Søgeresultat

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende

Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau. , 27. november 2019 kl. 8:00 ,  , Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige indvandrere var 62 pct. i 2018, hvilket er på samme niveau som i 2008. For kvindelige ikke-vestlige indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 50 pct., hvilket også er ca. samme niveau som før den økonomiske krise. , Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2019, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Siden flygtningekrisen toppede i 2015 er antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag faldet markant, og det må forventes at have en effekt på de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelse,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Jens Bjerre. , ”Det skyldes, at når der kommer færre flygtninge til landet, mens antallet der kommer for at arbejde er stabilt, vil det øge andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse.” , Publikationen viser også, at andelen af 30-59-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse er faldet blandt ikke-vestlige indvandrere i de senere år. Blandt mænd er andelen 35 pct. i 2018, mens kvindernes andel er 41 pct. For begge grupper er der tale om andele, der ligger under niveauet i 2008, hvor den økonomiske krise begyndte at sætte ind. Andelene ligger dog fortsat klart over niveauet for personer med dansk oprindelse.  , Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig., Danmarks Statistik har derudover besluttet at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8, Læs hele publikationen:, Indvandrere i Danmark 2019,  , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-26-Ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-er-tilbage

Pressemeddelelse

Verdens første statistiske julekalender?

30. november 1999 kl. 0:00 ,  , Nu er der håb for alle, der ikke kan gå julen i møde uden den daglige dosis statistik. Danmarks Statistik har lanceret, hvad de mener, er verdens første statistiske julekalender på deres hjemmeside www.dst.dk. Her kan man hver dag åbne en låge og bag den finde en interessant, overraskende eller hyggelig oplysning om danskerne og den søde juletid. , "Mange voksne kan ikke vente, så de snydekigger bag lågerne i deres julekalender", siger Leon Østergaard, der er formidlingschef i Danmarks Statistik. "Men vi har sikret Internet-kalenderen mod snyd, så man ikke kan åbne lågerne før tiden. Med de nye flade pc-skærme kan man allerhøjst skimte lidt af kalenderens indhold fra bagsiden, hvis man holder skærmen op mod lyset!" , 5000 tons lys på tre måneder , Statistikerne har været rundt på alle hylder og i alle databaser for at samle tal om, hvordan danskerne fejrer jul - fx med rigtig mange stearinlys. Forsyningen af lys er på hele 5402 tons i årets sidste kvartal mod kun 2445 tons i 2. kvartal, hvor vi bruger mindst lys. Nogle af lysene importerer vi - flest i oktober, hvor vi sidste år importerede 2540 tons stearinlys. , Juletræspynten er også en vigtig del af den danske jul. Men vi klippeklistrer ikke det hele selv. Sidste år importerede vi for godt 92 mio kr. juletræspynt, og det er en post, der på ti år er steget med hele 128 pct. Hertil kommer de elektriske guirlander, hvor vi importerede for godt 9 mio kr. sidste år, så der er efterhånden meget andet end stearinlys på træet. , Det er dog ikke kun træet, der bliver pyntet - mor får også lov at mærke, at det er jul. Udgifterne til indkøb af dameundertøj bliver ganske enkelt fordoblet i december sammenlignet med resten af året. Som gennemsnit pr. husstand bliver det dog ikke til mere end 66 kr. i hele december. Så hvis der ligger parisermodeller under nogle juletræer, må andre nøjes med standardmodellen fra Netto. Mændene får også undertøj i december, men i gennemsnit kun for 29 kr. pr. husstand. Mændene må altså trøste sig med, at man også kan blive pyntet på anden måde: I december køber husstandene julebryg og andet stærkt øl for 37 kr - det er to en halv gang mere end i resten af året! Læs selv mere i julekalenderen på www.dst.dk. , Hver dags låge gemmer nye tal og ind imellem også en lille konkurrence med - naturligvis - statistiske præmier. Men husk, siger Danmarks Statistik, kun én låge om dagen... , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/30-11-1999-Julekalender

Pressemeddelelse

Gamle førstegangsfødende, få trafikdræbte og lønførende landbrugskvinder

19. februar 2013 kl. 9:50 ,  , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Danmark i tal 2013, , der giver et kort og præcist indblik i landets udvikling. Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2013., Spice Girls og engelsk kongehus, Vi må væbne os med tålmodighed, hvis vi vil til barnedåb. Førstegangsfødende kvinder er i gennemsnit 29 år – fem år ældre end i 1970 – og faktisk var der cirka 2.500 færre kirkelige navngivninger i 2011 end året før. Børnene, som blev navngivet – enten med eller uden vand i håret - blev oftest navnesøster eller –bror med hende fra Spice Girls og ham fra det engelske kongehus: Emma og William., Så venter vi da bare!, Vi har også tid til at vente på invitationen, for vi bliver gamle som aldrig før. Mændene halter med 77,3 år dog stadig langt efter kvindernes 81,6 år i gennemsnitlig levealder. Og måske bliver vi klogere med alderen, for vi kører pænere end nogensinde før i vores VW’er, Peugeot’er og Ford’er, som er de tre bilmærker med flest nyregistreringer i 2011. Samme år var antallet af trafikdræbte 220; det laveste antal siden 1971, hvor der var flest trafikdrab – 5,5 gange så mange. Og i forhold til for 11 år siden er halvdelen af alvorligt tilskadekomne i trafikuheld næsten halveret., Kun landbrugets kvinder er lønførende, Kvinderne lever længst, men de tjener færrest penge. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension blandt mænd 40.300 kr., mens den hos kvinderne var 34.100 kr. Begge køn tjener mest inden for finansiering og forsikring, men det er også her lønforskellen er mest udtalt. I denne branche tjener mændene 57.400 kroner pr. måned – næsten 14.000 kr. mere end kvinderne. Den eneste branche, hvor kvinderne er lønførende, er landbrug, skovbrug og fiskeri., Præcisering:, lønstatistikken for landbrug, skovbrug og fiskeri indeholder kun personer i den offentlige sektor. Lønmodtagere ansat i den private sektor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri indgår således ikke, da de ikke er pålagt at indberette lønstatistik til Danmarks Statistik., 159 km og 288.000 kr., Der er kun 159 km mellem Lolland og Gentofte. Til gengæld er der en forskel på 288.000 kr. i familiernes disponible indkomst alt efter, om de er bosat i Gentofte, hvor den disponible indkomst pr. familie i gennemsnit er 552.500 kr., eller på Lolland, hvor den er 264.500. Forskellen svarer til mere end 1.800 kr. pr. km. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. familie 322.000 kr., Publikationen , Danmark i tal 2013, ligger gratis til download på , www.dst.dk, . For yderligere oplysninger kontakt redaktør Ulla Agerskov på tlf. 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-02-19-gamle-foerstegangsfoedende-faa-trafikdraebte-og-loenfoerende-landbrugskvinder

Pressemeddelelse

Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

Bag tallene

Standardmultiplikatorer

I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

Det koster julen...

Julen koster i gennemsnit hver voksne dansker omkring 1.700 kroner - det er kun en pct. af det samlede årlige privatforbrug., 16. december 2003 kl. 0:00 ,  , "Julen varer længe, koster mange penge", synger vi. Men i forhold til det samlede private forbrug er julen - økonomisk set - et overdrevent fænomen. Hvis indkøbsmønstret i december i år former sig nogenlunde som de foregående tre år, koster julen kun cirka en procent af familien Danmarks samlede private forbrug i år. Går man ud fra, at hele udgiften til jul afholdes i form af ekstraindkøb i detailhandelen, betyder det 6½ milliarder kroner. Transportudgifter til julebesøg hos venner og familie i andre dele af landet og charterrejser indgår ikke i regnestykket. , Det samlede privatforbrug i Danmark ventes i år at blive på cirka 675 milliarder kr., hvoraf omkring 37 procent er forbrugsvarer fra detailhandelen, altså 250 milliarder kroner. Erfaringerne fra de sidste tre år er, at detailhandelens salg i december ligger 32 procent over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Det peger frem mod et decembersalg i detailhandelen i år på 27,5 milliarder kroner mod 20,8 milliarder kroner i en gennemsnitlig normalmåned. Ekstra-forbruget i december er med andre ord på 6,7 milliarder kroner, som fordelt ligeligt ud på alle voksne danskere bliver til en udgift på 1.675 kroner., Nytåret tæller med, En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 3.350 kr. Denne skønsmæssige beregning medregner dog indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. Lægges hertil, at en betydelig del af de julegaver, vi giver hinanden, er forbrugsvarer, som nok var blevet indkøbt alligevel, står det klart, at julen ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til. , På visse områder er julemåneden billigere end de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på 'svinekam med spæk', eller flæskesteg i folkemunde, har taget et markant prisdyk de seneste fire decembermåneder, dvs. siden 1999. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Det køber vi, Juleindkøb er koncentreret om nogle bestemte typer butikker. Ikke overraskende er salgsfremgangen i december særlig stor i forretninger, der handler med legetøj, køkkenudstyr, smykker og lædervarer. Også isenkræmmere har dog en pæn december, hvor salget typisk ligger på det dobbelte af en almindelig måned. Herretøjsbutikker har en betydelig større salgsfremgang i december end butikker, der sælger dametøj., Denne artikel er offentliggjort 16. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-16-Det-koster-julen

Bag tallene

Arbejdspladsen

Vores løbende evalueringer viser, at Danmarks Statistik er en god arbejdsplads. , Vi ønsker, at Danmarks Statistik skal være en arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde gode og engagerede medarbejderne. Derfor vægter vi balancen mellem arbejde og fritid højt. Vi er en familievenlig arbejdsplads, som lægger vægt på det sociale aspekt af at gå på arbejde. , Her kan du læse lidt om både hverdagen hos os og lidt om de mange arrangementer, som er med til at præge en traditionsrig arbejdsplads med en meget aktiv personaleforening. , Organisering , Danmarks Statistik er til for brugerne, og det er afspejlet i den måde, vi har valgt at organisere os på. Organisationen består af fem afdelinger og et direktionssekretariat. Selvom vores opgave er at levere statistik, har vi mange forskellige stillinger - fx statistik produktion, formidling til omverdenen, it-udvikling og salg- og marketing. , Se vores , organisationsdiagram,  og , mød en kollega, ., Flekstid og hjemmearbejde , I Danmarks Statistik er arbejdstiden fleksibel, så du kan få arbejdslivet til at spille godt sammen med familie- og privatliv. Det gør det muligt for dig, i et vist omfang, selv at tilrettelægge din arbejdstid og dine fridage. , Du har mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer sammen med opgaver og anden planlægning i dit kontor. , Kompetence­udvikling , Danmarks Statistik værdsætter dine ønsker om løbende at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. , Derfor har vi et bredt internt kursusprogram, så du kan deltage i de kurser, der er relevante for dit arbejde. På en række af kurserne er det dine kolleger, som underviser - de er eksperter i statistik og vores statistiksystemer. , Der er også gode muligheder for at komme på kurser eller efteruddannelse uden for huset. , Personale­forening og arrangementer , Vi har en aktiv Personaleforening, som sørger for, at der i årets løb er forskellige arrangementer for både medarbejderne og deres familier. Vi er ikke statistikere for ingenting, så derfor har vi selvfølgelig en Statistisk Forening, som debatterer og drøfter emner inden for statistik og samfundsbeskrivelse på et højt fagligt niveau. , Sundheds­fremmende tilbud, Vi ønsker at støtte medarbejderne til at træffe sunde valg på arbejdspladsen og motivere til en sund livsstil. Derfor tilbyder vi blandt andet ryg-, skulder- og nakketræning, yoga, massageordning, influenzavaccination og hjælp til indretning af arbejdspladsen. Vi støtter også kantinen, så de leverer sund og varieret mad, til en rimelig pris. , Mød fælles-tillidsrepræsentanterne, I Danmarks Statistik findes fællestillidsrepræsentanter fra fire faglige organisationer: HK, Prosa, TAT og AC. Vores fællestillidsrepræsentanter står altid parat til at hjælpe med at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. , Læs mere om fælles-tillidsrepræsentanterne, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads

Vejsegmentering

Ram din målgruppe med statistik på veje og adresser, Vejsegmentering betyder, at du får rangordnet nogle geografiske områder efter, hvor der er størst sandsynlighed for at ramme en bestemt målgruppe. Vejene kan rangordnes inden for geografiske områder såsom en kommune eller en Region., Få hjælp til at udvælge veje, Produktet vejsegmentering er designet til dig, der ønsker at ramme en bestemt målgruppe, fx i forbindelse med et salgsfremstød. Hvis du fx har en virksomhed, der fremstiller barnestole til cykler, så vil du med vejsegmentering kunne nøjes med at omdele reklamer på de veje, hvor der er en høj andel af familier med mindst et barn under fire år., Mulighederne er mange, Du kan få rangordnet oplysningerne på mange forskellige måder, fx efter:, husstandsindkomst, uddannelsesniveau, socialgruppe, Vejsegmentering - variabelliste, Dokumentation - standardvariabler til Vejsegmentering, Kombinér oplysninger, Du kan også kombinere de forskellige oplysninger, så du rammer præcis den målgruppe, du er interesseret i at nå. Hvis du sælger barnestole til cykler i den dyre ende af markedet, så kan du fx kombinere antallet af familier med mindst et barn under fire år med et niveau for husstandsindkomsten., Vejsegmentering - trin for trin inkl. eksempel på levering, Vejene rangordnes på baggrund af statistik, Alle husstande bliver først opdelt i mindre grupper efter den type af vej, de ligger på og eventuelt efter hvilken type af hus der er tale om. Derefter grupperes husstandene i klynger eller grupper med minimum 400 husstande, som så udgør grundlaget for statistikken fx husstandsindkomsten i intervaller.  Klyngerne af husstande kan dannes på 3 forskellige måder i stigende detaljeringsgrad og dermed også i præcision., Valget af detaljeringsgrad afspejler sig også i prisen. Du kan læse mere om, hvordan vi danner husstandsklynger her:, Vejsegmentering - Hvordan danner vi husstandsklynger, Vejbidssegmentering - husstandsklynger med husstype, Vejbidssegmentering - husstandsklynger uden husstype, Pris,  , PriserDetaljeret_Vejsegmentering_2025, Bestilling, Du bestiller produktet vejsegmentering ved at klikke på en af knapperne nedenfor og udfylde bestillingsblanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil Vejsegmentering, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere statistik og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Oplands- og afstandsanalyser

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/vejsegmentering

Lettere at være lille virksomhed

Virksomheder med under ti ansatte skal nu højest indberette oplysninger til tre af Danmarks Statistiks statistikker. Initiativet er et led i regeringens målsætning om at mindske de administrative byrder for erhvervslivet., 29. december 2004 kl. 0:00 ,  , Fra nytår bliver det lettere at være en lille virksomhed i Danmark. De små virksomheder skal nemlig højst indberette til tre forskellige officielle statistikker i løbet af et år. , Ifølge Lov om Danmarks Statistik er virksomheder forpligtet til at levere oplysninger til den nationale statistik-institution, når den anmoder om det. Små virksomheder har hidtil i visse tilfælde kunnet være så uheldige, at de er blevet bedt om at afgive data til mange statistikker samme år. Men det er slut nu, garanterer Danmarks Statistik. , "Fra 1. januar 2005 holder vi hånden over de små virksomheder, så de ikke kommer til at bruge for meget tid på at sende tal til os," siger Mai Hyldahl Wessing, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. "Vi definerer små virksomheder som juridiske enheder, der har mindre end ti fuldtidsbeskæftigede. Desuden skal virksomhederne omsætte mindre, end hvad det i gennemsnit koster i løn at have ti fuldtidsbeskæftigede," tilføjer Mai Hyldahl Wessing. , Hvor meget ti fuldtidsansatte i gennemsnit koster for en virksomhed, afhænger af branchen. For industrivirksomheder er det typisk mellem 3 og 6 millioner kr., for detailhandlen er det omkring 5 millioner kr., og for engroshandel omkring 10 millioner kr. Der findes omkring 260.000 virksomheder i Danmark med under ti ansatte. Af dem skulle 210.000 slet ikke levere data til Danmarks Statistik i 2003, mens 300 virksomheder er blevet udtrukket til så mange stikprøver og andre former for tællinger, at den nye praksis kan få betydning. , Den nye lettelse er et led i Danmarks Statistiks generelle fokus på den såkaldte "indberetningsbyrde". Danske virksomheder brugte sammenlagt 244 årsværk på at levere data til Danmarks Statistik i 2003 - et samfundsnødvendigt og lovpligtigt arbejde til omkring 160 millioner kr. Regeringen har som et af sine mål at mindske de private virksomheders administrative byrder, og som en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet anstrenger Danmarks Statistik sig løbende for at begrænse indberetningsbyrden. , "Vi arbejder for tiden med at gøre det muligt at indberette til de fleste af vores statistikker over internettet, og fx til indekset for detailomsætning er det blevet muligt at indberette telefonisk. Desuden forsøger vi hele tiden at videreudvikle metoder, så vi kan begrænse stikprøvernes størrelse. Målet er at belaste så få virksomheder som muligt - og så lidt som muligt," forklarer Mai Hyldahl Wessing. , Vil du vide mere: Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik generelt på , www.dst.dk/indberetning, . Samme sted er der en detaljeret gennemgang af lettelsen for de små virksomheder og en oversigt over omsætningsgrænsen for de enkelte brancher.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/29-12-2004-lettere-at-vaere-lille-virksomhed

Pressemeddelelse