Søgeresultat

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-24-ukrainere-2022

Bag tallene

Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

Bag tallene

International Rådgivning

Danmarks Statistik yder rådgivning til kandidatlande til EU, nabolande til EU samt lande i Afrika, Asien og Mellemøsten., Rådgivningen har til formål at opbygge disse landes kapacitet til at producere pålidelig, sammenlignelig, planmæssig og almen tilgængelig statistik., Læs mere om Danmarks Statistiks arbejde i andre lande (på engelsk), Hvorfor statistik er vigtig, Statistik er en af grundstenene for et demokratisk samfund. Statistik er den information, som regeringer og parlamenter bruger til at føre politik og planlægge samfundet, som virksomheder bruger til at træffe beslutninger og som borgere bruger til at holder deres regering ansvarlig. Det er en prioritet for Danmarks Statistik at bidrage til, at andre lande procedurer statistik af høj kvalitet., Institutionelt samarbejde, Danmarks Statistik arbejder ud fra princippet om samarbejde mellem lige partnere og arbejder derfor tæt sammen med samarbejdslandenes statistikinstitutioner for at sikre deres ejerskab over projektet. , Danmarks Statistik foretrækker institutionelt samarbejde over længere tid for at opnå en dybere indsigt i det pågældende lands økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle systemer. Samarbejde gennem længere tid fører også til en tæt relation mellem Danmarks Statistik og vores udenlandske samarbejdspartner., Involvering , Danmarks Statistik implementerer internationale projekter, hvis formål er at opbygge kapacitet indenfor alle områder af statistikproduktionen lige fra dataindsamling til formidling af den færdige statistik. Vi yder også rådgivning om organisatorisk ledelse samt udarbejdelse af statistiklovgivning og strategi. , Danmarks Statistik har erfaring med de fleste emner indenfor statistikproduktionen såsom: , Økonomisk-, social- og erhvervsstatistik  , Formidling af statistik  , Ledelse og strategisk planlægning , Kvalitetssikring , Anvendelsen af administrative registre til produktion af statistik , IT infrastruktur , Om projekterne i forskellige lande (på vores engelske site), Finansiering, Danmarks Statistik yder ikke økonomisk bistand til internationale rådgivningsprojekter. Derimod bliver de projekter, som vi implementerer, finansieret af enten EU, Verdensbanken eller modtagerinstitutionens regering., Nyheder fra International Rådgivning, Du kan abonnere på vores nyheder, som kun udsendes på engelsk, , her, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/international-raadgivning

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

65.000 er underbeskæftigede

65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., 9. august 2004 kl. 0:00 ,  , 65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., Danmarks Statistik udgav mandag den 9. august 2004 Statistisk Tiårsoversigt med en analyse af de uudnyttede ressourcer i den danske arbejdsstyrke. Analysen tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i Danmark, hvor de ældres andel af befolkningen vil stige. Det betyder, at arbejdsstyrken vil falde, hvis graden af erhvervsdeltagelse forbliver på det nuværende niveau. Artiklen fokuserer derfor på nogle områder i det danske samfund, hvor der er muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft. , Samtidig sammenligner temaartiklen den danske arbejdsstyrke med arbejdsstyrken i de øvrige EU-lande. Dermed bidrager temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt med nye oplysninger til debatten om det danske arbejdsmarked. , Analysen viser blandt andet: , - Danske studerende arbejder i et omfang, der svarer til 53.000 fuldtidsbeskæftigede. 191.000 studerende eller 43 pct. af alle studerende har beskæftigelse ved siden af studierne. , - Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med andre EU-lande. Kvinder deltager desuden på arbejdsmarkedet i større omfang end i de fleste andre lande., - Hvis indvandrere og efterkommere var beskæftiget i samme omfang som personer af dansk oprindelse, ville beskæftigelsen kunne øges med 73.000 personer. , Ud over temaartiklen indeholder Statistisk Tiårsoversigt en lang række interessante oplysninger om de seneste ti års udvikling i det danske samfund. Bogen koster 150 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/09-08-2004-ti-aars-oversigten

Pressemeddelelse

Modellen ADAM

ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model af dansk økonomi som udvikles af Modelgruppen i Danmarks Statistik. , Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb. , ADAM repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet. På lang sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. , ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af de adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret på nationalregnskabsdata. ADAM er også karakteriseret ved at være en stor og forholdsvis disaggregeret model., Formålet med ADAM er at have et værktøj til analyser af dansk økonomi. Modellens største brugere er de økonomiske ministerier, men ADAM anvendes også af nogle større banker og interesseorgainationer, der abonnerer på modellen og dens databank. , Modellen er under løbende udvikling og ændringer samles i , modelversioner, som udsendes med 1-2 års mellemrum. Det kan være oftere, fx hvis der sker store datamæssige ændringer som følge af fx hovedrevisioner i Nationalregnskabet., For en grundigere introduktion til ADAM henvises til publikationen ', ADAM - en model af dansk økonomi, ' samt den , løbende dokumentation, af udviklingen i ADAMs model og databank., I oversigtsmenuen findes en beskrivelse af de , seneste modelversioner af ADAM, , der kan downloades , modelspecifikke opdateringer, , hvor man kan finde fx formelfiler, multiplikatorer, samt sammenligninger af de seneste modelversioner. , Desuden kan man finde, ligningsbrowseren, til seneste modelversion som gør det muligt at søge efter forklaringer og sammenhænge mellem variabler i ADAM's ligninger. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM

Pasta og madolie fører an i prisstigninger på fødevarer

Det er blevet dyrere at købe en række af de mest almindelige dagligvarer. Fødevarer er i gennemsnit steget mere end forbrugerindekset som helhed, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 14. marts 2022 kl. 9:30 ,  , Forbrugerpriserne er steget 4,8 procent i februar 2022 i forhold til samme måned året før, og udviklingen er i høj grad trukket af stigende energipriser. Men nu er det ikke længere kun energipriserne, der er steget markant.,  , Turen i supermarkedet er også blevet dyrere – især hvis der står varer som pasta, madolie og babymad på indkøbslisten. , I gennemsnit er fødevarer steget mere end forbrugerprisindekset som helhed, og en række af de mest populære varer i husholdningerne er steget væsentligt mere end gennemsnittet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , For eksempel er smør blevet 16,3 procent dyrere det seneste år, mens pasta er steget med hele 24,3 pct. siden februar 2021., "Det er noget, en typisk husstand kan mærke, fordi der i høj grad er tale om basisvarer, som danskerne forbruger en del af," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Martin Birger Larsen., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111 ,  , Frosne skaldyr og ris trækker i modsat retning, Der er dog også lyspunkter for den enkelte forbruger at finde i statistikken. Med til udviklingen hører nemlig, at en række varegrupper er faldet i pris i den samme periode. , Det største fald ses således på frosne skaldyr, hvor der er skåret lidt over fem procent af prisen. Varegrupper som ris og æg er også blevet billigere at putte i indkøbskurven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Op og ned for fødevarepriserne, Stigningen i fødevarepriserne ligger samlet set i den høje ende, når man ser på udviklingen i de senere år. , I 2012 var der en stigning på lidt over fem procent, men ellers skal vi helt tilbage til 2008 for at finde højere prisstigninger på fødevarer, end vi ser i dag. , Der har i de forgangne år også været perioder med deciderede fald i fødevarepriserne. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Martin Birger Larsen på 39 17 34 59 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-14-foedevarepriser-stigning

Bag tallene

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene

434.000 flere personer i Danmark i 2050

Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år, mens flest indbyggere forlader Læsø., 20. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 434.000 flere personer i Danmark i 2050, Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år og har 29 pct. flere indbyggere i 2040 sammenlignet med i dag. Derimod daler befolkningstallet på Læsø med næsten 20 pct. i samme periode, og øen i Kattegat markerer sig dermed som det område i Danmark med den største tilbagegang i befolkningen., Dette og meget mere viser , Befolkningsfremskrivninger 2009, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danmark har 434.000 flere indbyggere i 2050 end i dag - svarende til en stigning på 8 pct., København fortsætter med at vokse. Der vil i 2040 således være over 64.000 flere indbyggere end i 2009 - svarende til en stigning på 12 pct., Vejle vil overhale Esbjerg i størrelse og udvikle sig til at blive Danmarks femte største kommune med over 117.000 indbyggere i 2040 mod knap 106.000 i 2009., Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser fra 246.000 i 2009 til næsten 357.000 i 2050 - svarende til en stigning på 45 pct., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2009-2050, mens de regionale fremskrivninger i landsdele og kommuner dækker årene 2009-2040., Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger kombineret med en række antagelser om den fremtidige udvikling i hele Danmark vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover., Se , Statistiske Efterretninger, , Befolkning og valg 2009:10, , hvor indbyggertal i dag og de næste 40 år også er fordelt på alder, på oprindelsesland og på køn., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-20-434000-flere-personer-i-danmark

Pressemeddelelse