Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 691 - 700 af 1505

    De ældre indtager øerne

    Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Nogle bor på landet, andre bor i byer. Se hvor i landet de ældre fylder mest, og hvor de fylder mindst i gadebilledet., 13. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De ældre indtager øerne, Der bliver flere ældre i befolkningen og især på øerne. Godt nok falder man næppe over rollatorer eller gangstativer, men ifølge de seneste befolkningstal fra Danmarks Statistik fylder de ældre mere og mere i gadebilledet på flere af de danske øer., Den største andel af ældre finder man på øerne Ærø, Læsø, Langeland og Samsø, hvor mere end hver fjerde person er over 65 år gammel. Dermed tegner de fire øer sig for klart flest ældre i forhold til, hvor mange personer der i alt bor på øerne., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Hørsholm Kommune i Nordsjælland har flest ældre i befolkningen, når man ser bort fra småøerne i Danmark, I 1989 lå Frederiksberg og København blandt de kommuner med den højeste andel af ældre i befolkningen, mens de om ti år vil ligge blandt de kommuner med den laveste andel af ældre i befolkningen, Foruden København har Ishøj Kommune den laveste andel af ældre i befolkningen, Næsten hver sjette borger i Danmark er over 65 år. Om ti år vil det være flere end hver femte., Se mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor du også kan se, hvilke kommuner, der har den højeste og laveste andel af ældre i befolkningen.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-13-De-aeldre

    Pressemeddelelse

    Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

    I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

    Bag tallene

    Trofaste danskere holder fast i industriferien

    Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

    Bag tallene

    Resultater fra EP-valget offentliggøres på valgaftenen

    Danmarks Statistik indsamler data og udarbejder stemmeopgørelser i forbindelse med valg af medlemmer fra Danmark til Europa-Parlamentet den 9. juni. I år skal der vælges 15 medlemmer. Resultaterne offentliggøres fra kl. 23 på valgaftenen og i dagene derefter., 31. maj 2024 kl. 12:00 ,  , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 adgang til valgresultaterne i elektronisk form på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, . Data vil desuden være tilgængelig i , XML-format, ., Data fra de seneste valg kan allerede nu afhentes til test af den elektroniske overførsel., Resultater på valgaftenen og dagene derefter, På valgaftenen 9. juni 2024 formidles resultaterne fra kl. 23 for partierne på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på afstemningssteder samt udvælgelsen af valgte kandidater. De efterfølgende dage kontrollerer Danmarks Statistiks medarbejdere resultaterne., Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet., På valghjemmesiden ligger allerede statistik om kandidaterne ved dette valg, statistik om dette valgs førstegangsvælgere og vælgertal, som vil blive opdateret 7 dage før valget og på valgdagen. , Læs evt. artiklen , Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang., Kontakt: Pressechef Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 eller mle@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-31-resultater-fra-ep-valget

    Pressemeddelelse

    Ny afdelingsdirektør for Personstatistik

    Jonas Schytz Juul er ansat som ny afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , 11. januar 2024 kl. 14:00 ,  , Jonas Schytz Juul er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som afdelingschef og cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Inden da har Jonas Schytz Juul haft flere lederstillinger, bl.a. som kontorchef for analyse i Social- og Indenrigsministeriet, chefanalytiker og analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd samt kontorchef for analyse i Arbejdstilsynet. Han tiltræder 1. marts 2024., Rigsstatistiker Birgitte Anker udtaler: ”Jonas er en erfaren leder og en stærk faglig kapacitet. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jonas er mangeårig bruger af vores statistik og dataservice og har derfor en yderst værdifuld viden og relevante erfaringer, som kan styrke vores indsats for at videreudvikle Danmarks Statistik.”, Jonas Schytz Juul udtaler: ”Danmarks Statistik udfylder en vigtig rolle i det danske samfund som leverandør af statistik og data, og er en unik kilde til uafhængig og troværdig viden om samfundet, som jeg har brugt flittigt igennem hele mit arbejdsliv.  Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til det vigtige arbejde, Danmarks Statistik udfører, og jeg ser frem til at være med til at understøtte den fortsatte drift og udvikling i Danmarks Statistik.”,  , CV, Ansættelser, 2021-nu Afdelingschef og cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2018-2021 Kontorchef for analyse, Social- og Indenrigsministeriet , 2015-2018 Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013-2015 Kontorchef for analyse, Arbejdstilsynet, 2005-2013 Økonom og Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Andre poster, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, ATP, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, LD Fonde, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018-2021 Censor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Uddannelse, 2005 Cand.polit., Københavns Universitet, 2003 M.Sc. Economics, University of Essex

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-11-jonas-schytz-juul

    Pressemeddelelse

    Gennemsnitsalderen for førstegangskøberne i 2022 var over 35 år

    Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere af ejerboliger har ligget stabilt de seneste ti år, og var i 2022 på 35,4 år. De yngste førstegangskøbere findes i hovedstadskommunerne – de ældste i landkommunerne., 18. januar 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var der 41.600 personer, som købte en bolig for første gang. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 var der 88.300 personer, som købte en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. , ”Vi kan se, at førstegangskøberne oftere er ældre i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. Førstegangskøbere er yngst i Frederiksberg Kommune, hvor gennemsnitsalderen var 32,4 år i 2022. De højeste gennemsnitsaldre findes i kommunerne Læsø med 47,8 år og Fanø med 44,8 år,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Aldersfordelingen for førstegangskøbere har været stabil de sidste 10 år. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne i 2022 var mellem 18 og 29 år, mens personer i aldersgruppen 30-39 år udgjorde 36 pct. Der var langt færre førstegangskøbere i alderen 40-49 år og 50+ år, som udgjorde hhv. 13 og 12 pct., Førstegangskøberne køber typisk bolig sammen, I de fleste bolighandler er der to købere. I 2022 blev 59 pct. af boligerne købt af to personer, og 41 pct. blev købt af én person. Under en halv procent blev købt af flere end to. For bolighandler med mindst én førstegangskøber er andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Både førstegangskøbere og øvrige boligkøbere er i højere grad parfamilier end resten af befolkningen, og størstedelen har hjemmeboende børn., Du kan læse hele analysen om førstegangskøberne her: , www.dst.dk/analyser/52915

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-18-foestegangskoebere-ejerbolig-2022

    Pressemeddelelse

    Flest unge har set hadtale på internettet

    Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16 og 74 år har oplevet fjendtlige eller nedværdigende kommentarer online. De yngre aldersgrupper trækker gennemsnittet op. Kommentarerne handler i høj grad om politiske synspunkter og etnicitet. , 15. december 2023 kl. 8:00 ,  , Mange har nok oplevet, at det ikke er alt på sociale medier og resten af internettet, der er søde fødselsdagsønsker og eksotiske feriebilleder. To tredjedele af de 16-35-årige er efter eget udsagn stødt på hadtale på sociale medier eller andre steder på internettet inden for de seneste tre måneder. Hadtale defineres her som fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper eller enkeltpersoner. Det viser Danmarks Statistiks , nye publikation om it-anvendelse i befolkningen, , hvor der for første gang er spurgt ind til hadtale., For hele befolkningen mellem 16 og 74 år gælder det, at omkring halvdelen har oplevet hadtale online. Blandt dem, der er 45 år og derover, er andelen lavere end gennemsnittet, ”Yngre personer er i højere grad på internettet, så det er muligvis noget af forklaringen på, hvorfor flere har set hadtale online. Derudover kan der være forskel på, hvornår man oplever noget som hadtale, så generationsforskelle kan også spille ind,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ud over fordelingen på aldersgrupper viser undersøgelsen også, at flest af dansk herkomst, lang uddannelse og kvinder angiver at have set hadtale på internettet., Politiske ytringer på nettet, De negative kommentarer, der bliver set på internettet, har for tre ud af fire handlet om politiske synspunkter. Næstflest har set kommentarer omhandlende etnicitet., Sammenlignet med for ti år siden bruger lidt flere også internettet og især sociale medier til at tage del i demokratiske handlinger såsom at ytre politiske holdninger. 18 pct. ytrede således holdninger om samfundet eller politik på nettet fx på Facebook, Twitter, Snapchat eller blogs mv. Den tilsvarende andel var 16 pct. i 2013., Læs mere om hadtale i , publikationen It-anvendelse i befolkningen 2023, . Her finder du blandt andet også information om befolkningens brug af internettet og sociale medier, oplevelser med online svindel, handlevaner på internettet og online dating.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-15-flest-unge-har-set-hadtale-paa-internettet

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation