Forside

Søgeresultat

Viser resultat 651 - 660 af 1509

Flere svin vest for Storebælt

19. februar 2014 kl. 9:00 , , Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet. Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Oplysningerne fremgår af , Jordbruget i Danmark, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. , 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik. , Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne. , Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. , Der findes i dag omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er 12.000 heltidsbedrifter. , Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år. , Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. , Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal. , Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør ovenstående oplysninger om gårdbutikker. Læs mere om gårdbutikker i publikationens kapitel 5., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/jordbDK, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte:, Dennis Hansen, tlf. 39 17 36 67, , deh@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

Pressemeddelelse

Stigende forskningsaktivitet i udenlandske datterselskaber

21. juni 2013 kl. 9:50 , , Antallet af ansatte med FoU-opgaver (forskning og udvikling) i danske datterselskaber i udlandet steg betydeligt i perioden 2009 til 2011 med 59 pct. fra 5.400 til 8.500, mens stigningen i de danske moderselskaber var 7 pct. fra 15.100 til 16.200 ansatte med FoU-opgaver. Til sammenligning har der i samme periode været en tilbagegang på 19 pct. i de virksomheder, der ikke har forskningsaktiviteter i udenlandske datterselskaber i 2011. Det viser , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. , 333, og , 334, , der begge belyser aspekter af danske virksomheders internationale organisering., Stor andel forskningsansatte i Kina, I Kina arbejder 7 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers dattersel-skaber med forskning og udvikling. Dermed er Kina klart over gennem-snittet på dette område. På verdensplan arbejder 3 pct. af de ansatte med forskning og udvikling. For de gamle EU-lande (EU-15) og USA og Canada er andelen også 3 pct. I de nye EU-lande (EU-12) er andelen 2 pct., Marketing og salg i Nordamerika, Hele 44 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers datterselskaber i USA og Canada beskæftiger sig med salg og marketing mv. Dermed er andelen næsten dobbelt så stor som for hele verden (23 pct.) og de gamle EU-lande (22 pct.) – og en firedobling af Kina (12 pct.) og de nye EU-lande (11 pct.)., Fleste ansatte i de gamle EU-lande, Af de i alt 947.600 ansatte i de udenlandske datterselskaber er 337.400 beskæftiget i de gamle EU-lande. Her er størstedelen – hele 282.500 eller 84 pct. – beskæftiget inden for modervirksomhedens kerneaktivitet. På verdensplan er 779.000 eller 82 pct. beskæftiget med dette., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen, tlf. 39 17 31 11, , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-06-21-Stigende-forskningsaktivitet-i-udenlandske-datterselskaber

Pressemeddelelse

Religion

Hvor mange medlemmer har de forskellige trossamfund?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hos Danmarks Statistik finder du kirkestatistik med oplysninger om antal medlemmer af folkekirken, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger som dåb, begravelse, konfirmation, vielser fra 2006/2007 og frem på emnesiden , Folkekirke, og i , Statistikbanken, ., I to bøger udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnes et billede af danskernes , religiøsitet og forholdet til folkekirken anno 2020, ., Hos Kirkeministeriet findes , oversigtstabeller, vedr. kirkelige handlinger i den danske folkekirke samt overblik over kirkens økonomi. , Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet står bag søgebasen ", Godkendte trossamfund i Danmark, ", hvor man kan finde tal og oplysninger om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark i dag. Her kan man bl.a. finde statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund. CSR udgiver også årbogen ", Religion i Danmark, ". , På Kristeligt Dagblads portal , Religion.dk, kan du søge oplysninger om kristendom, islam, buddhisme, jødedom og andre religioner i Danmark og resten af verden. På deres side , Kan man tælle religion, findes bl.a. et skøn over antallet af muslimer i Danmark. , I bogen "Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede" fra 2007 forsøger religionsforskere at sætte tal på forskellige religioner i Danmark. Find bogen på , bibliotek.dk, Internationalt, Analysefirmaet Ipsos har lavet en undersøgelse af synspunkter på religion. Se , nyhedsbrevet, udgivet i forbindelse med undersøgelsen, med mulighed for at downloade mere detaljerede tabeller med data om de 26 lande i undersøgelsen., I , FN's Demographic Statistics Database, findes en tabel med oplysninger om religiøst tilhørsforhold for befolkningen i 112 af verdens lande., , [Denne side er senest revideret oktober 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/religion

Ofte stillede spørgsmål

Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland., 14. juli 2010 kl. 0:00 , , Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark, , Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland. , Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark. , Det viser , Ferie- og forretningsrejser 2009, som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag. , Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie. , Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned. , Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser. , Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede , Statistiske Efterretninger, . , For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, , emr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-14-vi-tager-bilen

Pressemeddelelse

Hård kamp om debutanter, seniorer og børnefamilier

Danmarks Statistik sætter nu tal på valgkampens mest ombejlede vælgergrupper. 625.000 vælgere har mindst ét barn i institutionsalderen. 791.000 er 65 år eller derover, mens 132.000 indvandrere og efterkommere er stemmeberettigede., 28. januar 2005 kl. 0:00 , , Den 8. februar kan 174.000 unge danskere gå til stemmeurnen for første gang. Christiansø er i bund med blot fire førstegangsvælgere, mens Københavns Kommune topper med 12.000 debutanter. , Antallet af førstegangsvælgere ved dette valg er faldet med 25.000 personer i forhold til folketingsvalget i 2001. Alderssammensætningen blandt de 4.016.896 stemmeberettigede danskere er i det hele taget i færd med at forskyde sig i retning af flere ældre og færre yngre vælgere. , Ombejlede børnefamilier, Valgkampen har indtil nu haft stor fokus på børnefamiliernes vilkår og prisen på en plads i børneinstitution. De senest tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at diskussionen om forældrebetaling til børneinstitutioner i øjeblikket har direkte relevans for 625.000 personer, som har mindst ét barn i institutionsalderen mellem nul og seks år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste børn i denne aldersgruppe bliver passet ude. , Ældregruppen er størst , Både førstegangsvælgerne og gruppen af vælgere med børn i institutionsalderen står imidlertid i skyggen af den klart største vælgergruppe: De ældre. Den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 791.000 danske statsborgere er fyldt 65 år. Og gruppen vokser - siden 2001 er der kommet 11.000 flere vælgere i denne aldersklasse. , Indvandrere og efterkommere, 132.000 indvandrere og efterkommere er over 18 år, har dansk statsborgerskab og er dermed stemmeberettigede ved valget. Det viser en opgørelse fra oktober 2004. En del af disse personer har opnået deres danske statsborgerskab i løbet af den seneste valgperiode, og skal dermed til stemmeurnerne for første gang. 11.100 indvandrere og efterkommere på 20 år og derover fik dansk statsborgerskab i 2002 og 2003. Hertil kommer et antal, som fik dansk statsborgerskab i 2004, men som ikke er opgjort endnu samt personer på 18 og 19 år, som har fået statsborgerskab siden 2001, men som ikke bliver opgjort særskilt i statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-28-Ombejlede-vaelgere

Bag tallene

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 , , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Unge bruger mobilen som musikafspiller

21. maj 2012 kl. 8:53 , , 96 pct. af den danske befolkning ejer en mobiltelefon. Af dem brugte 39 pct. i 2011 telefonen som musikafspiller, mens det to år tidligere i 2009 bare var 28 pct. Det er især de unge, der lytter til musik over telefonen. Det gælder for hele 74 pct. af de 16-24-årige. , Det og meget andet om danskerne brug af it fremgår af årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen 2011, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , • Danskere er førende i EU, når det kommer til online kontakt med de offentlige myndigheder. 78 pct. danskere har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 35 pct. af alle EU-borgere. , • Næsten hver tiende internetbruger prøver at finde en kæreste på nettet. Netdating er mest udbredt blandt de 25-34-årige. , • Hver tredje dansker over 65 år, har brugt internettet til at søge efter eller bestille rejser eller overnatninger. For den samlede befolkning mellem 16 og 89 år er det 56 pct. , • 70 pct. af danskerne mellem 16-74 år handlede på nettet i 2011. , 91 pct. af dem købte varer hos danske forhandlere. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen , tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-05-21-it-i-befolkningen

Pressemeddelelse

Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

21. januar 2014 kl. 9:00 , , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne sat på formel

2. november 2001 kl. 0:00 , , Først en grøn nyhed: De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Det økologiske landbrugs-areal blev fordoblet fra 1994 til 1995 og igen fra 1997 til 1998 - og fra 1999 til 2000 steg det yderligere med 55 pct. Det økologiske landbrugsareal dækker nu 93.354 ha., det svarer dog kun til 3,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er én af de mange oplysninger om Danmark og danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, som udkommer i dag. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling, Et andet godt budskab er, at der var 2.686.131 personer i beskæftigelse i 2000 - og det er det hidtil højeste målte beskæftigelsestal. Samtidig havde Danmark i 2000 - for 14. år i træk - overskud på handelsbalancen. I det hele taget har dansk økonomi igennem de seneste ti år bevæget sig fra stagnation og faldende beskæftigelse til høj konjunktur og stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen er især øget i de private serviceerhverv de seneste ti år, mens de vareproducerende erhverv beskæftiger færre personer. Andelen af ansatte i offentlig service og forvaltning har været den samme de seneste ti år. , Om danskeren har årbogen også enkelte gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid. , Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan købes i boghandelen. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/aarbog., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på tlf: 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/02-11-2001-paa_formel

Pressemeddelelse

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark. , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation