Søgeresultat

Analyser: Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked

Mail:

https://www.dst.dk/analyser/54720-flere-internationale-loenmodtagere-paa-det-danske-arbejdsmarked

Analyse

En regeringstid i tal

I 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. regent for Danmark. Siden dengang er samfundet blevet rigere, vi lever længere, har mange flere biler, tager længere uddannelser, flere kvinder er på arbejdsmarkedet, vindmøller er vokset frem i landskabet – og så går vi meget sjældnere i biografen. I anledning af tronskiftet den 14. januar har Danmarks Statistik set på nogle af de forandringer, som faktuelt er sket i Danmark over 52 år., 12. januar 2024 kl. 8:30 ,  , Det land og den befolkning, som Margrethe 2. blev dronning for i 1972, så på mange måder anderledes ud dengang end i dag - 52 år og 19 folketingsvalg senere, hvor dronningen overlader tronen til kronprins Frederik., Ser vi på befolkningen i Danmark, er vi blevet væsentligt flere. I 1972 var vi omkring 5 mio. i Danmark – i dag er tallet vokset med en lille million til omkring 6 mio., Et kig på de omkring 6 mio. borgere viser, at vi som befolkning er blevet ældre: Hvor andelen af personer på 60 år og derover i dag udgør 26 pct. af befolkningen, var det kun 18 pct. i 1972., Befolkningen 1972 og 2023 fordelt på aldersgrupper, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (BEFOLK1), Den stigende andel af ældre borgere hænger sammen med, at vi i gennemsnit lever længere. I 1972 var middellevetiden for kvinder 76,1 år og for mænd 70,7 år. I 2022 er den steget til 83,1 år for kvinder og 79,4 år for mænd. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som 0-årige forventes at leve i beregnet ud fra den aktuelle dødelighed., Tager man et øjebliksbillede af befolkningen i dag, er et flertal på 62 pct. født efter 1. januar 1972. Det betyder, at ca. 3,7 mio. personer aldrig har haft andre statsoverhoveder end dronning Margrethe., Et rigere samfund, Det danske samfund er i dag økonomisk rigere, end da dronning Margrethe overtog tronen i 1972. På trods af en række økonomiske kriser og stramninger som fx oliekrise, kartoffelkur, finanskrise og COVID-19, står vi i dag med et bruttonationalprodukt (BNP), der er ca. 2½ gang større end for 52 år siden. Tages der højde for den befolkningstilvækst, der er sket siden 1972, er økonomien (målt ved BNP pr. indbygger) stadig over dobbelt så stor som i 1972., Bruttonationalprodukt, udvikling 1972-2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/NAN1, Den markante økonomiske fremgang ses også på betalingsbalancen, som er en slags driftsregnskab for Danmark i forhold til udlandet. I mange år har Danmark haft underskud på betalingsbalancen (de løbende poster), men siden 1990 har der, bortset fra 1998, været overskud., Et overskud på betalingsbalancen betyder, at vi som land sparer mere op, end vi vælger at investere i Danmark (vi har et nettoopsparingsoverskud). Betalingsbalanceunderskuddet i 1960-1990 drev udlandsgælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter har reduceret gælden, så Danmark i 2005 for første gang havde nettoformue over for udlandet., Betalingsbalance og nettoformue ift. BNP, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL4, og , www.statistikbanken.dk/NAHL2, Værdien af 1 krone, I dag betaler de fleste med betalingskort eller mobilbetaling. Men har man alligevel én eller flere mønter i pungen, vil de typisk været prydet af dronning Margrethes profil. Har man gemt en 1-krone fra 1972, kan man købe noget mindre for den i dag end dengang. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner, kan man se, at 1 krone i 1972 svarer til 7,63 kroner i dag. Det vil sige, at hvad der kostede 1 krone i 1972, i dag koster 7 kroner og 63 øre i gennemsnit. Det skyldes den årlige inflation gennem tiden., Priserne var da også noget anderledes dengang. Mens man kunne få en liter sødmælk for 1,53 kroner, lød gennemsnitsprisen for samme produkt i 2023 på 13,13 kroner., Danskerne ryger færre cigaretter, Mens priserne er steget siden 1972, er salget af cigaretter faldet. Dengang blev der solgt ca. 7 mia. cigaretter i løbet af året. Det svarer til 1.953 styk pr. indbygger over 18 år eller 98 pakker á 20 cigaretter. Spoler vi 50 år frem til 2022, røg vi 56 pct. mindre. Her lød salget på 4,1 mia. cigaretter, omregnet til 854 stk. eller 43 pakker á 20 stk. pr. person over 18 år., Flere biler på vejene, Mens røgen fra cigaretter er mindsket, er der kommet mere bilos til i løbet af dronningens regeringsperiode. 1. januar 1972 var der 1,1 mio. personbiler i Danmark, svarende til 0,2 bil pr. person. I løbet af året 1972 blev der indregistreret yderligere 92.600 nye personbiler, hvilket bragte bilparken op på 1,2 mio. personbiler den 1. januar 1973. I 2023 blev der indregistreret 173.400 nye personbiler, så der 1. januar 2024 var lige over 2,8 mio. biler., Bestanden af personbiler, 1. jan. 1972 - 1. jan. 2024, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Øgede udgifter til boligen, At flere har fået bil afspejler sig også i udviklingen af vores forbrug, der siden 1970’erne har ændret sig meget., I 1970 brugte vi i gennemsnit 4,9 pct. af vores samlede udgifter på , anskaffelse af køretøjer, , mens det tal i 2022 var steget til 6 pct. På samme linje er udgifterne til , brændsel, benzin mv. , steget fra 7,4 til 11 pct., Den største andel af vores forbrug i 1970 gik til posten , fødevarer, drikkevarer og tobak, med 30,2 pct., mens den største post i 2022 var , boligbenyttelse, såsom husleje og vand med 25,4 pct., I nutidens Danmark udgør fødevarer mv. med 13,6 pct. langt fra den største post, mens boligposten omvendt ikke fyldte så meget i 1970 med 13,7 pct. Denne udvikling skyldes bl.a., at vi bor færre sammen, samt at priserne er steget mere for boligbenyttelse end for fødevarer mv. i perioden., Derudover bruger vi i dag en mindre andel af vores samlede forbrug på posten , øvrige ikke-varige varer, , hvilket blandt andet omfatter tøj og sko samt medicin. , Øvrige varige varer, som møbler, elektronik og smykker bruger vi også en mindre andel af vores budget på i dag., Endelig bruger vi en betydeligt større andel på , øvrige tjenesteydelser, , hvilket er en bred post, der omfatter alt fra blandt andet offentlig transport og ferierejser til kæledyr, frisør og restaurantbesøg. , Fordelingen af det gennemsnitlige forbrug på varer og tjenester (100 pct. i alt), 1970 og 2022, Anm.: Kategorierne er tilpasset perioden i denne artikel, så de kan sammenlignes. De ligner derfor ikke nødvendigvis de kategorier, Danmarks Statistik bruger i sine nutidige udgivelser. Kategorien fødevarer mv. hedder i den oprindelige opgørelse fødevarer og nydelsesmidler., Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt 1995 og Forbrugsundersøgelsen 2022 (se link-samling nederst), Kvinderne ud på arbejdsmarkedet, En af de store forandringer, siden dronning Margrethe blev Danmarks anden regerende dronning, er, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet., I 1970 var lige over halvdelen (54,1 pct.) af kvinderne i befolkningen i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2022 var den andel steget til 72,6 pct., I samme periode er der sket en stigning i andelen af beskæftigede blandt befolkningen generelt fra 70,4 pct. i 1972 til 74,9 pct. i 2022. For mænd er andelen af beskæftigede faldet fra 86,8 pct. til 77,2 pct. blandt de 15-69-årige i perioden., Beskæftigelsesfrekvens 15-69-årige, 1970 og 2022, Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt, 2001, særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/RAS200, Mødrene er blevet ældre, Kvinderne er i dag ældre, når de får deres første barn, end de var i 1972. Dengang var gennemsnittet for førstegangsfødendes alder 24,0 år. I 2022 var det steget til 29,9 år. Selv var dronning Margrethe 28 år, da hun blev mor til kronprins Frederik den 26. maj 1968., Læs mere: DST-analyse,  , Førstegangsfødende er blevet ældre, Flere og flere får en uddannelse – og en længere én af slagsen, Dykker vi ned i antallet af borgere, som har fuldført en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på ét af landets universiteter, er der sket en markant udvikling i dronningens regeringstid., I 1975 gennemførte i alt 20.900 personer en gymnasial uddannelse – fordelt på 10.200 mænd og 10.700 kvinder. I 2022 gennemførte mere end dobbelt så mange en gymnasial uddannelse: i alt 47.000 personer – fordelt på 26.000 kvinder og 21.100 mænd., Vender vi blikket mod antallet af personer, der har fuldført en uddannelse på ét af landets universiteter i perioden, er stigningen endnu mere markant: 1.100 kvinder og 2.500 mænd færdiggjorde en universitetsuddannelse i 1975 mod 23.500 kvinder og 18.500 mænd i 2022. Det betyder, at der i 2022 var 38.400 flere, der fuldførte en universitetsuddannelse sammenlignet med 1975., Farvel til de små landbrug, Antallet af landbrug i Danmark er faldet meget markant siden 1972. Dengang havde vi 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug er altså væsentligt færre og omtrent fire gange så store i dag, som i 1972., Alligevel er Danmarks samlede landbrugsareal blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar. Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct. Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972., Husdyr i landbrug, Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise. Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke., Bedrifter i alt samt bedrifter med hhv. kvæg og grise, 1972 og 2022, Anm.: En bedrift kan godt både have kvæg og svin, hvilket i højere grad var tilfældet i 1972. Derfor er summen af bedrifter med kvæg og svin højere end det samlede antal bedrifter., Kilde: Landbrugsstatistik 1972, , www.statistikbanken.dk/bdf11, , , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Endnu i 1972 var der danske landmænd med arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er naturligvis udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr., Olieeventyr og vindmøller, En anden synlig forandring af det danske landskab er de mange vindmøller, der er vokset frem i dronningens regeringstid. Der er blevet flere og flere, og de er blevet større og større. I 1978 var der registeret 11 vindmøller. I dag er der ca. 6.800 – heraf knap 2.000 mindre vindmøller i private husstande, og 600 til havs., Den danske produktion af energi samlet set har udviklet sig markant siden 1972. På det tidspunkt var Danmark afhængig af import af kul og olie fra udlandet. Men i 1972 startede den danske produktion af olie og naturgas, efter at der var blevet opdaget oliefelter i Nordsøen i 1960’erne. Indvindingen tog først for alvor fart i starten af 1980’erne, og steg herefter kraftigt frem til 2005. Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi, og kunne eksportere overskuddet., Siden er produktionen i Nordsøen faldet, bl.a. fordi lagrene af olie og naturgas gradvis udtømmes. Til gengæld er den danske produktion af vedvarende energi udbygget markant siden 1970. Dog ikke nok til at dække forbruget, hvorfor Danmark ikke længere er selvforsynende med energi, men igen må importere energi for at kunne dække forbruget., Det samlede danske energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1972 – på trods af stigningen i BNP., Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark, Anm.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, og , www.statistikbanken.dk/ene3H, Ud af biograferne – ind på museerne, Vores lyst til at se film i biografen har været kraftigt dalende siden 1972. Dengang blev der solgt 21,0 mio. biografbilletter. I 2022 var det kun 9,9 mio., Den mest sete film i 1972 i Danmark var ”Olsen-bandens store kup” med 268.134 solgte billetter. Nummer to var ”Jeg hedder stadig Trinity” med 188.375 solgte billetter. 1972 var også premiereåret for en film, som siden er blevet kåret til én af verden bedste, nemlig ”The Godfather, 1”. Den solgte 60.664 billetter. , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk), Samtidig med at vi går mindre i biografen i dag end i 1972, er vi blevet gladere for at gå på museum – som der i løbet af de 52 år også er kommet flere forskellige typer af. Det gælder fx museumslignende institutioner som science-centre og kunsthaller. Kulturhistoriske museer har i hele perioden stået for den største andel af besøgene. I 2022 var der 15,6 mio. besøg i museernes udstillinger mod 6,2 mio. i 1972., Museumsbesøg i mio. 1972-2022, Kilde: , Publikation: Dansk kultur- og mediestatistik 1970-1985 - Danmarks Statistik (dst.dk), , , www.statistikbanken.dk/MUS, og , www.statistikbanken.dk/MUS1, De danske Margrethe’er, 1. januar 2023 var dronning Margrethe 82 år gammel, mens gennemsnitsalderen for samtlige 2.197 Margrethe’er i landet på det tidspunkt var 61 år., Dronningen blev født i 1940. Blandt befolkningen i Danmark i januar 2023 var der 51 andre fra samme årgang, der også hed Margrethe. Det er dobbelt så mange som årgang 1939, hvilket tyder på, at flere blev inspireret til at opkalde deres datter efter den dengang nyfødte prinsesse., Også da dronningen blev udråbt i 1972, ser det ud til, at navnet har taget et lille hop op i popularitet. I hvert fald hvis man kigger på de nulevende Margrethe’er fra årgang 1972. Dem var der 24 af i januar sidste år mod henholdsvis 10 og 12 i årgangen før og efter., Personer med navnet Margrethe fordelt på alder, januar 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks navnestatistik, Foto i nyhedsbrev/sociale medier: Erik Petersen/Ritzau Scanpix, Fakta: Data fra dronning Margrethes regeringsperiode, Vi har bestræbt os på tidsmæssigt at komme så tæt som muligt på de to yderpunkter i dronning Margrethes regeringsperiode: 1972 og 2024. , De fleste af de nyeste data går dog kun til og med 2022, nogle enkelte har 2023- eller 2024-tal med. Ift. de tidligere data er 1970 i nogle tilfælde det nærmeste, vi kunne komme, i andre tilfælde lidt efter 1972., Links, Supplerende links til de links, der er nævnt under diagrammerne., Befolkning: , www.statistikbanken.dk/BEFOLK1, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1AM, Middelevetid: , www.statistikbanken.dk/HISB7, Folketingsvalg , www.statistikbanken.dk/FVPCT, Forbrug (om digital betaling): , IT-anvendelse i befolkningen 2022, Prisberegneren: , https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner, Forbrug: 50 års oversigten 1995 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19617, og Forbrugsundersøgelsen 2022 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48029, Dagsinstitutioner: 50-års oversigten 2001 , https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189&sid=halvtres, og , www.statistikbanken.dk/BOERN2, Førstegangsfødende: Analysen ’Førstegangsfødende er blevet ældre’ , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=51827,    , Uddannelse: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, og , www.statistikbanken.dk/UDDAKT70, Biografer/film: , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

Bag tallene

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

 , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en af Danmarks største kontinuerlige interviewundersøgelser. Den opgøres kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. Hvert år deltager ca. 72.000 personer i alderen 15-74 år i undersøgelsen. AKU er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, og indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande, og det har i Danmark været gjort hele året rundt siden 1994., Hovedformålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens relation til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles overordnet i beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken., Undersøgelsen er især velegnet, når man ønsker:, At foretage internationale sammenligninger (se , Eurostats hjemmeside, ), Viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser, Viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige) , Viden om arbejdstid. , Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension., Der offentliggøres hvert kvartal resultater fra Arbejdskraftundersøgelsen i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Statistikdokumentationen, Statistikdokumentationen giver overordnet information om Arbejdskraftundersøgelsen. Du kan i statistikdokumentationen finde information om bl.a. undersøgelsens formål, hvad undersøgelsens anvendelsesmuligheder er, og hvem de typiske brugere af undersøgelsen er. Derudover er der information om de grundlæggende definitioner og de metodiske forudsætninger, som undersøgelsen bygger på., Læs hele , Statistikdokumentationen: Arbejdskraftundersøgelsen, Dokumentation, Dette afsnit indeholder information om det metodiske grundlag for AKU, AKU-spørgeskemaet og undersøgelsens kodifikationer samt notater om de mest centrale statistiske og metodiske ændringer, der har haft indflydelse på Arbejdskraftundersøgelsens udvikling. Der findes desuden retningslinjer for publicering af data fra AKU samt information om de tillægsmoduler, der ofte bliver koblet på AKU (de såkaldte EU-moduler). , Information om EU moduler 1999 - 2025, AKU-lovgivning samt variabelliste, Publicering af AKU-data, Danmarks Statistik har udarbejdet retningslinjer for brugen af data fra Arbejdskraftundersøgelsen. Formålet er at kvalitetssikre analyser baseret på AKU-data og at informere eksterne brugere om generel stikprøveusikkerhed m.m. Man kan fx læse om retningslinjer for diskretionering for kvartalstal og årstal. , Retningslinjer for eksterne databrugere,  , Uddybende retningslinjer for eksterne databrugere, Metode, Arbejdskraftundersøgelsens indkomne surveyresultater vægtes inden de publiceres, så de angiver resultater for hele befolkningen. Valg af opregningsmetode kan have indflydelse på tallenes udvikling og niveau. Det gælder både den overordnede beskæftigelse og ledighed samt forskellige undergrupper. Der er foretaget ændringer i opregningen i 2007, 2011, 2015 og 2019. I opregningen for 2019 blev data tilbage til 2008 revideret. Denne revision betyder, at det er 2019-opregningen, der tages udgangspunkt i ved en analyse af evt. opregningsbetingede niveauskift. Den nuværende opregningsmetode omfatter anvendelse af aktuel hjælpeinformation om lønmodtagere, selvstændige, ledige og modtagere af forskellige ydelser. Den faktiske betydning af den ændrede opregning i 2019 dokumenteres i nedenstående notat, hvor det er beskrevet, hvilken effekt ændringen i opregningen har på niveauet af beskæftigelsen og på størrelsen af en række undergrupper, fx hel- og deltidsbeskæftigede samt selvstændige og lønmodtagere. Den relativt begrænsede betydning for AKU-ledigheden belyses ligeledes i notatet for undergrupperne: nettoledige, aktiverede, studerende og øvrige AKU-ledige., 2019 ændring af AKU opregningen (faktisk), De teoretiske overvejelser bag ændringen af opregningen, samt de gevinster ændringerne giver AKU-undersøgelsen beskrives i nedenstående notat. Her kan du læse om baggrunden og motivationen for ændringerne, som primært angår anvendelse af mere aktuel hjælpeinformation fra en række registre, herunder Beskæftigelse for lønmodtagere, ledighedsstatistikken og eIndkomstregistret. , 2019 ændring af AKU opregningen (teoretisk), Før 2019-opregningen anvendtes en opregning, som blev implementeret i 2011 og ændret i 2015. Du kan læse om denne opregning her:, 2011 ændring af AKU opregningen (teoretisk), Og her: , 2011 ændring af AKU opregningen (faktisk), Ændringer i indsamlingen til AKU, Fra 1. kvartal 2016 blev det muligt at besvare spørgeskemaet på web frem for blot per telefon. Et brev med link til skemaet udsendes i e-boks, det er dog stadig muligt at besvare undersøgelsen telefonisk. Det vil sige, at der blev indført et såkaldt multi-mode-design, idet undersøgelsen kan besvares via forskellige medier. I 2016 havde AKU en anden dataindsamler, idet den 5-årlige udbudsrunde blev vundet af et andet firma. Hele året havde firmaet imidlertid for lav svarprocent. Indsamlingen blev udbudt på ny og overgik fra 2017 til det firma, der havde varetaget dataindsamlingen fra 2007 til 2015. 2016 skilte sig således ud på flere måder, og der forekom som følge deraf databrud mellem 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 og igen mellem 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017. Bruddene er korrigeret på hovedserierne, men der kan forekomme brud på nogle underserier. Læs om brudkorrektionen:, 2019 ændring af AKU opregningen (faktisk), Tillægsmoduler fra Eurostat, Arbejdskraftundersøgelsen har hvert år et tillægsmodul om et specifikt emne, som Eurostat har valgt. Emnerne "roterer" således at de bliver taget op igen med regelmæssige mellemrum. I Danmark deltager ¼ af respondenterne i det årlige tillægsmodul., Hvordan kan du bruge AKU’s tillægsmoduler? , Er du som organisation eller virksomhed interesseret i emnerne, så har du mulighed for, • at få adgang til data fra gennemførte tillægsmoduler, • at få koblet nogle ekstra spørgsmål til kommende tillægsmoduler, • at blive involveret i udviklingen af tillægsmoduler., Information om EU moduler 1999 - 2025,  , Begreber, De centrale grundbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen omfatter definitioner af beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Ydermere findes der en række notater, der uddyber AKU’s begreber for ledighed, beskæftigelse og arbejdstid og sammenholder dem med de registerbaserede statistikkers ledigheds-, beskæftigelses- og arbejdstidsbegreber. , Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjerne, der er fastsat af ILO, der er den internationale arbejdsmarkedsorganisation under FN. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat. , Internationale definitioner relateret til beskæftigelse mv,  , Den overordnede definition af arbejdsmarkedstilknytningen er hierarkisk opbygget, således at, Beskæftigede , er: Personer, der i en given uge har arbejdet minimum én betalt time, samt personer som er midlertidigt fraværende fra jobbet grundet fx sygdom, ferie, barsel, kursus, afspadsering eller lignende. , Læs mere om beskæftigelsesbegrebet i AKU og i Danmarks statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker i, Notat om beskæftigelsesbegreber i AKU, ATR og Nationalregnskab,  . , AKU-Ledige, er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. AKU-ledigheden har således andre ledighedsdefinitioner end den registerbaserede ledighed. Trods dette vil der ofte være en fællesmængde mellem AKU og den registerbaserede ledighed såfremt de registrerede ledige lever op til AKU's ledighedskriterier. Grupper, der typisk indgår i begge statistikker er: , Nettoledige, , dvs. ledige, aktivt søgende og jobklare personer, der modtager dagpenge eller kontanthjælp og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier., Aktiverede personer, , der modtager dagpenge eller kontanthjælp, og som er jobparate og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier.  De nettoledige lagt sammen med de jobparate aktiverede danner tilsammen gruppen af , bruttoledige, .,  ,  Andre grupper vil typisk ikke indgå i den registerbaserede ledighed, men derimod indgå i AKU. Det drejer sig om:, Studerende, . Denne gruppe vil typisk ikke indgå i registerbaseret ledighed, da den modtager SU og ikke en ledighedsydelse. Såfremt studerende, i lighed med alle andre, lever op til ledighedsdefinitionen, medtages de som AKU-ledige.   , Øvrige AKU-ledige, . Øvrige AKU-ledige er en gruppe, der indeholder personer, der lever op til AKU’s ledighedsdefinition, men som hverken er bruttoledige eller studerende. Gruppen omfatter blandt andre ledige, der ikke har ret til at modtage kontanthjælp eller dagpenge (fx på grund af ægtefælles indkomst eller manglende medlemskab af en a-kasse) eller ledige personer, der ikke er jobparate, men samtidigt ikke er overgået til fx førtidspension eller lignende og dermed har forladt arbejdsstyrken. Gruppen øvrige AKU-ledige er dog meget uhomogen. Læs mere om , ledighedsbegreberne i AKU og i den registerbaserede ledighedsstatistik, . ,  , Uden for arbejdsstyrken, er: Personer, der hverken opfylder beskæftigelses- eller ledighedsdefinitionen. Det kunne fx være børn, pensionister, førtidspensionister og studerende, der hverken har et arbejde eller aktivt søger et arbejde., Andre centrale begreber for AKU er:, Referenceuge, : Den konkrete uge en interviewperson bliver adspurgt om. Hvorvidt man er beskæftiget eller AKU-ledig, hvor mange timer man har arbejdet den pågældende uge etc., er således relateret til den konkrete referenceuge. Interviewtidspunktet være op til 4 uger efter referenceugen, dog typisk 1-2 uger efter. Der er 13 referenceuger pr. kvartal., Opregning, : Den måde, hvorpå stikprøven regnes op til befolkningsniveau, for at gøre resultaterne så repræsentative som muligt. Det er altid vægtede (opregnede) AKU-tal, der publiceres. Opregningen betyder rent praktisk, at hver person der deltager i AKU, får sin egen vægt og repræsenterer dermed et specifikt udsnit af befolkningen på fx køn og alder. Opregningen har været ændret i AKU flere gange (se ’Dokumentation’ på denne side for mere information)., Stikprøveusikkerhed, : Den generelle usikkerhed, der er på en stikprøvebaseret undersøgelse som AKU. Usikkerheden er +/- 10.000 personer på det overordnede ledighedstal og +/- 20.000 personer på det overordnede beskæftigelsestal., Sæsonkorrektion, : En metode, der fjerner årligt tilbagevendende mønstre i de tre tidsserier; beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet. Der sæsonkorrigeres ikke på lavere niveauer. Formålet med sæsonkorrektion er at tage højde for fx sæsonbetinget arbejdsløshed eller beskæftigelse, der kan sløre udviklingen., Arbejdstid, : AKU-undersøgelsen spørger om tre forskellige typer arbejdstid i en given referenceuge: normal arbejdstid, aftalt arbejdstid og faktisk arbejdstid. For mere information om , arbejdstid,  , Tidsserier, Arbejdskraftundersøgelsens tidsserier omfatter beskæftigelsesserien, ledighedsserien og arbejdstidsserien. Ubrudte tidsserier baseret på AKU-data kan generelt laves tilbage til 2008. , Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført siden 1994 og i Statistikbanken findes fortløbende AKU-tabeller fra 1996 og frem. Dette er dog afsluttede tabeller, idet der er implementeret en ændring i opregningen i 2019, hvis kilder blot går tilbage til 2008. De historiske data for AKU for perioden fra 1996 til 1. kvartal 2019 med den gamle opregning findes i arkivtabeller. I disse er der databrud mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017. ,  , Beskæftigelsesserien, Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsmarkedstilknytning (AKU110A),  , Beskæftigelsesserien i AKU måler, hvor mange personer der er beskæftiget med minimum én times betalt arbejde eller blot er midlertidigt fraværende i referenceugen. Ovenstående figur viser udviklingen i beskæftigelsen siden 2008., Ledighedsserien, Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsmarkedstilknytning (AKU110A),  , Ledighedsserien i AKU tager udgangspunkt i ILO’s definitioner af ledighed, hvor en person er ledig såfremt vedkommende ikke er beskæftiget i en given referenceuge og aktivt har søgt arbejde og kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. Lever man ikke op til disse kriterier, bliver man vurderet som værende uden for arbejdsstyrken og ikke vurderet som AKU-ledig. Ovenstående figur viser udviklingen i ledigheden siden 2008.., Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber, Arbejdstidsserien, Hent flere tal i Statistikbanken om Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedjob (AKU410A),  , I AKU spørges der til tre typer af arbejdstid: den aftalte, normale og faktiske arbejdstid. Ovenstående figur viser den normale ugentlige arbejdstid og to typer af den faktiske ugentlige arbejdstid. Serien med den faktiske arbejdstid (0-97) inkluderer respondenter, der var fuldt fraværende i referenceugen, mens serien med den faktiske arbejdstid (1-97) inkluderer respondenter med minimum én times arbejde i referenceugen. Figuren indeholder ikke den aftalte arbejdstid, da denne serie ikke offentliggøres i Statistikbanken. , Serviceopgaver, Serviceopgaver i relation til AKU omfatter dels at få spørgsmål med i undersøgelsen og dels at få foretaget særkørsler på eksisterende data. Serviceopgaver udføres mod betaling. ., Hvad er dine behov?, Har din organisation eller virksomhed brug for ny eller opdateret viden inden for arbejdsmarkedet, fx socialt engagement, arbejdstid eller sort arbejde, så kan AKU være et alternativ til at starte en survey fra bunden., Hvordan kan du bruge AKU?, Med AKU er der mulighed for at gennemføre særundersøgelser, som baserer sig på den faste undersøgelse, fx ved hjælp af tillægsspørgsmål eller serviceopgaver. Muligheden vil dog bl.a. afhænge af Danmarks Statistiks vurdering af særundersøgelsens sammenhæng og relevans i forhold til den faste undersøgelse., Serviceopgaver, er særkørsler på data fra AKU, hvor medarbejdere i Danmarks Statistik foretager kørsler, der ikke i forvejen publiceres andre steder (fx i statistikbanken). Særkørsler kan fx belyse hvor mange deltidsansatte, der arbejder nat i hovedstaden, eller hvor mange med højeste uddannelsesniveau, der er på en midlertidig ansættelseskontrakt., Tillægsundersøgelser, er brugerdefinerede spørgsmål, der indarbejdes i spørgeskemaet. De kan sammenkobles med alle AKU-variabler og forskellige registervariabler. Hvis man fx vil undersøge antallet af arbejdsskader eller tilfredsheden med medlemskab af en fagforening og sammenholde dette med de øvrige resultater i AKU, er det muligt at integrere disse spørgsmål i AKU i tæt samråd med medarbejderne tilknyttet Arbejdskraftundersøgelsen., Dine fordele, Ved at bruge arbejdskraftundersøgelsen til at få undersøgt dine emner har du adgang til vores ekspertise, infrastruktur, vores respondenter og øvrige data., Vi vil sørge for en fleksibel løsning, som passer dig. Vi kan levere data 3 måneder efter kvartalets afslutning., Hvad koster det?, Prisen for særundersøgelser afhænger af antallet af interview, målgruppen, panelløsningen, kvartalet, forarbejde og typen af spørgsmålene (enkle eller komplekse).

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/aku-arbejdskraftundersoegelsen

Økonomisk globalisering

Økonomisk globalisering er den proces, hvor øget samhandel, investeringer og samarbejde mellem lande gør verdens økonomier mere afhængige af hinanden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/internationale-virksomheder/oekonomisk-globalisering

Midtjyderne forrest med kontakt til læge over e-mail

Kigger man på kontakten til lægerne over e-mail ud fra andelen af personer med kontakt til læge mv. fordelt på  de danske regioner, er der dog udsving.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-28-Midtjyderne-forrest-med-kontakt-til-laege-over-email

Bag tallene

Produkter og priser

Databanken leveres pr. e-mail 3 gange årligt i forskellige filformater, såsom  PC-AXIS, AREMOS, SAS og Excel.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/ADAM/Priser

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

Mail:

https://www.dst.dk/pubomtale/38630

Publikation

Min tid - Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om fritidsaktiviteter, medieforbrug og fritidsjobs.

Fremskrivninger

Modelgruppen udarbejder fremskrivningsforslag til modellens brugere. Fremskrivningsforslaget udarbejdes mindst to gange i kalenderåret. Normalt leveres et nyt fremskrivningsforslag i forlængelse af regeringens økonomiske redegørelse. Det betyder at der typisk kommer nye fremskrivningsforslag i januar/februar, i maj/juni og i august/september. Fremskrivningsforslaget leveres til brugerne som et modul, der kan afvikles og viderebearbejdes i softwarepakken Gekko., Modelgruppens fremskrivningsforslag tager udgangspunkt i den seneste historiske databank og forløbet er tilpasset regeringens skøn for den økonomiske vækst. I de første perioder er fremskrivningen tilpasset til forudsætninger i den økonomiske redegørelse. I de efterfølgende år er det regeringens mellemfristede fremskrivning – typisk fremskrivningen bag konvergensprogrammet – som er grundlaget for fremskrivning. Aktuelle konjunkturindikatorer og fremskrivninger fra andre organisationer er inddraget i udarbejdelsen af fremskrivningen., Nedenfor ses baggrundsinformation til fremskrivningerne, September 2020, modelversion Jun19, Fremskrivningsforslaget fra september 2020 indeholder et simuleret forløb for perioden 2020-2030. Heraf er 2020-2030 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2020. I perioden 2022-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2019. , Udfasning af licensen og en forøgelse af indkomstskatten er indarbejdet i fremskrivningen. , Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juni 2020, . , Fremskrivningsforslaget passer til , modelversionen ADAM juni 2019, ., Maj 2020, modelversion Jun19, Fremskrivningsforslaget fra maj 2020 indeholder et simuleret forløb for perioden 2020-2030. Heraf er 2020-2030 beskrevet i økonomisk redegørelse fra maj 2020. I perioden 2022-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2019. , Covid19 og nedlukning af økonomien er en del af fremskrivningsforslaget. Modelgruppens Covid19 modul er beskrevet i , TMK010420, .   , Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra april 2020, . , Fremskrivningsforslaget passer til , modelversionen ADAM juni 2019, ., Januar 2020, modelversion Jun19, Fremskrivningsforslaget fra januar 2020 indeholder et simuleret forløb for perioden 2019-2030. Heraf er 2019-2020 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2019. I perioden 2021-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2019, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2019, . , Fremskrivningsforslaget passer til , modelversionen ADAM juni 2019., August 2019, modelversion Okt18, Fremskrivningsforslaget fra august 2019 indeholder et simuleret forløb for perioden 2019-2030. Heraf er 2019-2020 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2019. I perioden 2021-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2019, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juni 2019, . , Fremskrivningsforslaget passer til,  modelversionen ADAM oktober 2018, , og der er brugt en ny version af formodeller PSKAT til at danne forløb for eksogene variabler i personlige indkomstskatter., Maj 2019, modelversion Okt18, Fremskrivningsforslaget fra maj 2019 indeholder et simuleret forløb for perioden 2019-2030. Heraf er 2019-2020 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2018. I perioden 2021-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2018., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra april 2019, . , Fremskrivningsforslaget passer til , modelversionen ADAM oktober 2018, , og der er brugt reviderede versioner af formodellerne UADAM (uadam18) og PSKAT til at danne forløb for eksogene variabler i befolkningsregnskabet og i personlige indkomstskatter., Oktober 2018, modelversion Jul17x, Fremskrivningsforslaget fra oktober 2018 passer til , modelversionen Adam (Jul17x)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juni 2017 (hist0618), . , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2018-2026. Heraf er 2018-2019 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2018. I perioden 2020-2026 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2018., Juni 2018, modelversion Jul17, Fremskrivningsforslaget fra juni 2018 passer til , modelversionen Adam juli 2017 (Jul17)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra april 2017 (hist0418), . , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2018-2026. Heraf er 2018-2019 beskrevet i økonomisk redegørelse fra maj 2018. I perioden 2020-2026 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2018., Januar 2018, modelversion Jul17, Fremskrivningsforslaget fra januar 2018 passer til , modelversionen Adam juli 2017 (Jul17)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2017 (hist1117). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2017-2026. Heraf er 2017-2019 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2017. I perioden 2020-2026 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra sommeren 2017., August 2017, modelversion Jul17, Fremskrivningsforslaget fra august 2017 passer til , modelversionen Adam juli 2017 (Jul17)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juli 2017 (hist0717.bnk). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2017-2026. Heraf er 2017 og 2018 beskrevet i økonomisk redegørelse fra maj 2017. , December 2016, modelversion Okt16, Fremskrivningsforslaget fra December 2016 passer til , modelversionen Adam oktober 2016 (Okt16)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2016 (hist1116). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2016-2026. Heraf er 2016-2018 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2016. I perioden 2018-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2025-plan fra efteråret 2016. , August 2016, modelversion Okt15, Fremskrivningsforslaget fra august 2016 passer til , modelversionen Adam oktober 2015 (Okt15)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juni 2016 (hist0616.bnk). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2016-2023. Heraf er 2016 og 2017 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2016. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2016., Maj 2016, modelversion Okt15, Fremskrivningsforslaget fra maj 2016 passer til , modelversionen Adam oktober 2015 (Okt15)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra april 2016 (hist0416.bnk). , Banken indeholder tilbageførte tidsserier., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2016-2023. Heraf er 2016 og 2017 beskrevet i økonomisk redegørelse fra maj 2016. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2016., Januar 2016, modelversion Okt14, Fremskrivningsforslaget fra januar 2016 passer til , modelversionen Adam oktober 2014 (Okt14)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2015 (hist1115.bnk), . Banken indeholder tilbageførte tidsserier., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2015-2023. Heraf er 2015 og 2016 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2015. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2015., August 2015, modelversion Okt14, Fremskrivningsforslaget fra august 2015 passer til , modelversionen Adam oktober 2014 (okt14)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra sommeren 2015 (hist0615.bnk), . Den vedlagte databank indeholder tilbageførte tidsserier., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2015-2023. Heraf er 2015 og 2016 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2015 samt kasseeftersynet af den danske økonomi. Referencen er regeringens finanslovsforslag fra d. 29. september 2015. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2015., Maj 2015, modelversion Okt14, Modelgruppens fremskrivningsforslag maj 2015 passer til , modelversionen Adam oktober 2014 (Okt14)., Databanken tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2015 (hist0405.bnk). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2015-2023. Heraf er 2015 og 2016 beskrevet i Økonomisk Redegørelse fra maj 2015. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2015., Januar 2015, modelversion Okt14, Modelgruppens fremskrivningsforslag januar 2015 passer til , modelversionen Adam oktober 2014 (Okt14), ., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2014 , og er tilpasset forløbet i Økonomi- og indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra december 2014 (ØR Dec2014)., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2014-2022. Heraf er 2014-2015 beskrevet i ØR Dec2014. I perioden 2016-2022 er der tal om en gradvis tilnærmelse til regeringens finansredegørelse FR14., Bemærk at det er første fremskrivningsforslag på modelversion Okt14 og at ØR Dec2014 er udarbejdet på en tidligere betaversion af Okt14. Konsekvensen er at fremskrivningsmodulet ikke kan ramme regeringens konjunkturvurdering med sædvanlige nøjagtighed.  , August 2014, modelversion juni 14, Modelgruppens fremskrivningsforslag august 2014 er klar til download., Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen Adam juni 2014 (jun14)., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juni 2014 (Hist0614.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra august 2014 (ØR Aug2014)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2014-2022. Heraf er 2014-2015 beskrevet i ØR Aug2014. I perioden 2016-2022 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens finansredegørelse FR14., Bemærk at det er første fremskrivningsforslag på modelversionen jun14 og at ØR Aug2014 er udarbejdet på den tidligere modelversion Adam juli 2013. Konsekvensen er er fremskrivningsmodulet ikke kan ramme regeringens konjunkturvurdering med sædvanlig nøjagtighed., Maj 2014, modelversion Jul13, Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen Adam jul13., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2014 (Hist0414.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra dec 2013 (ØR Dec2013)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2014-2022. , Heraf er 2014-2015 beskrevet i ØR Dec2013. I perioden 2016-2022 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens finansredegørelse FR14. , Januar 2014, modelversion Jul13, Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen Adam jul13., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra november 2013 (Hist1113.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra dec 2013 (ØR Dec2013)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2013-2022. , Heraf er 2013-2015 beskrevet i ØR Dec2013. I perioden 2016-2022 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens finansredegørelse FR14., Juni 2013, modelversion oktober 2012, Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen Adam okt12. , Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra maj 2013 (Hist0413.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra maj 2012 (ØR Maj2013)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2013-2021. , Heraf er 2013-2014 beskrevet i ØR Maj2013. I perioden 2015-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2020-plan., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExMaj13.cmd, frem til 2021., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter. , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, , som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Bemærk at den seneste historiske demografiske databank, Ua0413.bnk, til uadam også er medtaget i zip-filen., Juni 2013, modelversion juli 2013 (betaversion), Modelgruppens fremskrivningsforslag juni 2013 er også klar til modelversion Adam jul13 (betaversion)., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juni 2013 (Hist0613.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra maj 2013 (ØR Maj2013)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2013-2021. , Heraf er 2013-2014 beskrevet i ØR Maj2013. I perioden 2015-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2020-plan., Da der er tale om både et skift af databank og modelversion i forhold til ØR maj2013 og 2020-plan kan fremskrivningen ikke ramme både niveau og vækstrater. Fremskrivningsforslaget bruger vækstrater fra de nævnte kilder. , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet frem til 2021., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter. , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Bemærk at den seneste historiske demografiske databank, Ua0613.bnk, til uadam også er medtaget., Januar 2013, modelversion oktober 2012, Modelgruppens fremskrivningsforslag januar 2013 er omplantet til april databanken 2013., Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen adam okt12. , Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra november 2012 (Hist1112.bnk)  og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra december 2012 (ØR Dec2012)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2012-2021. , Heraf er 2012-2013 beskrevet i ØR Dec2012. I perioden 2014-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2020-plan., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet frem til 2021., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken., Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Bemærk at den seneste historiske demografiske databank, Ua1112.bnk, til uadam også er medtaget., August 2012, modelversion december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juli 2012 (Hist0712.bnk)  og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra august 2012 (ØR aug2012)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2011-2021. Heraf er 2011-2012 beskrevet i ØR august 2012. I perioden 2013-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til et jævnt vækstforløb., Fremskrivningen af arbejdsstyrken er tilpasset udviklingen i 2020-planen.  , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, frem til 2020., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter., Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. Heriblandt er også den historiske demografiske databank Ua1112.bnk., Maj 2012, modelversion december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2012 (Hist0412.bnk)  og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra maj 2012 (ØR Maj2012)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2012-2021. , Heraf er 2012-2013 beskrevet i ØR Maj2012. I perioden 2014-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2020-plan., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExMaj12.cmd, frem til 2021., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. Heriblandt er også den historiske demografiske databank Ua0412.bnk., December 2011, modelversion december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra december 2011 (Hist0711.bnk)  og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra december 2011 (ØR Dec2011)., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2011-2020. , Heraf er 2011-2012 beskrevet i ØR Dec2011. I perioden 2013-2020 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Fremskrivningen af arbejdsstyrken er tilpasset udviklingen i 2020-planen. , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExDec11.cmd, frem til 2020., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Den tilhørende historiske demografiske databank benævnes Ua1111.bnk., August 2011, modelversion april 2008 samt december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juli 2011 (Hist0711.bnk)  og er tilpasset forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 2011 (ØR Aug2011)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2011-2020. , Heraf er 2011-2012 beskrevet i ØR Aug2011.  , I perioden 2013-2020 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Fremskrivningen af arbejdsstyrken er tilpasset udviklingen i 2020-planen. , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExAug11.cmd, frem til 2020. Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua0711.bnk., Maj 2011, modelversion april 2008 samt december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2011 (Hist0411.bnk)  og er tilpasset forløbet i Finansministeriet konjunkturvurdering fra maj 2011 (ØR Maj2011)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2011-2020. , Heraf er 2011-2012 beskrevet i ØR Maj2011.  , I perioden 2013-2020 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Fremskrivningen af arbejdsstyrken er tilpasset udviklingen i 2020-planen. , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExMaj11.cmd, frem til 2020. Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua0411.bnk., Januar 2011, modelversion 2008 samt december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra november 2010 (Hist1110.bnk)  og er tilpasset forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra december 2010 (ØR Dec2010)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2010-2019. , Heraf er 2010-2012 beskrevet i ØR Dec2010.  I perioden 2013-2019 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExJan10.cmd, frem til 2019. Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget., Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua1110.bnk., August 2010, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra august 2010 (Hist0710.bnk)  og er tilpasset forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 2010 (ØR Aug2010)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2010-2019. , Heraf er 2010-2011 dækket af ØR Aug2010.  I perioden 2012-2019 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExAug10.cmd, frem til 2019., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget., Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua0710.bnk, August 2009, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juli 2009 (Hist0709.bnk) og er tilpasset forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 2009 (ØR aug2009). , Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2009-2018. , Heraf er 2009-2010 dækket af ØR aug2009.  I perioden 2011-2018 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst. , Velfærdspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, exaug09.cmd, frem til 2019. , Men konjunkturforløbet kan kun simuleres til 2018, da de øvrige eksogene variabler ikke er inkluderet længere end til 2018. , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, , som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua0709.bnk. , Juli 2009, modelversion april 2008, I forlængelse af den seneste historiske databank er fremskrivningsforslaget også blevet revideret. , Fremskrivningsforslaget bruger nu den endelige historiske databank hist0709.bnk. , Der er to udgaver: , frem0709auto1      "Uændret konjunkturvurdering" , frem0709auto2      "Historiske revisioner får konjunktureffekt" , Der er i begge tilfælde tale om en automatisk tilpasning af fremskrivningsmodulet fra maj 2009. , I førstnævnte tilfælde (frem0709auto1) er en række restled genberegnet, så ,   - forsyningsbalancen får vækstrater ,   - arbejdsmarkedet får absolutte ændringer ,   - og priserne generelt får vækstrater , som i maj-fremskrivningen. , Dvs forløbet er tilpasset regeringens seneste konjunkturvurdering (jf Økonomisk Redegørelse maj 2009) på de nævnte områder; , men herudover skal modulet bruges med varsomhed. , I sidstnævnte tilfælde er justeringsleddene (frem0709auto2) fra maj 2009 fastholdt. , Der betyder at de historiske revisioner vil påvirke vækstraterne i fremskrivningsperioden. , Juni 2009, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2009 (Hist0409.bnk) og er tilpasset forløbet i Finansministeriet seneste konjunkturvurdering fra maj 2009 (ØR maj2009). , Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2009-2016. , Heraf er 2009-2010 dækket af ØR maj2009.  I perioden 2011-2016 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst. , Velfærdspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, exmaj09.cmd, frem til 2019. , Men konjunkturforløbet kan kun simuleres til 2016, da de øvrige eksogene variabler ikke inkluderet længere end til 2016. , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, , som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningforslaget. , Bemærk også at den seneste historiske demografiske databank, Ua0409.bnk, til uadam er medtaget i zip-filen , Maj 2009, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2009 (Hist0409.bnk). , Databanken indeholder historiske data for perioden 1991-2008. , Perioden 2009-2048 er et simuleret forløb med steady state vækst. , Væksten er fastlagt som ,         realvækst  1.5 pct.,  inflation  2.0 pct., nominel vækst  3.5 pct. , Desuden er der valgt: ,         produktivitetsvækst    1.5 pct. ,         Nominel rente            3.5 pct. ,         Fordringserhvervelser tæt på nul , Endelig er skattereformen (forårspakke 2.0) efter indfasning indarbejdet. Dvs ,         reduktion af indkomstskat, marginal indkomstskat ,         reduktion i rentefradrag ,         forøgede afgifter, erhvervsbeskatning , December 2008, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget taget udgangspunkt i den historiske databank fra november 2008 (hist1108.bnk). , Fremskrivningsforslaget følger i hovedstørrelser forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra december 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Fremskrivninger

Statistikbank API

Med Danmarks Statistiks API kan man anvende Statistikbankens åbne data direkte i forskellige egne applikationer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/hjaelp-til-statistikbanken/api