Søgeresultat

Store tælledag på fredag

Alt skal tælles på fredag, når der er officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., 12. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Store tælledag på fredag, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Det hele sker på fredag. Her er det nemlig officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., Alle omkring 50.000 landmænd i Danmark skal have kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget mere., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og her talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Lettere at indberette elektronisk, Tallene blev dengang skrevet i et papirskema, som posten sørgede for kom retur til Danmarks Statistik. Sådan kan man stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra Store tælledag., Nu er det nemlig muligt at indberette de mange data elektronisk via hjemmesiden virk.dk, hvilket kun kræver en digital medarbejdersignatur. Fra 2012 bliver den elektroniske indberetning obligatorisk., Læs meget mere om fredagens Store tælledag i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor en landmand bl.a. selv fortæller om totaltællingens betydning.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Pressemeddelelse

17 nye byer på landkortet

Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 ,  , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

Pressemeddelelse

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

Pressemeddelelse

De ældre indtager øerne

Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Nogle bor på landet, andre bor i byer. Se hvor i landet de ældre fylder mest, og hvor de fylder mindst i gadebilledet., 13. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De ældre indtager øerne, Der bliver flere ældre i befolkningen og især på øerne. Godt nok falder man næppe over rollatorer eller gangstativer, men ifølge de seneste befolkningstal fra Danmarks Statistik fylder de ældre mere og mere i gadebilledet på flere af de danske øer., Den største andel af ældre finder man på øerne Ærø, Læsø, Langeland og Samsø, hvor mere end hver fjerde person er over 65 år gammel. Dermed tegner de fire øer sig for klart flest ældre i forhold til, hvor mange personer der i alt bor på øerne., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Hørsholm Kommune i Nordsjælland har flest ældre i befolkningen, når man ser bort fra småøerne i Danmark, I 1989 lå Frederiksberg og København blandt de kommuner med den højeste andel af ældre i befolkningen, mens de om ti år vil ligge blandt de kommuner med den laveste andel af ældre i befolkningen, Foruden København har Ishøj Kommune den laveste andel af ældre i befolkningen, Næsten hver sjette borger i Danmark er over 65 år. Om ti år vil det være flere end hver femte., Se mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor du også kan se, hvilke kommuner, der har den højeste og laveste andel af ældre i befolkningen.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-13-De-aeldre

Pressemeddelelse

Lucas og Emma hitter hos de nyfødte

Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008., 13. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lucas og Emma hitter hos de nyfødte, Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for drenge og piger. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., Lucas ligger for femte år i træk på toppen, mens Emma efter fire års fravær fra førstepladsen har stødt Mathilde fra tronen og altså igen lægger sig helt i front hos pigerne., Ella og Celina hoppede begge 12 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringere for pigerne nu nr. 40 og 45. Drengenes springloppe var Tristan, der rykkede 20 pladser op som nr. 44., Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2008, betyder samtidig et farvel til Filippa, Sille, Mia, Adam, Hjalte og Anders, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Ella, Celina, Hannah, Tristan, Sander og Johan., Læs mere om navneopgørelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, Fornavne 2008, , eller se hvor mange der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-13-Lucas-og-Emma-hitter

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne sat på formel

2. november 2001 kl. 0:00 ,  , Først en grøn nyhed: De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Det økologiske landbrugs-areal blev fordoblet fra 1994 til 1995 og igen fra 1997 til 1998 - og fra 1999 til 2000 steg det yderligere med 55 pct. Det økologiske landbrugsareal dækker nu 93.354 ha., det svarer dog kun til 3,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er én af de mange oplysninger om Danmark og danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, som udkommer i dag. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling, Et andet godt budskab er, at der var 2.686.131 personer i beskæftigelse i 2000 - og det er det hidtil højeste målte beskæftigelsestal. Samtidig havde Danmark i 2000 - for 14. år i træk - overskud på handelsbalancen. I det hele taget har dansk økonomi igennem de seneste ti år bevæget sig fra stagnation og faldende beskæftigelse til høj konjunktur og stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen er især øget i de private serviceerhverv de seneste ti år, mens de vareproducerende erhverv beskæftiger færre personer. Andelen af ansatte i offentlig service og forvaltning har været den samme de seneste ti år. , Om danskeren har årbogen også enkelte gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid. , Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan købes i boghandelen. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/aarbog., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på tlf: 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/02-11-2001-paa_formel

Pressemeddelelse

Nyudvikling af statistikker på spareblus

Danmarks Statistik er nødt til at sætte udviklingen af flere nye statistikker i bero af sparegrunde. Institutionens Styrelse har bl.a. besluttet, at statistikken om serviceerhvervene og vidensøkonomien herunder it-området ikke bliver udbygget, samt at miljøstatistikken herunder indikatorer for bæredygtig udvikling heller ikke bliver udbygget. Det skriver Danmarks Statistik i Arbejdsplan 2002, som offentliggøres i dag., 2. april 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld bliver det lettere for mange virksomheder at indberette til Danmarks Statistik. I løbet af det kommende år bliver det bl.a. muligt at indberette regnskabsoplysninger elektronisk og lønoplysninger via LetLøn. På internettet vil man også kunne indberette arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, byggebeskæftigelse og vejgodstransport. Endvidere bliver der nem og gratis adgang til endnu flere tal på Danmarks Statistiks egen hjemmeside., Som så mange andre statslige organisationer er Danmarks Statistik blevet omfattet af besparelser på finansloven, i alt næsten 30 mio. kr. frem til 2005. Besparelserne har allerede betydet afskedigelse af medarbejdere, men vil som nævnt også komme til at betyde et stop for nogle planlagte nyudviklinger på statistikområdet. , Nyudvikling af statistikker bliver ramt, fordi det er det eneste område, hvor Danmarks Statistik på kort sigt har mulighed for væsentlige besparelser. 74 pct. af den finanslovsfinansierede statistik, som Danmarks Statistik producerer, er Danmark forpligtet til at lave i henhold til EU-lovgivningen. Det gælder fx detaljeret statistik om landbrug, udenrigshandel og transport, som Danmarks Statistik altså ikke kan nedprioritere. De resterende finanslovsmidler anvendes bl.a. til at udarbejde statistik om befolkningen, indvandrere, uddannelse, arbejdsløshed og miljø samt til at publicere og formidle statistikkerne og til andet internationalt samarbejde., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/02-04-2002-spareblus

Pressemeddelelse

Danskerne vælger cyklen fra

6. november 2000 kl. 0:00 ,  , Antallet af biler er de seneste ti år vokset med 21 pct. til næsten 2,4 mio. Siden 1990 er kørslen med personbiler steget med 30 pct., togtrafikken er steget med 17 pct., og cykel-trafikken er faldet med 26 pct. Det viser Transport 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I dag udgør cykeltrafikken kun 5 pct. af den samlede trafik på vejene, og gennemsnitligt cyklede danskerne kun 450 km i 1999 mod 625 km i 1990. Samtidig kørte personbilerne gennemsnitligt 13 pct. længere i 1999 end i 1990 - og i dag udgør kørslen med personbiler 75 pct. af al trafik på vejene. , Siden 1992 har 200.000 flere familier fået bil, så der i dag er 1,5 mio. familier eller 53 pct. af alle familier, der har bil. Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande har Danmark dog forholdsvis få personbiler pr. indbygger. I Danmark var der 346 biler pr. 1.000 indbyggere i januar 2000. Til sammenligning havde Norge, Sverige og Tyskland hhv. 398, 418, og 499 biler pr. 1.000 indbyggere i 1997. , Den stigende biltrafik har også betydet et stigende udslip af CO2. Til gengæld er andre miljøbelastende udslip fra trafikken på vejene faldet siden 1990. Det skyldes dels brugen af katalysatorer i nye, benzindrevne biler og brugen af mere svovlfattig dieselolie, dels at der i Danmark ikke har været bly i benzinen siden 1994. , Transport 2000 giver en samlet fremstilling af de væsentligste tal på transportområdet de seneste ti år. Hovedvægten er lagt på beskrivelser af strukturen og udviklingen i gods- og persontransporten. Sammen med bogen følger en cd-rom med tallene. Nøgletal på transportområdet er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-11-200-cykel_fra

Pressemeddelelse

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

Forskningsservice skifter navn til Danmarks Datavindue

Vi kan nu dele med jer, at vi i Forskningsservice har fået nyt kontornavn og fremadrettet hedder ”Danmarks Datavindue”. Dette medfører en række ændringer i vores terminologi, som vi vil informere jer om i denne nyhedsartikel og herefter løbende i takt med, at ændringerne falder på plads., 15. januar 2026 kl. 12:00 , Af , Julie Nielsen, I efteråret 2022 blev applikationen Danmarks Datavindue (DDV App) lanceret og har siden da bidraget til stor samfundsværdi ved at give nem og sikker adgang til data for brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger. , I Forskningsservice sagsbehandles og godkendes projekter direkte i DDV App’en som et led i en automatiseret proces for at sikre den kortest mulige ventetid for brugerne. Arbejdet i DDV App’en fylder derfor en stor del både for jer som brugere i forbindelse med jeres arbejde på projekter samt i vores dagligdag på kontoret. , Danmarks Datavindue er derfor mere retvisende for udviklingen i kontoret og dermed også for den ydelse, vi tilbyder jer som brugere i dag., Hvad betyder navneændringen for dig som bruger?, Navneændringen kommer til at medføre opdateringer flere steder på vores hjemmeside, herunder ny terminologi på flere områder. I første omgang omfatter det følgende:, Kontoret omtales fremadrettet på dansk ”Danmarks Datavindue” og på engelsk ”Denmark’s Data Portal”, som erstatter Forskningsservice/Research Services., Applikationen omtales ”DDV App” og på engelsk ”DDP App”., Kontorets mailadresse ændres fra , forskningsservice@dst.dk, til , danmarksdatavindue@dst.dk, ., FSE-upload kommer til at hedde DDV-upload., Har du spørgsmål til ændringerne og terminologen, er du velkommen til at kontakte os. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/FSE_skifter_navn