Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1411 - 1420 af 1512

    Om dataindsamling fra virksomheder

    Statistik om erhvervslivet er lovbestemt, EU-lovgivning forpligter alle EU-lande til at udarbejde statistik om erhvervslivet. Dansk lovgivning giver Danmarks Statistik hjemmel til at indsamle nødvendige oplysninger fra virksomheder for at kunne udarbejde lovbestemt statistik. Derfor er det lovpligtigt for virksomheder at indberette de oplysninger, om aktiviteter, køb, salg, priser, ansatte og løn m.m., som vi anmoder om., Vi spørger et udvalg af virksomheder - og kun om det nødvendige, I 2024 indsamlede Danmarks Statistik i alt ca. 310.000 lovpligtige indberetninger fra private virksomheder. Det svarer til knap 0,75 indberetninger pr. virksomhed pr. år – i gennemsnit. I praksis udvælges virksomheder til lovpligtig indberetning på baggrund af virksomhedernes størrelse, branche m.m. De mindste virksomheder indberetter mindst, og de største indberetter mest. Vi spørger så få virksomheder som muligt i forhold til at sikre, at statistikken dækker alle brancher og virksomhedstyper. Vi henter mange oplysninger i administrative registre, og vi anmoder kun om oplysninger fra virksomheder, hvis de ikke kan findes fra en anden kilde. Danske virksomheder indberetter derfor relativt få oplysninger sammenlignet med virksomheder i mange andre EU-lande., Erhvervsstatistik er for alle, Erhvervsstatistik anvendes som grundlag for lovgivning i Danmark og EU. Erhvervsstatistik bruges også af mange brancheorganisationer, virksomheder, journalister, forskere og private borgere. Alle har adgang til den lovbestemte statistik, som vi udarbejder. , Se et aktuelt overblik over dansk økonomi., Nøgletal om virksomhedsindberetning, 65 statistikker er baseret på lovpligtig indberetning, Danmarks Statistik gennemfører løbende lovpligtig dataindsamling fra private virksomheder til ca. 65 forskellige statistikker, som vi skal udarbejde for at opfylde EU-lovgivning og national lovgivning. Nogle statistikker udgives én gang årligt, mens andre udgives kvartalsvist eller månedligt. Antal indberetninger pr. år afhænger af, hvor ofte statistikkens resultater skal offentliggøres., 50.000 private virksomheder anmodes om lovpligtig indberetning, Der er ca. 410.000 aktive private virksomheder i Danmark. I 2024 blev ca. 50.000 af disse virksomheder anmodet om lovpligtig indberetning til én eller flere lovbestemte statistikker. Ca. 360.000 (ca. 88 pct.) blev ikke anmodet om lovpligtig indberetning. De mindste virksomheder indberetter mindst og de største indberetter mest. Læs mere under: , Små virksomheder indberetter mindst, ., 310.000 lovpligtige indberetninger pr. år, I 2024 modtog Danmarks Statistik ca. 310.000 lovpligtige indberetninger fra ca. 50.000 private virksomheder. Månedlig indberetning af udenrigshandel med varer (INTRASTAT) udgjorde ca. 65.000 af disse indberetninger. Modernisering af INTRASTAT har betydet, at antal virksomheder, der skal indberette, er omtrent halveret siden 2020., 0,4 pct. af erhvervslivets samlede administrative byrder, I 2004 blev erhvervslivets samlede administrative byrder ved lovpligtig statistikindberetning opgjort til ca. 575.000 arbejdstimer pr. år. Det svarer til ca. 360 fuldtidsårsværk., I 2024 var virksomhedernes selvrapporterede tidsforbrug mere end halveret til ca. 155.000 arbejdstimer. Det svarer til knap 100 fuldtidsårsværk. , Øget anvendelse af registerdata, digitalisering og automatisering, reducerede stikprøver og modernisering af indberetning til INTRASTAT har bidraget til at nedbringe byrderne. Lovpligtig indberetning til statistik udgør ca. 0,4 pct. af erhvervslivets samlede administrative byrder. Læs mere under: , Det samlede tidsforbrug i erhvervslivet reduceres løbende, . , Tidsforbrug afhænger af aktivitet, Når virksomheder indberetter via en digital indtastningsløsning, kan de frivilligt angive deres tidsforbrug på indberetningen. Nogle indberetninger tager typisk 5-10 minutter, mens andre er mere tidskrævende. Tidsforbrug i den enkelte virksomhed afhænger typisk af omfang af den undersøgte aktivitet i virksomheden. Læs mere under: , Virksomheders tidsforbrug på indberetning, ., Data fra virksomheder sikrer faktuel viden om erhvervsliv og samfundsøkonomi, Erhvervsstatistik spiller en vigtig rolle i samfundet, Vi udarbejder lovbestemt statistik om udvikling i ledighed, lønninger, energiforbrug, transport, produktion, køb, salg, priser m.m. Statistik bruges blandt andet som grundlag for lovgivning i Danmark og EU. Statistik anvendes også af brancheorganisationer, virksomheder, forskere, journalister og andre, der har brug for viden om udviklingen i erhvervslivet og samfundsøkonomien. Statistik spiller altså en vigtig rolle som grundlag for oplysning, analyser, debat og regulering af love og aktiviteter i samfundet., Se et aktuelt overblik over dansk økonomi, Virksomheders indberetninger er nødvendige for en dækkende statistik, Vi henter så mange oplysninger som muligt i administrative registre og centrale systemer, og vi anmoder kun om de nødvendige oplysninger fra virksomheder, som vi ikke kan indhente fra anden kilde. Når virksomheder indberetter oplysninger, så bidrager de til at sikre, at beslutninger i og om erhvervslivet kan træffes på et faktuelt grundlag, der dækker alle typer af virksomheder., Alle har adgang til oplysninger om vores dataindsamlinger, Oplysninger om de enkelte dataindsamlinger findes på statistikkernes startsider. , Se startsider til alle dataindsamlinger, Nederst på hver startside vises de seneste resultater fra hver undersøgelse samt links til flere oplysninger om den enkelte statistik. Alle har adgang til den lovbestemte statistik, som vi udarbejder., Vores statistik når ud til mange, I 2023 blev Danmarks Statistik refereret 35.003 gange i pressen. Udgivelser om inflationen fyldte mest i nyhedsbilledet sammen med nationalregnskabet, konkurser og beskæftigelse for lønmodtagere samt navnestatistikken. I 2023 hentede vores brugere i alt ca. 23,7 mio. udtræk af data fra Statistikbanken.dk og Statistikbankens applikationsinterface (API)., Sådan besluttes lovpligtig dataindsamling, Lovpligtig erhvervsindberetning, EU-lovgivning forpligter alle EU-lande til at udarbejde statistik om erhvervslivet. Dansk lovgivning bemyndiger Danmarks Statistik til at indsamle nødvendige oplysninger fra virksomheder for at kunne udarbejde ca. 65 lovbestemte statistikker., Ifølge , Lov om Danmarks Statistik, (§§ 8-12a), skal alle erhvervsdrivende indberette oplysninger, hvis Danmarks Statistik anmoder om det. I tilfælde, hvor EU-lovgivning forpligter Danmark til at udarbejde statistik om forhold, som ikke er dækket af §§ 8-12a, kan det ansvarlige ressortministerium fastsætte de nødvendige regler for at opfylde EU-lovgivningen (jf. § 3a)., Indberetning er lovpligtig for at sikre den nødvendige kvalitet og dækning i statistikken, og undladelse af indberetning - eller afgivelse af bevidst urigtige oplysninger - straffes med bøde. , Læs mere om lovgivning for statistikproduktion, ., Danmarks Statistiks bestyrelse beslutter dataindsamling fra virksomheder, Danmarks Statistiks bestyrelse beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU-lovgivning og national lovgivning. Det betyder, at alle nye eller ændrede lovpligtige dataindsamlinger fra virksomheder skal forelægges for og godkendes af Danmarks Statistiks bestyrelse, før de iværksættes., Læs mere om Danmarks Statistiks bestyrelse, ., Et rådgivende udvalg for erhvervsdataindsamling repræsenterer virksomhedernes interesser, Danmarks Statistiks bestyrelse har nedsat et rådgivende udvalg for erhvervsdataindsamling med det formål at opnå en tæt dialog og inddragelse af alle typer af brugere i Danmarks Statistiks arbejde - herunder også de virksomheder, der skal indberette oplysninger til statistik. , Det rådgivende udvalg for erhvervsdataindsamlingens medlemmer kommer fra forskellige erhvervsorganisationer og myndigheder, der repræsenterer virksomheders interesser i forskellige brancher og sektorer. Udvalget skal bidrage til, at Danmarks Statistik bliver en af Europas mest dataleverandørvenlige institutioner til gavn for alle indberettere og øvrige samarbejdspartnere., Udvalget samles ca. to gange årligt med henblik på at drøfte og indstille initiativer til administrative lettelser og forbedret kontakt med indberettere. Danmarks Statistik gennemfører høringer i Det rådgivende udvalg for erhvervsdataindsamling forud for indstillinger til Danmarks Statistik bestyrelse om ny statistik, der medfører nye krav om indberetning fra virksomheder., Læs mere om Danmarks Statistiks Rådgivende udvalg for erhvervsdataindsamling., Nogle indberetninger er frivillige, Danmarks Statistik kan anmode virksomheder om deltagelse i frivillige undersøgelser. Fx for at kunne udarbejde statistik om udvikling i forventninger til fremtiden i forskellige brancher. Hvis en undersøgelse er frivillig, fremgår det tydeligt af indberetningsmaterialet. , Indberettet data behandles fortroligt, Danmarks Statistik behandler alle indberettede data fortroligt. Læs mere om vores datafortrolighedspolitik her: , Informationssikkerhed og datafortrolighed, ., Små virksomheder indberetter mindst, Erhvervsstatistik skal dække alle brancher og alle typer af virksomheder, Der var ca. 410.000 aktive private virksomheder i Danmark i 2024. Ca. 65 forskellige lovbestemte statistikker skal beskrive aktivitet og udvikling i disse virksomheder. I 2024 blev ca. 50.000 virksomheder pålagt at indberette til én eller flere lovbestemte statistikker, mens ca. 360.000 virksomheder (ca. 88 pct.) kunne friholdes fra indberetning., De største virksomheder har typisk den største andel i mange af de aktiviteter, som erhvervsstatistikken skal belyse. Derfor har indberetning fra de større virksomheder en særlig vægt i statistikken. Men erhvervsstatistik skal belyse forhold og udvikling i alle områder af erhvervslivet og i alle typer af virksomheder – også de mange mindre virksomheder i Danmark. Derfor indhenter vi oplysninger fra virksomheder i alle størrelser og alle brancher., Antal indberetninger afhænger af virksomhedens størrelse , De mindste virksomheder har de færreste administrative ressourcer og friholdes fra indberetning i det omfang, det er muligt – under hensyn til statistikkernes kvalitet og dækning. For at sikre fordeling af indberetningsopgaver i forhold til størrelse har Danmarks Statistik fastsat et loft over, hvor mange statistikker virksomheder i forskellige størrelsesgrupper kan pålægges at indberette til. Vores såkaldte 3-6-9-regel sikrer, at virksomheder med henholdsvis 0-9, 10-19 og 20-49 ansatte (fuldtidsårsværk – eller en tilsvarende omsætning) maksimalt kan pålægges at indberette til henholdsvis 3, 6 og 9 statistikker pr. år. ,  , 0-9 ansatte (gruppe 1): indberetningspligt til maks. 3 statistikker pr. år, Virksomheder i alt: ca. 380.000 (ca. 92 pct. af alle aktive private CVR-nr.), Ansatte i alt (fuldtidsårsværk): ca. 321.000 (ca. 19 pct. af alle ansatte i private virksomheder), Omsætning i alt: ca. 683.000 mio. (ca. 11 pct. af den samlede momspligtige omsætning i private virksomheder)., De mindste virksomheder er så vidt muligt fritaget for indberetning. De har færrest administrative ressourcer og den enkelte virksomhed har en begrænset andel i mange af de aktiviteter, som statistikken skal belyse. Erhvervsstatistik skal dog også belyse forhold i de mange små virksomheder, og i de brancher, der er domineret af små virksomheder. I løbet af et år har ca. 6 pct. af virksomhederne i gruppe 1 indberetningspligt til én eller flere lovbestemte statistikker, mens de resterende 94 pct. ikke er pålagt nogen lovpligtig indberetning. En virksomhed i gruppe 1 indberetter i gennemsnit til 0,1 statistik pr. år., Ca. 600 virksomheder i gruppe 1 er pligtige til 3 statistikker på et år (maks. antal). Det er typisk virksomheder, der har en særligt betydende rolle i deres branche, og derfor er deres indberetninger nødvendige for en pålidelig og dækkende statistik., 10-19 ansatte (gruppe 2): indberetningspligt til maks. 6 statistikker pr. år, Virksomheder i alt: ca. 14.000 (ca. 3 pct. af alle aktive private CVR-nr.), Ansatte i alt: ca. 151.000 (ca. 9 pct. af alle ansatte i private virksomheder), Omsætning i alt: ca. 327.000 mio. (ca. 6 pct. , af den samlede momspligtige omsætning i private virksomheder, )., Virksomheder i gruppe 2 har typisk flere indberetningspligter. I løbet af et år har ca. 78 pct. af disse virksomheder indberetningspligt til én eller flere lovbestemte statistikker. En virksomhed i gruppe 2 indberetter i gennemsnit til 1,4 statistikker pr. år., Ca. 20 virksomheder i gruppe 2 indberetter til 6 statistikker (maks. antal). Virksomheder med relativt mange indberetningspligter har typisk en særligt betydende rolle i deres branche, og derfor er deres indberetninger nødvendige for en pålidelig og dækkende statistik., 20-49 ansatte (gruppe 3): indberetningspligt til maks. 9 statistikker pr. år, Virksomheder i alt: ca. 9.000 (ca. 2 pct. af alle aktive private CVR-nr.), Ansatte i alt: ca. 217.000 (ca. 13 pct. af alle ansatte i private virksomheder), Omsætning i alt: ca. 495.000 mio. (ca. 8 pct. , af den samlede momspligtige omsætning i private virksomheder, )., I løbet af et år har ca. 86 pct. af virksomhederne i gruppe 3 indberetningspligt til én eller flere lovbestemte statistikker. En virksomhed med 20-49 ansatte indberetter i gennemsnit til 2,2 statistikker pr. år., Ca. 10 virksomheder i gruppe 3 har indberetningspligt til 9 statistikker. Virksomheder med relativt mange indberetningspligter har typisk en særligt betydende rolle i deres branche, og derfor er deres indberetninger nødvendige for en pålidelig og dækkende statistik., 50 ansatte eller flere (gruppe 4): intet maks. antal statistikker pr. år, Virksomheder i alt: ca. 8.000 (ca. 2 pct. af alle aktive private CVR-nr.), Ansatte i alt: ca. 970.000 (ca. 58 pct. af alle ansatte i private virksomheder), Omsætning i alt: ca. 4.400.000 mio. (ca. 75 pct. af omsætningen i private virksomheder)., De største virksomheder har typisk en særligt betydende rolle i deres branche eller sektor, og deres indberetning har derfor en særlig vægt i statistikken. En virksomhed med 50 ansatte eller flere indberetter i gennemsnit til 4,6 statistikker pr. år. Ca. 1.000 virksomheder i gruppe 4 har indberetningspligt til 10 statistikker eller flere., Virksomheder med 50 eller flere ansatte indberetter mest, De største virksomheder har typisk faste indberetningspligter, Ved udvalg af repræsentative stikprøver til erhvervsstatistik anvender man typisk såkaldt ”stratificering” og ”cut-off”. Det betyder, at alle virksomheder inddeles i undergrupper (strata) - fx i forhold til omsætning eller antal ansatte. Virksomheder i de forskellige strata har forskellig betydning for en valid beskrivelse af den samlede aktivitet i erhvervslivet. Derfor udtrækkes virksomheder i de forskellige strata med forskellig sandsynlighed:, De allermindste virksomheder kan fx udtrækkes med sandsynlighed 0 - det vil sige aldrig., Virksomheder i mellemstørrelse udtrækkes med en sandsynlighed, der fastsættes i forhold til størrelsesgruppens betydning for en retvisende beskrivelse af den samlede aktivitet i erhvervslivet. Disse virksomheder ”skiftes” til at indberette og kan typisk friholdes for indberetning i perioder., De største virksomheder, der har en omsætning, et antal ansatte eller lignende over en fastsat tærskel (”cut-off”) for en specifik statistik, indgår med sandsynlighed 1 - det vil sige altid. Fx indgår virksomheder med 50 eller flere ansatte (fuldtidsårsværk) altid i stikprøven til , Regnskabsstatistik, . Virksomheder, der udtages på baggrund af en generel tærskelværdi (”cut off”), kan ikke friholdes for indberetning i perioder., Særligt om industrivirksomheder, Private virksomheder i de industrielle brancher har – i gennemsnit – relativt mange ansatte og relativt høj omsætning – i forhold til gennemsnittet for alle brancher. Det gælder særligt de større industrivirksomheder med henholdsvis 20-49 og 50+ ansatte., Da industrivirksomheder generelt er relativt store, er de også udtaget til relativt mange lovpligtige statistikker – sammenlignet med virksomheder i andre brancher. Ud af de i alt ca. 860 virksomheder, der var udtaget til 10 eller flere lovpligtige statistikker i 2023, var knap 80 pct. industrivirksomheder. De ca. 1.000 største industrivirksomheder med 50 ansatte eller mere indberetter i gennemsnit til ca. 10 lovpligtige statistikker pr. år., Antal lovpligtige statistikker fordelt på størrelsesgrupper,   , Antal ansatte, Maks. antal statistikker pr. år., Alle brancher, Antal pr. år i gennemsnit., Industri, Antal pr. år i gennemsnit., 0-9 (gr. 1), 3, 0,1, 0,1, 10-19 (gr. 2), 6, 1,4, 2,5, 20-49 (gr. 3), 9, 2,2, 4,0, 50+ (gr. 4), Intet maks., 4,6, 10,2, Alle, 0,3, 1,2, Oversigt over hyppige indberetninger og frister for større industrivirksomheder, Danmarks Statistik har udarbejdet en oversigt over statistikker, som de største industrivirksomheder hyppigt skal indberette til, og en oversigt over, hvornår der er frist for de enkelte indberetninger., Læs mere om indberetning for større industrivirksomheder, Hvilke oplysninger skal virksomheder indberette?, Vi spørger kun om det nødvendige, Vi henter så mange oplysninger som muligt i administrative registre og fra centrale dataleverandører. Vi anmoder kun om oplysninger fra virksomheder, hvis vi ikke kan indhente de nødvendige data fra anden kilde. Vi anmoder om så få oplysninger som muligt fra den enkelte virksomhed i forhold til at sikre dækkende statistik. Antal spørgsmål i de digitale indtastningsløsninger tilpasses automatisk i forhold til den enkelte virksomheds aktiviteter. Hvis en virksomhed fx svarer ”Nej” til e-handel, så skjules alle spørgsmål om e-handel automatisk for den pågældende virksomhed. , Vi spørger så få virksomheder som muligt, Vi udvælger så få virksomheder som muligt til de enkelte undersøgelser. Erhvervsstatistikken skal dække virksomheder i alle brancher, virksomhedstyper, størrelser og omsætningsniveauer. Til de fleste lovbundne statistikker udtager vi virksomheder i såkaldte repræsentative stikprøver blandt alle typer af virksomheder, så statistikken bliver repræsentativ for alle områder i erhvervslivet. Stikprøverne er typisk ikke tilfældigt sammensat. Virksomheder udtages med forskellige sandsynligheder i forhold til størrelse, omsætning, betydning m.m. , De mindste virksomheder er typisk pligtige til en bestemt i statistik i en periode, hvorefter de typisk kan fritages i en periode og erstattes af andre virksomheder i samme branche og størrelsesgruppe m.m. Det gælder dog kun, hvis virksomhedens indberetning kan undværes uden risiko for statistikkens kvalitet. Små virksomheder, der har en dominerende rolle i deres branche, kan fx typisk ikke fritages. , De største virksomheder kan typisk ikke fritages for indberetning til statistikker om virksomhedens aktiviteter, uden at statistikkens kvalitet forringes. De vil derfor typisk altid være en del af stikprøven til bestemte statistikker., Én indberetning repræsenterer typisk mange virksomheder, Når vi anvender repræsentative stikprøver, kan vi belyse forhold i alle områder af erhvervslivet ved hjælp af indberetning fra et lille udvalg af virksomheder. Til gengæld repræsenterer hver enkelt indberetning et større antal virksomheder af samme type, og derfor kan én manglende indberetning påvirke statistikkens kvalitet. , Hvorfor spørger vi virksomheder i alle brancher? , Vores erhvervsstatistik skal dække alle områder af erhvervslivet. Når vi fx skal belyse udbredelse og udvikling i innovation eller it-anvendelse i danske virksomheder, så skal statistikken dække alle brancher. Statistikken skal også kunne opfange nye tendenser i de enkelte brancher. Under COVID-nedlukningerne har en del virksomheder fx introduceret markedsføringsaktiviteter og udviklet online services, som ikke tidligere var udbredte i deres brancher. , Hvorfor skal både små og store virksomheder indberette?, Vores erhvervsstatistik skal dække alle typer af virksomheder i erhvervslivet. De største virksomheder har den største andel i en lang række aktiviteter i erhvervslivet, men ca. 93 pct. af alle virksomheder i Danmark har under 10 ansatte, og vækstvirksomheder starter typisk som små virksomheder. Statistikken skal også beskrive vilkår, aktiviteter og udvikling i de mange små virksomheder. , Når vi indsamler oplysninger fra virksomheder i forskellige størrelsesgrupper, så sikrer vi, at statistikken kan opfange udvikling, tendenser og effekter af tiltag i virksomheder i alle størrelsesgrupper., Hvorfor skal virksomheder indberette om aktiviteter, som de ikke har?, Et ”Nej” eller et ”0” er også en vigtig oplysning, når man skal udarbejde en dækkende statistik - fx om antal ledige stillinger, it-anvendelse, innovation eller miljøbeskyttelsesaktiviteter i erhvervslivets forskellige brancher og virksomhedstyper. Statistik om forskellige aktiviteter i erhvervslivet skal både belyse, hvor aktiviteterne forekommer, og hvor de ikke forekommer. Den skal også belyse nye tendenser, fx når nye aktiviteter eller forhold breder sig til nye brancher og typer af virksomheder., I nogle tilfælde kan vi på forhånd identificere virksomheder, som har de aktiviteter, som en statistik skal belyse. Ved hjælp af branchekoder udvælger vi fx industrivirksomheder til industristatistik og landbrugsvirksomheder til landbrugsstatistik. Vi bruger momsoplysninger til at udpege virksomheder, der har udenrigshandel og derfor skal indberette til INTRASTAT. , En række statistikker skal belyse aktiviteter, som kan forekomme i alle brancher - fx it-anvendelse eller innovation. Der findes typisk ikke på forhånd oplysninger om, hvilke virksomheder der har hvilke aktiviteter. Derfor må vi spørge virksomheder inden for alle brancher, når vi fx skal belyse udbredelse, omfang og udvikling i it-anvendelse og innovation i hele erhvervslivet., Virksomheder skal typisk kun besvare nogle få spørgsmål, hvis de bliver anmodet om indberetning om aktiviteter, som de ikke har., Virksomheders tidsforbrug på indberetning, Samlet tidsforbrug på lovpligtig indberetning, Erhvervslivets samlede tidsforbrug på de ca. 310.000 lovpligtige indberetninger til Danmarks Statistik i 2024 er opgjort til ca. 155.000 timer – eller ca. 100 årsværk a 1.600 timer. Det svarer til ca. 25 minutter pr. aktiv privat virksomhed pr. år – i gennemsnit. , Det gennemsnitlige tidsforbrug blandt de ca. 50.000 virksomheder, der var udtaget til lovpligtig indberetning i 2024, er opgjort til ca. 3 timer pr. virksomhed pr. år. De største virksomheder, der har de fleste indberetningspligter, bruger dog hyppigt væsentligt mere tid., Opgørelserne er baseret på virksomhedernes selvrapporterede tidsforbrug pr. indberetning., Virksomheder kan rapportere deres tidsforbrug pr. indberetning, I de digitale indtastningsløsninger kan virksomheder frivilligt oplyse deres tidsforbrug pr. indberetning – inklusiv tidsforbrug på adgang, fremskaffelse og indtastning af oplysninger og eventuel support. Tidsforbruget kan angives i intervaller fra 5 minutter til 3 timer eller mere. Ca. 85 pct. af indberetterne til de årlige dataindsamlinger angiver tidsforbrug i forbindelse med indberetningen. I de månedlige og kvartalsvise dataindsamlinger angiver færre virksomheder deres tidsforbrug ved hver indberetning., Typisk selvrapporteret tidsforbrug kan ses på statistikkernes startsider, Virksomheders typiske selvrapporterede tidsforbrug på en konkret indberetning kan give nye indberettere en idé om, hvor meget tid de skal afsætte til deres indberetning. Derfor viser vi virksomheders typiske tidsforbrug på startsiderne til de enkelte statistikindberetninger. Vi anvender den midterste observation i de selvrapporterede tidsforbrug som mål for virksomheders typiske tidsforbrug. Det betyder, at mindst halvdelen af virksomhederne har indberettet med det typiske tidsforbrug eller mindre. P.t. har vi ikke typiske tidsforbrug på alle indberetninger via fil-upload., Tidsforbrug varierer fra statistik til statistik, Typiske selvrapporterede tidsforbrug på månedlige indberetninger er fx ca. 5 minutter pr. måned på Detailhandlens omsætning, ca. 15 minutter pr. måned på Industriens produktion og omsætning og ca. 45 minutter pr. måned på INTRASTAT. Den mest tidskrævende indberetning er Udenrigshandel med tjenester, hvor virksomheder typisk bruger ca. 60 minutter pr. måned., Typiske selvrapporterede tidsforbrug på årlige indberetninger er fx ca. 10 minutter på Små virksomheders aktiviteter, ca. 15 minutter på Udviklingsaktiviteter i erhvervslivet, ca. 30 minutter på It-anvendelse i virksomheder, ca. 1 time på Øvrige arbejdsomkostninger og Regnskabsstatistik og ca. 3 timer på Fraværsstatistik og Industriens køb af varer og tjenester., Tidsforbrug varierer fra virksomhed til virksomhed, De typiske selvrapporterede tidsforbrug pr. statistik er generelt indikative i forhold til omfang af de enkelte indberetningsopgaver. Men typiske tidsforbrug dækker også over betydelig variation i tidsforbrug fra virksomhed til virksomhed. , I en række indberetningsløsninger afhænger antallet af viste spørgsmål af, hvilke aktiviteter der findes i den enkelte virksomhed. Nogle virksomheder skal derfor kun svare på få spørgsmål, mens andre skal besvare flere. , I andre indberetningsløsninger skal virksomhederne indberette en række oplysninger for hver medarbejder eller hver forestilling eller for hvert varekøb, varesalg eller datterselskab m.m. Her afhænger tidsforbruget af antallet af medarbejdere, datterselskaber mv. i den enkelte virksomhed., Eksempler på virksomheders selvrapporterede tidsforbrug fordelt på intervaller, Det samlede tidsforbrug i erhvervslivet reduceres løbende, Byrder ved lovpligtig indberetning til erhvervsstatistik er mere end halveret siden 2004, Erhvervslivets samlede administrative byrder ved lovpligtig indberetning til Danmarks Statistik er opgjort siden 2004. Ved basismålingen i 2004 blev den samlede byrde opgjort til 168 mio. kr. årligt. Det svarer til ca. 575.000 arbejdstimer eller ca. 360 fuldtidsårsværk pr. år. , I 2024 var virksomhedernes selvrapporterede tidsforbrug mere end halveret til 155.000 arbejdstimer. Det svarer til knap 100 fuldtidsårsværk pr. år., Lovpligtig indberetning til Danmarks Statistik udgør ca. 0,4 pct. af de samlede administrative byrder i erhvervslivet., Mere statistik med mindre tidsforbrug, Mens det samlede tidsforbrug på indberetning fra private virksomheder er reduceret betydeligt over de seneste 20 år, så er antallet af forordningsbestemte statistikker, som Danmarks Statistik skal udarbejde ved hjælp af dataindsamling fra virksomhederne, steget - fra ca. 50 statistikker i 2004 til ca. 70 statistikker i 2024., Antallet af aktive virksomheder, som statistikkerne skal dække, og som byrden kan fordeles på, er også steget - fra ca. 300.000 virksomheder i 2004 til ca. 410.000 virksomheder i 2024., Der er altså over de seneste 20 år blevet udarbejdet mere statistik i henhold til nye forordningskrav, der dækker flere virksomheder - samtidig med, at erhvervslivets samlede tidsforbrug på statistikindberetning er væsentligt reduceret., Vi arbejder løbende på at kunne producere mere efterspurgt, samfundsbeskrivende og aktuel statistik - med mindre byrde i virksomhederne. Vi har halveret erhvervslivets samlede tidsforbrug på statistikindberetning siden 2004 gennem øget anvendelse af registerdata og data fra centrale leverandører, reducerede stikprøver, digitalisering og automatisering, øget datagenbrug og præudfyldning med kendte oplysninger samt brugervenlige indberetningsløsninger og vejledninger, der løbende opdateres ud fra feedback fra vores indberettere., Modernisering af Intrastat bidrager til reducerede byrder, INTRASTAT, der er vores mest tidskrævende statistkindberetning, har siden 2020 undergået en gennemgribende modernisering, der også bidrager til væsentlig reduktion af erhvervslivets samlede byrder ved statistikindberetning. Fra 2020 er antallet af virksomheder, der skal indberette til INTRASTAT, omtrent halveret., Udvikling i antal virksomheder med indberetningspligt til INTRASTAT:, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025*, Eksport, 4.400, 3.700, 3.500, 3.400 , 3.400 , 3.300 , Import, 5.600, 4.600, 4.100, 3.000 , 2.000 , 2.000, * Forventet antal., Læs mere om byrdelettelser på INTRASTAT, Datafortrolighed og politik for indsamling af data fra virksomheder, Læs om behandling af indsamlede individdata om personer og virksomheder., Læs om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik., Danmarks Statistiks politik for indsamling af data fra virksomheder mv., Danmarks Statistik er en uafhængig statslig myndighed, som producerer og formidler retvisende statistik om samfundsforholdene. Det kan kun lade sig gøre, hvis Danmarks Statistik har relevante og korrekte data til rådighed. Flest mulige data genbruges, da de indhentes fra administrative registre, men i en række tilfælde er Danmarks Statistik afhængig af, at virksomheder indberetter data., Her præsenteres i kort form DST's politik for indsamling af data fra virksomheder:, Danmarks Statistik indsamler data i henhold til , Lov om Danmarks Statistik, . Derfor er det som hovedregel lovpligtigt at indberette til Danmarks Statistik. I visse tilfælde er undersøgelserne frivillige, hvilket tydeligt vil fremgå af det fremsendte materiale., Danmarks Statistik lægger vægt på at være serviceorienteret over for de virksomheder, der skal indberette oplysninger til en statistik. , Danmarks Statistik behandler data om virksomheder og personer fortroligt. Data, som er indsamlet til statistisk brug, videregives ikke til andre myndigheder. , Danmarks Statistik ønsker at gøre det så let som muligt at indberette og arbejder løbende på at stille de mest brugervenlige indberetningsløsninger til rådighed, bl.a. digitale blanketter. , Danmarks Statistik ønsker, at flest mulige data indberettes digitalt. , Danmarks Statistik inddrager input fra indberettere med kvalitative eller kvantitative metoder ved nyudvikling og re-design af spørgeskemaer. Det er med til at sikre, at skemaerne er så enkle at udfylde som muligt. , Danmarks Statistik anvender en ensartet og konsekvent rykkerprocedure i tilfælde af manglende indberetning. Det er nødvendigt for, at Danmarks Statistik kan offentliggøre retvisende statistik på baggrund af indberetninger fra så få virksomheder som muligt. , Danmarks Statistik gennemgår de indberettede data. Ved fejl eller mangler er det i en række tilfælde nødvendigt at kontakte virksomhederne igen for at sikre kvaliteten af statistikken. , Virksomheder med 0-9, 10-19 og 20-49 beskæftigede skal højst indberette til henholdsvis 3, 6 og 9 forskellige statistikker om året. , Danmarks Statistik arbejder løbende på at reducere antallet af virksomheder, der indgår i stikprøver, og samtidig bevare statistikkens kvalitet.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/om-indberetning

    Afholdte arrangementer

    Statistik i udviklingsbistanden - den 19. september 2025, Vidste du, at vi i Danmarks Statistik bidrager direkte til den danske udviklingsbistand?, Kom til et inspirerende fagligt arrangement og bliv klogere på, hvordan vores internationale samarbejde er med til at styrke organisering og arbejdet med statistik og data i bl.a. Ghana, Marokko, Vietnam og Uganda – og også hvordan du kan blive en del af det., Denne del af vores internationale engagement sker i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet, som også finansierer aktiviteterne, som en anerkendelse af den forskel data og statistik kan gøre i en global udviklingskontekst., Arrangementet byder på spændende oplæg fra:, Anette Aarestrup, chef for Sekretariatet for myndighedssamarbejde i Udenrigsministeriet, , som fortæller om den nye strategi for udviklingsbistand – og hvorfor data og statistik er vigtigere end nogensinde., Sektorrådgiverne fra Udenrigsministeriet, , der deler resultater fra vores fælles arbejde ude i verden., Jacob Solander fra Kommunikation, , som fortæller, hvordan det er at rejse ud med International Rådgivning., Tid, 19. september 2025 kl. 13.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: SKG MC 10, Arrangør, Danmarks Statistik,, International Rådgivning, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 41 31 74 22, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Linnea Lue Kessing, Tlf.: 23 35 20 89, lke@dst.dk, Klima, turisme og dansk økonomi for land og by - den 22. maj 2025, Kom og hør Jonathan Lindahl og Kathrine Lindeskov Johansen fra CRT - Center for Regional- og Turismeforskning fortælle om hvordan klimaaftrykket for turisterne i Danmark er blevet beregnet med bl.a. brug af data fra Danmarks Statistik., Turisternes klimaaftryk beregnes med CRT’s interregionale databank og model SAM-K/LINE. LINEs interregionale egenskaber betyder, at modellen er i stand til at analysere fx hvordan økonomisk aktivitet i én kommune, forplanter sig til andre kommuner i Danmark. SAM-K/LINE bruges til fremskrivninger, konsekvensberegninger og også til at analysere implikationerne af økonomisk aktivitet for fx klimaet. Klimaaftrykket er udviklet og beregnet for VisitDenmark., Den altovervejende hovedkilde til data i CRT’s model og beregninger er Danmarks Statistik, hvor CRT bl.a. har forskeradgang til registerdata, er bruger af ADAM og ADAM’s databank og fast bestiller skræddersyet statistik baseret på nationalregnskabet, herunder de regionale regnskaber., Tid, 22. maj 2025 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål , Ingeborg Vind, inv@dst.dk, Kom og hør Katherine Richardson tale om miljøforvaltning på det planetære niveau - den 4. april 2025, FN’s Verdensmål (SDG’erne) skaber en vision for, hvordan Jordens begrænsede ressourcer kunne fordeles – ikke kun blandt de snart 9 milliarder mennesker, men også blandt alle andre levende organismer. Klima- og biodiversitetskriserne viser tydeligt, at vi lever over evne, hvor vores ressourceforbrug overstiger planetens kapacitet., Planetary Boundaries (PB)-rammen, definerer grænserne for menneskelig påvirkning af det globale miljø og fungerer som et værktøj til en mere bæredygtig forvaltning af vores planet. En forudsætning for dette er pålidelige data til at kortlægge og kvantificere vores påvirkning. På nuværende tidspunkt er der stadig store huller i vores dataindsamling og viden., Der vil være muligt at stille spørgsmål efter præsentationen. Arrangementet er gratis, men vi beder dig tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage., Katherine Richardson, er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og leder af Queen Margrethe’s and Vigdís Finnbogadóttir’s Research Centre on Ocean, Climate, and Society (ROCS). Fra 2008-10 var hun formand for Regeringens Klimakommission og fra 2015-2025 medlem af Danmarks Klimaråd., Katherine Richardson blev i 2016 udnævnt som medlem af det ekspertpanel, som FN’s Generalsekretær nedsatte til at udarbejde The Global Sustainable Development Report 2019. Hun er desuden en af hovedarkitekterne bag konceptet om de Planetære Grænser., Arrangementet er det første af flere faglige møder om Verdensmålene i Danmarks Statistik., Tid, 4. april 2025 kl. 11.00-12.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og Partnerskab for Verdensmålsdata, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 41 31 74 22, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Datamodellering - den 11. november 2024, - dette oplæg er for dig, som arbejder med data, softwareudvikling, beslutningsstøtte og informationsstyring., v. Kasper Kimose Rasmussen, , Managing Architect, Copenhagen Data., Hvordan kan vi sikre, at vores forretningsdata er struktureret, integreret og understøtter vores processer?, I dette oplæg vil vi dykke ned i de grundlæggende principper bag datamodellering – fra at omforme forretningsbehov til logiske datamodeller, til implementeringen af en effektiv fysisk datamodel. Vi vil se nærmere på, hvordan datamodellering kan forbedre kommunikationen mellem IT og forretning, mindske risikoen for datainkonsistens og hjælpe os med at skabe bedre systemdesign., Oplægget vil give dig indsigt i:, Konceptuelle, logiske og fysiske datamodeller., Bedste praksis for at skabe en effektiv datamodel., Tips til, hvordan vi kan sikre fleksibilitet i vores datamodeller for fremtidige behov., Tid, 11. november 2024 kl. 13.00-14.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, IT, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Deltag via Zoom, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Peter Sandager, Tlf.: 20 61 49 14, pms@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Niels Jespersen, Tlf.: 42 42 93 73, njn@dst.dk, Kig op Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage - den 20. marts 2024, Jakob Sorgenfri Kjær, journalist på Politiken og med speciale i digitalisering og teknologiens effekter, er oplægsholder på næste faglige arrangement i Danmarks Statistik den 20. marts 2024., Hør mere om, hvordan vi har mistet autonomien i det digitale liv, og hvordan vi kan tage kontrollen tilbage. Arrangementet vil bl.a. belyse menneskets udhulede fordybelse, velfærdsstatens underbelyste tillids- og demokratikrise, negativitetsbias i datadrevne forretninger, og hvordan vi i trivselskrisen bliver opkoblet IRL. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs., Oplægget tager udgangspunkt i temaer fra Jakobs bog, der udkommer 11. april på Politikens Forlag. Bogen har titlen: Kig op Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage., Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution. Mange føler sig slavebundet til telefonen, og har svært ved at rive sig løs. I oplægget udfoldes det, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv, vores sind samt til vores fællesskaber og staten., Vi vil blive præsenteret for tankevækkende studier og detaljer om mennesket og vores digitale liv., Det er en journalistisk samlende analyse, baseret på højaktuel viden fra bl.a. hjerneforskere, psykologer, sociologer, dataloger, antropologer og historikere samt stribevis af personlige beretninger fra berørte borgere og virksomhedsledere., Jakob Sorgenfri Kjær, var den første modtager af den digitale frihedspris, Libre-Prisen, i 2020 for sine afsløringer af statens negligering af borgernes persondata og privatliv. I 2023 fik han Hørup-prisen for sin serie om ’den digitale underklasse’, der blev et nyt begreb i ordbogen., Tid, 20. marts 2024 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Anne Vibeke Jacobsen, Tlf.: 20 14 84 28, avj@dst.dk, Relancering af Lærer-elev-registret - den 11. marts 2024, Er du forsker, analytiker eller interessent på uddannelsesområdet, og kunne du tænke dig at blive klogere på danske elevers rejse fra grundskole til ungdomsuddannelse? Danmarks Statistik inviterer til stort fagligt event i anledning af relanceringen af Lærer-elev-registret, der nu udbygges med data fra både de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Brugere af registret vil fremadrettet kunne følge eleverne helt fra 0. klasse og til afsluttet ungdomsuddannelse og få nye, unikke indsigter på tværs af lærere, linjefag, karakterer, fravær, mm. , Kom og hør med, når lektor ved CBS, Fane Groes, fortæller om sin forskning i fravær og gennemførelse på erhvervsuddannelserne, samt når Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på KU, fortæller om potentialet ved det nye register. Et panel vil diskutere fremtiden for datadreven forandring i uddannelsessektoren - det består af Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier; Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom og underdirektør i tænketanken DEA; Jørgen Elmeskov, tidl. Rigsstatistiker i Danmarks Statistik og medlem af bl.a. Velfærdskommissionen; og Niels Ploug, associeret partner ved Hansen & Ersbøll Agenda og tidl. direktør for personstatistik i Danmarks Statistik. , Her kan du hente slides fra eventet, Tid, 11. marts 2024 kl. 15.00-17.00, Sted, CBS, Auditorium PHRs20, Porcelænshaven 20, Stuen, Frederiksberg, Tilmelding, Deltag enten fysisk eller digitalt (via Zoom)., Arrangør, Danmarks Statistik og CBS, Demokrati i den digitale tidsalder – hvordan bekæmper tjekdet.dk misinformation, desinformation og fake news - den 11. januar 2024, Thomas Hedin, direktør og chefredaktør for , www.tjekdet.dk, , er oplægsholder til næste faglige arrangement i Danmarks Statistik d. 11. januar 2024., Arrangementet vil bl.a. belyse følgende emner:, Hvordan arbejder TjekDet med faktatjek?, Hvordan bruger TjekDet tal fra DST i det daglige arbejde?, Hvor gode er vi til at genkende fake news? Nye tal fra Danmarks Statistik., Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs., Thomas Hedin, har været med til at etablere , TjekDet, , da det gik i luften i 2016. TjekDet er et dansk faktatjek-medie. TjekDet faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det. Opgør med misinformation og desinformation har været TjekDet’s hovedfokus, siden mediet første gang så dagens lys i november 2016., Mødet afholdes i samarbejde med , Algoritmer, data og demokrati, eller , ADD, (, www.algoritmer.org, ). , Danmarks Statistik, er en del af, Folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet. ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser., Tid, 11. januar 2024 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og ADD, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Platformsarbejde og det uformelle arbejdsmarked - den 11. december 2023, Kom og hør mere om, hvordan arbejdsmarkedet forandrer sig, og om hvilken rolle platformsarbejde har på det danske arbejdsmarked., Platformsarbejde bliver stadig mere udbredt og er et fænomen, der i stigende grad får opmærksomhed. Fra madbude, der præger gadebilledet i de større byer, til tømrervirksomheden, der får faciliteret kundekontakt via en tredjepart, skabes der afhængigheder og komplicerede kunderelationer. , For hvem er kunden, når et madbud er partner hos en udbringningsplatform? Er det platformen, er det pizzabaren, eller er det personen, der køber maden og udbringningen?, Og hvad er konsekvenserne for samfundet, når en voksende del af arbejdsstyrken er i ”platforms”-beskæftigelse? Her kan peges på områder som indbetaling af skat, ret til feriepenge, ret til løn under sygdom etc., Anna Ilsøe, og , Trine Larsen, fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS) på Sociologisk Institut på Københavns Universitet kommer og fortæller om, hvad deres forskning på området viser., Tid, 11. december 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Martin Nielsen, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Martin Nielsen, Tlf.: 39 17 34 98, mfs@dst.dk,  , Ny viden om danskernes brug af kunstig intelligens, digitale kompetencer og holdning til nye teknologier - den 24. november 2023, De første resultater fra Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)-projektets store befolkningsundersøgelse offentliggøres i november 2023. Kom og hør om den nye analyse, der bl.a. besvarer følgende spørgsmål:, Hvilke digitale teknologier er det som bekymrer os?, Hvilke begejstrer os?, Hvad gør livet, arbejdet og dagligdagen nemmere eller sværere for os?, Analysen præsenteres af senior-analytiker i Tænketanken Mandag Morgen, , Daniel Honoré Jensen, ., Mandag Morgen står for oplysningsindsatsen i ADD-projektet, som er et forsknings- og oplysningsprojekt finansieret af Velux og Villum Fonden., Fondene har bevilget 100 mio. kr. over ti år til et forsknings- og oplysningsprojekt om den digitale udviklings konsekvenser, muligheder og udfordringer i forhold til demokratiet., ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser., Danmarks Statistik er en del af folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet., Tid, 24. november 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, København Ø, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og ADD, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Spatial Migration Dynamics - den 2. november 2023, Gridded Population Data and Projections Using Machine Learning. Experiences from the FUME Project, As urban centers become more diverse, detailed data on the distribution of different groups and their interrelationships are necessary for effective planning and forecasting, while addressing segregation and inequalities., In FUME, we explored the complex dynamics of migrant distributions in urban areas by examining gridded population data. We used analytical approaches to understand underlying patterns and advanced machine learning (ML) methods to make projections for the future., In this presentation, Marina Georgati will share results and insights from FUME. She will show how these insights can be applied and also suggest potential possibilities for further research. This presentation is a great opportunity to explore the intersection of geospatial data science and migration dynamics through data-driven research and captivating visualizations., Marina Georgati, is a PhD fellow at Aalborg University in Copenhagen, working on cohort-based population estimations at the local level in European cities within the scope of the Horizon 2020 ‘Future Migration Scenarios for Europe (FUME)’ project. Her research interests revolve around the use of programming for geospatial, urban and socioeconomic analysis. She also enjoys experimenting with 3D visualizations, routing services and webGIS applications., Tid, 2. november 2023 kl. 14.00-15.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Marcin Jan Stonawski, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Marcin Jan Stonawski, Tlf.: 39 17 30 14, msw@dst.dk, Sociale medie data i samfundsanalyserne - den 27. september 2023, Kom og hør mere om, hvordan sociale medie data disse år i stadig højere grad anvendes i forståelsen af vores samfund., Sociale medie data anvendes stadig oftere når vi skal forstå vores samfund. I alt fra målinger af hadtale til ulighed udtrækker forskere data fra de sociale medieplatforme. Det til trods for at social medie data oftest hverken er repræsentative eller ”rene”., Men hvad er det disse nye datakilder kan og ikke kan? Hvad ligger bag deres voksende troværdighed som datakilde? Og i hvilket omfang ser vi ind i en fremtid, hvor sociale medie data vil optræde i de statslige registrer på lige fod med DSTs andre statistikker?, Det og meget mere skal vi hører om når Tobias besøger DST og fortæller om hans forskning og arbejde i Analyse og Tal med at kortlægge samfundsfænomener i de skandinaviske lande ved hjælp af social medie data., Tobias Bornakke, er Ph.D. i digitale metoder fra Københavns Universitet. Han er medstifter af det kooperative analysebureau, Analyse & Tal, der foruden survey og registeranalyser anvender store mængder af offentlige social medie data i deres kortlægninger. Aktuelt er Tobias formand for Nordisk tænketank for Tech og Demokrati under nordisk ministerråd., Tid, 27. september 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Hanne Rasmussen, Tlf.: 39 17 34 57, hra@dst.dk, Svarprocenter - den 29. september 2022, Hvordan får vi flere svar?, Høje svarprocenter er et kvalitetsparameter, når resultater af surveys skal bruges til forskning og statistik. Er svarprocenten for lav, går det ud over undersøgelsens validitet, og i videnskabelige sammenhænge kan det være vanskeligt at anvende resultaterne. DST Survey gennemfører mange surveys for forskere, interne brugere, tænketanke, ministerier, styrelser, m.v., der stiller krav om, at svarprocenten skal være høj., Vi oplever en generel tendens til, at færre deltager i vores surveys, og vi arbejder løbende med forskellige initiativer og test dels for at forklare tendensen, dels i håb om at højne svarprocenterne. Men nytter det noget? Og er det muligt at vende den nedadgående kurve?, På dette faglige arrangement om svarprocenter vil vi fortælle om de aktuelle udfordringer, og hvordan vi søger at imødegå dem med brug af incitamenter og andre tiltag og hvilke effekter, vi ser. Vi håber deltagerne vil bidrage med egne erfaringer enten som dataindsamler eller fra en personlig vinkel som mulig respondent., Tid, 29. september 2022 kl. 14.30-16.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Skak-Nielsen (3338), Der er et begrænset antal pladser som tildeles efter først-til-mølle princippet., Arrangør, Danmarks Statistik,, DST Survey, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Nils Galberg Enoksen, Tlf.: 39 17 38 86, nge@dst.dk, I Danmark har vi ikke diamanter i jorden – vi har data i skyen - den 11. august 2022, Læge Amani Meadi – vinder af ph.d. cup 2022, Amani Meaidi meldte sig til dette års Ph.D. Cup for at fortælle om den fantastiske ressource, der ligger i de danske registerdata. Ved netop at anvende danske registerdata har Amani i sin ph.d. under-søgt , sikkerheden af et potentielt livsfarligt lægemiddel, der anvendes i behandling af for kraftig menstruationsblødning. , Kom og hør nærmere om hvordan registerdata kan være med til at kvalitetssikre autoriserede lægemidler fra vinderen af Danmarks største konkurrence i forskningsformidling! , Amani Meaidi , er 31 år, uddannet læge fra Københavns Universitet, skrevet en farmakoepidemiologisk ph.d. ved Rigshospitalets gynækologiske afdeling og er aktuelt ansat i en postdoc ved Kræftens Bekæmpelse., Tid, 11. august 2022 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Ny form for samarbejde om forskning i kultur og social ulighed - den 15. juni 2022, Vi har inviteret to forskere fra KU Sociologisk Institut til at dele deres erfaring om at samarbejde med Danmarks Statistik., Kom og hør postdoc Ea Hoppe Blaabæk og professor Mads Meier Jæger fortælle om deres forskningsinteresser og hvordan det unikke data og samarbejde gjorde hurtige og relevante COVID-forskning mulig under nedlukningen. Du får desuden indblik i, hvor forskelligartede projekter forskerne arbejder med ved at anvende data fra Danmarks Statistik., Tid, 15. juni 2022 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Mobil: 21 35 79 57, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Agnes Tassy, Mobil: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Et aldrende Danmark - den 9. juni 2022, Vi bliver muligvis langt flere ældre danskere i de kommende årtier end hidtil antaget., Hvis danskerne fortsætter tendensen med at leve længere, er det sandsynligt, at vi bliver langt flere ældre i Danmark, end de officielle fremskrivninger viser. Allerede i 2050 kan der være 170.000 flere ældre over 65 år end ventet., Over næsten to fulde århundreder har der internationalt været registreret en støt stigende levetid. Den danske befolknings middellevetid har i perioder været tæt på såkaldt ”bedste praksis”-middellevetider og i perioder lidt under, fordi dødeligheden i Danmark ikke er faldet i samme takt som dødeligheden i de lande, hvor middellevetiden er højest. Men hvis danskerne når op på siden af bedste praksis, hvilket ikke er utænkeligt, vil der blive markant flere ældre i Danmark, end de officielle fremskrivninger hidtil har vist., Det fremgår af Rockwool Fondens antologi ’Et aldrende Danmark’., Jan Rose Skaksen er forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og har redigeret antologien ’Et aldrende Danmark’ sammen med professor Torben M. Andersen, Tid, 9. juni 2022 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Mobil: 21 35 79 57, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Bilbranchen er under hastig forandring – følger du med? - den 8. december 2021, Den klassiske relation mellem forhandlere og importører er under forandring i denne tid. , For at sikre adgang til bilers data og dermed kunne udvikle nye services til bilejerne, ønsker bilproducenterne at komme tættere på kunderne ved at sælge direkte til dem. , Samtidig vinder nye finansieringsformer frem, fordi stadig flere leaser deres bil eller deler den med andre., Kom og hør Thomas Møller Sørensen fortælle, hvordan alle disse forandringer påvirker branchen og ikke mindst forhandlerne og deres kunder., Du kan også få et indblik i, hvordan forandringerne i bilbranchen vil påvirke DSTs statistikker., Thomas Møller Sørensen, er direktør i Bilbranchen DI, der er bilforhandleres organisation., Tid, 8. december 2021 kl. 13.30-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Konjunkturstatistik, Deltag via Zoom:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Søren Dalbro, Tlf.: 39 17 34 16, sda@dst.dk, Forpagtning og produktivitet i dansk landbrug - den 10. juni 2021, "Connecting Tenancy to Productivity and Management Practices in the Danish Agricultural Sector, - A review of the Existing Theory and Empirical analysis using Data Envelopment Analysis", Ved , Sarah Emilie Nøhr Dolmer, og , Amalie Kafling Nørrelund, Specialestuderende hos DST Fødevareerhverv. , Påvirkes produktiviteten i det danske landbrug af, at graden af forpagtning i Danmark er stigende?, De seneste årtier er forpagtning blevet mere udbredt i den danske landbrugssektor og kan ses som et alternativ til selveje og derved hjælpe sektoren med at overkomme etablerings- og generationsskifte problematikken, sektoren står overfor de kommende årtier., Men kan den stigende grad af forpagtning have en påvirkning på produktiviteten, når der sker en adskillelse mellem ejerskab og driftsledelse? Og påvirker det de driftsmæssige beslutninger, og dermed produktiviteten på langt sigt, når landmanden ikke ejer jorden?, Denne problemstilling er aldrig blevet undersøgt før i en dansk sammenhæng. Derfor satte vi os for at undersøge det i vores speciale som specialestuderende i Fødevareerhverv. Det gav nogle interessante resultater, og dét, vil vi gerne fortælle jer om., På dagsordenen er:, Hvorfor kan forpagtning påvirke produktiviteten?, Hvordan ser markedet for forpagtning ud i Danmark?, Metoden til undersøgelsen, Resultater og konklusion, Og til sidst: , Hvordan det er at være specialestuderende i Danmarks Statistik, Arrangementet vil foregå på dansk., Tid, 10. juni 2021 kl. 13.00-14.00, Sted, Zoom, Arrangør, Danmarks Statistik,, Fødevareerhverv, Eksterne deltagere:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Henrik Bolding Pedersen, Tlf.: 39 17 33 15, hpe@dst.dk, Kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR registeret - den 25. januar 2021, Social- og indenrigsministeriet nedsatte i foråret en arbejdsgruppe, med deltagelse af DST, til undersøgelse af kvaliteten i CPR. Undersøgelsen er iværksat på baggrund af, at der i de senere år har været rejst tvivl om kommunernes opgaveløsning i forbindelse med registrering af bopæl herunder udrejse i CPR. , VIVE har forestået de kvantitative såvel som kvalitative undersøgelser af kommunernes personregistrering i CPR mhp. at komme med mulige forslag til forbedringer i f.eks. registreringspraksis, organisering af registrering i kommunerne såvel som i lovgrundlaget for CPR., Niels Jørgen Mau Pedersen, VIVE vil fortælle om resultaterne af den rapport som er udarbejdet dels på baggrund af dels CPR data og dels på baggrund af en survey undersøgelse af udvalgte kommuners procedure for deres registreringspraksis. , Niels Jørgen Mau Pedersen, er projektchef i Det Nationale Forskningsscenter for Velfærd (VIVE)., Tid, 25. januar 2021 kl. 14.00-15.00, Sted, Zoom, Arrangør, Danmarks Statistik, Eksterne deltagere:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Henning Christiansen, Tlf.: 39 17 33 05, hch@dst.dk, Konference om Big Data - den 23. januar 2020, Danmarks Statistik afholder en konference om Big Data. Konferencen vil komme ind på følgende emner:, Vise eksempler på fordele og muligheder for anvendelse af de nye datakilder i statistikproduktionen, Vise eksempler på hvordan anvendelsen af nye datakilder indgår i forskning og undervisning på universiteterne, Lægge op til en diskussion af de etiske aspekter af anvendelsen af de nye datakilder, Slutte af med en diskussion af de strategiske muligheder for et gennemdigitaliseret samfund som det danske ved anvendelsen af de nye datakilder  , Se program, Tid, 23. januar 2020 kl. 8.30 – 15.30, Sted, Eigtveds Pakhus, , Strandgade 25G,, 1401 København, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Michael Specht, Lokal tlf.: 39 17 38 77, msp@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Big Data in Official Statistics - den 22. januar 2020, I forbindelse med Danmarks Statistiks konference ’, Nye datakilder – Nye muligheder, ’ der afholdes torsdag den 23. januar, får vi besøg af Generaldirektøren for det estiske statistikbureau Mart Magi., På konferencen har han følgende indlæg:, ‘The use of Big Data in official statistics – the case of Estonia’., Du får hermed en unik mulighed for at høre indlægget dagen , før , konferencen. Estland er på mange områder langt fremme, når det gælder digitalisering og modernisering af statistikproduktionen., Mart Magi har været Generaldirektør for det estiske statistikbureau siden 2017., Tid, 22. januar 2020 kl. 13.30 – 14.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 39 17 39 02, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Landbrug og klima - hvad betyder det? - den 16. januar 2020, Kom og hør Lars Gårn Hansen og Jørgen Elmeskov for-tælle om landbrug og klima:, hvad betyder den nye klimalov, 70 pct. målet, og hvordan kommer vi derhen , Hvordan kan landbruget reguleres i forhold til ud-ledning af kvælstof for at nå klimamålene, og hvad betyder lækage problematikken for landbruget?, Lars Gårn Hansen er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og er desuden en del af formandsskabet for De Økonomiske Råd. , Jørgen Elmeskov er Rigsstatistiker i Danmarks Statistik, og sidder bl.a. i Klimarådet.Har tidligere været Vicechef-økonom i OECD og har siddet i Klimakommissionen. , Tid, 16. januar 2020 kl. 14.00-15.30, Sted, Danmarks Statistik, , Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Fødevareerhverv,, Danmarks Statistik, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet, Jeppe S. Herring, Lokal tlf.: 39 17 33 25, jhr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/OmDS/faglige-arrangementer/afholdte-arrangementer

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation