelse af IT og elektronisk handel. For at perspektivere udviklingen i Danmark er der samtidig inddraget data fra andre lande - primært de andre nordiske lande. , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, er på 181 sider og koster 266 kr. , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 3917 3113 eller send en E-post til , hej@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-02-2001-oest_danmark

Pressemeddelelse

Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen

På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010., 30. november 2010 kl. 0:00 ,  , Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen, På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010. , Før krisen var olien Danmarks klart største eksportvare. Olie er meget konjunkturfølsom, og der skete et betydeligt fald i værdien af den danske olieeksport fra midten af 2008. Fra begyndelsen af 2009 vendte udviklingen dog, og olieeksporten er nu næsten vendt tilbage til niveauet inden krisen. , Også Danmarks klart største eksporttjeneste, , søtransport, , blev hårdt ramt af krisen. I 2009 solgte danske virksomheder søtransport for 140 mia. kr., hvilket er et fald på 28 pct. i forhold til 2008. , Det fremgår af , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, , som udkommer i dag. Publikationen sammenfatter udviklingen for Danmarks varehandel, tjeneste-handel og betalingsbalance i 2009 og har et temaafsnit om krisens betydning for Danmarks udenrigshandel. Man kan desuden læse disse konklusioner: , I 2009 eksporterede Danmark varer og tjenester for i alt 787 mia. kr., mens importen var på 721 mia. kr. , I forhold til 2008 var der et væsentligt fald i udenrigshandlen i 2009. Eksporten faldt med 17 pct. og importen med 20 pct. , Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA er de dominerende samhandelspartnere. , Historisk set er samhandlen med udlandet vokset i takt med globaliseringen. I 1969 udgjorde eksporten af varer og tjenester 28 pct. af BNP. Denne andel var i 2009 vokset til 47 pct. , USA og Norge er de eneste lande uden for EU, som er blandt de ti væsentligste eksportlande. , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, er på 68 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/udenrigs2009, . , Læs også mere om udenrigshandlen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen, tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-30-Stigende-eksport-i

Pressemeddelelse