Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 661 - 670 af 1509

    Flere besøger danske museer

    De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før., 16. april 2010 kl. 0:00 ,  , Flere besøger danske museer, De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før. I alt lagde 10,7 mio. personer vejen forbi et museum, hvilket svarer til en fremgang på 2 pct., og dermed ligger besøgstallet nu kun lidt over en halv million lavere end i rekordåret 1996, der var kulturår., Louisiana i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum på trods af et fald i besøgstallet på 15 pct. Statens Museum for Kunst, der er landets tredjemest besøgte, havde en fremgang i besøgstallet på 26 pct. og ligger med knap 393.000 besøgende lige efter Nationalmuseet, Prinsens Palais, på andenpladsen med 397.000., Den Gamle By i Århus er med 362.000 besøgende det mest besøgte museum vest for Storebælt og det fjerdemest besøgte i Danmark., Det er primært kulturhistoriske museer, der fanger de besøgendes interesse. Kulturhistoriske museer tegnede sig således for 61 pct. af de besøgende, mens fx kunstmuseer måtte nøjes med 26 pct. af besøgende., Læs mere om besøgstallene for hvert eneste danske museum rundt omkring i landet i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Vig Jensen, tlf. 39 17 31 41, , pvj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-16-Museumsstatistikken

    Pressemeddelelse

    ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

    20. december 2023 kl. 8:00 ,  , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst

    Få overblik over statistikken

    9. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor store prisstigninger har Danmark sammenlignet med resten af Europa? Hvor mange blev dræbt ved et færdselsuheld i 1998? Hvor stort er Ugandas bruttonationalprodukt? , Danmarks Statistik, Eurostat og andre landes statistikinstitutioner gemmer på uanede mængder af tal og oplysninger. På to kurser arrangeret af Danmarks Statistiks Bibliotek og Information og Dansk Bibliotekscenter a/s kan du få overblik over henholdsvis den danske og udenlandske statistik. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du finder frem til tallene, hvad der gemmer sig bag dem, og om de er til at stole på. , Det første kursus er et grundkursus i at finde statistiske informationer, som finder sted den 7. juni. Kurset indeholder en indføring i beskrivende statistik om Danmark, Danmarks Statistiks publikationer og servicemuligheder samt andre danske statistikproducenters materiale. Desuden bliver Danmarks Statistikbank og andre danske Internet sites med statistiske oplysninger afprøvet. , Det andet kursus finder sted den 16. august og er et videregående kursus i statistiske informationer. Kurset koncentrerer sig om udenlandsk statistik og giver en introduktion til statistik produceret af såvel lande som internationale organisationer - EU, FN og OECD. Trykte publikationer, databanker fra for eksempel EU's statistiske kontor Eurostat samt Internet sites fra nationale statistikbureauer og internationale organisationer bliver demonstreret og afprøvet. , Kurserne bliver varetaget af undervisere fra Danmarks Statistiks Bibliotek og Information. De afholdes på Dansk Bibliotekscenter a/s, der også står for kursusadministrationen. Fristen for tilmelding hos Dansk BiblioteksCenter a/s til det første kursus den 28. april og den 15. juni til det andet kursus. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/09-02-2000-overblik

    Pressemeddelelse

    International Rådgivning

    Danmarks Statistik yder rådgivning til kandidatlande til EU, nabolande til EU samt lande i Afrika, Asien og Mellemøsten., Rådgivningen har til formål at opbygge disse landes kapacitet til at producere pålidelig, sammenlignelig, planmæssig og almen tilgængelig statistik., Læs mere om Danmarks Statistiks arbejde i andre lande (på engelsk), Hvorfor statistik er vigtig, Statistik er en af grundstenene for et demokratisk samfund. Statistik er den information, som regeringer og parlamenter bruger til at føre politik og planlægge samfundet, som virksomheder bruger til at træffe beslutninger og som borgere bruger til at holder deres regering ansvarlig. Det er en prioritet for Danmarks Statistik at bidrage til, at andre lande procedurer statistik af høj kvalitet., Institutionelt samarbejde, Danmarks Statistik arbejder ud fra princippet om samarbejde mellem lige partnere og arbejder derfor tæt sammen med samarbejdslandenes statistikinstitutioner for at sikre deres ejerskab over projektet. , Danmarks Statistik foretrækker institutionelt samarbejde over længere tid for at opnå en dybere indsigt i det pågældende lands økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle systemer. Samarbejde gennem længere tid fører også til en tæt relation mellem Danmarks Statistik og vores udenlandske samarbejdspartner., Involvering , Danmarks Statistik implementerer internationale projekter, hvis formål er at opbygge kapacitet indenfor alle områder af statistikproduktionen lige fra dataindsamling til formidling af den færdige statistik. Vi yder også rådgivning om organisatorisk ledelse samt udarbejdelse af statistiklovgivning og strategi. , Danmarks Statistik har erfaring med de fleste emner indenfor statistikproduktionen såsom: , Økonomisk-, social- og erhvervsstatistik  , Formidling af statistik  , Ledelse og strategisk planlægning , Kvalitetssikring , Anvendelsen af administrative registre til produktion af statistik , IT infrastruktur , Om projekterne i forskellige lande (på vores engelske site), Finansiering, Danmarks Statistik yder ikke økonomisk bistand til internationale rådgivningsprojekter. Derimod bliver de projekter, som vi implementerer, finansieret af enten EU, Verdensbanken eller modtagerinstitutionens regering., Nyheder fra International Rådgivning, Du kan abonnere på vores nyheder, som kun udsendes på engelsk, , her, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/international-raadgivning

    Boom af talbrugere

    Gratis tal på Danmarks Statistiks hjemmeside har givet boom i antallet af talbrugere. Nu er der 11.972 tilmeldte brugere af Statistikbanken - i 1999 var der kun 660., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Tirsdag den 17. april 2001 tilmeldte bruger nr. 10.000 sig , www.statistikbanken.dk, . Lisbeth Lodberg, der er elev i 3. g på Holstebro Tekniske Gymnasium, havde i nogen tid ledt efter tal, som hun kunne bruge i en eksamensopgave om rejsebranchen. Men hun fik først held med sin søgen, da hun blev opfordret til at prøve i Danmarks Statistiks Statistikbank på nettet. Her fandt hun alle de tal, som hun søgte. , Danskerne fik adgang til et væld af gratis tal om samfundet, da samtlige tabeller på www.statistikbanken.dk blev gratis tilgængelige den 1. januar 2001. Og siden har der været et boom af tilmeldte brugere i Statistikbanken: Nu er der 11.972 tilmeldte, sidst i 1999 og 2000 var der hhv. 660 og 1.427 tilmeldte. , De fleste af brugerne er ligesom Lisbeth Lodberg studerende, men også mange privat personer og virksomheder har tilmeldt sig. Og de mange nye brugere trækker i stor stil tal i Statistikbanken: I hele 1999 blev der udtrukket 21.151 tabeller - fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der til sammenligning udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Brugerne er specielt interesserede i tal om befolkningen pr. 1. januar, forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og befolkningen efter statsborgerskab. Statistikbanken indeholder næsten alle statistikker, som Danmarks Statistik offentliggør. Hvis man tog alle dens tal og tabeller og bandt dem ind til en bog, ville den blive 5.000 gange tykkere end Statistisk Årbog. , De ti mest brugte tabeller i Statistikbanken Fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der i alt udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Her er en top ti over, hvilke tabeller folk er mest interesseret i:, Antal udtrukne tabeller, 1.Befolkning pr. 1. januar , 10.492 , 2.Forbrugerprisindeks , 5.763 , 3.Nettoprisindeks , 4.632 , 4.Befolkning efter statsborgerskab , 4.105 , 5.Befolkningsfremskrivning til 2020 , 3.713 , 6.Udenrigshandel , 2.884 , 7.Nationalregnskab , 2.129 , 8.Anmeldte forbrydelser i kommunerne , 2.108 , 9.Befolkningens uddannelse , 2.099 , 10.Fødte efter moderens alder , 2.003

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Boom-af-talbrugere

    Bag tallene

    Bedre og billigere adgang til forskerdata

    Nu er det blevet nemmere og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står sammen med Danmarks Statistik i spidsen for at gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning., 7. januar 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fornylig underskrevet en rammeaftale, som sikrer forskere en bedre og mere prisvenlig adgang til registrene. , "Rammeaftalen giver 6 mio. kr. om året til administration, it-udstyr, opdatering af forskningsdatabaserne samt forskerservice. Det medfører, at det danske forskningsmiljø, som hidtil har betragtet prisen for brugen af data som en væsentlig benspænder for registerforskningen i Danmark, nu får bedre vilkår," siger Otto Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik. , "Rammeaftalen medfører, at edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set er gratis, og at opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser er inkluderet i prisen. Man betaler kun en timetakst for den tid, det tager at etablere datasættet," tilføjer han. , Gratis start, Desuden opretter Danmarks Statistik et nyt serviceteam for forskerne, Forskerserviceenheden, som kan bistå med op til 10 timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Forskerserviceenheden skal hjælpe forskerne med at få overblik over mulighederne og koordinere indhentning af data fra de forskellige kilder. Forskerne får altså en lang række gratis serviceydelser og gratis adgang til at benytte forskermaskinerne via den eksterne elektroniske forskeradgang og den fysiske forskerplacering i Danmarks Statistiks lokaler. , Som en ekstra bonus etablerer Forskerserviceenheden en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring 1. januar 2003. En genbrugsordning, som betyder at datasæt efter to år stilles til rådighed for andre forskere, er under udvikling. , Rammeaftalen løber fra 2002 til 2005 og omfatter offentligt finansierede forskere, dvs. ansatte på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ministerier, styrelser og hos alment velgørende fonde i Danmark, som fx Rockwool Fonden. , Ønsker man at læse mere om Forskerserviceenheden og den nye rammeaftale, kan man se det på , www.dst.dk/forskning, . , Denne artikel er offentliggjort 7. januar 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-07-AdgForskerdata

    Bag tallene

    Nyt barometer for servicerhverv

    27. april 2000 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

    Pressemeddelelse

    Kvindelige ofre for tricktyve tæt på 80 år

    Nogle af de ældste ofre for kriminalitet finder man blandt ofre for tricktyverier, hvor kvindernes gennemsnitlige alder er 79 år og mændene 73 år. Det fremgår af et nyt afsnit om ofre i bogen Kriminalitet 2001, som Danmarks Statistik udsender i dag, 28. november 2002 kl. 0:00 ,  , Stort set alle ofre for sædelighedsforbrydelser er kvinder - i gennemsnit er kvindelige voldtægtsofre kun 21 år. Modsat er det overvejende mændene, der er ofre for voldsforbrydelser, og gennemsnitsalderen er her 30 år. , Politianmeldelser af vold er steget mere end 40 pct. fra 1991 til 2001 - fra 11.100 anmeldelser i 1991 til 15.800 i 2001. Derimod er antallet af ejendomsforbrydelser faldet med omkring 50.000 anmeldelser i samme periode - hovedsagelig indbrud og tyverier., Næsten tre fjerdedele af alle lovovertrædelser blev straffet med bøde i 2001, og langt hovedparten var for overtrædelser af færdselsloven. Af de 22.500 domme til frihedsstraf var andelen med betinget frihedsstraf stigende i 2001 lige som året før. Det skyldes bl.a., at det fra 2001 har været muligt ved spirituskørsel eller færdselsuheld med spiritus at idømme betinget frihedsstraf i stedet for ubetinget, hvis dommen blev fulgt af alkoholistbehandling eller samfundstjeneste., Kriminalitet 2001, rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken i Danmark - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Samtidig bliver hovedtrækkene i kriminalitetsudviklingen fra 1991 til 2001 beskrevet. Bogen er på 160 sider og koster 243 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/28-11-2002-tricktyve

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation