Forside

Søgeresultat

Viser resultat 791 - 800 af 1506

Konference markerer 150 års jubilæum

1. maj 2000 kl. 0:00 , , 150 år med statistik i Danmark bliver markeret den 5. maj i Den Sorte Diamants Dronningesal, når Danmarks Statistik inviterer til jubilæumskonference. , Konferencen vil både sætte fokus på fortid og fremtid. Danmarks Statistiks historie vil blive præsenteret i lyd og billeder, og befolkningens udvikling de seneste 150 år vil blive gennemgået i et indlæg. , Konferencen vil i lige så høj grad handle om Danmarks Statistiks strategi fremover og fremtidens behov for statistik. Internationaliseringen og europæiseringen vil også i fremtiden have stor indflydelse på behovet for og udformningen af statistik. På konferencen vil økonomiminister Marianne Jelved tale om statistikkens betydning for samfundet og politikerne. Desuden fortæller nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, departementschef Anders Eldrup, Finansministeriet og adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri om deres syn på fremtidens behov for statistik. , Danmarks Statistik udgiver i forbindelse med jubilæet den 5. maj flere historiske publikationer: en beskrivelse af befolkningen gennem 150 år, et historisk to-binds værk: "Dansk Statistik 1950-2000" (som også udkommer i en kortere folkeudgave) samt en lille publikation med "Statistiske steder" - altså adresser, hvor Danmarks Statistik har holdt til i de 150 år. , Henvendelse:, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Publikationerne kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/01-05-2000-150_aar

Pressemeddelelse

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker, og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, og , Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og , Arbejdstilsynet, findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport, med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret september 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

15. oktober 1999 kl. 0:00 , , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

Pressemeddelelse

Færre firmaer opnår finansiering

En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant., 22. december 2010 kl. 0:00 , , Færre firmaer opnår finansiering, En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant. , I 2007 var det 6 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der kun delvist eller slet ikke fik den søgte lånefinansiering i banker og sparekasser. I 2009/2010 var det 31 pct., der fik helt eller delvist afslag på lånefinansiering gennem banker og sparekasser. , Det fremgår af publikationen , Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, , der offentliggøres i dag. Heraf fremgår det også, at: , I 2010 søgte 44 pct. af de små og mellemstore firmaer at opnå mindst én af de tre former for finansiering - lånefinansiering, egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering - mod 35 pct. i 2007. , I 2010 søgte 52 pct. af firmaerne inden for industri finansiering. Inden for bygge og anlæg var det 40 pct. og inden for handel og transport 42 pct. Inden for information, kommunikation og videnservice søgte 41 pct. finansiering. , Blandt vækstiværksættere steg andelen, der søgte finansiering, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i 2010. , Du kan købe publikationen eller , hente den gratis, . , , For yderligere oplysninger kontakt Lars K. Svenningsen, tlf. 39 17 35 77, , lks@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-22-Faerre-firmaer

Pressemeddelelse

Skat Danmark-Tyskland: Dobbelt retur i velfærdsydelser

Her er en trøst til de danskere, der vånder sig over skattetrykket: Selv om tyskerne slipper omkring 15 pct. billigere i skat, så har de ikke tilsvarende mere til sig selv. En del af skatten går nemlig til det såkaldte individuelle offentlige forbrug, og her får danskerne dobbelt så meget retur som tyskerne., 25. august 2002 kl. 0:00 , , Individuelt offentligt forbrug er velfærdsydelser som fx alderdomshjem til vores forældre og institutioner til vores børn, og her må tyskerne i højere grad selv punge ud. , Det fremgår af Statistisk Tiårsoversigt 2002, der netop er udkommet. Bogen har skat og skattetryk som tema, og en af konklusionerne er, at der ikke bare er væsentlige forskelle i, hvor meget skat, der kræves ind. Der er endnu større forskelle i, hvor meget borgerne får tilbage i velfærdsydelser og overførselsindkomster betalt af det offentlige. , "Danske borgere kan bruge flere gratis serviceydelser inden for pleje og pasning af børn og ældre, hvorimod tyskerne selv i højere grad skal betale ydelserne af egen lomme," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik Carsten Petersen. , I det kommende nummer af Danmarks Statistiks blad Bag tallene vover Carsten Petersen at sammenligne skatten i Danmark og Tyskland tillagt de sociale omkostninger. Resultatet er, at vi står lige, målt for en industriarbejder. Sammenligningen inkluderer endda afgifter, så selv om en flaske whisky kan fås for en 50'er i Tyskland, og selv om en bil på tyske nummerplader koster det halve af en dansk bil, så står Danmark-Tyskland 1-1 i det samlede tryk. , Sammenligningen bekræftes i Bag tallene af professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitets Økonomiske Institut: "Skattetrykket for en tysk industriarbejder er fuldstændig på niveau med skattetrykket for en dansk industriarbejder, hvis man tager hensyn til de sociale bidrag," siger han. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, , eller købes hos boghandlerne.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/25-08-2002-tyskland_Dobbelt

Pressemeddelelse

Flest nye virksomheder i København

Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 , , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

Pressemeddelelse

50 års voksende forbrug

6. december 2001 kl. 0:00 , , Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag. Fx er bil blevet næsten hver mands eje, og også danskernes forbrug af kulturtilbud er vokset eksplosivt. Det viser , 50-års oversigten, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , 50-års oversigten, belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Mange af statistikkerne i bogen er for første gang udviklet i det lange perspektiv., Velstandsstigningen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage. , Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer. , Vil du vide mere?, Ring til Timmi Graversen på 39 17 38 65 eller send en E-post til , trg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/06-12-2001-forbrug

Pressemeddelelse

Bornholmske børn får flest navne

15. januar 2013 kl. 9:50 , , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

Pressemeddelelse

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. , , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Flere unge uddanner sig

Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse. Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet, 18. december 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Flere unge uddanner sig, Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, . , Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. , Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet. , Du kan blandt andet læse følgende konklusioner:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. , , Bogen er skrevet af: , Nuri Peker, tlf. 39 17 37 66, , npe@dst.dk, Bogen koster 130 kr. Gratis eksemplarer til redaktionelt brug kan rekvireres ved henvendelse til Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00 eller , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2006/18-12-06-Flere-unge-uddanner-sig

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation