Søgeresultat

Er danske elever dumme og dyre?

Danmark bruger flest penge på uddannelser målt i forhold til andre EU-lande. Alligevel halter danske elever fagligt bagud. Men i virkeligheden er det måske ikke så galt?, 7. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Ingen andre EU-lande bruger så stor en del af deres bruttonationalprodukt på uddannelse som Danmark. Alligevel halter de 15-årige elevers færdigheder bagud i forhold til de andre nordiske lande og øvrige lande, vi normalt sammenligner os med. , Oplysningerne om de dyre uddannelser kommer fra Eurostats årbog 2002, og stemplingen af elevernes manglende færdigheder kommer fra en stor OECD-undersøgelse. Eurostat viser, at Danmark ligger i top med uddannelsesomkostninger på over otte procent af bruttonationalproduktet, hvorimod EU-landene i gennemsnit kun bruger lidt over fem procent. , Eurostat viser også, at der er særlig mange lærere i de danske skoler. I Danmark, Norge og Italien er der nemlig kun 11 elever pr. lærer. Knap så godt er det i Storbritannien, Irland, Tyskland og Frankrig, hvor der er mindst 20 elever pr. lærer. Alligevel viser OECD's PISA-undersøgelse, at det kniber med både læsning, matematik og naturvidenskab blandt danske elever. (PISA står for "Programme for International Student Assessment"). , Kun en bid af virkeligheden, Men afdelingsdirektør i Socialforskningsinstituttet Hans Bay påpeger, at OECD-undersøgelsen af eleverne kun viser en lille bid af virkeligheden: "Der er nogle mulige årsager til, at danske elever får en dårligere score end elever i udlandet. Dels er danske elever ikke så vant til tester som eleverne i udlandet. Dels er vi ikke så skarpe og benhårde i undervisningsmetoden. Dels er lærersystemet anderledes i Danmark end i udlandet," siger han. , "I Danmark følger lærerne eleverne fra 1. til 10. klasse. I fx Finland er lærere mere specialiserede. De følger enten eleverne i de første år, eller i de sidste år. Det finske system gør undervisningen mere fokuseret og mere egnet til test, og det danske system gør undervisningen mere generel og mindre egnet til test," siger Hans Bay. , Bløde og hårde værdier, Imidlertid kunne danske elever sagtens få en højere score, hvis målingen blev gennemført med andre værdier. Det mener fuldmægtig Klaus Fribert Jacobsen, Danmarks Statistik: "I Eurostat og i OECD's normale målinger fokuserer man på hårde kvantitative værdier, som er til at sammenligne. Men brugte man bløde værdier, ja, så ville eleverne få en højere score," siger Klaus Fribert Jacobsen. , Af bløde værdier nævner Klaus Fribert Jacobsen fx, at eleverne er selvstændige, gode til at samarbejde, gode til at tilpasse sig, eller at de er tilfredse med deres uddannelse. , Selv om OECD's PISA-rapport kritiserer danske elevers faglige færdigheder, så ser Klaus Fribert Jacobsen alligevel positivt på rapporten: "Før var vi vant til, at OECD kun målte med hårde værdier. Men PISA-rapporten har taget hul på de mere bløde kvalitative værdier, som den danske folkeskole har tradition for at vægte højt, " siger Klaus Fribert Jacobsen.. , Haler ind som voksne, Hans Bay mener, at selv om danske elever har en lav faglig score, så betyder det ikke nødvendigvis, at de klarer sig skidt som voksne: "Vi gennemførte tidligere i samarbejde med AKF og Danmarks Lærerhøjskole , en undersøgelse om voksne menneskers færdigheder. Her lå Danmark og Sverige i top internationalt med hensyn til læsning og regning blandt voksne," siger han. , Ifølge Klaus Fribert Jacobsen er de bløde værdier i skolen gavnlige i voksenlivet: "Disse bløde værdier har betydning, når man senere skal på arbejdsmarkedet. Hvis man fx rejser i udlandet og hører, hvad folk siger om danskere, så er vi højt skattet for vores samarbejdsevner," siger Klaus Fribert Jacobsen. , "I disse år, hvor kravene på arbejdsmarkedet handler om at være god til de bløde værdier, og man ikke længere taler om kvalifikationer men kompetencer, kan man jo godt undre sig over, at de bløde værdier ikke er mere i centrum i OECD's og Eurostat's statistikker. Der er med PISA-rapporten taget hul på de bløde værdier, men kvalitet i uddannelse er dog stadig svær at sammenligne," tilføjer han. , Tallene i Eurostat-årbogen er fra 1998 og 1999. Det er de seneste år, man kan sammenligne EU-landenes uddannelsesudgifter. Eurostat får bl.a. oplysninger fra Danmarks Statistik, og årbogen på 456 sider kan købes i Danmarks Statistiks bibliotek for 357 kr. , OECD's PISA-projekt er offentliggjort i december 2001. Blandt deltagerne i PISA-projektet er Socialforskningsinstituttet, AKF og Danmarks Pædagogiske Universitet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-07-Dumme-elever

Bag tallene

Drukkenskab og skilsmisser for 100 år siden

Er verden gået af lave, når Statistisk Årbog 2002 viser, at stadig flere par bliver skilt? Ikke hvis man sammenligner med Statistisk Aarbog hundrede år forinden. Dengang steg skilsmisserne også, samtidig med at drukkenskab spredte sig og kønssygdomme dræbte flere danskere, end aids gør i dag., 12. december 2002 kl. 0:00 ,  , Hvis man hører til de mennesker, der romantiserer fortiden, så kan Statistisk Årbog 1902 få idyllen til at krakelere et par steder. For ligesom skilsmisserne er steget inden for de seneste fem år, så steg skilsmisserne ifølge Statistisk Aarbog 1902 med 19 pct. fra 1896 til 1901. Skilsmisser var dog fortsat mere sjældne i 1901 end i vor tid. , Alkoholen var populær dengang som nu. Men hvor alkoholforbruget har ligget næsten konstant i årevis i vores tid, så steg forbruget en del i årene op til 1901. Hver dansker drak i gennemsnit 15,3 Potter Brændevin og 102,1 Potter Øl i 1901, og det kunne også ses på sundheden: 146 mennesker døde af Brændevinssygdom i 1900, hvilket var en fordobling siden 1895. Drankergalskab steg også gennem 1890'erne og slog 55 mennesker ihjel i år 1900, ligesom 18 mennesker fik diagnosen Pludselig død af Drik., Trods stigningen for 100 år siden var forbruget af alkohol i 1901 dog ikke så højt som alkoholforbruget er pr. indbygger i dag, hvor vi drikker 9,4 liter ren alkohol pr. person i gennemsnit., Forbruget af de våde varer var en væsentlig indtægtskilde for staten i 1901. Hver tiende krone i statens indtægter kom dengang fra ølskat og brændevinsafgift. I dag er det mindre end een ud af hundrede kroner, som staten får i afgift fra vin, øl og spiritus., Kvinder oftest dømt for sædelighedsforbrydelse, Ifølge Statistisk Årbog 2002 er det næsten udelukkende mænd, der idømmes straf for sædelighedsforbrydelser, men for hundrede år siden var det modsat. I år 1900 blev 285 kvinder dømt skyldige i Andre Forbrydelser mod Sædeligheden, mens det kun gjaldt for 163 mænd. Det skyldes dog, at kategorien sædelighedsforbrydelser dengang dækkede over andre ting end i dag. Fx var det en forbrydelse mod sædeligheden at være prostitueret. Det var også kvinder, der dengang oftest blev dømt for Barnemord, Fosterfordrivelse, og 10 kvinder blev dømt for Barnefødsel i Dølgsmaal og lignende Forhold., 17.599 ægteskaber blev indgået i 1901. Det er kun halvt så mange som i 2001, men befolkningen var for hundrede år siden også under halvt så stor som i dag. Ønskerne om, hvornår brylluppet skal holdes, er skiftet. I dag er maj den mest populære måned for vielsen, men omkring år 1900 var november den hyppigst valgte., Syfilis kostede flere end aids gør i dag, Sygdomsbilledet har ændret sig. Dengang døde der flere danskere af syfilis, end aids koster af menneskeliv i Danmark i dag. Endnu farligere end syfilis var kolera, der var blandt de sygdomme, der kostede flest mennesker livet omkring år 1900, ligesom lungesvindsot, bronchitis og lungebetændelse hyppigt var nævnt som dødsårsag., Det gule sygesikringskort, som stort set alle danskere har i dag, fandtes selvfølgelig ikke for hundrede år siden. Man måtte nøjes med sygekasserne, og i 1901 var det kun hver syvende dansker, der var medlem af en sygekasse., Udvandringen til USA, Antallet af mennesker, der fik dansk indfødsret i år 1901, var beskedent med kun 268 personer. Til gengæld var der en væsentlig udvandring. I tabellen Indvandringen til Amerikas forenede Stater fremgår det at 3.655 danskere i 1900-01 drog til USA. Det var højere end udvandringen fra fx Holland, Belgien og Frankrig, men langt under udvandringen fra Italien, Norge og Sverige., Begge årbøger på nettet, Vi har lagt uddrag af Statistisk Aarbog 1902 på nettet, og læseren kan selv sammenligne med Statistisk Årbog 2002. For at sammenligne størrelse kan det nævnes, at en pot er 0,97 liter, en tønde øl er 131,4 liter, og et dansk pund er 500 gram., Statistisk Aarbog 1902 er i øvrigt tosproget med samtlige tekster på både dansk og fransk - en praksis, der blev videreført til 1952, hvor det franske sprog måtte vige for det engelske. For to år siden blev de tosprogede udgaver afløst en dansk og en engelsk udgave af årbogen., Statistisk Årbog 2002 kan købes for 290 kr. inkl. moms i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Årbogen kan også læses på , www.dst.dk/aarbog, i dansk udgave eller på , www.dst.dk/yearbook, i engelsk udgave., Statistisk Aarbog 1902 er lagt i uddrag på , www.dst.dk/aarbog, . Tryk på forstørrelsesglasset i navigations-bjælken, hvis det er svært at læse de små bogstaver., Ønsker man at læse Statistisk Aarbog 1902 i bogform, kan den lånes gennem Danmarks Statistiks bibliotek på tlf. 3917 3030. Man bedes ringe i forvejen for at lånet kan gennemføres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-12-Drukkenskab

Bag tallene

Er efterskole blevet for de riges børn?

For nogle familier kan egenbetalingen for efterskolepladser være en barriere. Efterskoleforeningen valgte at få tal på elevernes sociale profil., 23. oktober 2019 kl. 10:00 ,  , Af Morten Andersen, Selvom egenbetalingen er øget over de senere år, kommer et stigende antal unge på efterskole. Samtidig er der tendens til, at efterskolerne modtager flere unge fra velstillede familier. Endnu er tendensen dog ikke så stærk, at man kan tale om social slagside i sammensætningen af eleverne., Sådan kan man sammenfatte resultaterne af et datagrundlag, som Efterskoleforeningen har rekvireret hos Danmarks Statistik., ”Vi synes da, at det er fantastisk, at et stigende antal familier vælger at investere i deres børns dannelse frem for i samtalekøkkener eller rejser til Thailand. Men det er et paradoks, at efterskolerne modtager et stigende antal elever samtidig med, at egenbetalingen er steget gennem de seneste 10-15 år. Vi ønskede derfor at få klarlagt indkomstudviklingen i befolkningen generelt for at have et retvisende grundlag for at vurdere sammensætningen i vores elevgruppe”, siger konstitueret vicedirektør Mette Hjort-Madsen, Efterskoleforeningen., Bør være en mulighed for alle, Foreningen bad Danmarks Statistik om at sammenligne efterskoleeleverne med elever i folkeskolens samt privatskolernes ældste klasser., Statistikken viser, at familieindkomsten hos de familier, der sender deres børn på efterskole i 10. klasse, ligger over gennemsnittet, mens indkomsten hos familier, hvor børnene kommer i folkeskolens 10. klasse, er markant lavere end gennemsnittet. I 8. klasse ligger familieindkomsten blandt efterskoleelever derimod under gennemsnit og i 9. klasse på niveau med landet i øvrigt., ”Hvis du går 30 år tilbage, var det nok forbundet med social lavstatus at være elev på en efterskole. Sådan er det heldigvis ikke længere. Men omvendt skulle det jo nødigt være sådan, at det kun er de rige, der kan sende deres børn afsted. Vi har en målsætning om, at alle unge bør have mulighed for at vælge at gå på efterskole,” siger Mette Hjort-Madsen., Stabil søgning fra familier med lav indkomst, Det statistiske materiale dækker perioden 2008-2018. Gennem perioden har der været en stigende andel af efterskoleeleverne, som kommer fra familier med mere end 800.000 kr. i årlig familieindkomst., ”Men man skal huske på, at der generelt er kommet flere familier med så høj indkomst i perioden. Den viden er vigtig for os at have.”, For familier med indkomst under 400.000 kr. er andelen af unge, der kommer på efterskole, stabil., ”Selvom gruppen af elever med lave indkomster er stabil, er vi bevidste om, at egenbetalingen for pladser på efterskole har nået et niveau, hvor den udgør en barriere for mange familier. Statistikken viser os, at også familier med relativt lav indkomst prioriterer at sende deres unge på efterskole. Men der er nok en tendens til, at man er nødt til at tage beslutningen på et tidligere tidspunkt, simpelthen for at kunne nå at spare op. Det vil nogle gange betyde, at unge, som gerne ville have været på efterskole, ikke får muligheden,” kommenterer Mette Hjort-Madsen.,  , Elever fra familier med bruttoindkomst på 800.000 kr. eller derover og på under 400.000 kr.,  , Figuren viser antal af elever fra familier med bruttoindkomst på over 800.000 kr. og under 400.000 kr. der dimitterer fra henholdsvis efterskoler og folkeskoler i hele landet i 2012, 2015 og 2018. Bruttoindkomsten for familierne er per 31. december året før eleverne dimitterer og beregnes af Danmarks Statistik, som summen af den personlige A-skattepligtige indkomster, indkomst som selvstændig, kapitalindkomst samt indkomster fra udlandet., Kilde: Danmarks Statistik, Beslutninger træffes i et samspil, Hos Danmarks Statistik betegner fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt projektet som ”et rigtig godt forløb”:, ”Vi ligger inde med de data, som Efterskoleforeningen efterspurgte, men når man først går i gang med en opgave, vil der altid opstå nogle udfordringer.”, For eksempel viste det sig, at nogle grundskoler har elever, der er væsentligt ældre i forhold til den aldersgruppe, der var fokus for undersøgelsen. Desuden var der skoler, som allerede i foråret havde indregistreret elever, der først skulle starte til efteråret., ”Det drejede sig om relativt få personer, men det er alligevel nødvendigt at tage nogle beslutninger om, hvordan man afgrænser, hvem der skal med i statistikken, og hvem der ikke skal. Der vil altid være noget oprydningsarbejde,” forklarer Nikoline Gilvad Whitt. ”Derfor er det vigtigt, at kunden er inde over og spiller med, som Efterskoleforeningen gjorde.”, Klædt på til debat, Mette Hjort-Madsen understreger, at Efterskoleforeningen godt selv kunne have fundet data for eleverne på efterskolerne:, ”Imidlertid giver det os væsentligt større værdi, når vi kan sammenligne efterskoleeleverne med unge fra de andre skoleformer. Derfor var det naturligt at kontakte Danmarks Statistik. Som ikke-statistiker kan det godt være bøvlet at gennemskue Danmarks Statistiks kodekatalog, men vi har fået god vejledning. Samarbejdet har været upåklageligt.”, Efterskoleforeningen forventer at benytte det nye datagrundlag både internt og eksternt, slutter Mette Hjort-Madsen:, ”Materialet udgør et grundlag for strategiske beslutninger i vores bestyrelse og i det hele taget interne diskussioner i foreningen. Samtidig er det godt for os at være klædt på, når der opstår debat i samfundet om efterskolernes rolle. Det er bedst for alle, at debat er baseret på data frem for på formodninger.”,  , Fakta #1 Elevtal og pris, Trods stigende egenbetaling er antallet af efterskoleelever steget fra ca. 27.000 unge i 2012 til ca. 30.000 i 2018. Et gennemsnitligt efterskoleophold koster i dag ca. 55.000 kr. efter fradrag af statslig elevstøtte, som er indkomstbestemt., Kilde: , Danmarks Statistik og Efterskoleforeningen, Fakta #2 Elevregisteret, Elevantallet på landets efter- og folkeskoler er trukket fra Elevregisteret. Elevregistret er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerendes vej gennem deres uddannelse. Registret indeholder tal fra 8. klasse til forskeruddannelser helt tilbage til 1973 og fra 0. klasse tilbage til skoleåret 2006-2007. Registreret bygger på oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt., Læs mere om elevregisteret, Mette Hjort-Madsen, Konstitueret Vicedirektør, Efterskoleforeningen, Foto: Henning Hjorth, Nikoline Gilvad Whitt , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-10-23-er-efterskolen-blevet-for-de-riges-boern

Julefrokost på budget

Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på priserne på udvalgte traditionelle julevarer og har på den baggrund lavet en lille anbefaling til dig, der gerne vil holde traditionen med julefrokost i hævd uden at tømme kontoen., 15. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Rugbrødet er ikke til at komme uden om som et helt grundlæggende element til enhver julefrokost. Men skal det suppleres med en anden slags brød, så kan du slippe lidt billigere ved at vælg franskbrød frem for grovbrød. Ifølge den seneste opgørelse over gennemsnitspriser, så koster 500 g grovbrød nemlig 17,17 kr., mens tilsvarende mængde franskbrød koster 14,93 kr., Vælger du samtidig at købe et blandingsprodukt som fx Kærgaarden frem for smør, er der også her et par kroner at hente pr. pakke., Okse eller svin i dunserne?, Hvis du gerne vil have frikadeller på julebordet, kan du med fordel vælge at lave dem af oksekød, hvis du fortrækker dit kød økologisk. I gennemsnit koster 1 kg økologisk hakket oksekød nemlig 99,03 kr., mens 1 kg økologisk hakket svinekød koster 112,08 kr., En helt anden historie er det, hvis du ikke laver frikadellerne økologiske. Så er det nemlig noget billigere at bruge svinekød. Her koster 1 kg 57,42 kr., mens oksekød koster 62,08 kr., Medister er det billigste valg, Medisterpølse og flæskesteg - eller bare én af de to - er som regel også fast inventar på julefrokostbordet. Hvis vi udelukkende ser på priserne, så er det ifølge den seneste opgørelse, som stammer fra oktober, billigst at købe medisterpølse, som koster 46,50 kr. pr. kg. Flæskestegen koster 54,59 kr. for samme mængde., Men hvis man ser på prisudviklingen i de foregående år, så viser den, at prisen på flæskesteg plejer at falde i december. Så i julen 2010 kostede 1 kg medister og 1 kg flæskesteg faktisk det samme. , Læs også: , Jul i regionerne: Hvem køber hvad?, Billige champignons i december, Leverpostejen er næsten heller ikke til at komme uden om til julefrokosten. Som for alle de andre vare gælder det selvfølgelig også her, at prisen varierer efter mærke og kvalitet. Gennemsnitsprisen for 1 kg leverpostej var 45,34 kr. i oktober. , Hvis du er til champignon oven på leverpostejen, er det lige årstiden for billige champignon. Sidste år var december den måned, hvor de var billigst hele året. Så kan du måske spare baconen væk?, Hvis du også synes, at mørbrad er et must til en julefrokost, men du stadig gerne vil holde prisen lidt nede, så gå langt uden om oksemørbrad, der koster 503,96 pr. kg og vælg i stedet svinemørbrad, der kun koster en femtedel af prisen med 100,41 kr. pr. kg. , Det skal dog bemærkes, at prisen fra oksemørbraden stammer fra slagterforretninger, mens prisen på svinemørbrad er udregnet ud fra både slagter- og supermarkedspriser. Der er dog ingen tvivl om, at svinemørbrad er noget billigere end oksemørbrad., Ostefad på den sunde måde, Hvis du også gerne vil servere lidt ost til gæsterne, så kan du eventuelt supplere brien med en fedtfattig skæreost frem for en 45 pct.. Den fedtfattige er nemlig knap 10 kr. billigere kiloet. , Hvis du så samtidig vælger at pynte fadet med agurk frem for vindruer, er der også penge at spare. Vindruer er nemlig ekstra dyre omkring jul, mens prisen på agurker kun stiger en smule. Sidste år i december kostede 1 kg druer 32,97 kr. og et kg agurk 21,46. , Eftersom prisen på frugt og grønt varierer hen over året, alt efter hvornår de er i sæson, er det også den billigste løsning af fylde frugtfadet med appelsiner i december frem for æbler, pærer og mange andre slags frugt., Mange penge at spare på drikkevarerne, I forhold til de våde vare uden procenter så er det generelt billigste at købe 2-liter flasker frem for 1½-liter flasker. Dyrest er det at købe sodavanden på dåse. På den måde kommer man nemlig til at betale omkring 48 kr. for 2 liter, mens en 2-liters flaske koster lidt over 14 kr., I forhold til øl betaler det sig klart bedst at slæbe en kasse med 30 flasker hjem. Så koster en øl i gennemsnit 3,13 kr., mens du kommer til at betale 7,57 pr. stk., hvis du køber øl på dåse enkeltvis. , Så hvis dine gæster er af den meget tørstige slags, er det altså på drikkevarerne, du virkelig kan spare penge på årets julefrokost.,  ,  , Fakta:, Tallene stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse over gennemsnitspriser i 2010 og 2011.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-09-julefrokost-paa-budget

Bag tallene

Vil kontanthjælpsmodtagere arbejde?

Rigsstatistiker Jan Plovsing har på baggrund af en omdiskuteret artikel i Jyllands-Posten den 6. december skrevet en kronik, som belyser debatten om, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere er klar til at påtage sig et job., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , Jyllands-Posten bragte den 6. december 2011 en forsideartikel med overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen var baseret på en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening på basis af et talmateriale fra Danmarks Statistik., Artiklen skabte stor opmærksomhed i pressen og medførte udtalelser fra både statsministeren og beskæftigelsesministeren. Medarbejdere i Danmarks Statistik blev også interviewet om vores andel i analysen og usikkerheden i tallene. Inden dagen var gået, havde store dele af pressen konkluderet, at historien ikke holdt vand. , Hensigten fra Danmarks Statistik var dog bare, at gøre opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med tallene, og at gøre opmærksom på, at det ikke var Danmarks Statistik, der var kommet frem til den pågældende konklusion, sådan som det umiddelbart kunne læses ud af artiklen., Når der var så stor interesse for, om kontanthjælpsmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, skyldes det nok, at regeringen og Enhedslisten kort tid forinden havde indgået aftale om at afskaffe bl.a. kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen fra 1. januar 2012., Men hvad kan Danmarks Statistik selv sige om dette emne ud fra egne analyser? Faktisk en hel del. Danmarks Statistiks største løbende interviewundersøgelse er Arbejdskraftundersøgelsen, hvor vi interviewer ca. 85.000 personer om året om arbejdsforhold. Kombineret med oplysninger i vore andre statistikregistre kan vi fx belyse dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres forhold på arbejdsmarkedet., For at kunne blive betragtet som ledig skal man i henhold til den internationalt accepterede definition fra ILO (International Labour Organisation) aktivt have søgt arbejde inden for de sidste fire uger og kunne påbegynde et nyt arbejde inden for to uger. Hvis man ikke aktivt søger jobs og ikke er klar til at tage et job, står man altså ikke til rådighed., Dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, skal stå til rådighed. I Arbejdskraftundersøgelsen stiller vi spørgsmål til disse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, om de er aktivt jobsøgende og klar til at tage et job (i henhold til ILO's definition). I princippet skulle de alle svare "ja", men en del svarer "nej"., For at skabe et tilstrækkeligt sikkert talgrundlag har jeg i tabellen set på alle svar fra 2007 til og med 3. kvartal 2011. I denne periode har vi interviewet 10.708 arbejdsløse dagpengemodtagere og 909 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Resultatet er, at 9 pct. af dagpengemodtagerne og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ikke er parate til at tage et job. De står altså ikke til rådighed i henhold til deres egne svar. , Det ses også, at der var en større andel, som ikke stod til rådighed i 2007-2008 end i 2009-2011. Se tabel 1. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er der en vis usikkerhed i tallene. De 9 pct. og 35 pct. skal derfor forstås som 8-10 pct. og 31-39 pct.,  , Det skal bemærkes, at interviewpersonerne svarer, at de ikke har søgt et job eller ikke er parate til at tage et job. Det angiver deres mening. Det er dog ikke det samme som en egentlig afprøvning af rådighedsforpligtelsen, som kan foregå ved, at de får tilbudt et job., I Arbejdskraftundersøgelsen er der også stillet spørgsmål til kontanthjælps- og dagpengemodtagerne om, hvorfor de ikke står til rådighed. De mest almindelige svar er, at jeg er syg, at jeg er i gang med eller skal starte en uddannelse eller, at jeg har personlige eller familiemæssige problemer., I 2007-2008 var arbejdsløsheden meget lav i Danmark, mens den økonomiske og finansielle krise medførte en noget højere arbejdsløshed i 2009 og årene efter. Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige, om der er en sammenhæng mellem arbejdsløshedsniveauet og andelen af ledige, som står til rådighed for et job., I Jyllands-Postens artikel var der særligt fokus på kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Er kvindelige kontanthjælps- og dagpengemodtagere meget mere tilbøjelige til ikke at stå til rådighed end mænd? For at skabe et sikkert datagrundlag til at besvare dette spørgsmål, ser vi på svarene fra hele perioden 2007-2011. , Her viser det sig, at 46 pct. af de kvindelige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarede, at de ikke stod til rådighed. For mændenes vedkommende var det 23 pct. Interessant nok er der ingen nævneværdig forskel på mandlige og kvindelige dagpengemodtageres rådighed. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, skal de 46 pct. og 23 pct. forstås som 40-52 pct. og 18-28 pct., Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.). Andelen af dagpengemodtagere, som svarer, at de ikke er til rådighed, er derimod under en tiendedel, og der er ingen nævneværdig forskel på mænd og kvinder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-14-kronik-kontanthjaelp

Bag tallene

Hver femte har mindre end 10.000 i banken

Danskernes formuer er blevet analyseret. Ældre, højtuddannede og boligejere er rigest - unge, kortuddannede og lejere fattigst. Sjællændere er rigere end resten., 30. august 2007 kl. 0:00 ,  , Danskerne har i snit en nettoformue på 362.900 kroner pr. person, eller 553.000 kroner pr. familie - vel at mærke uden at pensionsformuer mv. regnes med. Det viser den første analyse af danskernes formuer, som Danmarks Statistik har udarbejdet siden 1997. , Analysen viser også, at selvstændige har større gennemsnitlig formue end resten. Trækker man den lille halve million af landets knap tre millioner familier, som har indtægter fra selvstændig virksomhed fra, falder den gennemsnitlige formue pr. person til 278.900 kroner og pr. familie til 404.100 kroner.,  , De ældre har de de største formuer, Analysen indeholder en række beregninger over fordelingen af formuerne hos den hovedpart af familierne, som ikke har egen virksomhed. Og formuerne her er ikke ligeligt fordelt. , I familier, hvor ældste medlem er over 65 år, er den gennemsnitlige nettoformue på lidt over 900.000 kr. Til gengæld har mange af de unge familier en direkte negativ formue - altså gæld. Hos familier, hvor ældste medlem er under 35 år, er det således kun dem, der tjener mindst 750.000 om året, som har positiv nettoformue. , Der er også meget stor forskel på, hvor mange penge, vi hver især har mulighed for at lægge på bordet med kort varsel. Hver femte må på lånemarkedet, hvis fryser og køleskab skal skiftes på en gang - eller hvis de fx skal have lavet dyrt tandlægearbejde. 23 pct. har nemlig mindre end 10.000 i såkaldt likvid formue - altså penge, som står på en bankkonto eller i aktier eller lignende, som umiddelbart kan omsættes til kontanter. , Modsat har hver tiende familie mere end en halv million i likvid formue og kan i princippet gå ud og købe en luksusbil med få dages varsel - og betale kontant. , Nettoformuer fordelt på familier (eksklusive selvstændige) 2005., Første formuestatistik siden 1997, Analysen af danskernes formuer indgår som et særligt kapitel i publikationen Indkomster 2005, som udkom torsdag 30. august 2007. , Tidligere tiders formuestatistik blev lavet på baggrund af selvangivelserne, men den mulighed forsvandt fra 1997, da formueskatten blev afskaffet. I den nye analyse har det i stedet været nødvendigt at stykke billedet sammen ved hjælp af de øvrige oplysninger, det er muligt at trække fra ejendomsregistre og skatteregistre. , To væsentlige områder mangler, både i den netop udsendte formuestatistik og i de tidligere, nemlig pensionsformuerne og bedre oplysninger om forholdene hos personer med selvstændig virksomhed. Desuden mangler fx oplysninger om værdi af andelsboliger og biler. En komplet analyse af disse områder ville kræve flere ressourcer, end der har været til rådighed. , Omvendt har efterspørgslen efter formuestatistik været så stor, at man hos Danmarks Statistik i år har valgt at gå så langt hen ad vejen, som det var muligt. , Uddannelse og formue, Jo længere uddannelse, jo større formue, viser analysen. Familier med lang videregående uddannelse har i snit en nettoformue på lige under en million, mens familier med grundskole som højest afsluttede uddannelse har en nettoformue på en kvart million. , Ser man på geografien, så har nordjyder og bornholmere mindst på kistebunden. De fire topplaceringer indtages af sjællænderne. Selve byen København ligger dog ikke i top, blandt andet fordi der er langt flere studerende og flere lidt yngre familier, som typisk ikke har så stor en formue., Nettoformuernes størrelse, fordelt geografisk (eksklusive selvstændige) 2005.,  , Boligværdi ikke hele forklaringen , Forskellen i boligpriser og ejendomsvurderinger giver en del af forklaringen, men ikke den hele. Boligejere i Nordjylland har i snit en nettoformue på 545.000 kroner, mens boligejere i Nordsjælland ligger på 1.600.000 kroner. Men nordsjællænderne har også større likvid formue i form af aktier og penge på bankbogen, nemlig 550.000 kroner mod nordjydernes 265.000 kroner. , Lejere i Nordsjælland har en nettoformue på 140.000 kroner mod 64.000 kroner for de nordjyske lejere. , Sammenligner man Østjylland med Østsjælland, har østsjællandske lejere en likvid formue på 145.000 kroner mod østjydernes 123.000. Østsjællandske boligejere har tilsvarende en likvid formue på 388.000 mod østjydernes 302.000 kroner. , Til gengæld er det på Sjælland - i Københavns omegn - man finder de største forskelle i nettoformuer mellem ejere og lejere. Her har boligejerne en gennemsnitlig nettoformue på 1,8 mio. kr. mod lejernes 130.000 kroner. ,  , Nettoformuer hos ejere/lejere fordelt geografisk (eksklusive selvstændige) 2005., Bogen Indkomster 2005 indeholder i øvrigt en stor mængde statistik og beregninger vedrørende danskernes indkomster, indkomstfordelinger og indkomstudvikling fra 1995 til 2005. ,  ,  , Fx kan man se, at antallet af danskere der tjener mere end en million om året, er vokset - også når man tager højde for prisudviklingen. Ledere i større virksomheder, flypiloter, advokater, ejendomsmæglere og læger er blandt de grupper som topper indkomstmæssigt. Man kan også læse, at lønmodtagere over perioden har oplevet en mindre stigning i deres reale erhvervsindkomst end de selvstændige har. , Download den seneste udgave af Indkomster gratis, Foto: Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 30. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-08-30-Hver-femte-har-mindre-end-10000-i-banken

Bag tallene

Forbrugerjulen står på and, elpærer og nye håndklæder

Elpærer og færdigretter konkurrerer med snaps og and om vores julehusholdningspenge., 26. november 2007 kl. 0:00 ,  , Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at danskernes forbrug af gløgg, snaps og and er meget højere i julemåneden end i resten af året. Men hvem havde gættet, at den mørke tid også gås i møde med køb af flere elpærer og nye håndklæder? Det kan man se, hvis man nærlæser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik hvert år laver på baggrund af forbrugsundersøgelsen. , Den gennemsnitlige danske husstand bruger i julemåneden fire gange så mange penge på elpærer og dobbelt så mange penge på stearinlys som i årets øvrige måneder. Men der bruges også tre gange så mange penge på lamper og lysestager, så man kan ikke umiddelbart se, om de nyindkøbte pærer bliver tændt med det samme, eller om de skal pakkes op sammen med en julegave-lampe selve juleaften. , Anden er højdespringer, Derimod er det ret sikkert, at det meste af julemånedens madindkøb havner i maverne, før gaverne pakkes ud. Anden er årets højdespringer her. Gennemsnitsfamiliens forbrug af frossen and er fire en halv gange højere end i de øvrige måneder, og når det gælder ferske ænder - som næsten ikke spises resten af året - er udgifterne næsten 40 gange højere. , Vi bruger omtrent lige så mange penge på flæskestegen som på anden, men stigningen i forhold til årets øvrige måneder er ikke så iøjnefaldende, da vi også spiser meget svinekød uden for julemåneden. Til gengæld femdobles forbruget af oksemørbrad, og der bruges næsten lige så mange husholdningskroner på den som på flæskestegen., Ål i detaljer , Forbrugsundersøgelsens juleopgørelse dækker perioden 25. november til 24. december. De familier, der er med i undersøgelsen, fører regnskab med, hvad de bruger pengene til - helt ned i detaljen. Derfor kan man fx se, at det gennemsnitlige forbrug af røget ål i julemåneden er på 9 kroner og 80 øre, mod blot 73 øre i de øvrige måneder. , Tallene er dog et gennemsnit af årene 2003-2005, så dette års forbrug af røget ål ryger nok over en tikrone, alene på grund af den almindelige prisudvikling. Det er ikke meget røget ål, man kan få for en flad tier, så gennemsnitstallet fortæller også indirekte, at der må være mange, som ikke køber røget ål. , Forbruget af appelsiner og klementiner ligger dobbelt så højt som resten af året, dadlerne bruger vi fire gange så mange penge på, og mandler er også godt med. Og så selvfølgelig rødkål, som vi bruger tre en halv gange flere penge på i julemåneden., Husstandens gennemsnitlige forbrug af udvalgte varer i julemåneden, (Gennemsnit 2003-2005), Juletid med parisertoast, Men julemåneden er ikke kun kræs for ganerne. Det er også den tid, hvor der gribes dybere i køledisken efter færdigretterne. Familiernes indkøb af færdige kød- og fjerkræretter vokser til næsten det dobbelte, og en stor del at årets forbrug af frosne parisertoasts og burgere sker netop i december. Ogå så ryger der nok også en del kødsovs og hakkebøffer ned i juleganerne, for hakket oksekød er stadig den største enkeltpost på kødbudgettet, selv om forbruget daler lidt i julemåneden. , Biografbudgettet fordobles i julemåneden, mens der ikke bruges flere penge på at spise ude. Statistikken kan ikke fortælle os, om det er ungerne, der skal i julebio og så hjem til spaghetti med kødsovs. Men læseren har da lov at gætte. , Pilsnerforbruget daler lidt, men vi køber til gengæld flere stærke og flere lyse øl. En lille snaps bliver til to store, og vi drikker tre gange så meget Gammel Dansk som resten af året., Tre gange så meget på håndklæder, Og så var der det med håndklæderne: Det gennemsnitlige forbrug af håndklæder tredobles til knapt tyve kroner. Heller ikke her kan statistikken fortælle, om der bliver tørret hænder i dem før juleaften. Men der er en klar jule-trend inden for de bløde varer: Vi bruger i snit tre gange så meget på dyner og hovedpuder og tre en halv gange mere på sengetøj end i de øvrige måneder. , Tøj-indkøbet stiger også, og her viser statistikken, at der er forskel på mor, far og børn. Til kvinderne stiger især forbruget af skindtøj, kjoler, undertøj og nattøj, mens der købes skjorter, bluser og t-shirts, undertøj og slips ind til mændene. Drengene får overtøj, bukser, bluser og t-shirts, mens indkøbet til pigerne især stiger indenfor badekåber, træningstøj og støvler., Ud med skægget, ind med duften   , Udgifterne til de fleste typer legetøj to- eller tredobles. Barbermaskiner indkøbes næsten kun i julemåneden, og indkøbet af parfume er små ti gange større end resten af året. Far skal af med skægstubbene, og mor skal dufte. , Der er også ting, man absolut ikke bruger ekstra penge på i julen, viser juleopgørelsen fra Danmarks Statistik: Møbler, gardiner, nye briller, golfudstyr og museumsbesøg hører ikke højtiden til. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-11-26-Forbrugerjulen

Bag tallene

Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet

Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed. , 26. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De danske marker forbliver i stigende grad uforstyrret og dyrkes med minimal jordbearbejdning – hvilket er ét af hovedprincipperne i såkaldt , Conservation Agriculture, . Det danske landbrugsareal, der dyrkes uden plov, er vokset fra 253.000 til 319.000 hektar fra 2016-2018, svarende til 26 pct., Dette betyder, at 12 pct. af det samlede danske landbrugsareal nu dyrkes pløjningsfrit. , Ifølge FN , kan reduceret jordbearbejdning bidrage til øget biodiversitet og mindre brug af traktorer, som har højt brændstofforbrug. , Udviklingen skyldes især, at både de helt små og de helt store landbrug har taget metoden til sig. På to år blev antallet af pløjningsfri landbrug på under 10 hektar forøget med 126 bedrifter, mens antallet af pløjningsfri landbrug med over 200 hektar jord blev forøget med 145 bedrifter. Der er i alt 3.364 bedrifter i Danmark, som dyrker landbrug uden pløjning.  , Størst vækst i Vestjylland og på Fyn, Antallet af marker, som dyrkes uden brug af plov, er vokset mest i , landsdelen , Vestjylland, som fik 15.400 flere pløjefri hektar fra 2016-2018, svarende til en stigning på 44 pct. , Pløjefrit landbrugsareal voksede næstmest i Vest- og Sydsjælland med knap 12.000 flere hektar, svarende til en stigning på 20 pct. En af de laveste procentvise vækstrater fik landsdelen Sydjylland, hvor det pløjefri areal steg med knap 2.800 hektar svarende til 6 pct. , Pløjefrit areal, landsdele. 2016-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/AFG5,  , En femtedel af landbrugsjorden i Østsjælland er pløjefri, Opgør man hvor meget pløjefrit landbrugsareal de forskellige landsdele har i forhold til deres samlede landbrugsareal, så topper landsdelen Østsjælland listen. Her er det nemlig 20 pct. af landsdelens 43.000 hektar landbrugsjord, som dyrkes pløjningsfrit., Efter Østsjælland følger landsdelene Fyn og Vest- og Sydsjælland, hvor 16 pct. af de hhv. 229.000 og 453.000 hektar landbrugsareal dyrkes pløjningsfrit. Byen København og Københavns omegn er de landsdele, som har færrest pløjefri hektar som andel af samlet landbrugsareal med hhv. 1 og 4 pct. , Af landsdele med over 10.000 hektar landbrugsjord har Sydjylland den laveste andel pløjefrit landbrug med 10 pct. af landsdelens 532.000 hektar landbrugsjord, som dyrkes pløjningsfrit, hvilket er under landsgennemsnittet på 12 pct. Sydjylland har med sine 51.000 pløjefri hektar tredjemest pløjefrit areal i Danmark i absolutte tal. , Størst pløjefrit areal i forhold til samlet landbrugsareal. 2018,  ,    , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel,  ,  ,  Fakta: De pløjefri landmænd, Er typisk yngre end den gennemsnitlige landmand: 28 pct. af de pløjefri landmænd er under 50, mens 22 pct. af landmænd generelt er under 50. , De pløjefri landbrug er større end det gennemsnitlige danske landbrug: 52 pct. af bedrifter der dyrker uden pløjning har 200 eller derover hektar landbrugsjord, mens 22 pct. af landbrugsbedrifter generelt er så store., Pløjefrit areal er mest udbredt blandt konventionelle landmænd: 98 pct. af det pløjefri areal i Danmark dyrkes konventionelt, mens 2 pct. af det pløjefri areal er økologisk. , Det økologiske landbrugsareal udgør alt i alt 10 pct. af det danske landbrugsareal., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/AFG5,  , Fakta: Conservation agriculture, Minimal forstyrrelse af landbrugsjorden via plov er et af hovedprincipperne i Conservation Agriculture, som ifølge FN kan øge landbrugets bæredygtighed og biodiversiteten., Conservation Agriculture bygger på tre hovedprincipper: Ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække., Ved Conservation Agriculture forsøger man at øge kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med en minimering af jordbearbejdningen i forhold til hvad praksis er i dag., Kilder: , FN , og , Miljø og Fødevareministeriet ,  , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Karsten Larsen på 3917 3378, , KKL@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-26-flere-danske-landmaend-dropper-ploven

Bag tallene

Højest andel af selvstændige blandt indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere er gode til at starte egen virksomhed. Det giver frihed og stolthed, men til gengæld går virksomhederne hurtigere ned, og de tjener markant færre penge end etniske danskere., 19. december 2012 kl. 15:00 ,  , Selvstændige indvandrere med ikke-vestlig baggrund fylder forholdsmæssigt mere på arbejdsmarkedet end selvstændige med dansk oprindelse. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ”Indvandrere i Danmark 2012” viser, at 10,4 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse, ernærer sig som selvstændigt erhvervsdrivende. For indvandrere fra vestlige lande er tallet 7,4 pct., mens det for personer med dansk oprindelse kun er 6,6 pct., Andel selvstændige blandt beskæftigede*:, Ikke-vest. indvandrere: 10,4 pct., Vest. indvandrere: 7,4 pct., Etniske danskere: 6,6 pct., Årsindkomst blandt selvstændige**:, Ikke-vest. indvandrere, 16-64 år: 206.462 kr., Etniske danskere, 16-64 år: 455.729 kr., Ikke-vest. indvandrere, over 65 år: 499.435 kr. Etniske danskere, over 65 år: 665.788 kr., * = 2011, ** = 2010 , ”Iværksætteri er noget, som vi normalt taler op, og som vi i Danmark lægger meget vægt på . Der er forskellige tiltag og planer for at fremme iværksætteriet, og så er det interessant, at der er kommet en gruppe til landet, som er disponeret for det, og som har en iværksætter-tilbøjelighed, som er næsten dobbelt så stor som hos danskere,” siger Hans Lassen fra konsulentvirksomheden Sisyfos. ,  , Han har i en lang årrække arbejdet som selvstændig integrationskonsulent og er netop nu i gang med en ph.d.-afhandling, hvor han dokumenterer de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse på det danske arbejdsmarked fra 1996 til i dag. , Kulturelle forskelle, Allerede fra de yngre teenageår er det almindeligt i Danmark at begynde at tjene sine egne penge. Som avis- eller reklamebud, flaskedreng eller piccoline. Det er en del af den danske lønmodtagerkultur, og netop her findes en forklaring på det store antal selvstændige ikke-vestlige indvandrere:, ”De kommer fra kulturer, som ikke er forankret i lønmodtagerkultur i samme omfang, som hvis man vokser op i Danmark, og de er ikke uden videre disponeret for lønmodtagerkultur i samme omfang, som etniske danskere er. De kommer fra områder, hvor det drive til at skabe sin egen fremtid og sine egne muligheder er mere udbredt. De har en meget høj grad af motivation for at tjene deres egne penge,” siger Hans Lassen., Øverst på listen over andele af de beskæftigede, som er selvstændige, er indvandrere fra Libanon, hvor hele 20 pct. af de beskæftigede er selvstændige. Herefter følger pakistanere, men ellers er det personer med mellemøstlig baggrund - irakere, tyrkere og iranere - som placerer sig i toppen:, ”Der er en enorm stolthed forbundet med at skabe sit eget. Det handler om friheden til at være herre i eget hus. Selvom der er en overrepræsentation i gruppen af personer på overførselsindkomst, så er det ikke noget, de synes, er fedt. Deres motivation kan ligge i at blive befriet fra kommunen.”, Én branche over dem alle, Når de ikke-vestlige indvandrere vælger at starte egen virksomhed, er især transportmiddelindustrien (10 pct.), transport-industrien (11,7 pct.) og branchen for telekommunikation (10,5 pct.) populære brancher at starte virksomheden indenfor. Den absolutte topscorer er dog hotel- og restaurationsbranchen. Af de selvstændige med ikke-vestlig baggrund på det danske arbejdsmarked i 2011, var hele 38 pct. virksomhedsejere i hotel- og restaurationsbranchen. Et højt, men ikke overraskende tal for Hans Lassen, som fremhæver flere grunde til, at iværksætterne kaster deres kærlighed på netop denne branche:, ”Det er nemt at starte op inden for hotel- og restaurationsbranchen. Du behøver ikke store uddannelsesmæssige kompetencer for at kunne gå i gang. En faktor, som er også spiller ind, er, at de madmæssigt har noget at byde ind med. Der er en attraktion omkring deres madvaner, som i virkeligheden er en styrke, der er meget oplagt at få i spil. Og så kommer de jo fra lande, hvor de kender til branchen. De ved, hvad en restaurant, en café og et hotel er, så selve branchen er jo ikke helt ny,” siger Hans Lassen, som dog også vurderer, at det er en branche som etniske danskere vælger fra, da det er en meget konkurrencepræget branche med usikker indtjening., Arbejdet bærer (måske) lønnen i sig selv?, For personer med anden oprindelse end dansk er lønnen faktisk vigtigere end for etniske danskere. Således viste en undersøgelse fra 2008 foretaget af Rockwool Fonden, at 30 pct. af de 15-24-årige med anden oprindelse end dansk og 34 pct. af dem på over 35 år fandt det vigtigt at have et job med høj løn. Hos personer med dansk oprindelse var procenterne henholdsvis 11 og 8., Men faktisk tjener selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande markant mindre end selvstændige med danske rødder. I 2010 var den gennemsnitlige årsindkomst hos førstnævnte gruppe i alderen 16-64 år 206.462 kr., mens den for etnisk danskere i samme aldersgruppe var 455.729 kr. I aldersgruppen fra 65 og derover var forskellen lidt mindre udtalt, dog tjener etniske danskere stadig klart mest med 665.788 kr. i årsindkomst mod 499.345 kr. for ikke-vestlige indvandrere., Den markant økonomiske forskel skyldes blandt andet, at indvandrerne i så høj grad vælger at starte virksomhed i den konkurrencebetonede hotel- og restaurationsbranche:, ”Der er en lavere omsætning, og der er simpelthen lavere indtjening i indvandrernes firmaer. Den tydelige tendens er, at der er dårlig overlevelse, når indvandrere starter firma op: de går hurtigere ned. Det er også interessant at se på de profiler, der starter virksomheder. Indvandrerne er generelt yngre, har en svagere uddannelsesbaggrund og et svagere økonomisk fundament. Der er til gengæld et enormt drive i forhold til hos unge danskere,” siger Hans Lassen., Du kan læse meget mere om indvandrere og efterkommere i Danmark i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-12-19-hoejst-andel-af-selvstaendige-blandt-indvandrere

Bag tallene

Flere folkeskoleelever har fået længere til skole

Siden 2008 er afstanden til skole for nye folkeskoleelever blevet længere i kommunerne uden for de store byer. I 20 kommuner havde mere end hver fjerde elev i 0. klasse mindst 5 km til skole i 2018., 13. august 2019 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2008 har de nye folkeskoleelever samlet set fået lidt længere til skole. I 2008 var medianafstanden til skole 1,3 km for folkeskoleelever i 0. klasse, mens den var 1,5 km i 2018.  Folkeskoler er kun kommunale grundskoler, og børn på frie grundskoler er altså ikke med i opgørelsen i denne artikel., Det er især børn uden for de store byer, der har fået længere til skole. Når man inddeler kommunerne i grupper er medianafstanden vokset med 245 m i landkommuner og 212 m i oplandskommuner, mens den i hovedstadskommuner og storbykommuner er vokset ganske lidt med henholdsvis 56 m og 35 m. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”De længere afstande kan bl.a. hænge sammen med, at en del kommuner lukkede en række små skoler i mindre byer i årene efter kommunalreformen, men der kan også være andre forklaringer, såsom flyttemønstre, samt at forældre ikke nødvendigvis vælger den skole, som ligger nærmest på hjemmet," siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Se et kort med kommunegrupperne nederst i artiklen., Afstand (median) til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Faktaboks: derfor bruger vi medianafstanden , I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til skole kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til skole på landsplan ca. 5 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 1,5 km fra deres skole., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de personer, der har kortere til skole end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Flere har mere end 5 km til skole, Andelen af folkeskoleelever, som har mere end 5 km til skole, er steget siden 2008. Samlet set for hele landet er andelen steget fra 10,1 pct. i 2008 til 13,5 pct. i 2018. , Andelen er også steget inden for alle fem kommunetyper. Mest i oplandskommunerne, hvor andelen er vokset med 8 procentpoint og mindst i storbykommunerne, hvor den kun er blevet 0,8 procentpoint større i 2018 i forhold til 2008. Andelen er overordnet set større i land- og oplandskommunerne end i de andre kommunegrupper. Her havde hver femte folkeskoleelev i 0. klasse mere end 5 km til skole. , Andel med mindst 5 km til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Langt de fleste har fortsat under 2 km til skole, Selvom andelen af nye folkeskoleelever med mere end 5 km til skole er steget de seneste 10 år, har størstedelen af børnene fortsat under 2 km til skole. I 2018 gik næsten to tredjedele af børnene (65 pct.) i 0. klasse i en folkeskole under 2 km til skole, mens tre ud af fire (77 pct.) havde under 3 km., Afstand til skole. Folkeskoleelever 0. klasse. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 31 85 eller , lri@dst.dk, eller Mikkel Jonasson Pedersen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 37 52, , mps@dst.dk, ., Sådan har vi gjort, Denne artikel bygger på en særkørsel af afstanden fra eleverne i 0. klasses folkeregisteradresse til skolen. , Der er udelukkende tale om elever, som går på en folkeskole (kommunale grundskoler). Elever i specialklasser er ikke med i opgørelsen. Den samme gælder elever på de frie grundskoler, fx fri- og privatskoler., Der er i beregningen af afstand taget udgangspunkt i korteste afstand via vejnettet, da det ikke er muligt at tage hensyn til gang og cykelstier. En lille del af folkeskoleeleverne i 0. klasse (ca. 1.000 af 47.000 elever i 2018) er ikke med i opgørelsen på grund af kvaliteten af adresseoplysningerne., Kommunerne har i nogle tilfælde, hvor flere skoler på forskellige adresser er lagt sammen, registreret skolernes adresser på de sammenlagte skolers hovedadresse. Dette kan gøre, at nogle elever i opgørelsen har kortere eller længere til skole end i virkeligheden., Læs mere i , statistikdokumentationen for grundskoleuddannelser, : ,  , Danmarks Statistiks kommunegrupper. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-13-flere-folkeskoleelever-har-faaet-laengere-til-skole

Bag tallene