Søgeresultat

Kommunerne er blevet digitale

Alle landets kommuner giver mulighed for, at borgere eller virksomheder kan downloade blanketter fra deres hjemmeside. Det er en af konklusionerne i udgivelsen Den offentlige sektors brug af it 2008., 25. februar 2009 kl. 0:00 ,  , Kommunerne er blevet digitale, Alle landets kommuner giver mulighed for, at borgere eller virksomheder kan downloade blanketter fra deres hjemmeside. Ni ud af ti giver også mulighed for, at man kan indsende oplysninger via kommunens hjemmeside, mens to ud af tre kommuner kan håndtere online-betaling., Det er nogle af konklusionerne i , Den offentlige sektors brug af it 2008, , som udkommer i dag - i elektronisk form., Nogle andre interessante resultater fra 2008-undersøgelsen er disse:, Mens alle kommuner tilbyder download af blanketter, er andelen af statslige myndigheder, der gør det, kun på 84 pct., It gavner både borgere, virksomheder og myndighederne selv. Fire ud af fem myndigheder har opnået bedre service som følge af it-projekter. Hver anden myndighed har desuden fået frigjort ressourcer., Topledelsen tager i stigende grad en styrende rolle i den offentlige sektors udvikling af it. Således havde topledelsen en formelt styrende rolle i ét eller flere digitaliseringsprojekter hos 73 pct. af myndighederne i 2008 mod 61 pct. i 2006., Andelen af myndigheder, der bruger den gratis open source-software, er kun steget lidt i 2008. Til gengæld bruger myndighederne open source-software på flere områder end tidligere - det gælder bl.a. brugen af open source-officepakker., Andelen af dokumenter og breve, der sendes elektronisk til myndighederne, er bremset op i forhold til tidligere års vækst., Kort om undersøgelsen:, Undersøgelsen gennemføres hvert år af , Danmarks Statistik, i samarbejde med IT- og Telestyrelsen og Den Digitale Taskforce., Undersøgelsen omfatter offentlige myndigheder, dvs. staten, regionerne og kommunerne. Staten består i undersøgelsen af styrelser, direktorater og departementer samt visse af de største uddannelsesinstitutioner., Hent , Den offentlige sektors brug af it 2008, på , www.dst.dk/it, ., Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte publikationens forfatter, chefkonsulent Martin Lundø på tlf. 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-02-25-Kommunerne-er-blevet-digitale

Pressemeddelelse

Hver femte arbejder i udenlandsk firma

Næsten hver femte af alle privat ansatte er beskæftiget i et udenlandsk firma., 22. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Det er et par af konklusionerne i , Udenlandske firmaer i Danmark, , som udkommer i dag. Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Et par andre nye konklusioner om globaliseringens betydning er disse:, 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hent , Udenlandske firmaer i Danmark, på , www.dst.dk/globalisering, . Læs mere om hovedkonklusionerne i sammenfatningen på side 7-8., Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bøegh på tlf. 39 17 31 41 eller , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-22-Udenlandske-virksomheder

Pressemeddelelse

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

Flere besøger danske museer

De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før., 16. april 2010 kl. 0:00 ,  , Flere besøger danske museer, De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før. I alt lagde 10,7 mio. personer vejen forbi et museum, hvilket svarer til en fremgang på 2 pct., og dermed ligger besøgstallet nu kun lidt over en halv million lavere end i rekordåret 1996, der var kulturår., Louisiana i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum på trods af et fald i besøgstallet på 15 pct. Statens Museum for Kunst, der er landets tredjemest besøgte, havde en fremgang i besøgstallet på 26 pct. og ligger med knap 393.000 besøgende lige efter Nationalmuseet, Prinsens Palais, på andenpladsen med 397.000., Den Gamle By i Århus er med 362.000 besøgende det mest besøgte museum vest for Storebælt og det fjerdemest besøgte i Danmark., Det er primært kulturhistoriske museer, der fanger de besøgendes interesse. Kulturhistoriske museer tegnede sig således for 61 pct. af de besøgende, mens fx kunstmuseer måtte nøjes med 26 pct. af besøgende., Læs mere om besøgstallene for hvert eneste danske museum rundt omkring i landet i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Vig Jensen, tlf. 39 17 31 41, , pvj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-16-Museumsstatistikken

Pressemeddelelse

Boom af talbrugere

Gratis tal på Danmarks Statistiks hjemmeside har givet boom i antallet af talbrugere. Nu er der 11.972 tilmeldte brugere af Statistikbanken - i 1999 var der kun 660., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Tirsdag den 17. april 2001 tilmeldte bruger nr. 10.000 sig , www.statistikbanken.dk, . Lisbeth Lodberg, der er elev i 3. g på Holstebro Tekniske Gymnasium, havde i nogen tid ledt efter tal, som hun kunne bruge i en eksamensopgave om rejsebranchen. Men hun fik først held med sin søgen, da hun blev opfordret til at prøve i Danmarks Statistiks Statistikbank på nettet. Her fandt hun alle de tal, som hun søgte. , Danskerne fik adgang til et væld af gratis tal om samfundet, da samtlige tabeller på www.statistikbanken.dk blev gratis tilgængelige den 1. januar 2001. Og siden har der været et boom af tilmeldte brugere i Statistikbanken: Nu er der 11.972 tilmeldte, sidst i 1999 og 2000 var der hhv. 660 og 1.427 tilmeldte. , De fleste af brugerne er ligesom Lisbeth Lodberg studerende, men også mange privat personer og virksomheder har tilmeldt sig. Og de mange nye brugere trækker i stor stil tal i Statistikbanken: I hele 1999 blev der udtrukket 21.151 tabeller - fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der til sammenligning udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Brugerne er specielt interesserede i tal om befolkningen pr. 1. januar, forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og befolkningen efter statsborgerskab. Statistikbanken indeholder næsten alle statistikker, som Danmarks Statistik offentliggør. Hvis man tog alle dens tal og tabeller og bandt dem ind til en bog, ville den blive 5.000 gange tykkere end Statistisk Årbog. , De ti mest brugte tabeller i Statistikbanken Fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der i alt udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Her er en top ti over, hvilke tabeller folk er mest interesseret i:, Antal udtrukne tabeller, 1.Befolkning pr. 1. januar , 10.492 , 2.Forbrugerprisindeks , 5.763 , 3.Nettoprisindeks , 4.632 , 4.Befolkning efter statsborgerskab , 4.105 , 5.Befolkningsfremskrivning til 2020 , 3.713 , 6.Udenrigshandel , 2.884 , 7.Nationalregnskab , 2.129 , 8.Anmeldte forbrydelser i kommunerne , 2.108 , 9.Befolkningens uddannelse , 2.099 , 10.Fødte efter moderens alder , 2.003

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Boom-af-talbrugere

Bag tallene

50 års voksende forbrug

Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag., 10. december 2001 kl. 0:00 ,  , Bil er blevet næsten hver mands eje, og samtidig er danskernes forbrug af kulturtilbud vokset eksplosivt. Det viser50-års oversigten, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. 50-års oversigten belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Talmaterialet i bogen er helt unikt, idet det er bearbejdet, så serierne er sammenlignelige over hele den lange tidsperiode., Velstandsstigningen efter krigen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage., Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer., Kilde: 50-års oversigten. , Bogen kan downloades som pdf her,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-12-10-50aars-forbrug

Bag tallene

Bedre og billigere adgang til forskerdata

Nu er det blevet nemmere og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står sammen med Danmarks Statistik i spidsen for at gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning., 7. januar 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fornylig underskrevet en rammeaftale, som sikrer forskere en bedre og mere prisvenlig adgang til registrene. , "Rammeaftalen giver 6 mio. kr. om året til administration, it-udstyr, opdatering af forskningsdatabaserne samt forskerservice. Det medfører, at det danske forskningsmiljø, som hidtil har betragtet prisen for brugen af data som en væsentlig benspænder for registerforskningen i Danmark, nu får bedre vilkår," siger Otto Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik. , "Rammeaftalen medfører, at edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set er gratis, og at opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser er inkluderet i prisen. Man betaler kun en timetakst for den tid, det tager at etablere datasættet," tilføjer han. , Gratis start, Desuden opretter Danmarks Statistik et nyt serviceteam for forskerne, Forskerserviceenheden, som kan bistå med op til 10 timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Forskerserviceenheden skal hjælpe forskerne med at få overblik over mulighederne og koordinere indhentning af data fra de forskellige kilder. Forskerne får altså en lang række gratis serviceydelser og gratis adgang til at benytte forskermaskinerne via den eksterne elektroniske forskeradgang og den fysiske forskerplacering i Danmarks Statistiks lokaler. , Som en ekstra bonus etablerer Forskerserviceenheden en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring 1. januar 2003. En genbrugsordning, som betyder at datasæt efter to år stilles til rådighed for andre forskere, er under udvikling. , Rammeaftalen løber fra 2002 til 2005 og omfatter offentligt finansierede forskere, dvs. ansatte på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ministerier, styrelser og hos alment velgørende fonde i Danmark, som fx Rockwool Fonden. , Ønsker man at læse mere om Forskerserviceenheden og den nye rammeaftale, kan man se det på , www.dst.dk/forskning, . , Denne artikel er offentliggjort 7. januar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-07-AdgForskerdata

Bag tallene

Arkiv 2010

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010

Mød en kollega: Nuri Peker

"Jeg havde lyst til noget andet", Nuri Peker, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Interviewservice, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik,  , Nye opgaver, Efter studentereksamen i Tyrkiet tog jeg en HG (handelsskolernes grunduddannelse) i Danmark, før jeg blev kontorelev i Danmarks Statistik i 2000. Som elev var jeg rundt i tre kontorer, før jeg blev fastansat i Uddannelse i 2002. , I 2010 skiftede jeg kontor til Interviewservice. Og hvorfor nu det? Jeg havde lyst til noget andet., Stikprøver og kundekontakt, I mit nye kontor, , Interviewservice, , løser vi opgaver for kunder. Kunderne er alt fra universiteter og offentlige institutioner til private virksomheder og interesseorganisationer., Jeg står bl.a. for at danne populationer til stikprøver. Dvs. at jeg fx skal finde 100 repræsentative virksomheder, 200 pædagoger eller 1.000 borgere, som vi beder om at besvare en spørgeskemaundersøgelse (typisk online). Vi designer undersøgelserne i tæt dialog med vores kunder., Jeg holder af, at de nye opgaver er tidsmæssigt afgrænsede, og af friheden til selv at planlægge min tid. Flekstiden i Danmarks Statistik gør det muligt for mig at aflevere mine børn i skole uden stress., Netværk, Selv om jeg er skiftet til et andet kontor, spiser jeg stadig frokost med de samme folk som før. Jeg sidder nemlig ved "elevbordet", der består af yngre hk'ere og nuværende elever. Det har jeg gjort, lige siden jeg selv var elev. På den måde har jeg et godt netværk i huset, og jeg ved, hvad der sker rundt omkring i krogene ..., Udgav bog om uddannelse, Når jeg nu kigger tilbage på mine otte år i Uddannelse, kan jeg se, at jeg har nået nogle gode resultater. Bl.a. har jeg udgivet en publikation, der hedder , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., De bøger og andre publikationer, jeg har været med til at skrive, har givet opmærksomhed både i pressen og i undervisningsverdenen. Rigtig rart, at vores statistik bliver brugt ude i samfundet. Det er jo formålet med vores arbejde. , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 27 14 82 97 eller , npe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NuriPeker

Mød en kollega: Hanne-Pernille Stax

"Gode spørgsmål er nøglen til gode tal", Hanne-Pernille Stax, vicekontorchef i kontoret Erhvervsindberetning og -registre, Uddannelse: Cand.mag. i sprogpsykologi, ph.d. i standardiseret professionel interaktion , Forske eller udvikle?, Efter en række spændende år som universitetsforsker med mange enmands-projekter kom jeg i december 2008 til Danmarks Statistik. Den store forskel er, at det tætte tværfaglige arbejde er en selvfølgelig del af hverdagen i mit nye job. , Nøglen til gode data, Jeg har altid været optaget af samspillet mellem sprog, metoder og mennesker når vi producerer viden om verden. Danmarks Statistik pålægger virksomhederne en byrde når de skal indberette. I Erhvervsindberetning og -registre er det mit mål, at vi udvikler gode indberetningsløsninger og støtter indberetterne i at levere korrekte data, så deres arbejde kan resultere i retvisende statistik om samfundets udvikling. Og gode spørgsmål, støttematerialer og support er nøglen til gode tal., Tværfagligt samarbejde, Jeg har en ph.d. i standardiseret interaktion, dvs. formulering og forståelse af instrukser og spørgsmål i surveys og tests. Det var en stor beslutning at forlade universitet. Men jobbet i Danmarks Statistik var attraktivt, fordi jeg kunne anvende mine kompetencer i praksis, og fordi her var mulighed for faglig udvikling i mange forskellige retninger.  , I mit daglige arbejde har jeg en bred kontaktflade med forskellige statistikområder og specialistfunktioner og med danske virksomheder, der leverer data til Danmarks Statistik. Erhvervsindberetning og -registre kan være "øretævernes holdeplads", men det skal også være et godt sted at arbejde. Mange forskellige parter skal spille sammen, og dialogen og de gode og engagerede kolleger giver en masse energi.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 28 40 66 14 eller , hps@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/HannePernilleStax