Søgeresultat

Målrettet statistik viser effekt af hjælp til iværksættere

Det kan være svært at finde oplysninger om nye firmaer, men nu har en konsulentvirksomhed og myndigheder fået dokumentation for værdien af bevilgede midler., 25. august 2022 kl. 9:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Hvert år skabes der op mod 35.000 nye virksomheder i Danmark. Iværksætterne har en betydning for den danske samfundsøkonomi, men nogle af dem kommer hurtigt i problemer. Flere kunne måske klare sig bedre, hvis de får rådgivning. Det har Danmarks Statistik nu forsøgt at hjælpe Creative Business Network med at belyse., De statistiske oplysninger skal bruges til en analyse, som firmaet Creative Business Network vil gennemføre. Virksomheden rådgiver nystartede virksomheder i den kreative branche. En del af arbejdet udføres med økonomisk støtte fra Erhvervsstyrelsen., På den måde får både Creative Business Network og myndighederne nu ny viden om effekten af rådgivning., - Vi kan bruge statistik og analyse til at tilpasse vores rådgivning. Det betyder også meget, at vi nu kan dokumentere, hvad indsatsen er værd. Det er ikke længere bare noget, vi påstår, siger direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning fra Creative Business Network., Det tegner godt, Selve analysen er endnu ikke gennemført. Virksomheden har haft travlt med sine daglige opgaver. Creative Business Network opererer ikke kun i Danmark, men faktisk i hele 80 lande og har for nylig gennemført et forløb for den svenske regering om en strategi for kreative erhverv., Men souschef Karoline Haulund har taget et kort blik på de tabeller, som hun har fået fra Danmarks Statistik. Hun glæder sig over, hvad hun ser., - Det virker til, at de virksomheder, som vi har rådgivet, klarer sig godt. Det gælder også, selv om corona har været en stor udfordring for mange af dem, fortæller Karoline Haulund., Forhindringer, Creative Business Network har leveret cvr-numre for ca 170 virksomheder som firmaet har rådgivet til Danmarks Statistik.Tanken var at sammenligne deres vækst og udvikling med, hvordan det er gået i en kontrolgruppe af andre lignende virksomheder i den kreative branche, som ikke har fået vejledning., Men hurtigt opstod der forskellige definitionsproblemer. Mange af de kreative har ikke en branchekode inden for området. De opererer måske i helt andre brancher., - Nogle af virksomhederne, som vi ville sammenligne med, viste sig også at være så små, at der ikke fandtes tal om dem. De havde simpelthen en begrænset økonomisk aktivitet, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen fra Danmarks Statistik., I stedet for at anvende kontrolgruppen blev opgaven løst ved at Danmarks Statistik så på udviklingen for de indsendte CVR-numre med oplysninger om omsætning, antal årsværk og andre oplysninger fra det tidspunkt hvor virksomhederne modtog rådgivningen og i årene fremad.,  Statistikken som Danmarks Statistik har udarbejdet er gennem specifikke tabeller afleveret til Creative Business Network i kategorier som fx omsætningsintervaller, sådan at oplysninger om enkeltvirksomheder ikke kan genfindes og Danmarks gennerelle datafortrolighedspolitik er overholdt.,  , Løsningen, Den nye løsning blev fundet gennem flere møder mellem Creative Business Network og Danmarks Statistik., - Nu har vi fået en specifik statistik, som vi kan bruge til at se på, hvordan de rådgivne kreative virksomheder klarer sig i forhold til andre iværksættere generelt. For eksempel om hvor mange af virksomhederne, der stadig eksisterer efter et vist antal år. Det fortæller os om vores succesrate, siger Karoline Haulund., Dermed vil analysen give bud på, om det er de rette virksomheder, der udpeges til at få rådgivning. Der kan også udledes indikationer af, om Creative Business Network understøtter de udvalgte virksomheder på rette måde., Tal til analyser, Danmarks Statistik har tidligere leveret målrettet statistik til lignende effektundersøgelser. Oplysningerne i materialerne bruges af virksomhederne til forbedringer og sendes videre til myndigheder fx som dokumentation ved afrapportering om bevilgede midler. Danmarks Statistik har et setup til den type opgaver med effektvurdering, baseret på mange erfaringer., - Når vi får leveret cvr-nummer på virksomheder, så kan vi fra vores registre koble med en lang række data om omsætning, overskud, antal ansatte og meget mere. Det kan vi tabellere og gøre anonymt under den fortrolighed, der gælder den slags informationer. Derefter kan vi levere målrettet viden gennem overskuelige tabeller, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen., Danmarks Statistik er leverandør af tallene, som også lever op til institutionens kvalitetskrav, men drager ikke detaljerede konklusioner. Det er op til firmaet selv eller andre., - Vi fortolker ikke men beskriver gennem statistikken. Men hvis der er spørgsmål om data, metoder eller andet som ligger inden for Danmarks Statistiks kompetanceområde, svarer vi naturligvis på det. Vi bistår også gerne i analysefasen, hvis der er forhold i dataene, som der er behov for at uddybe, siger Asger Bjerre Mikkelsen. ,  , Fakta #1, Creative Business Network, Virksomheden er 10 år gammel og har blandt andet hjulpet virksomheder som, •, Grød, der serverer ”gourmet-grød” på restauranter og som takeaway, •, Mystery Makers, der skaber mysterier som oplevelser for publikum, •, Lapee, der leverer kvindeurinaler, •, Rokoko, som skaber udstyr til gaming og animationer, Rasmus Wiinstedt Tscherning, Direktør, Tlf. 28 40 46 68, rwt@cbnet.com, Foto: Creative Business Network, Karoline Haulund, Vicedirektør , Creative Business Network, Tlf.: 27 13 43 42, kah@cbnet.com, Foto: , Creative Business Network, Asger Bjerre Mikkelsen, Fuldmægtig, Danmarks Statistik, Tlf.: 23 30 39 14, ami@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-08-25-maelrettet-statistik-viser-effekt-af-hjaelp-til-ivaerksaettere

Hovedstaden som magnet for internationale virksomheder

Det bidrager godt til kommunekasserne på hele Sjælland, når udenlandske virksomheder flytter til. Det viser en kommende analyse som Copenhagen Capacity og analysefirmaet eStatistik er i gang med at udarbejde på baggrund af data fra Danmarks Statistik., 14. april 2022 kl. 10:00 ,  , Af , Morten Andersen, journalist, Udenlandsk ejede virksomheder har stor betydning for beskæftigelsen i Danmark, og tendensen er , stigende. Sådan lyder de vigtigste resultater af en analyse, som Copenhagen Capacity og analysefirmaet eStatistik er i gang med at udarbejde på baggrund af talmateriale fra Danmarks Statistik., Detaljerne må man vente på, til Copenhagen Capacity offentliggør analysen i den nærmeste fremtid. Men Klaus Rovsing Kristiansen, Deputy Director Investment Promotion og analysechef, vil gerne løfte sløret for den overordnede tendens., - , Ansatte i udenlandsk ejede virksomheder udgør 24 pct. af beskæftigelsen på Sjælland blandt de privatansatte, og andelen er stigende. Samtidig er de udenlandske virksomheder kendetegnet ved at beskæftige en større antal højtlønnede medarbejdere. Årsindkomsten for de ansatte i udenlandsk ejede virksomheder ligger i gennemsnit mere end 80.000 kr. højere end for ansatte i danskejede virksomheder. Der er på den måde tale om medarbejdere, som også gennem beskatning bidrager til samfundet., Hele Sjælland nyder godt at udviklingen, understreger Klaus Rovsing Kristiansen:, - , Der er en vis metropol-effekt, som betyder, at de udenlandske virksomheder ofte etablerer sig først i Københavns Kommune. Men for det første spreder de med tiden deres aktiviteter længere væk fra Rådhuspladsen, og for det andet pendler mange fra den kommune, hvor de bor, til de mere centralt beliggende erhvervskommuner. Selv i de sjællandske kommuner, der ligger længst fra København, er 15-20 pct. af den privat beskæftigede arbejdsstyrke ansat i udenlandsk ejede virksomheder, ., Mere end at trykke på en knap, For nogle år siden gennemførte Copenhagen Capacity selv en lignende analyse, men denne gang valgte man at gå til firmaet eStatistik., - Vi fungerer som et bindeled mellem kunden, altså her Copenhagen Capacity, og Danmarks Statistik. Nogle har måske den opfattelse, at man bare kan stille et spørgsmål, trykke på en knap og så har man de resultater, man er interesseret i. Men helt sådan fungerer tingene ikke. Der ligger en selvstændig opgave i at ”oversætte” den problemstilling, som man ønsker at belyse, til noget, som medarbejderne i Danmarks Statistik kan gå til, forklarer direktør Kent Nielsen, eStatistik., En del af opgaven er at se lidt ud over den konkrete problemstilling, tilføjer Kent Nielsen:, - For eksempel kunne det være, at Copenhagen Capacity ønsker at gennemføre en årlig opdatering af analysen. Eller måske opstår der et behov for at se på en specifik branche eller at undersøge, om der er forskel på, hvordan store og små virksomheder evner at tiltrække udenlandske medarbejdere. I vores samarbejde med Danmarks Statistik går vi altid efter at lægge løsningen af opgaven til rette på en måde, så man let kan opdatere sine tal eller få mere detaljerede opgørelser på et senere tidspunkt., Balance mellem diskretion og informationsværdi, Et projekt af denne type kræver typisk noget kommunikation frem og tilbage, bekræfter fuldmægtig Lonnie Graversgaard Jensen, Danmarks Statistik:, - , For eksempel er der et spørgsmål om såkaldt diskretionering – dvs. sikringen af, at man ikke kan opnå ny viden om enkeltpersoner eller virksomheder gennem de detaljerede tabeller. Lad os sige, at der kun er en enkelt udenlandsk ejet virksomhed i et givent område. Hvis analysen giver detaljerede informationer om udenlandsk ejede virksomheder i området, vil enhver med lidt lokalkendskab vide, hvilken virksomhed, der er tale om, hvilket ikke er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datafortrolighedsregler, ., - Løsningen kan fx være, at man udvider det geografiske område, så man ikke længere kan genkende enkelte virksomheder.,   , Men omvendt skal analysen stadig rumme værdi i dette tilfælde for Copenhagen Capacity. Det er en balance, hvor det er godt at have en dialog, forklarer Lonnie Graversgaard Jensen., Tiltrækker ledere og specialister, Ud over ejerskab fokuserer analysen på nationaliteten af medarbejderne., - Vi er sat i verden for at tiltrække udenlandske virksomheder, men vi er også nødt til at tænke på, hvordan de nytilkomne virksomheder påvirker arbejdsmarkedet, forklarer analysechef Klaus Rovsing Kristiansen, Copenhagen Capacity., - Man kunne jo forestille sig, at de udenlandsk ejede virksomheder skabte et pres på det danske arbejdsmarked især i en tid, hvor ledigheden er lav. Men Copenhagen Capacity arbejder samtidig for at tiltrække udenlandske medarbejdere også ud over dem, der ”automatisk” følger med, når der investeres i regionen. Analysen viser en stigende tendens til, at udenlandsk arbejdskraft bidrager til arbejdsmarkedet – ikke mindst når det gælder gruppen af højt kvalificerede medarbejdere. Det vil sige medarbejdere med ledelsesfunktioner eller specialiserede medarbejdere. , Så generelt kan vi sige, at de udenlandsk ejede virksomheder og udenlandske medarbejdere både bidrager gennem beskatningen og med at højne kompetenceniveauet i landet, .,   , Fakta #1, Copenhagen Capacity, Copenhagen Capacity er Østdanmarks officielle investeringsfremmeorganisation, med fokus på tiltrækning og fastholdelse af internationale investeringer, virksomheder og talenter., Kilde: , Copenhagen Capacity., Fakta #2, eStatistik, eStatistik er en privat virksomhed, der udvikler, analyserer og formidler erhvervsstatistik til myndigheder, brancheforeninger og virksomheder. Det sker ofte med udgangspunkt i de mange data Danmarks Statistik ligger inde med., Kilde: , eStatistik, ., Klaus Rovsing Kristiansen , Deputy Director Investment Promotion og analysechef, Copenhagen Capacity, Tlf. 99 40 83 34, krk@copcap.com, Foto: Copenhagen Capacity, Kent Nielsen, PhD, Direktør, eStatistik, Tlf. , 86 25 08 18, kni@estatistik.dk, Foto: , Hans Christian Jacobsen,  , Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-04-14-hovedstaden-som-magnet-for-internationale-virksomheder

Nærbillede af små områder sikrer effektiv vandforsyning

VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., 16. november 2021 kl. 16:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., Statistik i kvadratiske celler, der zoomer ind på befolkningstætheden i bestemte geografiske områder, er rigtig nyttigt. Det er erfaringen hos VandCenter Syd A/S, der forsyner 176.963 indbyggere med drikkevand i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet bruger data fordelt på Det Danske Kvadratnet fra Danmarks Statistik til at få oplysninger om "natbefolkningen", som er befolkningstallet opgjort på befolkningens bopælsadresse. , - Vi er helt afhængige af at få data om antal personer og husstande i vores forsyningsområder til de forskellige indberetninger, som vi skal lave, siger proceskonsulent Erling Nissen hos VandCenter Syd, der fik leveret nye tal i marts 2021.  , VandCenter Syd er som alle andre vandselskaber underlagt et vandtilsyn. Vandselskabet skal indberette data om vandforbrug og ledningsnet til Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herudfra sætter et prisloft for, hvor meget vandselskabet må opkræve hos forbrugerne. Vandsektoren er et naturligt monopol, og den økonomiske regulering skal tilskynde vandselskaberne til at være omkostningseffektive, så vandpriserne holdes nede., Benchmarking af vandselskaberne, Forsyningssekretariatet sammenligner i en benchmarking vandselskabernes omkostninger og tilskynder på den måde de mindst effektive selskaber til at spare og udnytte deres ressourcer lige så godt som de mest effektive. I beregningen tages højde for, at det er dyrere at vedligeholde ledningsnettet og investere i nyt i en byzone end i en landzone. Og for at få en korrekt opgørelse har VandCenter Syd opdelt ledningsnettet i fire zoner: landzone, byzone, cityzone og indre cityzone.  , VandCenter Syd har 15 trykzoner på ledningsnettet med forskelligt vandtryk afhængig af, hvor højt terrænet ligger. Vandforbruget måles i de enkelte trykzoner, og vandselskabet bruger også her kvadratnettet til at beregne, hvor mange mennesker, der bor i de enkelte områder, og hvor mange liter vand en indbygger bruger i gennemsnit pr. døgn., - Hvis vi har en forurening - det sker heldigvis ikke så tit, så bruger vi kvadratnettet til at få overblik over hvor mange mennesker, der rammes af den. Det kan også være i forbindelse med fx gravearbejde eller lukning af vandforsyningen, at vi har brug for at vide, hvor mange der påvirkes, og om der skal laves en nødforsyning, fortæller Erling Nissen. , Fakta #1, Det Danske Kvadratnet,  , Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik fordelt på Det Danske Kvadratnet:, Statistik om natbefolkningen. Antal husstande og personer med bopæl i et bestemt geografisk område., Statistik om dagbefolkningen. Antal personer, der opholder sig i et bestemt geografisk område om dagen fx for at arbejde eller studere., Læs mere om Det Danske Kvadratnet her , Mange statistiske kombinationsmuligheder, Det Danske Kvadratnet er et stort og fintmasket net. Det opdeler Danmark i over 400.000 små geografiske celler på hver 100 kvadratmeter. De geografiske områder ligger helt fast, så det er muligt at sammenligne befolkningstal over tid og se en udvikling. Det gør andre administrative grænser som kommuner, regioner, sogne og postnumre ikke. De ændres fx i forbindelse med, at kommuner lægges sammen., - Kommuner er ret store, og der er stor variation i befolkningstætheden inden for kommunegrænserne. Frem for at se på kommuneniveau er det en fordel at bruge kvadratnet, hvis man vil længere ned i detaljerne og kigge på befolkningstætheden i tyndt- og tætbefolkede områder. Man kan hurtigt finde ud af hvor mange mennesker, der bor i et område, forklarer fuldmægtig hos DST Consulting Allan Hansen., Som udgangspunkt er det muligt at koble stort set hvilken som helst statistik med befolkningstæthed og bopælsadresse. Informationer om antal personer og husstande kan fx kobles med statistik for beskæftigelse, husstandsindkomst, antal biler i husstanden og antal børn i husstanden, om befolkningen i området bor i etagebyggeri eller parcelhus, er i beskæftigelse, under uddannelse eller gået på pension. , - I princippet er der ikke nogen grænser for, hvilken statistik man kan få på kvadratnettet. Der kan kobles en masse oplysninger på, så det virkelig bliver interessant. Der er rigtig mange muligheder, og statistik for natbefolkningen er kun en af dem, fremhæver Allan Hansen., Det må ikke være muligt at kunne identificere personer, så alle oplysninger er anonymiseret. Derfor er der krav om hvor mange husstande, der som minimum skal være i en kvadratnetcelle., Både standard og skræddersyet , Det Danske Kvadratnet er populært. Mange brancher har ifølge Allan Hansen interesse i at blive klogere på indbyggerne i bestemte geografiske områder. Kommuner bruger det fx i lokalplanlægningen tæt ved kyster, veje og bygninger. Virksomheder og detailkæder kigger nærmere på befolkningstætheden i markedsanalyser for at finde de områder, hvor det vil være mest optimalt at placere sig. Og forskere har interesse i at kunne følge befolkningen i bestemte geografiske områder som led i deres forskning.  , - Vi kan levere statistik via det Danske Kvadratnet meget hurtigt, hvis det fx er "natbefolkning", fordi det er et standardprodukt. Vi kan sagtens imødekomme langt mere komplicerede forespørgsler fra kunderne, hvis de er interesseret i at få koblet specielle oplysninger og har særlige krav, men skræddersyede løsninger vil dog typisk tage lidt længere tid, siger han.,   , Fakta #2, VandCenter Syd A/S, VandCenter Syd A/S er et af Danmarks største og ældste vandselskaber. VandCenter Syd forsyner ca. 177.000 indbyggere med drikkevand og aftager spildevand fra ca. 235.000 indbyggere i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet står for drift af 5 vandværker, 8 renseanlæg samt 1.100 km vandledning og 2.700 km kloakledning., Erling Nissen, Proceskonsulent, VandCenter Syd A/S, Tlf. , 63 13 23 57, en@vandcenter.dk, Foto: , VandCenter Syd, Allan Hansen,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. , 23 24 93 58, hnn@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-11-16-naerbillede-af-smaa-omraader-sikrer-effektiv-vandforsyning

Nyt banebrydende register giver helt nye analysemuligheder på uddannelsesområdet

I det nye Lærer-elev-register fra Danmarks Statistik kobles data om elever og lærere i grundskolen på en helt ny måde – og der kan suppleres med yderligere datatyper. Det giver brugerne i Forskningsservice og i DST Consulting hos Danmarks Statistik helt nye muligheder for analyser - bl.a. analyser af effekter og sammenhænge mellem karakteristika for elever, lærere, klassekammerater og meget mere. Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til de nye data gennem Danmarks Datavindue, ligesom datakonsulenterne i DST Consulting kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i området., 31. oktober 2023 kl. 15:00 ,  , Børn og unge i grundskolerne har gennem årene haft skoledage med forskellig længde, forskellige valgfag og forskellige lærere. Der er også forskelle på antallet af vikartimer, ligesom andelen af lærere, som underviser i deres linjefag, svinger mellem forskellige skoler. Det er alle faktorer, som sammen med lærernes og klassekammeraternes individuelle kompetencer, er med til at præge de færdigheder, som eleverne ender med at forlade grundskolen med., Siden 1973 har Danmarks Statistik haft Elevregistret, som gør det muligt at koble data om eleverne med andre socioøkonomiske parametre – fx data om forældrenes indkomst og uddannelsesniveau mv. Men det har ikke før nu været muligt at koble eleverne med data om lærere og indholdet på skoleskemaet., Det nye Lærer-elev-register henter data fra blandt andet AULA-platformen, hvilket gør det muligt at koble elever og lærere sammen i de enkelte undervisningstimer. Det giver potentielt mulighed for at besvare spørgsmål om, hvornår på dagen undervisningstimer i fag som matematik og dansk med fordel kan placeres for at opnå den optimale effekt og de bedste karakterer hos eleverne., ”Registret er på sin vis banebrydende, fordi det giver os direkte adgang til store mængder data om undervisningstimer, lærere og elever. Udover at registeret nu giver muligheder for at videreudvikle den nationale uddannelsesstatistik, giver det også forskere og analytikere helt nye muligheder for at designe analyser af fx lærerens betydning for elevernes faglige niveau og skoledagens sammensætning,” siger Jens Bjerre, chefkonsulent i Danmarks Statistik, der har været med til at udvikle registret., Brugen af vikarer og tolærerordning kan også opgøres, Lærer-elev-registret giver også mulighed for at dykke ned i grundskolens brug af vikarer og tolærerordninger. Det gør det fx muligt at undersøge, sammenhænge mellem skolernes brug af vikarer og tolærerordninger og  elevernes karakterer helt ude på de enkelte skoler i kommunerne og på de enkelte klassetrin., ”Vi kan opgøre grundskolernes brug af vikarer – både antallet timer samt vikarernes faglige baggrund. Det er på sin vis ganske enestående og vil fx kunne fortælle både kommuner noget om, hvilke værktøjer der måske med fordel kan skrues på,” siger fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, der til daglig arbejder med uddannelsesområdet hos Danmarks Statistik., Registret kan vise ’kammerateffekten’, Registret kan også anvendes til at undersøge såkaldte ’kammerateffekter’. Her kan man helt ned på det enkelte klassetrin måle, hvilken betydning klassens socioøkonomiske sammensætning har på en elevs karakterer, når de forlader grundskolen., ”Den hidtil usete detaljegrad af oplysninger i Lærer-elev-registret giver helt nye muligheder for at undersøge betydningen af elevsammensætningen i klasser. Det kan fx bruges til at belyse effekter af forskellige klassesammensætninger, hvor karakteristika fra elever og elevers familier sammenholdes med karakteristika for lærere i de forskellige klasser på landets skoler,” siger Alex Skøtt Nielsen., I 2024 bliver data fra gymnasier og erhvervsskolerne i hele landet også en del af registret, og dermed bliver det muligt at lave lignende analyser på ungdomsskoleniveau., Her kan du læse mere om Forskningsservice og om, hvordan man får adgang til Danmarks Statistiks registerdata, ., DST Consulting tilbyder også kunder skræddersyet statistik fra Lærer-Elev-registret. Her kan du læse mere om, hvilke muligheder der er for at få data tilpasset præcis dine behov og ønsker, ., Fakta, Lærer-elev-registret er resultatet af en aftale mellem et konsortium (DRDS) bestående af landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Registret indeholder oplysninger om elever i danske grundskoler fra 0. klasse til 10. klasse, de grupper eleverne er tilknyttet, de lektioner som eleverne deltager i samt de medarbejdere, som varetager undervisningen. Oplysninger om undervisningslektioner stammer fra AULA, og det er kun folkeskoler, som er forpligtet til at benytte AULA-platformen. Derfor er det primært folkeskoler, som er repræsenteret med data om undervisningslektioner i LER-Grundskole., Find yderligere dokumentation om registret her, ., Jens Bjerre, Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 29 16 99 21, jbe@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Alex Skøtt Nielsen,  , Fuldmægtig , Danmarks Statistik, Mobil: 23 60 64 96, axn@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-10-31-Nyt-laerer-elev-register

Et meningsfuldt liv for kronisk syge!

Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , 22. oktober 2020 kl. 7:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , Formålet med rehabilitering er meget bredt. Derfor er det vigtigt at tydeliggøre hvilke effekter, man måler på, konkluderer ny forskning med afsæt i rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune., På Klinisk Institut ved Aalborg Universitet har adjunkt Annette Willemoes Holst-Kristensen forsket og skrevet en ph.d.-afhandling om måling af effekterne af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune ved hjælp af særudtræk fra Danmarks Statistik. Hun konkluderer, at formålet med rehabilitering er meget bredt, så det er nødvendigt med et bredere syn på resultatmålinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man fortolker ordet effekt., - Det vigtigste er at tydeliggøre, hvad man måler. På den sundhedsmæssige skala scorer borgerne i Aalborg Kommune lavt, fordi det jo er kronisk syge borgere, men på skalaen for velvære får de øget livskvalitet af at deltage i rehabilitering. Så alt efter, hvordan du vælger at definere effekt og måler effekten af rehabilitering, så kan du i virkeligheden få ret forskellige resultater, siger hun., Annette Willemoes Holst-Kristensen har i sin forskning set på livskvalitet ud fra to perspektiver nemlig den sundhedsrelaterede livskvalitet og en lidt bredere fortolkning af livskvalitet i form af velvære. Og hun har lavet et valideringsstudie af et nyt spørgeskemaværktøj.,  , Fakta #1, Kommunerne bør have ét fælles måleredskab, Resultaterne af effektmålinger kan være vidt forskellige fra kommune til kommune. Det optimale vil være, at kommunerne , udarbejder standardiserede retningslinjer for måling af effekter og udvider synet på effekter, , anbefaler adjunkt og ph.d. ved Aalborg Universitet Annette Willemoes Holst-Kristensen., Læs hele PhD-afhandlingen her,  , Kompliceret at måle effekt, Aalborg Kommune har et udviklingsarbejde i gang på området. Der er brug for mere forskning, for det er ikke nemt at måle effekten af rehabiliteringsprogrammer, lyder erfaringen., - Det er kompliceret, for er det mål for borgerens fysiske sundhed, fx borgerens egen oplevelse af livskvalitet, eller at borgeren kan håndtere sin sygdom bedre efter et forløb, som vi skal måle? Mange af de borgere, der kommer i forløb, er ret syge, og man kan jo ikke sige, at de skal have det bedre rent fysisk efter et forløb. Man kunne godt lave en før- og eftertest for hver indsats, men der er forskel på, hvad det er for en sygdom, den enkelte borger er der med, så der vil være forskellige mål afhængig af den enkelte borger. Rigtig mange borgere er multisyge, og det gør det yderligere vanskeligt, forklarer forskningschef i Aalborg Kommune Tine Curtis., Analyse af frafaldet, Annette Willemoes Holst-Kristensen har også undersøgt nogle af de mere uudforskede aspekter af kommunal rehabilitering. Hun har koblet Aalborg Kommunes egne data med registerdata fra Danmarks Statistik for at analysere frafaldet i rehabiliteringstilbuddene, og hvorvidt der er et mønster i, om borgeren deltager, dropper ud eller takker nej til tilbuddet. Ved hjælp af socioøkonomiske faktorer som status, civilstand, indkomst og uddannelsesniveau samt sundhedsdata kan hun konkludere, at de borgere, der deltager, er de ressourcestærke. Det er pensionisterne, de gifte og dem, der har et højt uddannelsesniveau. De borgere, der dropper ud, er i stor udstrækning folk, der har flere sygdomme. Og dem, der takker nej til rehabiliteringstilbud, er borgere med få ressourcer. De bor alene, de har lavt uddannelsesniveau, og de er ikke i arbejde. Studierne af frafald har været vigtige for Aalborg Kommune., - Det gør, at vi kan blive bedre i behovsafklaringen og lave et tilbud, som passer til den enkelte, og som motiverer den enkelte til at deltage i stedet for at hoppe fra. Det handler om at afklare borgerens ønsker og motivation og koble dem med den sundhedsfaglige vurdering. Det har vi lært rigtig meget af, understreger Tine Curtis. , Mange muligheder for at kombinere data, Forskere har mange muligheder for at kombinere egne data med data fra Danmarks Statistik i deres forskning., - Der er uendelig mange muligheder for at lave virkelig brede forskningsprojekter via vores forskerordning. Forskere kan også nemt og simpelt søge om data fra andre datakilder, som de kan få lagt ind på projektet, siger chefkonsulent i Danmarks Statistiks Forskningsservice Solveig Vibe-Petersen.,  , Fakta #2, Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge i Aalborg Kommune, Alle borgere, der henvises fra sygehus eller egen læge, inviteres til en afklarende samtale. Ud fra borgerens behov og en sundhedsfaglig vurdering aftales hvilke indsatser, der vil rygestop. Undervejs i forløbet får borgeren en målopfyldelsessamtale, der danner baggrund for eventuel tilpasning af indsatsen. Ved forløbets afslutning gennemføres en slutsamtale, og status sendes til borgerens egen læge. Tilbuddet følger de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen., Fakta #3, Processen i et forskningsforløb hos Forskningsservice i Danmarks Statistik, Forskere skal autoriseres for at bruge forskerordningen i Danmarks Statistiks Forskningsservice., Herefter indsendes en indstilling, der specifikt fortæller, hvad forskningsprojektet handler om. Når den er godkendt, kan forskerne få adgang specifikt til de data, der er behov for., I forskningsprojektet må det ikke være muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder. Data må kun bruges til forskning og ikke administrativt., Anette Willemoes Holst Kristensen,  , PhD i sundhedsøkonomi ved Aalborg universitet , Adjunkt ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Tlf. 2324 3840, awh@dcm.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Tine Curtis,  , Forskningschef, Aalborg Kommune, Adj. professor, Aalborg Universitet, Tlf.: 2250 1923, tine.curtis, @aalborg.dk, Foto: Aalborg Kommune, Solveig Vibe-Petersen,  , Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3654 , svp, @, dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-10-22-et-meningsfuldt-liv-for-kronisk-syge

38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,,  viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015,  og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

Bag tallene

Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen

Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen. , 26. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I årene omkring 1920 plejede Statistisk Årbog altid at udkomme i december måned. , Men i 1921 valgte man at fremskynde udgivelsen, så den udkom allerede i september. Det gjorde man, fordi man gerne ville kunne offentliggøre nye tal om danskerne, efter Sønderjylland med genforeningen i 1920 igen var blevet en del af Danmark. , ”Motivet hertil er i det væsentlige at søge Ønsket om saa snart som muligt at kunne offentliggøre statistiske Data vedrørende de sønderjydske Landsdele i Sammenhæng med tilsvarende Oplysninger for den øvrige Del af Danmark,” skrev daværende departementschef i det statistiske departement Adolph Jensen i forordet til Statistisk Årbog 1921., I denne artikel ser vi på, hvordan tre elementer i statistikkerne (folketal, biler og trossamfund) så ud i årene før og efter de to valg om genforeningen, der blev afholdt 10. februar og 14. marts 1920. Det skal understreges, at ændringerne i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen, men blot viser generelle ændringer i perioden., Find flere tal på ny temaside , Ny temaside fejrer 100-året for genforeningen og viser forskelle og ligheder på tværs af tid og geografi. Med nedslag på emner som babynavne og 100 års prisudvikling har siden fokus på, om:, •, det er blevet bedre at være dansker på 100 år, siden Sønderjylland blev dansk igen?, •, sønderjyderne er noget helt særligt i forhold til resten af Danmark?, •, sønderjyderne ligner deres naboer syd for grænsen? , Du kan finde svar og teste din egen viden om udviklingen på , dst.dk/genforeningen, ., 1., Vi blev flere danskere, Befolkningstallet blev dengang opgjort ved hjælp af store manuelle folketællinger hvert femte år, og derfor har vi kun folketal fra optællingerne i år 1916 og 1921., Kigger man på folketal fra 1916 (før genforeningen) og 1921 (efter genforeningen), viser tallet for 1921 en fremgang, der særligt er præget af tallet for Jylland. , Vi gik fra at være 2.921.362 danskere i alt i 1916 til at blive 3.267.831 danskere i 1921 - altså en stigning på 11,9 pct. Det tal nåede at komme med i den fremskyndede Statistisk Årbog i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1921, ., Til sammenligning er vi i dag 5,8 millioner indbyggere. , 2., Vi fik markant flere køretøjer, En anden af de statistikker, der nåede at komme med i den fremskyndede udgave af årbogen, var statistikken om automobiler og motorcykler. Her kunne man tydeligt se en ændring før og efter genforeningen. Men hvor stor en andel af stigningen, der direkte kan tilskrives genforeningen, står ikke klart., Kilde: , Statistisk Årbog 1921, Antallet af ’indregistrerede automobiler’ steg 142 procent mellem 1917 og 1920. Automobiler inkluderer både personbiler, lastbiler og busser. Herudover fik vi også flere motorcykler, dog med en lidt mindre stigning på 41 procent fra 1917-20., Hvis vi skal sætte antallet af automobiler op mod befolkningen, er vi nødt til at kigge på tallene for automobiler for de år, hvor vi har folketal – altså 1916 og 1921. De tal findes i Statistisk Årbog 1925, og de viser, at bestanden af automobiler blev næsten firdoblet mellem 1916 og 1921., Vi fik derfor både flere indbyggere og flere automobiler i perioden. I 1916 var der 1,96 automobiler pr. 1.000 indbyggere, og i 1921 var der 6,8 automobiler pr. 1.000 indbyggere. , I dag (2020) kalder vi kategorien med både biler, busser og lastbiler for motorkøretøjer, og tallet er markant højere, da vi har 530 motorkøretøjer pr. 1.000 indbyggere. , 3., Et hav af trossamfund, Der kom også flere medlemmer af folkekirken i perioden. , Da der ikke findes tal for trossamfund fra 1916, må vi gå tilbage til 1911. I perioden fra år 1911 til 1921, hvor 1. Verdenskrig blandt andet også foregik, steg antallet af medlemmer af folkekirken med 17 pct. – fra lidt over 2,7 mio. medlemmer i 1911 til ca. 3,2 mio. medlemmer i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1925, ., Men det skyldtes ikke blot den sønderjyske befolkning, kan man læse ud af en tabel fra Statistisk Årbog for 1925., Af de nye medlemmer var 33 pct. fra Sønderjylland, hvorfor der også må være kommet nye medlemmer fra andre dele af Danmark. Sønderjyderne stod altså kun for ca. en tredjedel af de nye medlemmer af folkekirken fra 1911-21, men gruppen var også repræsenteret i den række af andre trossamfund uden for folkekirken. For eksempel var der en del sønderjyske ’hernhuter’, som man kan se i tabellen. , Sætter man antallet af medlemmer af folkekirken op mod befolkningen, faldt andelen faktisk fra år 1911 til 1921, fordi befolkningstallet steg meget i perioden, som tidligere beskrevet., Andelen af medlemmer af folkekirken var nemlig 98,5 pct. af befolkningen i 1911 og 97,9 pct. i 1921. , I dag opgør Danmarks Statistisk ikke forskellige trossamfund, men har kun statistisk over medlemmer af folkekirken (74 pct. af befolkningen i 2020) og over kirkelige handlinger som fx vielser. Du kan se mere på , emnesiden om Folkekirken her, ., Vil du vide mere? , I de efterfølgende udgaver af Statistisk Årbog lykkedes det at få mere og mere statistik om danskerne efter genforeningen med. , For eksempel kunne man i årbogen fra år 1922 se, at tal for sønderjyderne blev medregnet i statistikken ’Sundhedstilstand og højde hos de værnepligtige’. De sønderjyske tal ændrede dog ikke synderligt på gennemsnitshøjden hos de værnepligtige, som i 1921 var 169,1 cm og i 1922 var 169,4 cm. , Du kan finde udgaver af Statistisk Årbog fra helt tilbage til 1896 , her, , hvis du selv har lyst til at dykke ned i tal, der viser Danmark gennem tiden., Om Statistisk Årbog, Statistisk Årbog var fra 1896-2017 en årlig opgørelse over tal om befolkningen i Danmark. Statistikkerne har ændret sig en del gennem tiden. For eksempel var der i årbøgerne for 1920 og 1921 opgørelser ved navn ’Abnorme individer’ og ’Tyende- og daglejerlønnen’, som ikke findes i dag. Man oversatte desuden fra år 1896-1951 alt på skrift i udgivelserne til fransk, og fra år 1952-2017 blev fransk erstattet med engelsk. I 2017 valgte Danmarks Statistisk - på linje med mange andre statistikinstitutioner i verden - at stoppe udgivelserne af Statistisk Årbog.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-26-tre-nedslag-i-statistikkerne-efter-genforeningen

Bag tallene

Fald i antallet af ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019

Fra 2007 til 2011 og igen i 2015 steg antallet af ugyldige stemmer, men ved seneste folketingsvalg i 2019 faldt antallet. Det var dog stadig væsentlig højere end i 2007., 28. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 31. oktober 2022 kl. 15:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , Blanke stemmer, navne på politikere, som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at udfylde en ugyldig stemmeseddel på, og ved seneste folketingsvalg i 2019 skete det knap 38.000 gange. Det er 3.272 færre end ved folketingsvalget i 2015, svarende til et fald på 8 pct. I forhold til folketingsvalget i 2007 er der dog tale om en stigning på 57 pct.     , De ugyldige stemmer udgør dog en lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et folketingsvalg. I 2007 udgjorde de ugyldige stemmesedler 0,7 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som var vokset til 1,1 pct. af de 3,57 mio. afgivne stemmer i 2019. , Antal ugyldige stemmer ved de seneste fire folketingsvalg, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Blanke stemmer, Den mest almindelige grund til, at en stemme afgivet i stemmeboksen bliver erklæret ugyldig er, at en vælger afgiver en blank stemme. Det drejer sig om 79 pct. af samtlige ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksene. For brevstemmer er 38 pct. af ugyldige stemmer blanke. Samlet set udgjorde blanke stemmer 73 pct. af alle ugyldige stemmer svarende til 27.781 stemmer i 2019., ”En stemme erklæres ugyldig, så snart den ikke tæller med i mandatfordelingen. Det vil sige, at det både er blanke stemmer og andre ugyldige stemmer. Blanke stemmers andel af samtlige ugyldige stemmer er steget fra 65 pct. i 2007 til 73 pct. i 2019,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2019 afleverede 0,8 pct. af vælgerne en blank stemmeseddel på vej ud af stemmeboksen, mens 0,7 pct. af dem, der brevstemte, sendte en blank stemme afsted. Ved stemmer afgivet i stemmeboksen er det et svagt fald fra 0,9 pct. ved valget i 2015, mens det er uændret for brevstemmer., Ved folketingsvalget i 2007 var andelene af blanke stemmer henholdsvis 0,4 og 0,6 pct. for stemmer afgivet på valgdagen og som brevstemme., Ugyldige stemmer som andel af afgivne stemmer ved de seneste fire folketingsvalg, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Fejl i stemmeboksen, Ser man bort fra blanke stemmer var den største årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen ved folketingsvalget i 2019 vælgere, som havde markeret deres stemme med et andet mærke end et kryds i afkrydsningsfeltet., ”1.665 personer havde sat et andet mærke end et kryds, da de stod i stemmeboksen. Der kan være mange måder at markere sit ønskede parti eller kandidat forkert – hvis man fx laver et flueben eller en smiley i stedet for det påkrævede kryds. Det er jo ærgerligt, hvis man har et ønske om at afgive en gyldig stemme,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev 6.689 stemmer, afgivet i en stemmeboks ved folketingsvalget i 2019, erklæret ugyldige ud over de blanke stemmer. Det svarer til 0,2 pct. af alle afgivne stemmer i stemmeboksen. Det er 1.091 færre end folketingsvalget i 2015., Den tredjehyppigste årsag til, at en stemme blev fundet ugyldig i 2019 var, at der var tegnet, skrevet eller påklæbet noget på stemmesedlen. Det havde 1.446 personer gjort. I 2015 var dette den næsthyppigste årsag til, at en stemme blev erklæret ugyldig., Stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Fejl blandt brevstemmer, Blandt brevstemmerne blev 3.331 stemmer erklæret ugyldige i 2019 på grund af fejl på stemmesedlen, når man ser bort fra blanke stemmer. Det svarer til 1,1 pct. af de afgivne brevstemmer, og denne andel er stort set uændret siden folketingsvalget 2007. , Ser man bort fra blanke stemmer er den hyppigste årsag til, at brevstemmer ikke talte med i valgopgørelsen i 2019 ”Modstrid vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn, personnavn”, dvs. at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn og partibogstav, samt at der i tilfældet med personlige stemmer ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her havde 896 vælgere lavet fejl., Med 555 ugyldige stemmesedler var den tredjehyppigste fejl ”Kun navn på ikke opstillet person eller tillige usikker uofficiel bogstavbetegnelse”, dvs. at der var stemt på en ikke opstillet person, eller at der var usikkerhed om bogstavsbetegnelsen. , Stemmefejl ved brevstemmer, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Højeste andel ugyldige stemmer på Samsø og i Tønder, På landsplan var 1,1 pct. af de afgivne stemmer ugyldige ved folketingsvalget i 2019. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Den højeste andel ugyldige stemmer var i Samsø Kommune, hvor 1,7 pct. af de afgivne stemmer blev erklæret ugyldige. Herefter kom Tønder Kommune med 1,5 pct. , Den laveste andel af ugyldige stemmer blev afgivet i Hørsholm Kommune, hvor 0,5 pct. af de afgivne stemmer var ugyldige. Herefter fulgte Læsø Kommune med 0,7 pct. ugyldige stemmer., Find din kommune på kortet , eller i dette excel-ark, ., Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-28-ugyldige-stemmer

Bag tallene

And vinder over flæskestegen på julebordet

De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker  over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. ,  , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-11-30-juleartikel

Bag tallene

Markant stigning i antal unge på offentlig forsørgelse

Perioden med finanskrise har sendt antallet af borgere i Danmark på offentlig forsørgelse i vejret. De unge er klart hårdest ramt., 15. august 2013 kl. 15:00 ,  , Unge mellem 18 og 27 år er blevet særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye udgivelse , Statistisk Tiårsoversigt 2013, . Mens det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i perioden fra 2007 til 2012 er steget med 38.000 eller 5 pct., er antallet af unge, der forsørges af det offentlige, steget med hele 31.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU ikke medregnet., ”De unge er typisk hårdere ramt på beskæftigelsen, når vi rammer økonomiske kriser. Det har vi set tilbage i historien i Danmark. Når tiderne er dårlige, så går jobomsætningen ned, og så får de unge sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Frederik I. Pedersen, som er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han understreger, at en stigning på 12 pct. i antallet af unge mellem 18 og 27 år i perioden også spiller ind, men dog langtfra forklarer hele stigningen., ”En anden forklaring kan være, at der ikke er så stor afgang fra det danske arbejdsmarked for de ældre generationer, som vi har været vant til at se. Det er for mig meget bemærkelsesværdigt, at den eneste aldersgruppe, som har øget beskæftigelsen gennem krisen, er folk på 60 år og opefter. Så det kan også være en forklaring: at der simpelthen er blevet mindre plads til de unge, fordi de ældre udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.”, Video: Hør Frederik I. Pedersens vurdering af, hvorfor de unge ender på kontanthjælp., Mange flere unge kontanthjælpsmodtagere, Fra 2009 til 2012 har der været et fald fra 70 pct. til 60 pct. i andelen af unge på 18-27 år, som er i beskæftigelse, og i løbet af perioden 2007-2012, som Danmarks Statistiks undersøgelse sætter fokus på, har der især været en stigning i andelen af unge på kontanthjælp. De unge ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 udgjorde sidste år 28 pct. af det samlede ikke-aktiverede på kontanthjælp inden for disse matchgrupper. Fem år tidligere var deres andel 21 pct. For det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steg de unges andel fra 24 pct. til 30 pct. i perioden. Stigningen skyldes ikke mindst unge, som satsede – og tabte – da finanskrisen pludselig satte ind., ”Historisk set har de unge en overhyppighed på kontanthjælp. Det hænger sammen med, at unge i mindre grad end de ældre generationer forsikrer sig mod arbejdsløshed. Specielt op til krisen var der færre og færre unge, der valgte at forsikre sig mod arbejdsløshed. Det betyder, hvis man mister jobbet eller ikke kan få et job, så kan man ikke få arbejdsløshedsdagpenge. Hvis man så skal have en offentlig ydelse, vil det ofte være kontanthjælp. Så det er en af forklaringerne,” siger Frederik I. Pedersen, som dog også mener, der har været en ændring i sammensætningen af unge kontanthjælpsmodtagere:, Unge* på offentlig forsørgelse**:, 2007: 61.000 unge, 2012: 92.000 unge, Unges* andel af det samlede antal ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3:, 2007: 21 pct., 2012: 28 pct., Unges* andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere:, 2007: 24 pct., 2012: 30 pct., Beskæftigelsesfrekvens blandt unge*:, 2009: 70 pct., 2012: 60 pct., *Med unge menes i denne artikel personer mellem 18 og 27 år., **Unge på SU er ikke medregnet i disse tal, ”Gennem krisen er der blevet flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, men stigningen har især været markant for de unge. I dag står næsten syv ud af ti unge på kontanthjælp ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Mens det var gode tider, var vi nede på omkring 55 pct. Og den stigning har været meget overraskende, og det er et godt spørgsmål, hvad den dækker over. En forklaring kan jo være, at kommunerne i dag matchkategoriserer anderledes, end de gjorde, da tiderne var gode. At man simpelthen matchkategoriserer efter sandsynligheden for at få et arbejde. En person, som i 2007 ville blive kategoriseret som arbejdsmarkedsparat, ville måske i dag blive kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparat.”, Ledighed sætter unge bag i køen, For de unge, der kommer på offentlig forsørgelse, har det i første omgang nogle økonomiske konsekvenser, idet deres indkomst generelt er lavere end ved at være i job eller på dagpenge, men også på længere sigt har det ofte negative følgevirkninger:, ”De unge, som starter deres arbejdsmarkedskarriere med at være langvarigt på kontanthjælp, får det fremadrettet sværere på arbejdsmarkedet. Når de kommer på arbejdsmarkedet, er de på et lavere lønniveau end dem, som ikke er startet deres arbejdsmarkedskarriere med at være arbejdsløse. Det skyldes selvfølgelig, at de, når de er færdige med deres uddannelse, ikke får brugt de kompetencer, de har. Så dels ruster kompetencerne, dels bliver de unge overhalet af nye generationer, som kommer med helt friske kompetencer. Så det kan have nogle meget langvarige effekter at starte sin arbejdsmarkedskarriere med arbejdsløshed,” siger Frederik I. Pedersen og uddyber:, ”Det betyder, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver svagere. Der er simpelthen en oversandsynlighed for, at man vil være på overførselsindkomst. Og kommer man ind på arbejdsmarkedet, så er det til en noget lavere løn end tilsvarende personer fra samme årgang, som ikke har startet karrieren i arbejdsløsheden.”, Få gang i væksten, Det kan altså have konsekvenser for de unge at ryge på offentlig forsørgelse, når de ellers har tænkt sig at skulle ud og have et fuldtidsjob og tjene rigtige penge, og der skal ifølge Frederik I. Pedersen gøres noget aktivt, hvis de unge skal ud af kontanthjælpen og ind på arbejdsmarkedet. , ”Det altafgørende er jo at få gang i de danske konjunkturer igen. At få gang i vores vækst og vores beskæftigelse og få et pres på arbejdsmarkedet igen, så skal der nok blive plads til de unge også. Og så må man se, om man via nogle af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (fx løntilskudsjob, red.) kan få de unge med uddannelse ind på arbejdsmarkedet, så de kan bruge deres kompetencer. Men rådet til de unge, som ikke har nogen uddannelse, er, at de skal komme i gang med en uddannelse,” siger Frederik I. Pedersen og understreger, at der i Danmark er basis for at kickstarte økonomien:, ”Vi har haft enorme overskud på vores betalingsbalance de sidste par år. Der er et historisk højt opsparingsoverskud i den private sektor. Vi kan se, danskerne generelt er rigtig velpolstrede økonomisk, men det er simpelthen usikkerhed, der gør, man ikke bruger pengene. Kan man først få hul på den byld, skal der nok komme gang i væksten og vores arbejdsmarked igen, men det kræver, at stemningen vender.”, Du kan læse meget mere om unges levevilkår i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, . Artiklen kan læses i en gratis e-publikation med et udsnit af bogen, eller du kan købe den fulde bog i pdf-udgave eller som trykt bog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-08-14-markant-stigning-i-antal-unge-paa-offentlig-forsoergelse

Bag tallene