Søgeresultat

Nye muligheder for at øge kvaliteten på sundhedsområdet

Med en ny ordning giver Danmarks Statistik regionerne nemmere ad hoc adgang til registerdata. Første bruger af ordningen er Region Sjælland, der nu kan lave dybdegående analyser til regionens politiske beslutningstagere hurtigt og fleksibelt., 7. maj 2020 kl. 11:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Region Sjælland vil udnytte de mange sundhedsdata, som regionen allerede har, til at øge kvaliteten på sundhedsområdet og bruge ressourcerne mere effektivt. Ved at supplere sundhedsdata med oplysninger om socioøkonomiske faktorer som beskæftigelse, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er det muligt at gå mere i dybden og se effekten af fx nye organisatoriske tiltag, nyt apparatur eller nye behandlingsmetoder. Region Sjælland er som den første region i Danmark kommet med på regionsordningen, der giver adgang til registerdata på mikroniveau og dermed giver regionerne nye muligheder for at udarbejde analyser. Nu kan Region Sjælland lave dybdegående analyser, der understøtter de politiske beslutninger, hurtigere og mere fleksibelt., Den traditionelle tilgang til at vurdere kvaliteten i sundhedsvæsenet er at se på den som en silo. Man ser på fx ventelisterne på sygehusene, men ikke om patienter har kunnet blive på arbejdsmarkedet, fordi den indsats vi har gjort i sundhedssektoren, faktisk har virket. I regionen har vi erkendt, at vi bliver nødt til at kigge på det her helhedsorienteret,” siger direktør i Region Sjælland Mahad Mussa Huniche., Vigtigt at få data ud og arbejde, De danske regioner og kommuner skal i et samspil med statslige myndigheder og brugere sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. I den sammenhæng vil Danmarks Statistik være en relevant og seriøs samarbejdspartner, der stiller data til rådighed, som kvalificerer beslutningsprocesserne i de danske regioner, når der skal testes nye måder at gøre tingene på., „Regionerne har data selv, men de mangler nogle af de data, som vi har. Og den kombination af egne data, vores data og et sikkert analysemiljø gør det muligt på relativt kort tid at køre analyser, der viser, om man er på rette vej med de tiltag, der sættes i gang ude i regionerne. Vi har en klar målsætning om at få vores data ud og arbejde så meget som muligt, og dette er en oplagt mulighed,” siger kontorchef hos DST Consulting Mikael Skovbo., Fleksibel adgang til data, Regionsordningen er en version af den velkendte forskerordning i Danmarks Statistik. Den stiller afidentificerede mikrodata til rådighed på en fleksibel - men datasikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, der imødekommer regionernes behov for at lave større analyser og ad hoc analyser med korte tidsfrister, uden at de hver gang skal søge om adgang til data., „Med regionsordningen får regionerne nu de samme muligheder som ministerierne for at kunne lave sådan nogle analyser smidigt, så resultaterne kan formidles til det politiske system hurtigst muligt. Regioner, der gør brug af ordningen, prioriteres derfor ligesom ministerierne højt hos os. Når de henvender sig til os, bestræber vi os på en hurtig service,” fortæller chefkonsulent i Forskningsservice hos Danmarks Statistik Jørn K. Petersen., For at kunne benytte regionsordningen skal den enkelte region først godkendes. Det skal sikre, at regionen kender datasikkerhedsreglerne og har kompetencerne til at kunne håndtere mikrodata sikkerhedsmæssigt korrekt. Efterfølgende skal regionen formulere en ansøgning, hvor det er konkretiseret, hvad formålet er og hvilke data, der er behov for., Mere sundhed for pengene, Målet for Region Sjælland er at sikre mere sundhed for pengene. Sundhedssektoren er udfordret af flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Der skal findes nye måder at få frigjort ressourcer på til glæde for patienterne og personalet. , „Vi vil gerne styrke regionens mulighed for at udføre de myndighedsopgaver, som vi er pålagt via lovgivningen. I et politisk styret sundhedsvæsen har det første prioritet at sørge for, at politikerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vi tilstræber, at det sker hurtigere og mere smidigt, så det er rigtig godt at få etableret et system, hvor det er muligt,” understreger Mahad Mussa Huniche.,  ,  , Fakta #1, Meget høj datasikkerhed i regionsordningen, Regionerne skal autoriseres og godkendes for at kunne bruge den. De får kun adgang til data, som de har behov for i overensstemmelse med formålet., Dataene er afidentificeret, dvs. personnumre og cvr-numre er erstattet af løbenumre, så det ikke er muligt at identificere personer., Mikrodata, som regionen får adgang til, må kun anvendes til statistik og analyser. De må aldrig bruges administrativt i forbindelse med afgørelser af sager. Data skal være aggregerede i en sådan grad, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.,  , Læs mere om , Forskningsservice,  her., Mahad Mussa Huniche, Direktør, Data og udviklingsstøtte, Region Sjælland, Foto: Region Sjælland, Mikael Skovbo, Kontorchef, DST Consulting, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 31 51, mik@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Jørn K. Petersen, Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 32 33, jkp@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-05-07-nye-muligheder-for-at-oege-kvaliteten-paa-sundhedsomraadet

Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct.  Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

Bag tallene

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

Bag tallene

Agurketiden i tørre tal

Der bliver produceret færre og færre agurker i Danmark. Til gengæld er prisen steget mere end den generelle prisudvikling., 19. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Målt på nyheder er agurketiden netop nu på sit højeste. Folketinget og andre offentlige institutioner holder sommerferie, og det kan være svært for nyhedsmedierne at finde historier. , Sommer er også højsæson, når det gælder mængden af producerede agurker. Men ser man på forbrugerpriserne, ligger den sande agurketid slet ikke om sommeren, men i marts. Her lander de første danske agurker ude i butikkerne; derfor topper forbrugerpriserne på agurker hvert år i marts. Sådan har det set ud de seneste syv år – på nær i 2017, hvor de første danske agurker kom på markedet allerede i februar. , Over de seneste syv år er prisen på agurker steget mere end forbrugerpriserne generelt., ”Friske grøntsager og fødevarer er generelt steget relativt meget i pris det seneste års tid; agurker følger samme tendens”, siger Asla Husgard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Prisudvikling, agurker og forbrugerpriser generelt 2016-2023, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Energiprisernes himmelflugt i 2021 i forbindelse med krigen i Ukraine kan også spille ind, vurderer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen., ”Agurker er en meget varmekrævende grøntsagskultur; de markant forhøjede energipriser de senere år kan afspejle sig i prisudviklingen på agurker”, siger han., Faldende produktion, Mens priserne stiger, falder produktionen. I perioden 2014-2020 faldt produktionen af agurker i Danmark fra ca. 19.500 tons til ca. 15.600 tons, svarende til et fald på 20 pct., Produktionen af agurker foregår primært i stor skala: 99 pct. af arealet med agurker var i 2022 koncentreret på 17 gartnerier med mindst 1.000 m2 med agurker., Det samlede areal med agurker i væksthus var i 2022 ca. 370.000 m2 (jf. Landbrugs- og gartneritællingen). Heraf blev ca. 90.000 m2 dyrket , økologisk, Tre ud af ti agurker er nu økologiske, Andelen af økologiske agurker er steget de senere år. I 2014 udgjorde økologiske agurker 20 pct. af den samlede agurkeproduktion, i 2022 var andelen steget til 29 pct., Produktion af konventionelle og økologiske agurker, Kilde: Særkørsel pba , www.statistikbanken.dk/GARTN1,  samt særkørsel pba landbrugs- og gartneritællingen, Detailomsætningen af friske, økologiske agurker faldt en smule fra 2021 til 2022 efter uafbrudt stigning de seneste 10 år: Fra 1.565 tons i 2012 til 9.268 i 2021 – og så det mindre fald ned til 8.023 i 2022. (Tallene omfatter fra 2017 også virksomheder, der udelukkende sælger on-line)., Udviklingen i detailsalget af økologiske agurker følger tendensen for økologisk detailsalg generelt: Efter en kraftig vækst de seneste ti år, faldt salget af agurker med 8 pct. fra 2021 til 2022, hvor faldet var 3 pct. for alle fødevarer., Økologi/læs mere, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2023, nr. 145 , ”Fald i økologisk detailsalg”, Detailomsætning, økologiske agurker, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, Lige mange kvinder og mænd arbejder på agurkegartnerier, Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede på gartnerier med agurker, , 2.903 beskæftigede i væksthusgartnerier samlet set og 73.765 beskæftigede i landbrug og gartneri. Beskæftigede omfatter både , indehaver, medhjælpende ægtefælle og ansatte., Hvor branchen landbrug og gartneri er mandsdomineret med ca. 70 pct. mandlige beskæftigede, har væksthusgartnerier for alle typer afgrøder samlet set en kønsfordeling blandt beskæftigede tæt på fifty-fifty med 50,5 pct. kvinder og 49,5 pct. mænd. På gartnerier med agurker rykkes balancen lige en anelse mere til kvindesiden med 51,6 pct. kvindeligt ansatte., Energiforbrug i væksthuse, Væksthusgartnerier med grøntsager brugte 65 kr. pr. m2 til opvarmning i 2021 (løbende priser). Det var det samme beløb som ti år før - i 2011. Imidlertid var naturgas den største energikilde til opvarmning 2011, hvor det i 2021 var skiftet til fjernvarme., ”Energipriserne har stor betydning for væksthusgartnerier, og høje gaspriser har givetvis fået gartnerier til at afsøge andre muligheder de seneste år”, siger Henrik Bolding Pedersen.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-19-agurken-i-tal

Bag tallene

Folkeskoleudgifter højest i ø-kommuner

Læsø, Samsø, Langeland og Lolland er blandt de kommuner med de højeste udgifter pr. folkeskoleelev i 2023. , 20. august 2024 kl. 13:30 ,  , I sidste uge ringede det ind til første time efter sommerferien for landets 503.200 folkeskoleelever. , I gennemsnit brugte kommunerne 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023 ifølge de seneste kommunale regnskabstal. , Gennemsnittet dækker over stor variation kommunerne imellem. I 2023 gik spændet fra 64.000 kr. pr. elev om året i Kolding Kommune som det laveste til 141.500 kr. i Læsø Kommune som det højeste., Lige efter Læsø følger kommunerne Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Disse fem kommuner brugte som de eneste over 100.000 kr. pr. folkeskoleelev sidste år. Hvis man ser på grupper af kommuner, så brugte hovedstadskommuner 81.000 kr. pr. folkeskoleelev, mens storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner brugte henholdsvis 81.000, 76.000, 79.000 og 86.000 kr. pr. folkeskoleelev. (læs mere om kommunegrupper i faktaboksen)., Se , oversigt over de enkelte kommuners folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, Forskellene i udgifter pr. elev skal ses i lyset af de variationer i geografi og befolkningssammensætning, som kommunerne har, samt den politiske prioritering i kommunen, pointerer Maximilian Jerome Hueg, fuldmægtig i Dammarks Statistik. , ”Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever. Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever,” siger Maximilian Jerome Hueg., Udgifter pr. folkeskoleelev, 2023, Anm: Beløbet er nettodriftsudgifter pba. kommunale regnskabstal for 2023. Data er baseret på udgifter til offentlige folkeskoler, dvs. ’ren’ folkeskoleudgift (se faktaboks), Kilde: , www.statistikbanken.dk/NGLK,  , Hvis kommunernes udgifter var 1.000 kr., Samlet set tegner folkeskolen sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Denne andel har ligget på nogenlunde samme niveau siden 2012., I 2023 brugte alle landets kommuner tilsammen ca. 62 mia. kr. på folkeskolen m.v., hvis man ser på de samlede udgifter til folkeskolen, dvs. den post i kontoplanen, som dækker folkeskolen. Denne post omfatter også bl.a. SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter. En mere detaljeret forklaring af, hvordan folkeskolen er blevet opdelt ud fra kontoplanen, kan findes i faktaboksen nederst i artiklen., Kommunernes samlede årlige nettodriftsudgifter lød på 402 mia. kr. sidste år., Hvis man ikke til dagligt jonglerer med beløb i milliardklassen, kan så store beløb være abstrakte at forholde sig til. For overskuelighedens skyld har vi omregnet fordelingen af kommunernes driftsudgifter til andele af 1.000 kr. Med andre ord: Hvis alle kommunernes udgifter skulle betales med en tusindkroneseddel, ville 155 kr. gå til folkeskolen., Den største post på den kommunale tusindkroneseddel er sociale opgaver og beskæftigelse, som tegner sig for 580 kr. af de 1.000 kr. Området består af en række underområder, blandt andet tilbud til ældre, som står for 133 kr. af de 1.000 kr., og dermed er socialområdet den største undergruppe. Tilbud til voksne med særlige behov står også for en stor del af budgettet med 100 kr. ud af tusindkronesedlen., Udgifter til beskæftigelse ligger under de to underposter senior- og førtidspension samt kontante ydelser., Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består bl.a. af transport og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Fakta, Læs mere om de forskellige , kommunegrupper, .,  , Udgifterne pr. elev er taget fra tabellen , NGLK i Statistikbanken, . Dette dækker over de samlede nettodriftsudgifter for funktion , 3.22.01 Folkeskolen, i kommunernes autoriserede kontoplan, divideret med antallet af skoleelever for det samme år som udgifterne er beregnet ud fra. , (Se mere i statistikdokumentationen tilknyttet tabellen)., Udgifterne til Folkeskolen m.v. i afsnittet ’Hvis kommunernes udgifter var 1000,- kr.’ dækker over hele hovedfunktion 3.22 i kommunernes autoriserede kontoplan og indeholder derfor udover ”rene” udgifter til folkeskolen, også udgifter til eksempelvis skolefritidsordninger, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og bidrag til statslige og private skoler., Der fokuseres på hovedfunktionerne, når kommunernes regnskaber samles, da forskelle i konteringen kan skabe usikkerhed. Det giver et mere pålideligt grundlag og reducerer risikoen for fejltolkninger, som kan opstå ved kontering på underfunktionsniveau. Dermed opnår vi en mere præcis forståelse af kommunernes økonomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-20-kommunernes-folkeskoleudgifter

Bag tallene

Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald., 6. februar 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I oktober 2023 blev miljøzonekrav i kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg udvidet til også at gælde dieselpersonbiler. Miljøzonerne betyder, at der et maksimum på, hvor mange kvælstoffer din bil må udlede. Knap et år efter udvidelsen af kravene var antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet med 34 pct. Så mens der på landsplan kørte 63.000 personbiler, der ikke levede op til kravene, rundt på diesel i august 2023, kørte der 41.300 i september 2024. Faldet er del af en generel nedadgående udvikling i antallet af dieselbiler uanset udledning., ”Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020, men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg,” siger Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik., Udviklingen i antallet af dieselbiler, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Faldet i antallet af disse dieselbiler skal ses i lyset af, at antallet af biler på de danske veje har været stigende. Især elbiler har gjort deres indtog i den danske bilpark. I perioden august 2023 til september i 2024 er antallet af personbiler steget med 34.700 til knap 2,9 mio. Bag denne udvikling gemmer sig fald i antallet af benzin- og dieselbiler på henholdsvis 46.800 og 68.200 og en stigning i antallet af elbiler og pluginhybrider på henholdsvis 139.600 og 10.000., Bestanden af biler opdelt på drivmiddel, , august 2023-september 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, Om Euronorm, miljøzoner og miljøzonekrav, Alle benzin- og dieselbiler er typegodkendt efter Euronorm 1-6. Euronormen er fastsat af EU og angiver, hvor mange skadelige stoffer bilen må udlede. Reglerne bliver løbende skærpet, hvorfor der er flere Euronormer (fra 1-6 i øjeblikket)., Pr. 1. oktober 2023 skal private dieselbiler have monteret et partikelfilter eller være minimum Euronorm 5 for at køre i de største danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Har man en bil af Euronorm 4 eller derunder, kan man eftermontere et partikelfilter, så man kan køre i miljøzonerne. Det ændrer dog ikke ved Euronormen., Dieselbiler af Euronorm 5 og 6 har ikke nødvendigvis et partikelfilter, men de er bygget til ikke at udlede flere kvælstoffer (NOx) end fastsat af EU., Kilde: FDM, Faldet er størst i de store byer, Faldet i antal dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, kan især ses i de store byer, hvor disse biler ikke må køre på vejene. I kommunerne København og Frederiksberg er antallet faldet med henholdsvis 71 og 72 pct., mens faldet i Odense, Aarhus og Aalborg er henholdsvis 61, 52 og 48 pct. , Generelt er antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet i alle landets kommuner. Faldet er mindst i Jylland, på Bornholm og på Lolland, og kommunen med den mindste tilbagegang på 19 pct. er Fanø Kommune., ”Det giver god mening, at faldet er størst i de kommuner, hvor man ikke længere må køre i sin bil i byen. Men vi ser altså et fald i alle kommuner. Også i de kommuner, der ligger langt fra byer med miljøzoner,” siger Søren Dalbro., Faldet i antallet af dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Lidt over halvdelen af alle dieselbiler hører hjemme i Region Midtjylland og Syddanmark. , De fleste dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, er fra 2007, Langt hovedparten af de 41.300 dieselbiler, der i september 2024 var euronorm 1-4 og ikke havde et partikelfilter, er registreret første gang i 2001-2010. Heraf er næsten 15.000 af bilerne registreret i 2007 eller 2008., ”Fra d. 1. januar 2011 blev Euronorm 5 indført for dieselbiler, og biler registreret herefter lever derfor i høj grad op til miljøzonekravene,” forklarer Søren Dalbro., Lidt over 300 dieselbiler uden partikelfilter og med Euronorm 4 eller derunder er registreret siden 2011. De er sandsynligvis importeret som brugte. Der findes stadig 1.870 dieselbiler fra før 1994 og uden partikelfilter i landet., Indregistreringsår for dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, Kilde: Særkørsel, Dieselbiler er den mindst populære biltype blandt nyanskaffede biler, I alt havde 2,1 mio. familier mindst én bil d. 30. juni 2024. Af disse familier anskaffede 110.700 sig en nyregistreret bil i perioden fra august 2023 til september 2024. 23.200 af disse havde i forvejen en dieselbil, men kun 1.100 af dem valgte en dieselbil igen. Det svarer til, at lige knap 5 pct. af familier med en dieselbil købte en ny dieselbil, mens 65 pct. fik en elbil og 25 pct. en benzinbil., Til sammenligning anskaffede 82 pct. af de familier med elbil, der fik en ny bil, sig en ny elbil. For familierne med benzinbil, der anskaffede sig en ny bil, valgte 44 pct. en ny benzinbil og 50 pct. en elbil. Blandt dem med en pluginhybrid, der anskaffede sig en ny bil, valgte 70 pct. en elbil, 19 pct. en fossil bil og 11 pct. en pluginhybrid., Ud over de familier, der havde bil i forvejen ved anskaffelsen af den nye bil, var der 12.700 familier uden bil i forvejen, der anskaffede sig en ny bil fra august 2023 til september 2024. 51 pct. af disse familier anskaffede sig en benzinbil, mens 44 pct. anskaffede sig en elbil., Dieselbilen var klart det mindst populære valg blandt alle bilkøbende familier, uanset hvilken type bil man havde i forvejen. Elbilen var mest populær og valgt af 56 pct. af de købende familier, mens 37 pct. valgte en benzinbil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

Bag tallene

Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn

48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter., 6. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Tæt på lige så mange børn som voksne var på krisecenter mellem 2017 og 2024. I alt var 14.300 voksne og 13.200 børn på krisecenter mindst én gang i perioden. Børn kommer på krisecenter i følge med deres forælder eller anden voksen. Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man er over 18 år og har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation., ”Krisecentre er et tilbud til voksne, men næsten lige så mange børn som voksne kommer på krisecenter. Flere end halvdelen af gangene, nogen blev indskrevet på et krisecenter fra 2017 til 2024, havde den voldsramte voksne et eller flere børn med sig,” siger Silas Turner, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2024 var lidt over 30 mænd og 1.400 kvinder på krisecenter med et eller flere børn., De fleste børn er små, Mange børn var i aldersgruppen 0-2 år, første gang de kom med på et krisecenter. Denne aldersgruppe udgjorde 30 pct. af børn, som Danmarks Statistik kender alderen på, på centrene i perioden 2017-2024. Antallet af børn falder med alderen., ”Det er ofte de helt små børn, der kommer med på krisecenter. Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med,” siger Silas Turner., Børn på krisecentre fordelt på alder, 2017-2024, Anm.: Alderen er børnenes alder ved første indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2024. Nogle børn kan derfor have være på krisecenter i en yngre alder før 2017. 13 pct. af børnene på krisecentre er anonyme. Anonyme børn er ikke med i opgørelsen af alder., Kilde: Krisecenterregistret, Børn er længere tid på krisecentrene, Når der er børn med på et krisecenter, er opholdet typisk længere, end når der ikke er børn med. Fx var der relativt flere voksne med børn end voksne uden børn på et krisecenter i mere end en måned mellem 2017 og 2024, mens de voksne uden børn oftere var på krisecenter i højst en uge. 56 pct. af opholdene med børn var således på minimum en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de voksne uden børn., ”Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre,” siger Silas Turner, med henvisning til at 11 pct. af opholdene med børn begyndte samme dag, som det forrige ophold sluttede. For voksne uden børn gjaldt det for godt 7 pct. af opholdene i 2017-2024., Opholdslængde på krisecentre for hhv. voksne uden børn og voksne med børn, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, De fleste har ét barn med, Næsten halvdelen af de gange, hvor voksne havde børn med sig på et krisecenter mellem 2017 og 2024, var der tale om et enkelt barn. Ved 37 pct. af opholdene havde den voksne to børn med, 13 pct. havde tre børn med, og 4 pct. havde fire eller flere børn med., ”Krisecentre er et tilbud om ophold til voksne, men når der er børn med, skal børnene også tilbydes hjælp, fx psykologhjælp. Når mange af de voksne har børn med, er det derfor både interessant og relevant, hvor mange børn som er med. Langt de fleste voksne med børn har ét eller to børn med, men mellem 2017 og 2024 var der alligevel over 1.600 ophold, hvor der var tre eller flere børn med,” siger Silas Turner., Andel ophold med børn fordelt på antallet af børn pr. ophold, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 indgår der kun kvinder i statistikken, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder. Inden mænd indgik i statistikken, udgav Danmarks Statistik en analyse om kvinder på krisecentre mellem 2017 og 2023. Læs analysen, , ’Kvinder på krisecentre’, her, ., Skal du på folkemøde på Bornholm? Kom og hør mere om børn på krisecentre i telt J24 torsdag d. 12. juni fra 14.00-15.00, når Silas Turner og Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik fremlægger statistik om børn på krisecentre. Herefter er vil et panel diskutere, hvordan vi som samfund bedst hjælper de børn, der kommer med på krisecenter. Se , hele Danmarks Statistiks program for Folkemødet her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-06-06-naesten-halvdelen-af-beboerne-paa-krisecentre-er-boern

Bag tallene

Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus

Den jyske vestkyst bliver overhalet med flere længder af Sjælland, når det gælder andelen af sommerhuse set i forhold til mængden af beboelseshuse på egen grund. Med den målestok er andelen af sommerhuse størst i Vest- og Sydsjælland, hvor mere end hvert fjerde hus er et sommerhus. , 8. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Selv om den 500 km lange kyst ud til Vesterhavet er gavmildt bebygget med sommerhuse, er det ikke i denne del af landet, at sommerhusene udgør den største andel af beboelseshuse. Det er nemlig i Vest- og Sydsjælland, hvor andelen er oppe på knap 27 pct. I Vestjylland er andelen på 14 pct., hvis man måler antallet af sommerhuse i forhold til beboelseshuse på egen grund, og i Nordsjælland er andelen på 26 pct., dvs. mere end hvert fjerde hus. Ser man på hele Sjælland under ét, er andelen af sommerhuse på omkring 20 pct., dvs. hvert femte hus., Huse på egen grund forstås her primært som parcelhuse samt et mindre antal stuehuse til landbrug og sammenbyggede enfamiliehuse. Disse tre typer er der i alt ca. 1.245.685 af i Danmark, hvoraf parcelhusene udgør 1.137.091. Opgørelserne i denne artikel medregner ikke etagebyggeri, hvor der er flere boliger pr. ejendom (se også faktaboks)., Tre ud af fire huse på Fanø er et sommerhus, Zoomer man ind på kommuneniveau ift. placeringen af landets omkring 220.000 sommerhuse, overhaler en enkelt vestjysk kommune dog Sjælland indenom: Fanø Kommune har en andel på hele 74 pct. sommerhuse målt i forhold til det samlede antal huse. Herefter følger tre sjællandske: Odsherred på Vestsjælland med 70 pct. og Gribskov og Halsnæs i Nordsjælland med hhv. 56 og 51 pct., Andele (pct.) af sommerhuse ud af huse, 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Anm.: Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel udvalgt enfamiliehuse. Etagebygninger indgår ikke i opgørelserne, da der er flere boliger pr. bygning. Denne målestok tager ikke højde for, at fordelingen mellem lejligheder og enfamiliehuse ikke er ens, nå der sammenlignes på tværs af kommuner. (se også faktaboks)., Odsherred er den kommune i landet med flest sommerhuse: Omkring 24.000. Det er langt flere end i nogen anden kommune. Gribskov Kommune har med knap 15.000 sommerhuse landets næsthøjeste antal. Kun to andre kommuner har mere end 10.000 sommerhuse: Ringkøbing-Skjern og Syddjurs har begge omkring 10.400., Top-10 kommuner med flest sommerhuse, 2024, (Antal afrundet til nærmeste 100), Odsherred, 24.200, Gribskov, 14.800, Ringkøbing-Skjern, 10.500, Syddjurs, 10.400, Jammerbugt, 8.800,  Halsnæs, 8.700,  Kalundborg, 8.500,  Varde, 8.500, Guldborgsund, 7.700, Frederikssund, 6.200, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70,  , Ganske få kommuner har ingen sommerhuse registreret: Odense, Glostrup, Albertslund og Frederiksberg. I alt 13 kommuner har færre end 10 sommerhuse; de befinder sig alle undtagen Odense i omegnen af København. Københavns Kommune er registreret med 12 sommerhuse., Hvert tredje sommerhus er bygget før 1970, To tredjedele af landets sommerhuse er bygget efter 1970 (67 pct.),   , Leder man efter et sommerhus med nostalgisk stemning fra før 1970, er der særligt mange at vælge imellem i Greve, Rebild og Fredensborg Kommuner, hvor mindst 75 pct. af sommerhusene er bygget før 1970., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse fra før 1970, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Greve, 83,2, Rebild, 78,8, Fredensborg, 75, Ærø, 71,4, Tårnby, 70,9, Køge, 63,0, Ringsted, 61,6, Roskilde, 55,6, Rudersdal, 55,4, Nyborg, 54,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Historisk gamle sommerhuse skal man lede længe efter. Sommerhuse med mere end 100 år på bagen udgør kun 2,5 pct. af den samlede bestand af sommerhuse. Flest sommerhuse, som er mere end 100 år gamle, finder man på Bornholm – her ligger 636 af slagsen. Gribskov Kommune er nummer to med 482 sommerhuse bygget før 1924., Den største andel sommerhuse i den aldersklasse ift. den samlede bestand af sommerhuse, finder man på Ærø. Her er hvert andet sommerhus mere end 100 år gammelt., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse bygget før 1924, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Ærø, 52,4, Brøndby, 50,0, Fredericia, 20,3, Horsens, 19,1, Fredensborg, 15,4, Bornholm, 14,9, Ringsted, 14,0, Sorø, 13,7, Morsø, 12,4, Køge, 12,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Stråtækt sommerhusidyl, Sommerhus med stråtag er en sjældenhed: 9.128 sommerhuse i hele landet har stråtag, svarende til kun 4 pct. af alle sommerhuse. De stråtækte sommerhuse fordeler sig ujævnt rundt omkring i landet; de landsdele med flest stråtækte sommerhuse er Vestjylland, hvor 11 pct. af alle sommerhuse har stråtag, og Sydjylland, hvor andelen er 10 pct. , Ser man på enkeltkommuner, topper Holstebro Kommune, hvor 30 pct. af sommerhusene har stråtag. Det samme gælder 20 pct. af sommerhusene på Fanø. , De tre kommuner med det største antal sommerhuse med stråtag er Varde (1.373 sommerhuse), Ringkøbing-Skjern (1.347 sommerhuse) og Holstebro (841 sommerhuse). , I alt har ca. 53.000 bygninger i Danmark stråtag. Heraf udgør sommerhuse med stråtag 17 pct., Næsten hvert andet stråtækte beboelseshus i Vestjylland er et sommerhus, efterfulgt af Nordsjælland med 35 pct., FAKTA, Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel alene udvalgt enfamiliehuse (dvs. parcelhuse, stuehuse til landbrugsejendomme og sammenbyggede enfamiliehuse). Der er derfor valgt at se bort fra etagebygninger hvor der er flere boliger per bygning. Se alle kategorier af bygninger her: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Læs mere: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, Danmarks Statistik, 2018)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-08-sommerhusandel-storst-paa-sjaelland

Bag tallene

Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

Indvandrere med ikke-vestlig baggrund har en markant lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Forskellen er særlig tydelig i forhold til dødsårsager relateret til rygning og alkohol, 30. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, og Thomas Michael Nielsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik,  , Normalt har arbejdsløshed, lav uddannelse og fysiske og psykiske skader negativ indvirkning på, hvor længe en person lever. Ikke-vestlige indvandrere i Danmark har generelt lavere beskæftigelses- og uddannelsesniveau end personer med dansk oprindelse, og der er relativt flere ikke-vestlige indvandrere, som modtager kontanthjælp og førtidspension. Samtidig har en betydelig del af de ikke-vestlige indvandrere flygtningebaggrund, hvilket for mange indebærer et dårligere helbred som følge af fysiske og psykiske skader. Alligevel viser det sig nu, at både vestlige og ikke-vestlige indvandrere har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse., Danmarks Statistik udgiver hvert år publikationen Indvandrere i Danmark, som med statistik sammenligner indvandrere og efterkommere med personer med dansk oprindelse inden for områder som uddannelse, arbejdsmarked og kriminalitet. I forbindelse med dette års udgave er der for første gang blevet lavet nogle analyser af dødelighed, og det er her, vi er kommet frem til det overraskende resultat., Ny befolkningssammensætning kræver ny metode, Middellevetiden for 0-årige er normalt den mest anvendte indikator for en befolknings dødelighed. Den er imidlertid ikke velegnet til at beskrive indvandreres dødelighed, da indvandrerbefolkningerne typisk har meget små årgange blandt de unge og ældre. I stedet har vi i Danmarks Statistik valgt at lave nogle beregninger, der tager udgangspunkt i alle dødsfald i perioden 2005-2009 for 25-89-årige opdelt på femårs aldersgrupper, køn og herkomst. , Den centrale ide er, at man med udgangspunkt i antallet af døde personer med dansk oprindelse, beregner antallet af døde, som indvandrerbefolkningerne ville have haft, hvis deres dødelighed havde været magen til dødeligheden for personer med dansk oprindelse. , Det beregnede antal døde bliver herefter sammenlignet med indvandrerbefolkningernes faktiske antal døde. På den måde kan man vurdere, om indvandrerne har en over- eller underdødelighed sammenlignet med personer med dansk oprindelse., Samme dødelighed ville betyde 32 procent flere døde kvinder, Der er beregnet nogle såkaldte dødelighedsindeks, hvor værdien for personer med dansk oprindelse er sat til indeks 100. For de vestlige indvandrere er indeksene udregnet til 92 for mænd og 93 for kvinder. Det er imidlertid for ikke-vestlige indvandrere, at forskellen er særligt stor. Deres dødelighedsindeks er beregnet til 80 for mændene og 76 for kvinderne. , Mere konkret svarer de ikke-vestlige indvandreres underdødelighed til, at der årligt i perioden 2005-2009 er døde 98 færre mænd og 83 færre kvinder, end der ville have gjort, hvis de ikke-vestlige indvandrere havde haft en dødelighed magen til personer med dansk oprindelse. Disse tal lyder måske ikke af meget i sig selv, men det er meget høje tal, når man sammenholder dem med, at der i perioden i gennemsnit kun døde 391 mænd og 257 kvinder årligt blandt de ikke-vestlige indvandrere. Havde de ikke haft en underdødelighed, ville der være døde 25 pct. flere mænd og 32 pct. flere kvinder., Bedre helbred eller helt andre forklaringer?, Men når nu alle odds umiddelbart taler imod, hvorfor har de ikke-vestlige indvandrere så alligevel lavere dødelighed end resten af befolkningen?, En mulig forklaring på indvandrernes lavere dødelighed kan være, at de er helbredsmæssigt stærkere end befolkningen med dansk oprindelse som følge af en selektionseffekt. Denne teori siger, at det er personer, som har et godt helbred, der vælger at udvandre til et andet land. Er det korrekt, vil indvandrere være underrepræsenteret i grupper af svært syge personer med høj dødsrisiko. Det er imidlertid en teori, der er meget vanskelig at bevise i praksis, og mod teorien taler også, at mange ikke-vestlige indvandrere er kommet til Danmark som familiesammenførte. , En anden teori siger, at indvandrere kan have lavere dødelighed, hvis de i stort omfang vælger at tage tilbage til hjemlandet, når de bliver alvorligt syge og således får en højere dødsrisiko. På den måde vil de være ude af den danske befolkning, når de dør. Udvandringen fra Danmark af ældre ikke-vestlige indvandrere er imidlertid så begrænset, at denne teori ikke kan forklare nogen nævneværdig del af indvandrernes underdødelighed. , Indvandrere får sukkersyge, danskere får kræft, Det er naturligvis også oplagt, at der kan være forskelle i livsstilen, som kan bidrage til forskellen i dødeligheden. Med livsstilsfaktorer, der påvirker personers helbred, tænker man ofte på kost, rygning, alkohol og motion - de såkaldte KRAM faktorer. , Danmarks Statistik har ingen oplysninger om befolkningens vaner vedrørende KRAM faktorerne, der kan kobles på enkelte personer. Vi har derimod detaljerede oplysninger om dødsårsagerne for dødsfald frem til og med 2008. , Gennemgående har de ikke-vestlige indvandrere en underdødelighed inden for næsten alle dødsårsager. En markant undtagelse er sukkersyge, hvor både mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere har en overdødelighed. Derimod har indvandrere en underdødelighed inden for stort set alle kræftformer. Blandt kvinderne gælder det i særlig høj grad lungekræft, og her virker det oplagt at koble deres lavere dødelighed sammen med mindre rygning. , Blandt mændene er der tilsvarende en markant underdødelighed inden for sygdomme, der kan relateres til alkohol. Her virker det også oplagt at koble den lavere dødelighed sammen med et lavere alkoholforbrug eller slet intet. , Hvorvidt det er livsstil eller grundlæggende helbredsforskelle, der forklarer dødelighedsforskellen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere, er ikke fuldstændigt klart. Formentlig er der tale om en kombination af flere faktorer. Under alle omstændigheder er forskellen betydelig. Havde personer med dansk oprindelse haft dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det have betydet 33.000 færre dødsfald fra 2005 til 2008, eller 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige., Du kan finde yderligere oplysninger i publikationen , Indvandrere i Danmark 2010, , som kan hentes gratis som pdf-fil på Danmarks Statistiks hjemmeside ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-30-Indvandreres-doedelighed

Bag tallene

Flere arbejder hjemme

Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-24-Hjemmearbejde

Bag tallene