Søgeresultat

Ingen statistik til nytårsklokkerne

22. december 1999 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har besluttet at holde alle edb-systemer lukket i et døgn omkring årsskiftet. År 2000-forberedelserne i Danmarks Statistik har varet flere år, og alle systemer er blevet rettet til i god tid. Danmarks Statistik forventer ikke særlige problemer ved overgangen til det nye år. , Andre steder i samfundet kan der imidlertid opstå problemer, som vil kunne indvirke negativt på maskineri og programmel. Det er for at gardere sig mod denne hypotetiske situation, at Danmarks Statistik lukker alle sine edb-systemer omkring årsskiftet. , Derfor er det ikke muligt at bruge Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk og Danmarks Statistikbank fra den 31. december kl. 16. Der forventes alligevel ikke den store efterspørgsel efter statistik nytårsaften. Lørdag den 1. januar kl. 15 i det nye år bliver alle systemerne genstartet - forhåbentlig problemløst. , Ansvaret for forebyggelse af eventuelle problemer med selve bygningen - fx elevatorer, adgangskontrol og klimaanlæg - ligger hos Slots- og Ejendomsstyrelsen. , Vil du vide mere?, Ring til Arne Brask Jørgensen på  39 17 32 11 eller , eller Bo Guldager på  39 17 38 15 94. , Du kan også læse mere på www.dst.dk/aar2000

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/22-12-1999-ingen-statistik

Pressemeddelelse

Over en tredjedel af svenske og norske læger uddannet i Danmark er udvandret tre år efter uddannelsen

Flere og flere af de læger, der arbejder i Danmark, er indvandrere, som har taget deres lægeuddannelse i Danmark. Men mange nyuddannede er udvandret tre år efter endt uddannelse., 22. august 2019 kl. 8:00 ,  , 35 procent af svenskere og 42 procent af nordmænd, der har taget deres lægeuddannelse og er blevet autoriseret som læge i Danmark, er udvandret igen tre år efter de har fået deres autorisation. , Blandt indvandrere fra øvrige lande er 26 pct. udvandret efter tre år. Opgørelsen er her afgrænset til personer, som var over 20 år, da de indvandrede til Danmark., Ovenstående er en af konklusionerne i analysen  , ”Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark”, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også: , I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, hvilket er en stigning på knap 700 personer siden 2010., Indvandrere med dansk lægeuddannelse udgjorde i 2017 godt 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger mod knap 5 pct. i 2010., 58 pct. af indvandrere med dansk lægeuddannelse er kvinder mod 52 pct. af lægerne med dansk oprindelse, Har du , spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på 39 17 34 04 eller , psd, @dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-22-over-en-tredjedel-af-svenske-og-norske-laeger-uddannet-i-danmark-er-udvandret

Pressemeddelelse

Forskningsservice relancerer hjemmeside med fokus på brugervenlighed

Forskningsservice har relanceret sin hjemmeside med fokus på enkel navigation og bedre overblik over dataadgang. Den nye side bygger på brugernes feedback og gør det lettere at finde vej gennem hele processen - fra introduktion til mikrodata til bestilling og sikker hjemtagning af data., 23. april 2025 kl. 10:47 , Af , Ronaldas Aliubavicius, På baggrund af resultaterne fra en omfattende brugerundersøgelse i 2024 og feedback fra jer, vores brugere, har Forskningsservice arbejdet målrettet på at forbedre sin hjemmeside. Derfor er Danmarks Statistik glade for at kunne præsentere Forskningsservices opdaterede hjemmeside under ’Data til forskning’, som blev lanceret den 26. marts 2025., Formålet med relanceringen er at gøre det lettere for dig at finde de oplysninger, du har brug for, og at guide dig nemt gennem processen – fra introduktion til Danmarks Statistiks Mikrodataordninger til autorisation og bestilling af data., Ud over et design med fokus på enkel navigation og brugervenlighed, så du hurtigt kan få adgang til de data, du behøver, har Forskningsservice også udvidet sin regelformidling om hjemtag og datasikkerhed. Desuden er hjemmesiden nu oversat til engelsk til fordel for internationale brugere., Gå til Data til forskning - Danmarks Statistik, Click here to visit Data for research - Statistics Denmark

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/forskningsservice-relancerer-hjemmeside-med-fokus-paa-brugervenlighed

Barnet skal hedde Lucas eller Emma

Lucas blev det mest populære navn til nyfødte drenge i første halvår af 2008, mens Emma topper hos pigerne., 15. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Barnet skal hedde Lucas eller Emma, Lucas blev det mest populære navn til nyfødte drenge i første halvår af 2008, mens Emma topper hos pigerne. Sidste års hit - Mikkel og Mathilde - må i stedet nøjes med en anden- og sjetteplads. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., Tilde hoppede ti pladser op af listen i forhold til sidste år og ligger nu nr. 33. Hun blev dermed årets højdespringer for pigerne, mens Jonathan fra 39. pladsen til 32. pladsen snuppede drengenes højdespringertitel., Den nye navneopgørelse for første halvår af 2008 blev samtidig et farvel til Hannah, Silje, Anne, Laurits og Asger, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Celina, Lea, Naja, Johan og Tristan., Læs mere om navneopgørelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik - Fornavne 1. halvår 2008,  samt om navnemoden rundt omkring i Danmark i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-01-15-Stor-forskel-paa-navnemoden

Pressemeddelelse

Opdatering af abonnementsfunktionen i DDV - nu nemmere at gemme og redigere

En ny og forbedret abonnementsfunktion gør det lettere at gemme, redigere og tilpasse dine anmodninger i DDV. Funktionen, som bygger på brugernes ønsker, giver nu også mulighed for abonnementsperioder uden for kalenderåret - og dermed større fleksibilitet i dit arbejde., 23. april 2025 kl. 10:48 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice har opdateret abonnementsfunktionen i DDV for at gøre det lettere at håndtere abonnementsanmodninger., Den nye funktion, der blev introduceret den 18. februar 2024, gør det muligt at gemme en anmodning, før den sendes til Danmarks Statistik. Dette betyder, at du nu kan vende tilbage til din anmodning og redigere den, hvis nødvendigt. Derudover understøtter den nye funktion abonnementsperioder, der ikke nødvendigvis følger kalenderåret, hvilket giver dig større fleksibilitet i din planlægning., Denne opdatering, der er baseret på brugerønsker, gør abonnementsprocessen både enklere og mere tilpasset den enkelte brugers behov.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/opdatering-af-abonnementsfunktionen-i-ddv-nu-nemmere-at-gemme-og-redigere

Huspriserne nærmer sig hinanden i Øresundsregionen

Forskellen på huspriserne i Øresundsregionen snævrer ind. Siden 2006 er forskellen på prisen for et enfamilieshus i Region Hovedstaden og i Malmø næsten halveret., 28. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Huspriserne nærmer sig hinanden i Øresundsregionen, Forskellen på huspriserne i Øresundsregionen snævrer ind. Siden 2006, hvor huspriserne toppede, er forskellen på prisen for et enfamilieshus i Region Hovedstaden og i Malmø næsten halveret., Et hus i Region Hovedstaden koster således nu kun 850.000 kr. mere end et hus i Malmø. I 2006 var forskellen 1,6 mio. kr., Den mindre forskel på huspriserne skinner igennem i flyttestatistikken. I takt med at huspriserne nærmer sig hinanden, vender flere danskere nemlig hjem fra Sverige., Dette og meget andet omkring udviklingen i Øresundsregionen kan du læse mere om i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, ., Læs også om Øresundsdatabanken, der fylder 10 år i dag. Her kan du finde masser af spændende oplysninger om bl.a. arbejdsmarked, pendling, uddannelse og bolig i Øresundsregionen.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-28-Huspriser

Pressemeddelelse

Et portræt af Danmark og danskerne

14. marts 2012 kl. 0:00 ,  , I dag udkommer , Danmark i tal 2012, i en ny og moderniseret udgave. Hæftet giver et kortfattet portræt af Danmark og danskerne lige nu. Hvordan står det til med samfundsøkonomien, vores kulturelle vaner, uddannelsesniveauet, betalingsbalancen og meget andet? Få en smagsprøve på , Danmark i tal 2012, neden for: , • 80 pct. af danskerne er medlem af folkekirken. For bare ti år siden var andelen 85 pct. Folkekirken er mest populær i Vestjylland. , • 33 pct. af kvinderne på det danske arbejdsmarked er deltidsansatte. For mænds vedkommende er det kun 18 pct. , • En familie i Gentofte har i gennemsnit en disponibel indkomst på mere end en halv million kroner, mens Samsø ligger i den anden ende af skalaen med en familieindkomst på lidt over en kvart million. , • Danskerne går mere og mere på museum, og Louisiana var for tredje år i træk danskernes foretrukne med 558.000 besøgende i 2010. , • Et museumsbesøg er også et fornuftigt udflugtsmål i Danmark, hvor det regner hver anden dag. Et år har i gennemsnit 171 regnvejrsdage. , • Rekord-få mistede livet i trafikken i 2010. Her var der 255 trafikdrab mod 1.213 i 1971, hvor der var flest trafikdrab. , For yderligere oplysninger kontakt redaktør Margrethe Pihl Bisgaard på tlf. 39 17 31 62 eller , mpb@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-03-14-Danmark-i-tal-2012

Pressemeddelelse

Priser

 , DST Survey udfører opgaver som indtægtsdækket virksomhed. Det overordnede princip for prisdannelsen på den slags opgaver er, at prisen skal dække de omkostninger, der er forbundet med at udføre den enkelte opgave. Derudover skal prisen bidrage til at dække en række indirekte omkostninger., DST Surveys mulighed for at sælge ydelser til kunder er givet i Lov om Danmarks Statistik (Maj 2018, §1 stk. 5). Regler for prisfastsættelse fremgår af Moderniseringsstyrelsens Budgetvejledning. , Pris for dataindsamling , Da alle interviewundersøgelser i sagens natur ofte har et forskelligt fokus og målsætning, er prisen i høj grad afhængig af det konkrete design og gennemførelsen af undersøgelsen og i hvor høj grad DST Survey skal involveres i alle eller kun dele af processen. Så prisen afhænger fx af: Hvor høj skal svarprocenten være? Hvilken eller hvilke indsamlingsmetoder fungerer bedst? Skal de indsamlede data kombineres med andre data fx fra statistikregistrene? Hvilken form for efterbehandling skal der være af data? , Databehandleraftaler , I de tilfælde hvor vi her i Danmarks Statistik udfører opgaver, der indebærer, at vi behandler vores kunders data fx personoplysninger, så skal der udarbejdes en såkaldt databehandleraftale, hvor kunden er dataansvarlig og Danmarks Statistik er databehandler. Du kan læse mere om vores , databehandleraftaler her, . , Kontakt os , Ønsker du at modtage et tilbud, få et overslag eller forhøre dig om mulighederne hos DST Survey, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/priser

Ny undersøgelse viser om frit elmarked er populært

Vil industrien have det frie elmarked? Skifter de el-udbyder, genforhandler de med deres hidtidige leverandør, og sparer de penge ved det? Det vil nye tal fra Danmarks Statistik vise., 14. august 2002 kl. 0:00 ,  , Det frie elmarked for hovedparten af industrien startede den 1. januar i fjor. Thomas Olsen har gennemført den nye statistik om det frie elmarked, og han kan nu øjne, hvor populært det er blevet: "Det er først nu, man kan se konsekvensen af liberaliseringen af elmarkedet," siger han., Statistikken bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle industrivirksomheder med mindst 20 ansatte. Resultaterne er dels landsgennemsnit, dels opdelinger efter regioner eller brancher. Så kan man fx se, om vestjyderne eller jern- og metalindustrien anvender el-liberaliseringen bedre end resten af landet., Undersøgelsen er finansieret af EUROSTAT, og resultaterne kan læses fredag kl. 9.30 i "Nyt fra Danmarks Statistik" på , www.dst.dk, . Mere detaljerede tal i Statistiske Efterretninger., Vil du vide mere? Ring til Thomas Olsen på tlf. 39 17 31 88 eller send en E-post til , tol@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-08-2002-elmarked

Pressemeddelelse

Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn

Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 ,  , Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn, Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele. Størst er andelen i Vest- og Sydsjælland, hvor 61 pct. bærer et SEN-efternavn. Mindst er andelen i Byen København med kun 38 pct. med et SEN-efternavn., Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse, der udkommer i dag. I , Nyt fra Danmarks Statistik, , Navne - hele befolkningen 1. januar 2010, , kan du læse meget mere om både befolkningens fornavne og efternavne., Læs bl.a., at:, Jensen er det mest populære efternavn. Det hedder 275.000 personer , Møller er det mest populære efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder 31.000 personer , Flest 0-9-årige hedder Mikkel og Emma, flest 40-49-årige hedder Henrik og Helle, mens topscorerne blandt de 70-79-årige er Jørgen og Kirsten. , Du kan også læse mere om, hvad folk typisk hedder til fornavn i de forskellige landsdele i , Netmagasinet Bag Tallene, . Derudover kan du se, hvordan dit eget fornavn og efternavn ligger på navnelisten på , www.dst.dk/navne, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-01-14-Navne

Pressemeddelelse