Søgeresultat

Velfærdsstatens fundament blev støbt

Der blev bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1931-1940:, FUNDAMENTET TIL VELFÆRDSSTATEN BLEV STØBT, Der blev i bogstaveligste forstand bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs om dette og meget mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., Arbejdsløshedstallet i Danmark steg i november 2008 til 1,9 pct. Det kan folk, der oplevede 1930'erne, kun trække på smilebåndet af. For i årtiet op til 2. verdenskrig bredte effekten af det amerikanske børskrak (Wall Street-krakket) fra 1929 sig for alvor til Europa., Her eksploderede arbejdsløsheden til hidtil uanede højder. I Danmark lå den i 1930 gennemsnitligt på 14 pct., men to år senere var tallet mere end fordoblet med en arbejdsløshed på 32 pct. I tabel 130 i årbogen fra 1933 ses det, at murere og tømrere blev ramt hårdest med næsten halvdelen uden arbejde., Handelspartnere som Tyskland og England vaklede alvorligt, og eksporten var truet. Danmark befandt sig pludselig midt i den økonomiske verdenskrise. Det medførte faldende priser på danske landbrugsprodukter, og en omfattende landbrugskrise i Danmark var født., Konflikterne hobede sig op, I 1932 og i begyndelsen af 1933 hobede konflikterne på arbejdsmarkedet sig op. Næsten 10.000 mand blev berørt af arbejdsstandsninger, og 350.000 arbejdsdage gik tabt fra 1931 til 1933, hvilket kan ses i tabel 135 i årbogen fra 1934., Arbejdsgiverne krævede 20 pct. reduktion i lønnen og varslede lockout for 100.000 mand fra 1. februar 1933. Sammenholdt med den ekstremt høje arbejdsløshed ville det have betydet noget nær en lammelse af landet og medføre alvorligere følger for økonomien, end krisen i forvejen havde. Det hastede derfor med et politisk indgreb., Natten til 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings lejlighed på Kanslergade i København indgik regeringen (Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet) det revolutionerende Kanslergadeforlig med Venstre., Forbud mod lockout og strejke, Det medførte bl.a., at det blev forbudt at lockoute eller strejke i et år. Alle overenskomster blev forlænget med et år, og landbruget fik en såkaldt kødordning, der betød, at staten for at hæve priserne for landbrugsprodukter opkøbte kreaturer til destruktion og uddelte oksekødet til arbejdsløse. Desuden blev der lagt rationering på baconeksporten til England. Det ses tydeligt i årbogen fra 1934 i tabel 81 - , Vareomsætningen mellem Danmark og Udlandet, - med tilbagegang i mængden af udført Flæsk på 25 pct. i forhold til 1932 og samtidig fremgang på 14 pct. i indtægterne., Forliget omfattede flere andre punkter som fx nedsættelse af ejendomsskatterne, grundstigningsskyld, henstands- og akkordlove og en modernisering af 55 sociallove. Både Socialdemokratiet og Venstre måtte altså hver især sluge et par store kameler for at få aftalen i hus. Forliget fik derfor stor betydning for fremtidens samfund., - Kanslergadeforliget markerede indledningen til ideen om det samarbejdende folkestyre, der i første omgang blev et effektivt værn mod, at 1930'ernes totalitaristiske bevægelser kunne slå rod i dansk politik. På længere sigt blev det samarbejdende folkestyre selve det politiske fundament under opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstat, hvilket nød bred politisk opbakning fra de fire gamle partier bag Kanslergadeforliget, siger professor i historie Knud J. V. Jespersen., Velfærd som forsvar, I 1930'erne diskuterede partierne muligheden for at forstærke det danske forsvar som følge af tilblivelsen af Nazityskland. Oppositionen mente, at det danske forsvar var så svækket, at man ikke kunne forsvare landet i tilfælde af et angreb. Regeringen med Stauning i front så dog en styrkelse af forsvaret som nyttesløst. I stedet postede man penge i den fælles velfærd - herunder K.K. Steinckes socialreform fra maj 1933., - Reformen indebar en principiel kursændring i dansk socialpolitik. Retsprincippet afløste skønsprincippet som grundlag for offentlig understøttelse. Samtidig betød socialreformen en væsentlig forenkling af den hidtil vildtvoksende lovgivning på området. Den samlede nemlig 55 tidligere love i fire hovedlove om arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring, folkeforsikring og offentlig forsorg. Reformen kom derved til at danne mønster for al senere socialpolitisk lovgivning i Danmark, fortæller Knud J. V. Jespersen., Han påpeger, at Kanslergadeforliget og Steinckes socialreform var fundamentet til nutidens velfærdsstat., - Efterkrigstidens velfærdsstat omfattede alle borgere, og alle havde et retskrav på hjælp om fornødent. Det svarede til ånden i Steinckes socialreform. Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, er skattefinansieret og forudsætter et højt skattetryk for at kunne fungere. Det kræver bred politisk overensstemmelse og grundlæggende enighed om værdisættene bag velfærdsstaten for at opretholde så højt et skattetryk som det danske. Denne brede politiske overensstemmelse blev første gang for alvor markeret med Kanslergadeforliget, forklarer Knud. J. V. Jespersen., Stauning eller kaos, Det var meningen, at investeringerne i den fælles velfærd skulle styrke det nationale sammenhold og forhindre tilslutning til totalitære idéer som nazisme og kommunisme blandt danske arbejdere., Den førte politik med Stauning i spidsen sikrede Socialdemokratiet et kanonvalg i 1935. Under det berømte slogan "Stauning eller Kaos" opnåede partiet 46 pct. af de afgivne stemmer og 68 af de i alt 149 mandater i Folketinget. Det kan ses i årbogen fra 1936 i tabel 163. Aldrig før og aldrig siden har arbejderpartiet haft et lige så godt valg., 1935 var også året, hvor Lillebæltsbroen blev indviet. Det var det hidtil største byggeri i Danmark, og den 57 meter høje og 1.125 meter lange kombinerede vej- og jernbanebro blev første faste forbindelse mellem Fyn og Jylland. I 1970 aftog broens betydning med den nye Lillebæltsbros fødsel, men i dag er den stadig altafgørende for jernbanetrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland., Lyntog afkortede rejsetiden, Danmarks første lyntog - DSB's røde Litra MS - kom første gang på skinnerne i forbindelse med åbningen af broen. Det kan ses i tabel 91 i årbogen fra 1936, hvor antallet af Jernbanevæsenets lyntog steg fra 0 til 1. Med ét slag blev rejsetiden mellem København og Aalborg kortet ned fra 10,5 timer til 6,5 timer. I dag tager turen med Intercity Lyn knap 4,5 timer., Krigstruslen voksede i slutningen af 1930'erne. For at værne Danmark forsøgte statsminister Stauning forgæves at danne neutralitetsforbund med de andre nordiske lande. Danmark blev besat af Tyskland i 1940, hvilket fik store konsekvenser for både samfundet og , Det statistiske Departement (Danmarks Statistik), . Men det kan du læse meget mere om i næste afsnit af den historiske føljeton., Hvis du vil videre, Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Færdselsuheld 1930 (, tabel 96, 1931, ) , Her ses det, at 245 personer blev dræbt i trafikken i 1930. Heraf 3 kuske, 9 automobilførere og 30 motorcyklister. ,  Omsætningsafgiften af Motorkøretøjer i 1930 (, tabel 176, 1931, ) , Her ses det bl.a., at over 11.000 personautomobiler til en værdi af 2-5.000 kr.(svarende til 64-160.000 kr. i 2007) blev enten nyindregistreret eller omregistreret i 1930. Kun 36 biler kostede over 15.000 kr. (svarende til 479.000 kr. i 2007). ,  Fremmede Statsborgere i Danmark den 5. November 1930 (, tabel 10, 1935, ) , Her ses det bl.a., at der opholdt sig 3.200 tyske statsborgere i Hovedstaden i november 1930, mens landdistrikterne husede 2.000. Hele 4.000 polakker befandt sig på landet. ,  Gadernes Længde og Belægning i Hovedstaden og Provinsbyerne (, tabel 105, 1937, ) , Her ses bl.a., at 89,4 km vej i København var belagt med almindelige brosten, mens der slet ikke fandtes brostensbelagte veje i Gentofte. ,  Besøg af Udenlandske Turister 1938/39 (, tabel 120, 1939, ) , Her ses det bl.a., at august var den største turistmåned i 1938 med over 36.000 turister. Hver tredje turist var svensker. ,  Organiserede Idrætsudøvere og benyttede Idrætsanlæg mv. ved Udgangen af 1937 (, tabel 182, 1939, ) , Her ses det bl.a., at gymnastik var den største sportsgren i Danmark i 1937 med 127.000 udøvere. Fodbold lå på andenpladsen med Svømning og Håndbold efter sig., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Fundamentet til velfærdsstaten blev støbt (1931-1940), ,  , Denne artikel er offentliggjort 12. januar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04

Bag tallene

Analyser: Vikarlektioner i folkeskolen

Mail:

https://www.dst.dk/analyser/55969-vikarlektioner-i-folkeskolen

Analyse

Analyser: Husstandenes elforbrug

Mail:

https://www.dst.dk/analyser/56579-husstandenes-elforbrug

Analyse

Analyser: Hvem vurderes egnede til værnepligtstjeneste

Mail:

https://www.dst.dk/analyser/56586-hvem-vurderes-egnede-til-vaernepligtstjeneste

Analyse

Jul i regionerne: Hvem køber hvad?

Køber du ris a la manden færdiglavet, kommer du højest sandsynligt fra Hovedstaden. Steger du fiskefileten i margarine, er du nok fra Nordjylland. Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på, hvem der køber hvad i julemåneden., 1. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1.390 kr. Så meget kostede julen hver dansker over 18 år i 2010 - i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed ligger juleforbruget en anelse højere end i 2009, hvor hver voksen dansker brugte 1.370 kr. ekstra i december. Også 2007 lå på det niveau med 1.380 kr. , Men i 2008, hvor krisen rigtigt ramte, var beløbet på bare 1.090 kr. Selv om vi har set en stigning i juleforbruget siden da, er vi stadig ikke tilbage på samme høje niveau som tidligere. I 2006 brugte hver voksen dansker 1.550 kr. ekstra i december., Forbruget varierer mellem landsdelene, Men hvad er det så, vi bruger de ekstra penge på? Danmarks Statistik har på baggrund af Forbrugsundersøgelsen 2009 lavet en særlig juleopgørelse, som Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på. Juleopgørelsen dækker kun hverdagskøb - altså indgår køb af fx biler, forsikringer, hvidevarer og store ting til hjemmet ikke. , Når de ting trækkes fra, stiger forbruget med ca. 1.400 kr. pr. husstand i december. Om det så er and eller flæskesteg, pengene går til, afhænger blandt andet af, hvilken landsdel man bor i., Hjemmelavet ris a la mande i Nordjylland, Risengrød og ris a la mande er for de fleste en selvfølge i december. Men om man selv koger grøden og pisker fløden, eller om man vælger at købe den færdiglavet, kan afsløre noget om, hvor i landet man bor., Den nemme løsning er det nemlig primært folk i Hovedstaden, der benytter sig af. Her bruger en husstand i gennemsnit 10 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for husstandene i resten af landet., I Nordjylland og Midtjylland er der derimod en stor stigning i forbruget på ris i december. En nordjysk husstand bruger omkring 8 kr. på ris om måneden uden for december, men 29 kr. i december. Mon ikke en del af risen bliver til grød og juledessert? Det er der noget, der tyder på, eftersom nordjyderne også er dem, der bruger flest penge på kirsebærsauce - faktisk er deres forbrug på kirsebærsauce dobbelt så højt som de øvrige regioners., Frosne fisk til hovedstaden, En anden genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand. , Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske., Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt, Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december. , Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr. , Fakta:, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2009 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række , detaljerede oplysninger om danskernes forbrug, .,  , Medister eller and?, Der er en generel stigning i forbruget på juleklassikere som flæskesteg, medisterpølse og ænder og gæs over hele landet., Særligt nordjyderne holder sig ikke tilbage, når det kommer til at fylde indkøbskurvene med kød til julemiddagen. Nordjyderne har det højeste forbrug på gæs og ænder, som en husstand i den del af landet i gennemsnit bruger 139 kr. på.  Næsthøjest er forbruget i Syddanmark med 84 kr. , Også på medister er forbruget højest i Nordjylland med 18 kr. pr. husstand. Godt nok er det midtjyderne, der bruger flest penge på flæskesteg med 71 kr. pr. husstand, men nordjyderne ligger på andenpladsen med 51 kr., Lavest ligger Region Sjælland næsten over hele linjen i forhold til forbrug på kød, men måske er de bare tidligere ude og fylder fryseren op før december?, Lidt til den søde tand og en lille en til halsen, Når det kommer til den lidt sødere del af juletraditionerne, er indbyggerne i Hovedstaden klart dem, der er mest til juleslik som figner og dadler, mens Syddanmark tager føringen for både marcipan, nødder og chokolade, som en gennemsnitlig husstand bruger hele 185 kr. på i december. , I forhold til hvad der bliver fyldt i de små glas i julen, er der også forskel på, hvor i landet man bor. I Hovedstaden bliver der efter forbruget at dømme oftere budt på Gl. Dansk end i resten af landet. Det er nemlig her, forbruget er klart højest både i julen, hvor det ligger på 15 kr. pr. husstand og i de resterende måneder, hvor det ligger på 4 kr. Næsthøjest i julemåneden er Region Sjælland med 3 kr., Hovedstaden ligger også højt i forbruget på snaps og bitter, dog bliver københavnerne overgået af Region Nordjylland, som bruger 28 kr. på snaps og bitter i december. Det er også den region, der ligger højest resten af året., Fejrer du julen i Region Syddanmark, er der derimod god chance for, at du bliver budt på en cognac. Det er nemlig i den del af landet, der bliver brugt flest penge på de gyldne dråber op til jul. Uden for december er det dog Region Hovedstaden og Nordjylland, der tanker mest op af den slags. , Midtjyderne og sjællænderne er de mest mådeholdne i forhold til de små skarpe. I begge regioner bruger en husstand omkring 16 kr. på snaps, bitter, Gl. Dansk og cognac tilsammen., Skjorter hitter i Nordjylland, Hvis du er kvinde, og der står undertøj på din ønskeseddel, er der størst sandsynlighed for, at dit ønske bliver opfyldt, hvis du bor i Hovedstaden. Her stiger en husstands forbrug på kvindeundertøj fra 51 kr. til 163 kr. i december. Nordjyderne bruger dog næsten lige så meget med 145 kr. , Også i Region Midtjylland og Sjælland er der en stigning. Men hvis du bor i Syddanmark, skal du ikke sætte næsen for højt op efter nyt undertøj, for her falder forbruget fra 36 til 25 kr. pr. husstand., Er du mand, er der god sandsynlighed for, at mindst én af dine gaver under træet indeholder en skjorte, T-shirt eller bluse. Skjorterne hitter mest i Nordjylland, hvor det gennemsnitlige forbrug stiger fra 19 til 126 kr. op mod jul. Bluser og T-shirts hitter størst i København med en stigning i forbruget fra 70 til 127 kr. Mændene i Region Sjælland har mindst chance for at få en af disse beklædningsgenstande., Hvad er der i de hårde pakker?, I forhold til de hårde pakker vil en del flere københavnere end jyder, fynboer og sjællændere formentligt købe bøger, når gaven skal udvælges. I hovedstaden er forbruget på bøger noget højere end i de øvrige regioner. I december stiger det fra 99 kr. til 351 kr. pr. husstand. , Næsthøjeste forbrug på bøger i december er i Region Midtjylland, hvor en husstand bruger 97 kr. på litteraturen. Resten af året ligger forbruget på bøger kun en anelse højere i Hovedstaden end i resten af landet., Midtjyderne er dem, der giver flest eller dyrest smykker - det er i hvert fald dem, der bruger flest penge på smykker. Det bliver til 130 kr. pr. husstand i december. Færrest bruger de i Region Sjælland.,  , Syddanskerne har flest rejseudgifter, Når familien skal samles i julen, ser det ud til, at det i høj grad er syddanskerne, der rejser ud. En syddansk husstand bruger lidt over 1.000 kr. i december på benzin, bropenge og offentlig transport. Det er primært i forhold til benzin og bropenge, Syddanmark ligger højt. , Lavest er rejsebudgettet hos midtjyderne - faktisk er det kun det halve af syddanskernes budget, og der sker ligefrem et fald på disse udgiftsposter i Midtjylland i december i forhold til resten af året. Det kunne tyde på, at trafikken til Midtjylland er stor omkring jul., Ikke overraskende er det i Hovedstaden, der bliver brugt flest penge, hvis vi ser på posten offentlig transport alene. Her bruger en husstand 260 kr. på tog, busser, metro og S-tog i december. På en alm. måned bruger en københavnsk husstand 176 kr. på offentlig transport. , "God jul og Godt Nytår", Dem, der er mest flittige til at sende pakker og breve i december, bor tilsyneladende i hovedstadsområdet. Her bruger en husstand 47 kr. på porto i december. Landsgennemsnittet i december er 36 kr. Nordjyderne er tilsyneladende dem, der sender færrest julehilsner. Her bruger en husstand kun 7 kr. på porto i december., I Hovedstaden bruger de også flest penge på julepynt, dekorationer og juletræer. 179 kr. pr. husstand bliver det til. Region Syddanmark ligger lavest med kun 77 kr. Men måske afspejler det snarere, at de i den region har nemmere og billigere adgang til gran og juletræer, og at de laver dekorationerne selv, end at de har færre dekorationer og juletræer i familierne?,  , Vi prøver lykken i december, De mange udgifter til julen får formentligt folk til at drømme om at komme nemt til en ekstra pose penge. I hvert fald stiger forbruget på Lotto og skrabespil i december på landsplan fra 64 til 93 kr. pr. husstand. , Størst er håbet i Region Hovedstaden, hvor en husstand spiller for 107 kr. I Region Sjælland og Midtjylland bruger en husstand knap 100 kr. Syddanske husstande spiller i gennemsnit for 85 kr. i december, mens nordjyderne ikke rigtigt tror på gevinst i julen. Her falder forbruget fra 63 kr. til 16 kr. pr. husstand., Vidste du at..., Figurerne såvel som teksten i artiklen frit kan benyttes i andre medier, når bare Danmarks Statistik krediteres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-01-jul-i-regionerne

Bag tallene

Fakta om indkomster og formue

Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser),  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag.,  ,  *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:,  En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året,  En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start,  Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende,  Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder  , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

Bag tallene

Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR

Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR, Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder bl.a., at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Personoplysninger i statistikker, Siden 1850 har Danmarks Statistik været central for at forstå det danske samfund. For at producere den bedst mulige statistik har vi adgang til oplysninger fra administrative registre i den offentlig forvaltning. Derudover har vi lovhjemmel til at indsamle oplysninger fra offentlige myndigheder, erhvervslivet og privatpersoner. , Vi organiserer dataene i databaser for de statistikområder, hvor oplysningerne skal bruges. Det betyder, at alle oplysninger om en person eller en virksomhed ikke er samlet ét sted. Det statistiske grundlag bygger på data om personer og virksomheder. Statistik er aggregerede oplysninger om grupper af personer eller virksomheder, hvor man ikke kan identificere forhold om individuelle enheder. Inden vi udgiver en statistik, sikrer vi, at ingen oplysninger om identificerbare fysiske eller juridiske personer kan afsløres ved hjælp af statistikken. , I datafortrolighedspolitikken beskrives det nærmere, hvordan Danmarks Statistik sikrer fortrolighed om statistiske data, ligesom den generelle sikkerhed hos Danmarks Statistik beskrives i informationssikkerhedspolitikken. Politikkerne kan tilgås her., I en række situationer er Danmarks Statistik databehandler for dataansvarlige. For at den dataansvarlige kan leve op til sin forpligtigelse om tilsyn med Danmarks Statistik, får Danmarks Statistik årligt udarbejdet fire eksterne ISAE 3000-revisionserklæringer. Erklæringerne er dækkende for hhv. Danmarks Statistiks generelle statistikproduktion, samt for de tre kontorer, som beskæftiger sig med data til kunder. Disse tre kontorer er Forskningsservice (data til forskning i et sikkert miljø), DST Consulting (skræddersyede statistikker) og DST Survey (dataindsamling). Disse erklæringer er en forsikring til den dataansvarlige om, at Danmarks Statistik behandler de personoplysninger, som den dataansvarlige er ansvarlig for, korrekt. Den dataansvarlige kan rekvirere revisionserklæringerne ved at rette henvendelse til databeskyttelse@dst.dk., Nedenfor besvarer vi en række spørgsmål, du som registreret i vores statistikker kan være nysgerrig på at kende svaret på., 1. Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer jeg i kontakt?, Danmarks Statistik er dataansvarlig for den behandling, der foretages ved indsamling, udarbejdelse, udvikling og formidling af statistikker. Det betyder, at vi har ansvar og forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne vedrørende de personoplysninger, vi har indsamlet om dig., Danmarks Statistik har følgende kontaktoplysninger:, Danmarks Statistik , Sankt Kjelds Plads 11 , 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR – 17150413, Tlf. 39 17 39 17 , Hvis du i din henvendelse til os har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse til os via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende os et brev., 2. Hvordan kontakter jeg databeskyttelsesrådgiveren?, Der er udpeget en databeskyttelsesrådgiver i Danmarks Statistik, som bl.a. rådgiver om, at vores behandling af oplysninger om dig er korrekt og i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. , Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på , databeskyttelse@dst.dk, eller telefonisk på 39 17 39 95. , Hvis du i din henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 3. Hvorfor behandler Danmarks Statistik oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig med det formål at udarbejde og formidle statistik om det danske samfund – enten som led i officiel statistik eller på begæring og som led i en opgave af samfundsmæssig betydning. , Vi stiller endvidere pseudonymiserede oplysninger til rådighed for udførelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Når vi videregiver oplysninger må det kun ske til statistiske eller videnskabelige formål. Oplysningerne må ikke bruges til andre formål, fx administrative, retlige eller skattemæssige formål, eller til afgørelser rettet mod dig., Der er dog to situationer, hvor Danmarks Statistik ved national lov er blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., 4. Hvilke regler ligger til grund for behandlingen af oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om Danmarks Statistik, databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. , Danmarks Statistiks retsgrundlag for behandling af personoplysninger til statistiske formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens §§ 10 og 11, stk. 1., I tilfælde, hvor Danmarks Statistik videregiver oplysninger til brug for andres udarbejdelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, finder bekendtgørelse 1509 af 18/12/2019 om videregivelse af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 og 2 endvidere anvendelse., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 233 af 22/03/2018 (bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister til brug for opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag)., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for opgørelse af anciennitet følger af § 12 k i lov nr. 2202 af 29/12/2020 (lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension)). , 5. Hvor stammer oplysningerne om mig fra?, Danmarks Statistik indsamler personoplysninger gennem:, Offentlige registre, Danmarks Statistiks opgave er at udarbejde, udvikle og formidle statistikker i Danmark for at belyse samfundsforhold. Derfor giver lov om Danmarks Statistik os mulighed for at indsamle oplysninger fra offentlige registre. Som eksempel på offentlige registre, som Danmarks Statistik får oplysninger fra, kan nævnes CPR-registret fra Indenrigsministeriet, motorregistret fra Motorstyrelsen, og eIndkomstregistret fra Skattestyrelsen., Indberetninger fra offentlige myndigheder og institutioner og erhvervsdrivende, Lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af. , Loven giver os endvidere mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele os en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af. Hvilke oplysninger det er, kan du læse om i lovens §§ 8-12., Frivillige interviewundersøgelser, Danmarks Statistik henvender sig endvidere til privatpersoner for at indsamle oplysninger. Når Danmarks Statistik henvender sig til privatpersoner, vil det altid være frivilligt, om man ønsker at deltage. Arbejdskraftundersøgelsen er et eksempel på en undersøgelse, hvor privatpersoner bliver bedt om at deltage. De, der bliver bedt om at deltage, udtrækkes tilfældigt. Sådanne besvarelser er af stor værdi, da de udgør grundlaget for statistikker af stor samfundsmæssig betydning. , 6. Hvilke kategorier af personoplysninger behandler Danmarks Statistik om mig?, Danmarks Statistik indsamler følgende kategorier af personoplysninger til brug for udarbejdelse af statistik:, almindelige oplysninger – det kan eksempelvis være ejerforhold af ej ejendom, oplysning om arbejdsløshed, eller oplysning om din civilstand,, særlige kategorier af oplysninger – det kan eksempelvis være tilknytning til psykiatrien,, oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser – det kan eksempelvis være oplysninger om en straffedom registreret i det Centrale Kriminalregister, samt, oplysninger om dit personnummer., 7. Hvem videregiver Danmarks Statistik personoplysninger til, og hvem har adgang til personoplysningerne?, Ansatte i Danmarks Statistik, som udarbejder statistik og har et arbejdsbetinget behov, vil have adgang til personoplysninger relateret til den relevante statistik, der skal produceres. Den ansatte har kun en tidsbegrænset adgang, der styres af, hvor længe det er nødvendigt til brug for udarbejdelse af statistikken. Ingen hos Danmarks Statistik har adgang til samtlige oplysninger om dig. , Danmarks Statistik kan videregive oplysninger om dig til andre, der udarbejder statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Data vil som udgangspunkt være pseudonymiserede, dvs. at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte personer ikke umiddelbart kan identificeres. Dem, der arbejder med pseudonymiserede data ved derfor ikke, at der indgår data om dig i datasættet. Kun i ganske særlige tilfælde vil oplysningerne videregives i et format, så oplysningerne direkte kan henføres til dig., I to konkrete tilfælde er Danmarks Statistik ved national lov blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., Danmarks Statistik stiller oplysninger om dig til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Fortrinsvis sker dette via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, så de ikke kan henføres til identificerbare personer. Derudover stiller Danmarks Statistik personoplysninger til rådighed via datavarehusordninger, hvor data aggregeres eller pseudonymiseres, inden de udstilles. Det er også muligt for kunder at bestille en skræddersyet statistik, hvor oplysninger om dig kan indgå. Inden levering af statistikken til kunden sikrer Danmarks Statistik, at der ikke på nogen måde kan udledes oplysninger om dig. Sluttelig stilles oplysninger om dig til rådighed i forbindelse med dataindsamlingsopgaver. Her bliver du tilfældigt udvalgt til deltagelse i en undersøgelse, men oftest sker udvælgelsen af netop dig ud fra en række parametre i enten CPR-registeret eller andre registre, Danmarks Statistik har om dig., Danmarks Statistik anvender desuden databehandlere, hvor behandling af oplysninger sker efter en klar instruks, som Danmarks Statistik fører tilsyn med overholdes., Oplysninger om dig kan overføres til Rigsarkivet efter regler fastsat i arkivlovgivningen. , 8. Overfører Danmarks Statistik oplysninger om mig til et tredjeland?, Danmarks Statistik videregiver oplysninger til de officielle statistikmyndigheder i Grønland og på Færøerne. , Oplysningerne til statistikmyndigheden i Grønland omhandler personer bosiddende i Grønland vedrørende deres højest fuldførte uddannelse. Videregivelsen sker til brug for den grønlandske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af EU-Kommissionen, hvor de fornødne og passende garantier er beskrevet., Oplysningerne til statistikmyndigheden på Færøerne omhandler personer bosiddende på Færøerne og færinger bosiddende i Danmark vedrørende deres uddannelse, beskæftigelse, indkomst og sundhed. Videregivelsen sker til brug for den færøske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse. Det betyder, at EU-kommissionen har vurderet, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger på Færøerne i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU/EØS., 9. Hvor længe opbevarer Danmarks Statistik oplysningerne?, Oplysninger, vi indsamler til brug for udarbejdelse af statistik, slettes ikke. Det skyldes, at vi skal kunne udarbejde statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier., 10. Hvilke rettigheder har jeg?, Rettighederne om indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet (ret til at modtage personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format) kan du ikke gøre gældende ved Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig til statistiske formål., Det skyldes, at databeskyttelsesforordningens artikel 89, stk. 2 fastsætter, at det enkelte lande kan fastsætte undtagelser til de registreredes rettigheder, når det gælder behandling til statistiske formål. Det følger herefter af databeskyttelseslovens § 22, stk. 5, at forordningens artikel 15 (ret til indsigt), 16 (ret til berigtigelse), 18 (ret til begrænsning af behandling) og 21 (ret til indsigelse) ikke finder anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed. , Forordningens artikel 17 vedrørende ret til sletning finder ikke anvendelse, i det omfang behandlingen er nødvendig til statistiske formål, jf. artikel 17, stk. 3, litra d. , Retten til dataportabilitet i forordningens artikel 20 finder ligeledes ikke anvendelse i Danmarks Statistik, idet retten kun kan gøres gældende, når behandlingen foretages automatisk og er baseret på samtykke eller en kontrakt. Danmarks Statistiks behandling baseres på hjemlen i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, hvor retten til dataportabilitet således ikke gælder., 11. Har jeg mulighed for at klage?, Hvis du mener, at Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig ikke sker i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, har du mulighed for at klage til Datatilsynet. , Du kan læse mere herom på , Datatilsynets hjemmeside, , eller ved kontakt på 33 19 32 00.

https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/datasikkerhed-i-danmarks-statistik/danmarks-statistiks-efterlevelse-af-gdpr

Internationale organisationer og statistikbureauer

Internationale organisationer, EU, EUROSTAT - Statistical Office of the European Communities, Europa-Kommissionen, Europa-Kommissionens Generaldirektorater, EU's agenturer, European Central Bank, Eurobarometer,  , Norden, EFTA - European Free Trade Association, Nordisk Ministerråd: tal og statistik, Nowbase - Nordisk Medicinalstatistisk Komité (NOMESKO) og Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO), Öresundsdatabasen,  , OECD, OECD - Organisation for Economic Co-operation and Development, OECD Statistics from A to Z, International Energy Agency,  , United Nations, Web site locator for the United Nations, UNdata, United Nations Statistics Division, UN/ECE Statistical Division, FAO - Food and Agricultural Organisation, ILO - International Labor Organization, ITU - International Telecommunication Union, UN - Demographic and Social Statistics, UNDP - United Nations Development Programme, UNESCO - United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization , UNICEF - United Nations Children's Fund, UNIDO - United Nations Industrial Development Organization , WHO - World Health Organisation, WHO - Regional Office for Europe, WIPO - World Intellectual Property Organization, WMO - World Meteorological Organization, WTO - World Tourism Organisation, WTO - World Trade Organisation,  , Valutafonden, IMF - International Monetary Fond,  , World Bank, World Bank, World Bank data catalog,  , Øvrige, CISSTAT - Commonwealth of Independent States,  , Europæiske statistik­bureauer, Albanien: , Instituti i Statistikes, Andorra: , Departament d´Estadística, Belarus: , National Statistical Committee, Belgien: , Statistics Belgium, Bosnien-Hercegovina: , Federalni Zavod za Statistiku, - , Agencija za Statistiku, - , Republika Srpska Institute for Statistics, Bulgarien: , National Statistical Institute, Cypern: , Statistical Service of Cyprus, Danmark: , Danmarks Statistik, Estland: , Statistikaamet, Finland: , Tilastokeskus, - , Ålands Statistik- och Utredningsbyrå, Frankrig: , Institut National de la Statistique et des Études Économiques, Færøerne: , Hagstova Føroya, Gibraltar: , Statistics Office, Goverment of Gibraltar Information Services, Grækenland: , Hellenic Statistical Authority, Grønland: , Grønlands Statistik, Irland: , Central Statistical Office, Island: , Hagstofa Islands, Italien: , Istituto Nazionale di Statistica, Kosovo: , Kosovo Agency of Statistics, Kroatien: , Drzavni Zavod za Statistiku, Letland: , Latvijas Statistika, Liechtenstein: , Amt für Volkswirtschaft, Litauen: , Statistikos Departementas, Luxembourg: , Service Central de la Statistique et des Études Économiques, - , Portail des Statistiques, Malta: , National Statistics Office, Moldova: , Departamentul Statistice si Sociologice, Monaco: , Institut Monégasque de la Statistique et des Études Économiques, Montenegro: , Statistical Office of Montenegro, Nederlandene: , Centraal Bureau voor de Statistiek, Nordmakedonien: , State Statistical Office, Norge: , Statistisk Sentralbyrå, Polen: , Glówny Urzad Statystyczny, Portugal: , Instituto Nacional de Estatística, Rumænien: , Institutul National de Statistica, Rusland: , Federal State Statistics Service, San Marino: , Ufficio Programmazione Economica, Centro di Elaborazione Dati e Statistica, Schweiz: , Bundesamt für Statistik, Serbien: , Statistical Office of the Republic of Serbia, Slovakiet: , Statistický Úrad, Slovenien: , Statisticni Urad, Spanien: , Instituto Nacional de Estadística, Storbritannien: , Office for National Statistics, - , UK National Statistics publication hub, - , General Register Office for Scotland, - , Northern Ireland Statistics and Research Agency, - , Statistical Directorate Wales, - , Statistics Unit Jersey, Sverige: , Statistiska Centralbyrån, Tjekkiet: , Ceský Statistický Úrad, Tyrkiet: , Türkiye Istatistik Kurumu, Tyskland: , Statistisches Bundesamt, - , Statistisches Landesämter, - , Gemeinsames Statistikportal der Statistischen Ämter des Bundes und der Länder, Ukraine: , State Committee of Statistics, Ungarn: , Magyar Központi Statisztikai Hivatal, Østrig: , Statistik Austria, Åland: , Ålands statistik- och utredningsbyrå, Afrikanske statistik­bureauer, Algeriet: , Office National des Statistiques, Angola: , Instituto Nacional de Estatística , Benin: , Institut National de la Statistique et de l'Analyse Economique, Botswana: , Statistics Botswana, Burkina Faso: , Institut National de la Statistique et de la Démographie, Burundi: , Institut de Statistiques et d'Etudes Economiques, Cameroun: , Institut National de la Statistique, Centralafrikanske Republik: , Division des Statistiques, des Etudes Economiques et Sociales, Congo, Republikken: , Centre National de la Statistique et des Études Économiques , Djibouti: , Ministère de l'Economie,des Finances et de la Planification chargé de la Privatisation, Egypten: , Central Agency for Public Mobilization and Statistics, Elfenbenskysten: , Institut National de la Statistique, Gabon: , Direction Générale de la Statistique et des Etudes Economiques, Ghana: , Ghana Statistical Service, Guinea: , Direction Nationale de la Statistique, Guinea-Bissau: , Instituto Nacional de Estatística e Censos, Kap Verde: , Instituto Nacional de Estatística, Kenya: , Central Bureau of Statistics, Lesotho: , Bureau of Statistics , Liberia: , Liberia Institute of Statistics and Geo-Information Services, Madagascar: , Institut National de la Statistique, Malawi: , National Statistical Office, Mali: , Institut National de la Statistique, Marokko: , Direction de la Statistique, Haut-Commissariat au Plan, Mauretanien: , Office National de la Statistique, Mauritius: , Statistics Mauritius, Mozambique: , Instituto Nacional de Estatística, Namibia: , Namibia Statistics Agency, Niger: , Institut National de la Statistique, Nigeria: , National Bureau of Statistics, Rwanda: , National Institute of Statistics, Sao Tome og Príncipe: , Instituto Nacional de Estatísticas, Senegal: , Agence Nationale de la Statistique et de la Démographie, Seychellerne: , National Bureau of Statistics, Sierra Leone: , Statistics Sierra Leone, Sydsudan: , National Bureau of Statistics, Swaziland: , Central Statistical Office, Tanzania: , National Bureau of Statistics, Togo: , Direction Générale de la Statistique et de la Comptabilité Nationale , Tunesien: , Institut National de la Statistique, Uganda: , Uganda Bureau of Statistics, Zambia: , Central Statistical Office, Zimbabwe: , National Statistics Agency, Nord- og Sydamerikanske statistik­bureauer, Anguilla: , Statistics Unit, Antigua og Barbuda: , Government of Antigua and Barbuda, Argentina: , Instituto Nacional de Estadística y Censos, Aruba: , Central Bureau of Statistics, Bahamas: , Government of the Bahamas. Department of Statistics, Barbados: , Barbados Statistical Service, Belize: , Statistical Institute, Bermuda: , Department of Statistics, Bolivia: , Instituto Nacional de Estadística, Brasilien: , Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística, Britiske Jomfruøer: , Central Statistics Office, Canada: , Statistics Canada, Caymanøerne: , Economics & Statistics Office, Chile: , Instituto Nacional de Estadísticas, Colombia: , Departemento Administrativo Nacional de Estadística, Costa Rica: , Instituto Nacional de Estadística y Censos, Cuba: , Oficina Nacional de Estadísticas, Curacao: , Central Bureau of Statistics, Dominikanske Republik: , Oficina Nacional de Estadística, Ecuador: , Instituto Nacional de Estadística y Censos, Guatemala: , Instituto Nacional de Estadística, Guyana: , Bureau of Statistics, Haiti: , Institut Haïtien de Statistique et d'Informatique, Honduras: , Instituto Nacional de Estadística, Jamaica: , Statistical Institute of Jamaica, Mexico: , Instituto Nacional de Estadistica, Geografia e Informatica, Nicaragua: , Instituto Nacional de Información de Desarrollo, Panama: , Instituto Nacional de Estadística y Censo, Paraguay: , Direccion General de Estadística, Encuestas y Censos, Peru: , Instituto Nacional de Estadistica e Informatica, Skt. Lucia: , Statistics Department, Skt. Vincent og Grenadinerne: , Statistical Office, Surinam: , Algemeen Bureau voor de Statistiek, Trinidad og Tobago: , Central Statistical Office, Turks- og Caicosøerne: , Turks and Caicos Statistics Department, Uruguay: , Instituto Nacional de Estadística, USA: , Bureau of the Census, - , Bureau of Labor Statistics, - , Bureau of Economic Analysis, Statistik­bureauer i Asien og Mellemøsten, Armenien: , National Statistical Service, Aserbajdsjan: , State Statistical Committee, Bahrain: , Information & eGovernment Authority, Bangladesh: , Bangladesh Bureau of Statistics, Bhutan: , National Statistics Bureau, Brunei: , Department of Economic Planning and Statistics, Filippinerne: , Philippine Statistics Authority, Georgien: , National Statistics Office of Georgia: , Hongkong: , Census and Statistics Department, Indien: , Ministry of Statistics and Programme Implementation, Indonesien: , Badan Pusat Statistik, Irak: , Central Statistical Organization, Israel: , Central Bureau of Statistics, Japan: , Statistics Bureau, Japan External Trade Organization (JETRO), Jordan: , Department of Statistics, Kasakhstan: , Agency on Statistics, Kina: , National Bureau of Statistics, Kirgisistan: , National Statistical Committee, Kuwait: , Central Statistical Bureau, Laos: , Lao Statistics Bureau, Libanon: , Central Administration for Statistics, Macao: , Direcçáo dos Serviços de Estatistica y Censos, Malaysia: , Department of Statistics, Maldiverne: , National Bureau of Statistics, Mongoliet: , National Statistical Office, Myanmar: , Central Statistical Organization, Nepal: , Central Bureau of Statistics, Oman: , National Centre for Statistics & Information, Pakistan: , Bureau of Statistics, Qatar: , Ministry of Development Planning and Statistics, Saudi Arabien: , General Authority for Statistics, Singapore: , Statistics Singapore, Sri Lanka: , Department of Census and Statistics, Sydkorea: , Statistics Korea, Syrien: , Central Bureau of Statistics, Tadsjikistan: , Agency of Statistics, Taiwan: , Bureau of Statistics, Directorate General of Accounting Budget and Statistics, Thailand: , National Statistical Office, Turkmenistan: , State Statistical Committee, Usbekistan: , State Committee on Statistics, Vestbredden og Gaza: , Palestinian Central Bureau of Statistics, Vietnam: , General Statistics Office Of Vietnam, Østtimor: , General Directorate of Statistics, Statistik­bureauer i Oceanien, Amerikansk Samoa: , Statistics Division, Australien: , Australian Bureau of Statistics, Cookøerne: , Statistics Office, Fiji: , Fiji Islands Statistics Bureau, Fransk Polynesien: , Institut de la Statistique, Kiribati: , National Statistics Office, Marshalløerne: , Office of Planning and Statistics, Nauru: , Nauru Bureau of Statistics, New Zealand: , Statistics New Zealand, Niue: , Statistics Niue, Nordmarianerne: , Central Statistics Division, Ny Kaledonien: , Institut de la Statistique et des Études Économiques, Palau: , Office of Planning & Statistics, Papua Ny Guinea: , National Statistical Office, Salomonøerne: , Solomon Islands National Statistics Office, Samoa: , Samoa Bureau of Statistics, Tokelau: , Statistics Unit, Tonga: , Department of Statistics, Tuvalu: , Central Statistics Division, Vanuatu: , National Statistics Office, Wallis og Futuna: , Service Territorial de la Statistique & des Etudes Economiques

https://www.dst.dk/da/informationsservice/international-statistik/statistikbureauerne

Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling

Siden august har de fleste kommuner oplevet mulige smitteudbrud med COVID-19 på både indskoling, mellemtrin og udskoling. , 5. februar 2021 kl. 11:55 - Opdateret 16. marts 2021 kl. 13:03 , Af , Presse, Opdateret 16.03 med data for efterskoler, antal testpositive elever samt opdatering af data til og med uge 09.,  , Det viser en , eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik, , som siden november er blevet udgivet i et samarbejde med Statens Serum Institut., Statistikken kan blandt andet vise, hvor mange kommuner der har haft mulige smitteudbrud med COVID-19 på grundskoler. Grundskoler er både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler mv. (læs mere om metoden i faktaboksen herunder)., Indskolingen (0.-3. klasse) har med 80 kommuner det laveste niveau for mulige smitteudbrud. I 91 kommuner har der været mulige udbrud på mellemtrinet (4.-6. klasse), og i 92 kommuner har der været mulige smitteudbrud i udskolingen (7.-9. klasse). Dertil kommer mulige udbrud i 10. klasser samt på efterskoler, der er opgjort for sig i statistikken., ”Der har været mulige smitteudbrud på grundskolerne i langt de fleste kommuner i den undersøgte periode. Undtagelserne er særligt ø-kommunerne, som er kendetegnet ved at have relativt få elever og generelt lave smittetal,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Et muligt smitteudbrud forstås som tre eller flere elever, der går på samme skole og skoletrin, og som er testet positive for COVID-19 inden for en periode på 14 dage. Statistikken viser ikke, om eleven er smittet på skolen eller et andet sted. , Selvom der er kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud, så kan der godt have været tilfælde af elever, der har været smittet med COVID-19. Se mere om definition og metode i faktaboksen herunder:, Faktaboks: Hvad er et muligt smitteudbrud i statistikken?, Den eksperimentelle statistik , Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen, kobler smittedata med data om elever i indskolingen (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskolingen (6.-9. klasse) i grundskolen. Statistikken følger Danmarks Statistiks grundskoledefinition som fx både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler. , Læs mere om grundskoledefinitionen her., Elever på efterskole og elever på 10. klasse er særskilte kategorier i statistikken, men de indgår ikke i opgørelsen i denne artikel. , Læs mere i statistikdokumentationen for den eksperimentelle statistik, ., Et muligt smitteudbrud er i statistikken defineret som tre eller flere elever, der går på samme grundskole og skoletrin (i denne artikel indskoling, mellemtrin og udskoling), som er testet positive for COVID-19 inden for et tidsvindue af 14 dage. , Prøvetagnings-datoen for den første positive test er udbruddets startdato. Et muligt udbrud er pågående, indtil der har været 14 dage på den pågældende skole og skoletrin, uden at en ny elev er testet positiv., Udbrudsdefinitionen er udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI). Det er ikke muligt ud fra denne definition at sige, om eleverne er smittede på skolen eller uden for skolen: Smitten kan have fundet sted i hjemmet eller i det offentlige rum. , Det skyldes altså, at statistikken alene baserer sig på oplysninger om, hvorvidt elever fra den samme skole er smittede, men ikke om de faktisk er smittede på skolen., Statistikken viser også data på udbrudslængde. SSI har også udgivet fokusrapporten , Udbrud på grundskoler, , der anvender statistikken., I fokusrapporten fra SSI fremgår det, at 41 pct. af de smittede elever ikke var en del af et muligt udbrud., Faktaboks: Hvilke kommuner har ikke haft mulige smitteudbrud?, De 18 kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i indskolingen, er Aabenraa, Billund, Bornholm, Fanø, Haderslev, Halsnæs, Hjørring, Langeland, Lemvig, Læsø, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Svendborg, Thisted, Vesthimmerlands og Ærø. , De syv kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud på mellemtrinnet, er Fanø, Haderslev, Læsø, Morsø, Nyborg, Samsø og Ærø., De seks kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i udskolingen, er Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Samsø og Ærø., 2.223 nye mulige udbrud siden august, På landsplan har der fra statistikkens start i august sidste år til og med uge 9 i år i alt været 2.223 mulige nye udbrud på skoler i hele landet. , De 659 mulige udbrud fandt sted i indskolingen, 654 på mellemtrinnet og 776 i udskolingen. De resterende udbrud fandt sted i de andre skoletrinskategorier i statistikken, som fx efterskoler (75 mulige smitteudbrud), det beskrives senere i artiklen, samt 10. klasse-elever (54 mulige smitteudbrud), som ikke indgår i denne artikel. , Der er et forskelligt antal elever i de forskellige trin, bl.a. fordi indskolingen består af fire årgange (0.-3. klasse), mens mellemtrinnet (4-6. klasse) og udskoling (7-9. klasse) er tre årgange. Desuden går en del elever i 10. klasse eller fra 8.-10. klasse på efterskole, hvilket opgøres som en separat kategori i den eksperimentelle statistik, og som ikke er en del af denne artikel. , ”Generelt følger udbruddene på skolerne smitteaccelerationen i samfundet. For alle skoletrin var smitten lavest i sommer, og derefter steg den henover efteråret. Det er imidlertid ikke alle skoler, der udbyder alle skoletrin, så antallet af udbrud er ikke direkte sammenligneligt mellem skoletrin,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Figur 1: Antallet af nye mulige smitteudbrud på skoler fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021, ., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Det første spike i mulige smitteudbrud skete efter uge 42 sidste år - altså i forbindelse med efterårsferien. Det næste spike skete omkring uge 50 og frem mod jul, hvor skolerne blev lukket ned. Vores data viser frem til uge 09, men eftersom der går 14 dage, før vi har overblikket over mulige smitteudbrud, kan de seneste tal ændre sig,” siger Laust Hvas Mortensen. , Selvom skolerne er nedlukket lige nu, vil der stadig vise sig nye mulige udbrud i tallene. Det skyldes, at mulige smitteudbrud på skolerne er knyttet til eleverne. Elever, der smittes andre steder fx i hjemmet eller gennem venner, kan således godt kan give anledning til konstatering af et nyt muligt udbrud, selvom de ikke har været på skolen., ”Vi ved ikke, hvor eleverne bliver smittet, kun at de er testet positive. Hvis skolerne er lukkede, men der stadig er udtalt samfundssmitte, så vil vores definition føre til, at vi sandsynligvis vil registrere nye udbrud på skoler,” siger Laust Hvas Mortensen., Smitteudbrud tager tid, Hvor den første figur viser antallet af nye mulige udbrud, så viser figur 2 de igangværende mulige udbrud, altså de udbrud, som ikke er afsluttet i en pågældende uge. , ”Den store kontrast mellem første figur og den anden figur skyldes, at det kræver en periode på 14 dage uden et nyt tilfælde for at konkludere, at et muligt udbrud er afsluttet. Så hvis der er drypvis smitte blandt eleverne, så fortsætter udbruddet,” siger han. , Figur 2: Antal igangværende mulige udbrud fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Figuren viser ikke en stor forskel på de tre skoletrin. Hvor udskolingen i det meste af perioden har ligget højest, har niveauet udlignet sig i de seneste uger, så indskoling og udskoling er på samme niveau, mens mellemtrin ligger lidt lavere,” siger Laust Hvas Mortensen og understreger igen, at der er flere forbehold ved tallene, der gør, at de enkelte skoletrin ikke er direkte sammenlignelige. , Positivprocenten har samme udvikling i alle regionerne, I den eksperimentelle statistik kan man – udover at se på nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud – også se på andelen af smittede ud af alle testede elever, hvilket betyder, at der kan beregnes en positivprocent. , I figur 3 kan det ses, at udviklingen i positivprocent over tid er ret ens i alle regioner, men også, at positivprocenterne har svinget i takt i hele landet, forklarer Laust Hvas Mortensen. Der er altså ikke de store geografiske forskelle på, hvor mange smittede elever der er, ud af de testede., ”Figur 3 viser, hvordan smitten hurtigt kan ændre sig. Det kan vi se i positivprocenten for Region Nordjylland, der generelt har ligget lavt, men hvor smitten omkring uge 49 begynder at stige voldsomt,” siger Laust Hvas Mortensen. , Figur 3: Positivprocent i regionerne. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Testpositive elever i indskoling, mellemtrin og udskoling, Figur 4a: Antallet af test-positive elever på indskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4b: Antallet af test-positive elever i mellemskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4c: Antallet af test-positive elever i udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  ,  , Smitte på efterskoler følger smitte i samfundet, ”Smitten på efterskolerne følger generelt smitte på skolerne”, siger Laust Hvas Mortensen. Antallet af både nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud på efterskolerne var højest ved juletid, men faldt efterfølgende. , I ugerne efter jul, hvor efterskolerne har været nedlukket, har der ikke været nye mulige udbrud, mens der stadig er igangværende udbrud. Det fremgår af nedenstående figurer. , Figur 5: Antallet af nye mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Figur 6: Antallet af igangværende mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Flest positivtestede på efterskoler i Region Midtjylland, Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark har der været mange positivtestede elever på efterskoler, hvilket kan ses i figur 6. , Det hænger til dels sammen med, at der er mange efterskoler i Region Midtjylland., Figur 7: Antal positivtestede elever på efterskoler fordelt på regioner. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Anm.: I denne tabel er der angivet antallet af elever der er testet positive og ikke positivprocent. Dette fordi efterskoleelever er en mindre gruppe og således ikke et numerisk stabilt udgangspunkt for en positivprocent., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Data refereret i denne artikel kan du finde på Danmarks Statistiks side for eksperimentel statistik. Her kan du også finde statistik om generel smittespredning i samfundet og andre forhold under COVID-19. , Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Laust Hvas Mortensen på 3719 3218 eller lhm@dst.dk., Laust Hvas Mortensen er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og medlem af Ekspertgruppen for matematisk modellering i forbindelse med COVID-19, som er nedsat af Statens Serum Institut.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-05-fakta-om-mulige-smitteudbrud-med-COVID-19

Bag tallene

Om ADAMs databank

Databanken leveres pr. e-mail 3 gange årligt i forskellige filformater, såsom  PC-AXIS, AREMOS, SAS og Excel.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/ADAM/Databank