Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 731 - 740 af 1506

    Mere kriminalitet i by end på land

    12. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 var der 95 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven pr. 1.000 indbyggere i alderen 15 år og derover. Antallet var størst i tæt befolkede kommuner med 133 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. I tyndt befolkede kommuner var der 64 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere., I de tættest befolkede kommuner er der også det største antal ofre for berigelsesforbrydelser i forhold til indbyggertallet. I særlig grad gælder det ofre for lommetyverier., Når det handler om ofre for vold, er der ikke nogen klar forskel mellem land og by. 20-29-årige i tæt befolkede kommuner er dog i mindre grad ofre for vold end jævnaldrende i mindre tæt befolkede kommuner., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2012, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, I 2012 blev der anmeldt 441.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2011. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud og af bil- og cykeltyverier., Der blev i alt registreret 72.000 ofre for personfarlig kriminalitet i 2012. Det er 2 pct. færre end i 2011. Faldet skyldes bl.a., at der var færre ofre for vold mod privatperson., Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun 54 pct. fundet skyldige. Blandt de sigtede for voldtægt var andelen på 30 pct., Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 63 måneder., 32 pct. af de mænd og 15 pct. af de kvinder, der i 2009 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-12-Mere-kriminalitet-i-by-end-paa-land

    Pressemeddelelse

    Danskerne i tal

    Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct., 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danskerne i tal, Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct.,  , Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte  Danmark i tal fra Danmarks Statistik. Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2011-udgave.,  , Her kan du bl.a. også læse, at:, Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er faldet fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2010, da flere mennesker i dag bor alene, De samlede udgifter til den offentlige forvaltning og service var 902 mia. kr. i 2009. Det svarer til 164.000 kr. pr. indbygger , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere.,  , Blandt andet fremgår det også, at flere kvinder i dag er over 30 år end under 30 år, når de føder. Den tendens ser , Netmagasinet Bag Tallene, nærmere på.,  , På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager.,  , Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men  Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund.,  , Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, .,  , Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til hæftet, kan du kontakte redaktør Margrethe Pihl Bisgaard på tlf. 39 17 31 62 eller , mpb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-02-01-Danskerne-i-tal

    Pressemeddelelse

    Mød en kollega: Nicolai Zangenberg

    "Det er fedt at være to", Nicolai Zangenberg, softwareingeniør i IT, Uddannelse: ingeniør (informatik og matematisk modellering), Udvikleren, Lad mig bare indrømme det. Da jeg begyndte i Danmarks Statistik i marts 2009, blev jeg mødt med en del fordomme over for it-miljøer i det offentlige. Lange kaffepauser og folk, der var gået lidt i stå., Fordommene blev hurtigt gjort til skamme af mine erfaringer. Jeg er en del af et sindssygt fedt team, hvor ingen læner sig tilbage, og hvor alle folk hungrer efter at lære nyt. Og det får vi også lov til - både i projekterne og på de kurser, hvor vi holder os opdaterede., Tæt samarbejde, I udviklingsteamet i IT er vi 11 mand. Vi arbejder især med .net - et sprog, der bruges til at udvikle applikationer. Til daglig arbejder jeg tæt sammen med en kollega om at integrere Danmarks Statistiks løsninger med erhvervsportalen Virk.dk. Det handler i sidste ende om, hvordan virksomhederne i Danmark indberetter data til Danmarks Statistik., Det er fedt at være to til den opgave. Det er, som om man bliver skarpere på den måde. Om morgenen gør vi status, og så fordeler vi dagens arbejde. Hvad er det mest presserende på projektet?, Den store toolbox, Vi får lov til at prøve en masse ting, og der er mange små sejre i hverdagen. Lige pludselig er den der, og så er det bare armene i vejret. Vi har travlt, men vi glæder os til at få tid til at arbejde med en stor toolbox - en modulløsning for en række af de programmer, vi bruger i Danmarks Statistik., Lad mig lige indrømme en ting mere til slut: Jeg har en lille datter, og Danmarks Statistik er en familievenlig arbejdsplads, hvor 37 timer betyder 37 timer. Der er flekstid, og jeg kan af og til arbejde hjemme. Det betød en del, da jeg valgte jobbet.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 23 37 34 51 eller , niz@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NicolaiZangenberg

    Vi bruger mere af det meste i december

    21. december 2000 kl. 0:00 ,  , Julen er i høj grad mavernes fest - vi bruger mere af det meste og gerne af det, som havner i mavesækken, sætter sig på sidebenene og går i blodet! Ikke overraskende viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at danskerne - i forhold til resten af året - bruger langt flere penge på ænder, piskefløde, rødkål og champagne i december måned. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra 3.000 husstande. , Men den travle december måned betyder også, at danskernes forbrug af færdiglavet pizza stiger med 71 pct. i forhold til resten af året. Og måske lidt overraskende falder forbruget af pilsnere - til gengæld stiger forbruget af stærkt øl og stort set alle andre drikkevarer med procenter. Det er sikkert julefrokosterne, der får forbruget på taxakørsel til at stige med 89 pct., og måske er det også de mange julefrokoster, der får forbruget af kondomer til at stige med 65 pct. , December måned er også den måned, hvor de danske mænd bliver ekviperet. Det er formentlig pakkerne under juletræet, der får forbruget af skjorter til at stige halvanden gang, forbruget af pullovers er tre gange så stort og forbruget af strømper til mænd stiger til det dobbelte i forhold til resten af året. Det samme gælder kvinderne - her stiger forbruget af undertøj fx med 73 pct. - og samtidig tyder noget også på, at mange kvinder får kolde fødder i juletiden; i hvert fald stiger kvindernes forbrug af hjemmesko til det femdobbelte i december. , Julen er en travl tid, men alligevel bliver der tid til kulturen. Familiernes forbrug på teater og koncerter mv. stiger med 72 pct. i december, og bogsalget stiger med 82 pct. Til gengæld bliver der ikke så meget tid til 'gør-det-selv-arbejde'. Der købes for 24 pct. mindre maling og andre materialer til vedligeholdelse af boligen mv. Ellers levner december måned ikke plads til den store sparsommelighed - de fleste lukker sikkert øjnene og kører Dankortet gennem maskinen eller beder til de højere magter om et lille mirakel. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at vi bruger flere penge på spil, især Lotto og bankospil, i december. , Henvendelse , Vil du vide mere?, Kontakt Bo Møller  3917 3411 eller , bom@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/21-12-2000_det_meste_forbrug

    Pressemeddelelse

    Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

    14. august 2013 kl. 9:50 ,  , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne.,  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

    Pressemeddelelse

    Mød en kollega: Christian Lindeskov

    "Vores tal kan næsten blive for populære", Christian Lindeskov, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Priser og Forbrug, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik, Priser på hjernen, Jeg har været ansat i kontoret Priser og Forbrug siden 1996. I vores lille enhed arbejder vi især med forbruger- og nettoprisindekset. Vi følger de priser, forbrugerne betaler både i butikker, og når de handler online. , Vi indsamler priserne både på butikkernes hjemmesider, via spørgeskemaer og ved hjælp af et korps på ca. 20 indsamlere, der besøger butikkerne. Når vi får de nye priser ind, er min første opgave at kontrollere dem. Ser det fornuftigt ud, eller er der fejl i materialet? Erfaringen har lært mig at vurdere det. , Muligvis har jeg fået priser på hjernen. Om søndagen sidder min kone og jeg i hvert fald ofte derhjemme med en stak reklamer for at lede efter gode tilbud!, Action i hverdagen, Prisstatistikken udkommer hver måned. Det gør, at der er action på i det daglige. Butikspriserne er vores input, som vi laver beregningerne ud fra, og publikationerne med indekstallene er vores output. Jeg er med i hele processen., I vores enhed har vi en god blanding af faste månedlige opgaver og andre større eller mindre projekter, der giver et afbræk. En af de årligt tilbagevendende opgaver er alkohol- og tobaksstatistikken, som også får stor opmærksomhed fra medierne. I juli 2009 citerede et medie mig for denne konklusion:, "Den seneste udvikling i danskernes alkohol- og cigaretforbrug er en fortsættelse af de tendenser, vi har set de fem foregående år. Vi drikker stadig mindre øl og spiritus, vi ryger stadig mindre og drikker mere vin.", Pressen ringer, Samme dag, som vi offentliggør nye tal, beder pressen os tit om at forklare baggrunden for tallene i vores nyhedsbrev, , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Det er rart, at vores tal bliver synlige for omverdenen. Men nogle gange kan vores tal næsten blive for populære, når journalisterne ringer konstant!, Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 21 22 28 57 eller , chl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/ChristianLindeskov

    Danskerne bor bedre

    31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

    Pressemeddelelse

    Mange forbedringer i miljøet

    19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

    Pressemeddelelse

    Enlige mænd tjener mindst

    19. december 2013 kl. 9:00 ,  , Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye publikation , Befolkningens løn, . Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Du kan finde mange flere spændende tal i publikationen , Befolkningens løn, , som kan downloades gratis på vores hjemmeside., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Steen Bielefeldt, tlf. 39 17 31 41 eller 41 11 97 94, , sbp@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-19-Enlige-maend-tjener-mindst

    Pressemeddelelse

    Anne og Peter topper navnelisterne

    14. januar 2014 kl. 0:00 ,  , 1. januar 2014 var Anne det mest benyttede pigenavn i Danmark, mens Peter toppede hos mændene. Det viser , helt nye tal, fra Danmarks Statistik., 47.007 kvinder hedder Anne efter en nedgang på 231 fra året før, mens 49.811 mænd hedder Peter, hvilket er 269 færre end 1. januar 2013., Magnus og Emma topscorere hos de yngste, Inddeler man befolkningen i 10-års aldersgrupper, ligger Anne og Peter ikke et eneste sted i toppen. Blandt de 1-9-årige er topscorerne Emma, som udgør 2,3 pct. af pigerne i denne aldersgruppe, og Magnus med 2,1 pct. af drengene., Blandt de 10-19-årige piger er Julie det mest brugte navn med 2,7 pct., og blandt drengene er Frederik nummer et på listen med 3,0 pct., De ældste hedder oftest Anna og Hans, Selvom Anne ikke er i toppen af en eneste af 10-års aldersgrupperne, så tager det nært beslægtede Anna førstepladsen hos de ældre kvinder. Blandt kvinder på 100 år og derover hedder 6,5 pct. Anna, mens Hans er det mest brugte navne blandt mændene i aldersgruppen med 5,8 pct., Når man ser på de 90-99-årige er det de samme to navne, der er dominerende. 5,2 pct. af kvinderne i aldersgruppen hedder Anna, og 4,8 pct. af mændene hedder Hans., Du kan læse mere om den danske befolknings navne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 23, , som er udkommet i dag., For yderlige information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-14-Anne-og-Peter-topper-navnelisterne

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation