Søgeresultat

Arbejdspladsen

Vores løbende evalueringer viser, at Danmarks Statistik er en god arbejdsplads. , Vi ønsker, at Danmarks Statistik skal være en arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde gode og engagerede medarbejderne. Derfor vægter vi balancen mellem arbejde og fritid højt. Vi er en familievenlig arbejdsplads, som lægger vægt på det sociale aspekt af at gå på arbejde. , Her kan du læse lidt om både hverdagen hos os og lidt om de mange arrangementer, som er med til at præge en traditionsrig arbejdsplads med en meget aktiv personaleforening. , Organisering , Danmarks Statistik er til for brugerne, og det er afspejlet i den måde, vi har valgt at organisere os på. Organisationen består af fem afdelinger og et direktionssekretariat. Selvom vores opgave er at levere statistik, har vi mange forskellige stillinger - fx statistik produktion, formidling til omverdenen, it-udvikling og salg- og marketing. , Se vores , organisationsdiagram,  og , mød en kollega, ., Flekstid og hjemmearbejde , I Danmarks Statistik er arbejdstiden fleksibel, så du kan få arbejdslivet til at spille godt sammen med familie- og privatliv. Det gør det muligt for dig, i et vist omfang, selv at tilrettelægge din arbejdstid og dine fridage. , Du har mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer sammen med opgaver og anden planlægning i dit kontor. , Kompetence­udvikling , Danmarks Statistik værdsætter dine ønsker om løbende at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. , Derfor har vi et bredt internt kursusprogram, så du kan deltage i de kurser, der er relevante for dit arbejde. På en række af kurserne er det dine kolleger, som underviser - de er eksperter i statistik og vores statistiksystemer. , Der er også gode muligheder for at komme på kurser eller efteruddannelse uden for huset. , Personale­forening og arrangementer , Vi har en aktiv Personaleforening, som sørger for, at der i årets løb er forskellige arrangementer for både medarbejderne og deres familier. Vi er ikke statistikere for ingenting, så derfor har vi selvfølgelig en Statistisk Forening, som debatterer og drøfter emner inden for statistik og samfundsbeskrivelse på et højt fagligt niveau. , Sundheds­fremmende tilbud, Vi ønsker at støtte medarbejderne til at træffe sunde valg på arbejdspladsen og motivere til en sund livsstil. Derfor tilbyder vi blandt andet ryg-, skulder- og nakketræning, yoga, massageordning, influenzavaccination og hjælp til indretning af arbejdspladsen. Vi støtter også kantinen, så de leverer sund og varieret mad, til en rimelig pris. , Mød fælles-tillidsrepræsentanterne, I Danmarks Statistik findes fællestillidsrepræsentanter fra fire faglige organisationer: HK, Prosa, TAT og AC. Vores fællestillidsrepræsentanter står altid parat til at hjælpe med at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. , Læs mere om fælles-tillidsrepræsentanterne, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads

Socialt udsatte, hjemløse og prostituerede

Hvor mange er socialt udsatte i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistiks har flere tabeller om socialt udsatte, under emnet , social støtte, , herunder bl.a. krisecentre. I 2021 udkom Danmarks Statistiks analyse ", Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, ", VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd laver forskningsundersøgelser af socialt udsatte grupper og belyser bl.a. omfanget og de samfundsmæssige udgifter. I 2018 har VIVE udgivet rapporten ", Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, " og et tilhørende informationshæfte., Statens Institut for Folkesundhed har i 2018 udgivet en , sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark, , som er en undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i 2017 og udviklingen siden 2007., Hvor mange hjemløse er der i Danmark?, Siden 2007 er antallet af hjemløse i Danmark blevet kortlagt hvert andet år. Se den nyeste rapport , ", Hjemløshed i Danmark 2024, " hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd., Alle tidligere rapporter om hjemløshed i Danmark kan findes på , VIVEs hjemmeside, . , Flere publikationer, nyheder og artikler kan ses på , VIVEs temaside om hjemløshed, ., Se også , Hjemløsebarometeret,  fra Hjem til Alle alliancen, der sætter dansk hjemløshed i et nordisk perspektiv med en , rapport fra 2018, ., Findes der unge hjemløse?, Se Social- og Boligstyrelsens temasider om , unges hjemløshed, ., Hvor mange bor på herberg?, I 2017 overtog Danmarks Statistik ansvaret for de årlige statistikker om brugere af herberg og forsorgshjem (servicelovens § 110). Se , emneside,  og , tabeller i Statistikbanken, . Tidligere blev denne statistik udgivet af , Ankestyrelsen.,  , Hvor mange prostituerede findes der?, Social- og Boligstyrelsens , Center mod Menneskehandel,  har bl.a. oplysninger om antallet af prostituerede og kunder, udenlandske kvinder i prostitution, menneskehandel, unge og betalt seksuel udnyttelse., Se også , styrelsens udgivelser,  om emnet, hvor der bl.a. er nyere notater om prostitutionens omfang og former., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd rapporterer om antallet af sexarbejdere i rapporten ", Salg af sex i Danmark 2020, "., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet  udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvor et afsnit belyser omfanget af personer, der enten har modtaget betaling for sex eller betalt for sex., [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Socudsatte

Ofte stillede spørgsmål

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct.  , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse  i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct.  , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv

Statistisk Tiårsoversigt 2009 er på banen med en temaartikel om udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab., 12. august 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv, I mange erhverv er CO2-udslippet steget mindre end produktionen, enten ved at man udnytter energien bedre eller ved at skifte til energityper, som giver mindre CO2-udslip. Samtidig har transportbranchen mere end tredoblet sit CO2-udslip siden 1990. Det skyldes især en massiv vækst i international søtransport. , Det er blandt flere spændende pointer i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2009, , som udkommer i dag. Artiklen sætter fokus på omfanget af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab. ,  , Læs i øvrigt flere konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, , Statistisk Tiårsoversigt 2009, ., Bogen , Statistisk Tiårsoversigt 2009, indeholder et væld af andre spændende tabeller og figurer, der tegner et klart billede af udviklingen i vores samfund og tilværelse fra kort før årtusindeskiftet til i dag. Se bl.a. at:, Vi er på ti år blevet 200.000 flere, så vi nu er over 5,5 mio. danskere., Antallet af asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2008, var en tredjedel af antallet i 1998., Der er udgivet markant flere børne- og ungdomsbøger de seneste ti år med en stigning på omkring 40 pct., Golffeberen raser, og de aktive køllesvingere er næsten fordoblet på ti år fra 78.000 til 146.000, så sporten nu er nummer to i Danmark kun overgået af fodbold., Færre går på efterløn. For ti år siden benyttede 17 pct. sig af tilbuddet inden folkepensionsalderen, mens de seneste tal nu viser 12 pct., Vi drikker tre gange så meget skummetmælk og spiser en tredjedel mere oksekød og fjerkræ samt en femtedel mere sukker som for ti år siden., Flere bliver taget for at køre for stærkt. Således overtrådte 47 pct. flere hastigheden i 2007 i forhold til ti år tidligere., Vindenergien er over tredoblet på ti år, men udgjorde dog kun lidt over 2 pct. af den samlede produktion af primær energi i 2007., Statistisk Tiårsoversigt 2009, er på 222 sider og koster 175 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-08-12-StatistiskTiaarsoversigt

Pressemeddelelse

Danskernes sygefravær under lup

Er kvinder mere syge end mænd? Har københavnerne flere sygedage end jyderne? Myterne om danskernes sygefravær skal stå deres prøve, når Danmark snart får sin første officielle statistik over sygefraværet., 4. januar 2005 kl. 0:00 ,  , De "officielle" myter om sygefraværet på landets arbejdspladser risikerer snart at blive enten gennemhullet eller underbygget. Danmarks Statistik er gået i gang med en detaljeret kortlægning af danskernes sygefravær på både offentlige og private arbejdspladser. Dermed er Danmark på vej til at få sin første officielle fraværsstatistik. , Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken, hvorfra de første delresultater vil være klar til offentliggørelse i 2005., "Der er mange hypoteser om sygefraværet i både den offentlige og private sektor. Men vi mangler den overordnede og fejlsikrede statistik, som kan give os et komplet og detaljeret overblik over det samlede sygefravær," siger kontorchef i Arbejdsdirektoratet, Thomas Mølsted Jørgensen. ,   , Stor interesse , Både Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kommunerne og staten har uafhængigt af hinanden flere gange lavet deres egne statistikker over sygefraværet inden for disse afgrænsede sektorer. Men de hidtidige undersøgelser har ikke gjort det muligt at lave præcise sammenligninger på tværs af den offentlige og private sektor. En ting har statistikkerne dog haft til fælles: De er blevet modtaget med stor interesse. , "Oplysninger om medarbejdernes sygefravær er genstand for stor opmærksomhed i den arbejdsmarkedspolitiske debat," siger Fini Beilin, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han fortsætter: , "Det hænger sammen med velfærdsdebatten, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan modvirke det ventede fald i arbejdsstyrken i fremtiden. Hvis det lykkes at nedsætte sygefraværet, vil det i realiteten betyde en udvidelse af arbejdsstyrken."  , Sammenlignelige oplysninger , Den nye statistik kommer som en konsekvens af, at regeringen i 2003 vedtog en særlig handlingsplan, der skal forsøge at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne. , En vigtig del af handlingsplanen er, at der skal skaffes mere detaljeret viden om sygefraværet på arbejdspladserne - en officiel statistik over sygefraværet er et stort skridt i den retning. , "Det er vigtigt, at vi kan måle, hvorvidt regeringens tiltag og indsatsen i virksomhederne har den ønskede effekt. Det er derfor helt afgørende, at nye oplysninger om sygefraværet vil blive offentliggjort løbende," siger Thomas Mølsted Jørgensen. Fini Beilin fra Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til at få en statistik, som giver mulighed for at sammenligne sygefraværet i den offentlige sektor med sygefraværet på private virksomheder. , "Så kan vi få en uddybning af det generelt højere sygefravær i den offentlige sektor." siger Fini Beilin. Han minder dog samtidig om, at oplysningerne om sygefraværet i den private sektor skal indsamles på virksomhederne. Han opfordrer derfor Danmarks Statistik til at vægte hensynet til virksomhedernes indberetningsbyrde højt ved tilrettelæggelsen af den nye statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-03-Sygefravaer-under-lup

Bag tallene

Udsatte børn og unge - anbringelser

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Regneark til indberetning, Anbringelser 0-17 årige (xlsx), Efterværn 18-22 årige (xlsx), Vejledning til upload af statistik-specifikt regneark (Type 2)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvt., 30. april, 2. kvt., 31. juli, 3. kvt., 31. oktober, 4. kvt., 31. januar, Årshjul 2025-26 Anbringelser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Hvordan uploades, Vejledning til upload af regneark, Hvordan indberettes, Vejledning til indberetning - Anbringelser (pdf), Videovejledning til indberetningsskema: 0-17-årige, Videovejledning til indberetningsskema: 18-22-årige, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, DUBU, DXC, SBSYS, Kontakt, Kontakt , anbring@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 39 00, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken for anbringelser af udsatte børn og unge udenfor eget hjem er, at få mulighed for at følge udviklingen nationalt, regionalt og på kommunalt plan. Dermed kan statistikken bidrage til evaluering af lovgivningen og forbedre grundlaget for overvejelser og beslutninger om udviklingen på anbringelsesområdet., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-anbringelser

Udsatte børn og unge - indsatser og støtte

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2024-25 Støttende indsatser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Vejledning til indberetning - Udsatte børn og unge (pdf), Paragraf nøgle SL 2023->BL 2024 koder (pdf), Vejledning i fejltyper (pdf), Udslagsgivende forhold (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, KMD Nexus, DXC, SBSYS, EG Team Online, CGI, Kontakt, Kontakt , indsats_BU@dst.dk, eller på fællesnummer: , 21 82 17 60, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Registeret for udsatte børn og unge – forebyggende foranstaltninger, giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge

Udsatte børn og unge - underretninger

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2024-25 underretninger - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Supplerende oplysninger, Social- og Ældreministeriet om udsatte børn og unge, Social- og Ældreministeriet om underretningspligt, Ankestyrelsen om underretninger, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, Miracle, DXC, SBSYS, Team Online, KMD Nexus, Kontakt, Kontakt , underret@dst.dk, eller ring direkte til: , Marko Malic , 51 70 56 95, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Underretningsstatikken omhandler underretninger om børn og unge, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service., Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , BUU, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. , Læs mere vedr. forskningsservice., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Stigning i antal af underretninger om børn og unge, 18. juni 2025 , I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-underretninger

Sparer jyder på agurkesalaten?

Der er forskelle helt ned på køkkenniveau viser en ny analyse af danskernes forbrug efter bopæl. Jyderne køber i gennemsnit kun for 7 kroner agurkesalat om året, mens københavnerne køber for 10 kr., 19. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld køber jyderne langt mere eddike end københavnerne, muligvis til at sylte agurkerne hjemme i køkkenet. Jyderne bruger også flere penge på pølser, benzin og bankospil, hvorimod københavnerne fører med pasta, sodavand og restaurantbesøg., Disse og mange andre resultater fremgår af analysen af geografiske forskelle i forbrug og indkomst mv., som Danmarks Statistik udsender i dag., Analysen giver for første gang en samlet belysning af de geografiske forskelle i forbrug, indkomst, pensionsdækning, rådighed over varige forbrugsgoder, betalinger til og fra det offentlige mv. Det sker gennem en række tabeller, der er inddelt efter amter eller efter bymæssighed. For første gang er der også tal for husstandenes køb i udlandet, samt for forbruget i hver enkelt af landets kommuner. , Blandt analysernes resultater kan nævnes:, Det største forbrug findes i Frederiksborg amt - og det laveste på Bornholm., I storbyerne er udgifterne til bl.a. forlystelser og restauranter forholdsvis store - til gengæld er udgiften til biler lille., Hver gang sønderjyderne køber drikkevarer og tobak for 100 kr. i Danmark, køber de for 47 kr. i udlandet. Blandt københavnerne er købet i udlandet kun 9 kr., Kun 29 pct. af husstandene i Hovedstadsområdet bor i ejerbolig - til gengæld har 17 pct. rådighed over sommerhus eller kolonihave., Husstandenes opsparing er størst i de mindre byer og mindst i de store provinsbyer., Privattegnede kapitalpensionsordninger, rate- og livsvarige pensionsordninger er især populære i de mindre byer., Husstandene i de mindste byer betaler i gennemsnit mest i moms og afgifter., Husstandene i Nørre Snede kommune forbruger for ca. 691 millioner kr. om året., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på   39 17 34 11 eller send en E-post til , bom@dst.dk, ., Bestil efterretningen, Geografiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1998-2000, i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/19-06-2002-agurkesalaten

Pressemeddelelse

Det koster julen...

Julen koster i gennemsnit hver voksne dansker omkring 1.700 kroner - det er kun en pct. af det samlede årlige privatforbrug., 16. december 2003 kl. 0:00 ,  , "Julen varer længe, koster mange penge", synger vi. Men i forhold til det samlede private forbrug er julen - økonomisk set - et overdrevent fænomen. Hvis indkøbsmønstret i december i år former sig nogenlunde som de foregående tre år, koster julen kun cirka en procent af familien Danmarks samlede private forbrug i år. Går man ud fra, at hele udgiften til jul afholdes i form af ekstraindkøb i detailhandelen, betyder det 6½ milliarder kroner. Transportudgifter til julebesøg hos venner og familie i andre dele af landet og charterrejser indgår ikke i regnestykket. , Det samlede privatforbrug i Danmark ventes i år at blive på cirka 675 milliarder kr., hvoraf omkring 37 procent er forbrugsvarer fra detailhandelen, altså 250 milliarder kroner. Erfaringerne fra de sidste tre år er, at detailhandelens salg i december ligger 32 procent over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Det peger frem mod et decembersalg i detailhandelen i år på 27,5 milliarder kroner mod 20,8 milliarder kroner i en gennemsnitlig normalmåned. Ekstra-forbruget i december er med andre ord på 6,7 milliarder kroner, som fordelt ligeligt ud på alle voksne danskere bliver til en udgift på 1.675 kroner., Nytåret tæller med, En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 3.350 kr. Denne skønsmæssige beregning medregner dog indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. Lægges hertil, at en betydelig del af de julegaver, vi giver hinanden, er forbrugsvarer, som nok var blevet indkøbt alligevel, står det klart, at julen ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til. , På visse områder er julemåneden billigere end de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på 'svinekam med spæk', eller flæskesteg i folkemunde, har taget et markant prisdyk de seneste fire decembermåneder, dvs. siden 1999. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Det køber vi, Juleindkøb er koncentreret om nogle bestemte typer butikker. Ikke overraskende er salgsfremgangen i december særlig stor i forretninger, der handler med legetøj, køkkenudstyr, smykker og lædervarer. Også isenkræmmere har dog en pæn december, hvor salget typisk ligger på det dobbelte af en almindelig måned. Herretøjsbutikker har en betydelig større salgsfremgang i december end butikker, der sælger dametøj., Denne artikel er offentliggjort 16. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-16-Det-koster-julen

Bag tallene