Søgeresultat

Dansk Branchekode er opdateret

Hvorfor har Danmarks Statistik opdateret Dansk Branchekode (DB) fra DB07 til DB25?, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation, der danner grundlag for en lang række statistikker. DB er en underopdeling af FN og EUs klassifikationer af økonomiske aktiviteter og opdateres derfor i forbindelse med at disse revideres., Er DB25 endelig?, Nu er DB25 endelig. Vi har fået opdateret de forklarende noter, skrevet indledning, lavet bilag, stikord etc. Standardgrupperingerne er også endelige og opdateret i metadatabanken., I lighed med tidligere vil vi lave en branchebog, men denne gang kun i PDF-format, da vi mangler at modtage de sidste elementer fra FN/EU. Det indledende afsnit om regler og kriterier for klassifikation af de økonomiske aktiviteter er under udarbejdelse. Vi forventer, at den kan være klar i 2. halvår af 2025. Vi annoncerer det her, når den er klar., De grupperinger, som flere statistikker offentligøres på, er under udarbejdelse i FN/EU, men forventes ikke at være meget anderledes end de grupperinger, som blev anvendt i DB07., Der er en korrespondancetabel til rådighed for relationen mellem DB07 og DB25 og omvendt. Den har dannet grundlag for omkodningen af virksomhedernes branchekoder i CVR. Der kan fortsat ske mindre justeringer i korrespondancetabellen frem til udgangen af 2025, da den fortsat gennemgås af Eurostat og de øvrige medlemslande i EU. Ændringer i korrespondancetabellen, der vedtages af Eurostat i løbet af 2025, vil blive håndteret separat, når vi får mere viden herom., Udover korrespondancetabellen stiller vi en simpel konverteringsmatrice til rådighed. Denne kan anvendes til at ”oversætte” DB07 til DB25 og omvendt. Relationerne heri er 1:1, og afspejler således ikke kompleksiteten af de relationer, der findes mellem DB07 og DB25. Vægtningen i den valgte relation går på antal enheder og ikke den økonomiske aktivitet. Denne skal derfor anvendes med forsigtighed., Filen med DB25 er opdateret d. 26. november 2025:, Branchebog 2025 (xlsx), Følgende er opdateret d. 24. marts 2025:, Foreløbig DB25 struktur (xlsx), Simpel konverteringsmatrice (xlsx), Statistikkerne overgår først til DB25 fra 2026, DB25 træder i kraft i de administrative systemer pr. 1/1/2025, herunder CVR. Statistikkerne, der følger EU’s love, har forskellige overgangsår fra DB07 til DB25, men i Danmark vil de fleste statistikker, der udgives i 2026 og har tællingsperiode i 2025 eller senere, være på DB25. Undtaget herfra er Nationalregnskabet. Data skal i øvrigt først indsamles på DB25, før vi kan lave statistik. Alle statistikker vil have mindst et år med udgivelse på både DB25 og DB07. , Danmarks Statistik vil i 2025 fortsat udgive statistikker baseret på DB07, selvom DB25 træder i kraft og bliver styrende i CVR. Det gør vi ved at dobbeltkode alle virksomheder, så de både har en DB07 og DB25 kode i vores interne systemer., Standardgrupperingerne, som danner grundlag for flere af vores erhvervsstatistikker, vil således fortsat være baseret på DB07 i vores statistikker. Disse grupperinger bliver opdateret, så statistikkerne der laves på DB25, kan udgives på de nye grupperinger fra 2026. De endelige grupperinger er ikke vedtaget i EU endnu, men forventes vedtaget medio 2025., Alle virksomheders branchekoder er opdateret fra DB07 til DB25, Alle virksomheder er blevet tildelt en DB25 kode i CVR fra 1. januar 2025. Det er dermed DB25 branchekoden, der udstilles i CVR. Alle de virksomheder, der har deltaget i ”Brancheundersøgelse – ny branchekode”, har dannet grundlag for en konverteringsmatrice, der blev brugt til at omkode restpopulationen af virksomheder i de brancher, der blev splittet. Alle virksomheder, hvis branchekode har ændret sig, har fået besked herom i begyndelsen af 2025. , Virksomhederne har selv mulighed rette deres branchekode på virk.dk eller ved at kontakte Danmarks Statistik på , db@dst.dk, ., Hvorfor udsendte Danmarks Statistik to spørgeskemaundersøgelser om Dansk Branchekode?, Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter, Formålet med denne undersøgelse var at sikre korrektheden af udvalgte virksomheders branchekode iht. Dansk Brancheklassifikation 2007. Her bad Danmarks Statistik udvalgte virksomheder om at tjekke deres DB07 branche, som kunne være forkert matchet med virksomhedernes økonomiske hovedaktivitet., Brancheundersøgelse – ny branchekode, Formålet med denne undersøgelse var at kontakte en udvalgt gruppe virksomheder, som var registreret med DB07-brancher, der blev splittet ud på flere brancher i DB25. Her bad Danmarks Statistik udvalgte virksomheder om at tage stilling til hvilken af de nye branchekoder, virksomhederne skulle registreres med., Hvilke virksomheder deltog i undersøgelserne om branchekode?, 1) Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter , Danmarks Statistik havde udvalgt ca. 10.000 virksomheder til undersøgelsen. Ca. 3000 virksomheder blev valgt i en repræsentativ stikprøve blandt virksomheder med henholdsvis 1-4, 5-9, 10-49 og 50 eller flere ansatte. Herefter blev ca. 7000 virksomheder udvalgt i de brancher, hvor flest virksomheder havde valgt en ny branche i første del af dataindsamlingen. Deltagelse i Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter var frivillig., 2) Brancheundersøgelse – ny branchekode, Danmarks Statistik havde udvalgt ca. 30.000 virksomheder til undersøgelsen i en repræsentativ stikprøve blandt de ca. 300.000 virksomheder, hvis DB07 branchekode blev opdelt i flere DB25 branchekoder den 1. januar 2025., De virksomheder, der blev udvalgt til undersøgelsen, havde mulighed for at vælge den branchekode i DB25, der passede bedst på deres økonomiske aktivitet. Deltagelse i Brancheundersøgelse – ny branchekode var frivillig. Virksomheder, der ikke deltog i undersøgelsen, har fået tildelt en ny branchekode af Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/dansk-branchekode-opdateres

Brexit

Siden opdateres ikke længere, Dette tema blev oprettet i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, det såkaldte Brexit. Siden opdateres ikke længere (december 2023)., Følg med i Danmarks handel med Storbritannien,  , I slutningen af juni 2016 besluttede briterne ved en folkeafstemning at forlade EU-samarbejdet – det såkaldte Brexit. , EU og Storbritannien blev enige om en udtrædelsesaftale, der satte betingelserne og reglerne for, hvordan Storbritannien kunne forlade EU. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020, men udtrædelsen foregik ved, at der blev lavet en såkaldt overgangsperiode fra den 31. januar 2020 til den 31. december 2020. Den 24. december 2020 blev EU og Storbritannien enige om det fremtidige forhold vedr. bl.a. handel, som du kan læse mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside., Danmarks Statistik har samlet en række nøgletal, så du hurtigt kan få et overblik over udviklingen i Danmarks samhandel med Storbritannien efter Brexit. Derudover har vi også samlet tal for hvor mange briter, der bor i Danmark., Valutakurs, Prisen på det britiske pund – valutakursen – har stor betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien., Falder pundets kurs over for den danske krone, får briterne ”mindre for pengene”, når de køber danske varer, hvilket alt andet lige vil føre til, at eksporten til Storbritannien falder. Samtidig bliver britiske varer billigere for danskerne og dansk import fra Storbritannien vil hermed typisk stige. Omvendt stiger eksporten og importen falder, når kursen på pundet går op., Hent flere tal i Statistikbanken om Valutakurser (DNVALM), Samhandel, Storbritannien var i 2020 Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter USA, Tyskland og Sverige. I 2020 var der dansk eksport til Storbritannien for 85 mia. kr., mens der var dansk import fra Storbritannien for 71 mia. kr. Eksporten af varer til Storbritannien udgjorde 6 pct. af den samlede vareeksport, mens tjenesteeksporten udgjorde 7 pct. af den samlede tjenesteeksport., Hent flere tal i Statistikbanken om Betalingsbalancen årlig (BBY), Hent flere tal om varehandelen til Storbritannien på , www.statistikbanken.dk/UHV2, , mens tal om tjenestehandelen findes på , www.statistikbanken.dk/UHT4S2, Investeringer, Direkte investeringer er en vigtig del af den økonomiske integration mellem Danmark og Storbritannien. Kun Sverige overgår Storbritannien som investeringsland for danske virksomheder, mens Storbritannien er Danmarks fjerdestørste investorland., Direkte investeringer omfatter aktier og andre kapitalandele, hvor en investor besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed., ’Udadgående’, er direkte investeringer fra Danmark til Storbritannien., ’Indadgående’, er direkte investeringer fra Storbritannien til Danmark., Hent flere tal i Statistikbanken om Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer (DNDIA), Befolkning, Antallet af britiske statsborger i Danmark har været støt stigende i flere år, men faldt lidt i 2020. I starten af 2021 boede ca. 18.500 britiske statsborgere i Danmark. Antallet af britiske statsborgere bosat i Danmark plejer at stige mest i 3. kvartal, hvilket hænger sammen med uddannelsesstart. , Hent flere tal i Statistikbanken om Folketal den 1. i kvartalet (FOLK1B), Antallet af britiske statsborgere, der indvandrer til Danmark, har været stigende siden 2009, men er faldet en anelse i 2018 og 2019. Antallet af britiske statsborgere, som udvandrer fra Danmark, har haft en stigende tendens i over 10 år. , Med den faldende indvandring i 2018 og 2019 ligger nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandring og udvandring, nu på samme niveau omkring 500 som var tilfældet i perioden frem til 2014. , Hent flere tal om , Indvandringer (VAN1AAR), og , Udvandringer (VAN2AAR), Antallet af britiske statsborgere, der får dansk statsborgerskab, har i mange år været faldende. I 2016 og frem er antallet steget markant. Den markante stigning skal ses i sammenhæng med, at der d. 1. september 2015 trådte en ny lov om dansk indfødsret i kraft, der betyder, at udenlandske statsborgere kan erhverve dansk statsborgerskab uden krav om løsning af andet statsborgerskab (et såkaldt dobbeltstatsborgerskab). , Hent flere tal i Statistikbanken om Personer, der har fået dansk statsborgerskab (DKSTAT), Virksomheder, Der var i 2019 894 danske datterselskaber i udlandet med ca. 90.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), I 2018 var der 661 britisk ejede virksomheder i Danmark – med ca. 34.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2), Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/brexit

Danske statsborgerskaber er ulige fordelt blandt udlændinge

Hver anden dansk-tyrker har fået dansk statsborgerskab, mens det samme kun gælder for én ud af 12 islændinge bosat i Danmark. Der er betydelige forskelle på, hvor stor del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab., 3. april 2006 kl. 0:00 ,  , 200.000 indvandrere og efterkommere i Danmark har dansk statsborgerskab. Det svarer til 43 pct. af de i alt 463.000 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark. Blandt de forskellige grupper af personer med udenlandsk baggrund er der imidlertid betydelige forskelle på, hvor stor en del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab. , Tyrkerne udgør den største befolkningsgruppe i Danmark med udenlandsk baggrund. Af de i alt 55.500 tyrkere har næsten halvdelen (47 pct.) dansk statsborgerskab. Andelen af personer, som har fået dansk statsborgerskab, er dog større blandt libaneserne i Danmark. Blandt de 22.500 personer med libanesisk baggrund, har fire ud af hver fem dansk statsborgerskab. Der er i stor udstrækning tale om tidligere statsløse palæstinensere. , Blandt indbyggere i Danmark med irakisk baggrund er kun en ud af tre danske statsborgere. , Store forskelle blandt nabolandene, Blandt vore nordiske broderfolk med bopæl i Danmark har langt de fleste bevaret deres oprindelige statsborgerskab. Der er dog alligevel markante forskelle: Af de 7.800 islændinge i Danmark har således kun en ud af hver 12 skaffet sig dansk statsborgerskab, og af de 15.700 nordmænd i Danmark har kun hver fjerde skiftet det norske statsborgerskab ud med et dansk. Svenskerne giver hyppigere afkald på deres statsborgerskab: Af de 14.500 svenskere i Danmark har mere end en tredjedel (nemlig 37 pct.) fået dansk statsborgerskab. , Det er dog Tyskland, som er det land blandt vores naboer, hvor udvandrerne til Danmark i størst omfang har fået dansk statsborgerskab. Blandt de 25.900 tyskere bosat i Danmark har tæt ved halvdelen dansk statsborgerskab, altså en langt større andel end nogen af vore nordiske nabofolk kan opvise. , Flere efterkommere søger statsborgerskab, Hvis vi nøjes med at fokusere på indvandrernes efterkommere, har vi mulighed for udelukkende at analysere statsborgerskaber blandt personer, som er født i Danmark af forældre, som enten er indvandrere eller udenlandske statsborgere. Det giver os mulighed for at udelukke personer, som kun opholder sig i Danmark i en kortere periode fx i forbindelse med studieophold eller et midlertidigt arbejde.  , Her viser statistikken, at ni ud af ti personer med libanesisk baggrund, som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der et stykke vej ned til gruppen af tyrkere - her er det en andel på 64 pct. af efterkommerne, som har dansk statsborgerskab. Blandt irakerne er det godt halvdelen (54 pct.), som har dansk statsborgerskab. , Blandt efterkommerne af europæiske indvandrere er islændingene fortsat meget lidt tilbøjelige til at ansøge om dansk statsborgerskab. Kun 17 pct. af alle islændinge som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der unægtelig et stort spring op til de 71 pct. af de tyske efterkommere, som har fået dansk pas. De svenske og norske efterkommere har været noget mere villige til at tage dansk statsborgerskab end islændingene, men ligger dog fortsat langt under de tyske efterkommeres niveau. 57 pct. af de norske efterkommere og 52 pct. af de svenske efterkommere har dansk pas.   , Befolkningen i Danmark fordelt efter statsborgerskab og oprindelse pr.1. januar 2006, Antal personer , Procent , Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Hele befolkningen i alt , 5.157.408 , 270.051 , 5.427.459 , 95,0 , 5,0 , 100,0 , Personer med dansk oprindelse , 4.957.171 , 7.053 , 4.964.224 , 99,9 , 0,1 , 100,0 , Indvandrere og efterkommere, i alt , 200.237 , 262.998 , 463.235 , 43,2 , 56,8 , 100,0 , Tyrkiet , 25.841 , 29.709 , 55.550 , 46,5 , 53,5 , 100,0 , Irak , 9.189 , 17.733 , 26.922 , 34,1 , 65,9 , 100,0 , Tyskland , 12.577 , 13.298 , 25.875 , 48,6 , 51,4 , 100,0 , Libanon , 17.890 , 4.619 , 22.509 , 79,5 , 20,5 , 100,0 , Bosnien-Hercegovina , 8.537 , 12.415 , 20.952 , 40,7 , 59,3 , 100,0 , Pakistan , 10.658 , 8.626 , 19.284 , 55,3 , 44,7 , 100,0 , Jugoslavien (ex) , 7.547 , 9.868 , 17.415 , 43,3 , 56,7 , 100,0 , Somalia , 6.816 , 9.748 , 16.564 , 41,1 , 58,9 , 100,0 , Norge , 4.106 , 11.638 , 15.744 , 26,1 , 73,9 , 100,0 , Polen , 7.094 , 7.586 , 14.680 , 48,3 , 51,7 , 100,0 , Sverige , 5.402 , 9.107 , 14.509 , 37,2 , 62,8 , 100,0 , Iran , 9.967 , 4.422 , 14.389 , 69,3 , 30,7 , 100,0 , Vietnam , 8.688 , 4.181 , 12.869 , 67,5 , 32,5 , 100,0 , Storbritannien , 2.560 , 9.550 , 12.110 , 21,1 , 78,9 , 100,0 , Afghanistan , 1.973 , 9.273 , 11.246 , 17,5 , 82,5 , 100,0 , Sri Lanka , 7.459 , 2.851 , 10.310 , 72,3 , 27,7 , 100,0 , Marokko , 6.182 , 2.939 , 9.121 , 67,8 , 32,2 , 100,0 , Kina , 1.903 , 6.178 , 8.081 , 23,5 , 76,5 , 100,0 , Island , 646 , 7.181 , 7.827 , 8,3 , 91,7 , 100,0 , Thailand , 1.481 , 5.894 , 7.375 , 20,1 , 79,9 , 100,0 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bef3, Tabellen viser de 20 største indvandrergrupper i Danmark (både indvandrere og efterkommere) med angivelse af, hvor mange af dem, der er danske statsborgere. , Statistikken viser i øvrigt, at de to største befolkningsgrupper i Danmark med fremmed baggrund er tyrkerne og irakerne - disse to grupper udgør tilsammen 82.500 personer. Det svarer ret nøje til antallet af mennesker i Danmark, der stammer fra samtlige vores nabolande: Norge, Sverige, Tyskland, Polen og Storbritannien.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2006-04-03-Statsborgerskaber

Bag tallene

Rumænien er det billigste land i EU

Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-30-billigste-eu-lande

Bag tallene

Juleaften: Øerne bruger mest ekstra strøm, mens storbykommuner bruger mindst

Fanø, Samsø og Langeland brugte mest ekstra strøm den 24. december i 2021 i forhold til en gennemsnitlig decemberdag med hhv. 41,5, 32,3 og 31,3 pct. København var derimod den kommune, som brugte mindst ekstra strøm med et elforbrug, som var 0,9 pct. højere end forbruget på en almindelig decemberdag. , 19. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juleaften bliver der generelt brugt mere el end normalt, når and, flæskesteg og risengrød skal forberedes, og sidste år var ingen undtagelse. Hvis vi dykker ned i elforbruget for den 24. december sidste år og sammenligner med en gennemsnitlig decemberdag i 2021, så bliver der julet mest i Fanø Kommune, hvor husholdningers elforbrug holdt op mod en gennemsnitlig decemberdag var 41,5 pct. højere den 24. december. Dernæst følger Samsø og Langeland kommune med 32,3 pct. og 31,3 pct. ekstra elforbrug i julen. I den anden ende finder vi foruden Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og Aarhus kommune, hvor merforbruget lå på hhv. 0,9 pct., 3,2 pct. og 7,5 pct. , ”Fanø er suverænt den kommune i landet, hvor der bliver brugt mest el den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag. Der er en klar tendens til, at mange jyske kommuner og sommerhuskommuner ligger pænt over gennemsnittet juleaftensdag, hvorimod København og visse omegnskommuner ligger i bund. Det kan tyde på, at mange i hovedstadsområdet ikke tænder kontakterne derhjemme og i stedet holder jul i sommerhus eller i Jylland,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Også juledag den 25. december bliver der brugt mest el over gennemsnittet i Fanø kommune med 43,2 pct. og dernæst Varde kommune med 34,6 pct. Der blev brugt mindst i Frederiksberg og København kommune med hver -8,2 pct.,  Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Vi tænder ovnen tidligere juleaften end på andre decemberdage, Dykker vi ned i, hvornår på dagen stømforbruget stiger i landets kommuner, så viser der sig et billede af, at vi juleaftensdag bruger mere strøm tidligere på dagen end på en helt almindelig decemberdag. Dette kan hænge sammen med, at en del af juleforberedelserne begynder tidligt netop denne dag., Den 24. december topper danskernes strømforbrug mellem kl. 16 og 17. Det er en time tidligere end på en gennemsnitlig decemberdag. , Også når vi zoomer ind på elforbruget time for time, ligger Fanø kommune helt i spidsen med en stigning på 61,7 pct. mellem kl. 16 og 17 ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. Herefter følger øerne Samsø og Ærø med 52 pct. og 47,6 pct. , Vender vi tallene rundt, så bliver der ikke overraskende brugt relativ mindst el mellem kl. 16 og kl. 17 i København og Frederiksberg kommune med 12,0 pct. og 17,6 pct. ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. , Flæskesteg og julelys behøver dog ikke at være den eneste forklaring på, at elforbruget på Fanø ligger særlig højt, forklarer Thomas Eisler. , ”Selvom vi har meget præcise tal på, hvor meget el der bliver brugt, kan vi ikke vide, hvad den bliver brugt til. I 2021 fik mange en hvid jul med frostgrader. Fanø er også en kommune, hvor mange har varmepumper og elvarme, så det kan være med til, at Fanø skiller sig ud fra andre land- og sommerhuskommuner.”, Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Top ti kommuner med det højeste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., Fanø: 41,5, Samsø: 32,3, Langeland: 31,3, Varde: 30,6, Ringkøbing-Skjern: 29,4, Odsherred: 29,1, Ærø: 27,7, Halsnæs: 26,9, Stevns: 26,9, Syddjurs: 26,7, Top ti kommuner med det laveste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., København: 0,9, Frederiksberg: 3,2, Aarhus: 7,5, Aalborg: 12,4, Odense: 13,2, Gentofte: 13,7, Lyngby-Taarbæk: 14,1, Gladsaxe: 16,2, Brønderslev: 17,0, Rødovre: 17,1, Fakta og forbehold: , Tallene for elforbruget er fra 2021. Husholdningernes elforbrug er beregnet som elforbrug målt på elmålere, som ikke er tilknyttet et CVR-nummer og fordelt efter total elforbrug for hver kommune. Der kan forekomme fejl i registreringen af elmålere. Fejlsøgning er kun foretaget blandt elmålere med et usædvanligt højt forbrug. Derudover viser elforbruget ikke, hvad ellen er blevet brugt til. Således kan fx varmepumper/elvarme bidrage til et højere elforbrug.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-19-elforbrug-2021-jul

Bag tallene

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986. I faktiske tal er der dog sket en stigning i antallet på op mod 50 procent siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019., 23. december 2019 kl. 14:30 , Af , Presse,  2. januar 2020: I nederste afsnit var et tal fejlagtigt angivet som 290 og ikke 290.000. Det er nu rettet., Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er faldet hvert år siden år 2000. I 2019 var andelen 38,1 pct. mod 44,6 pct. ved årtusindskiftet. Andelen er også på det laveste niveau siden 1986, som statistikken i sin nuværende form går tilbage til., ”Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og ældres husstande dermed opsplittes senere,” siger specialkonsulent Lisbeth Harbo, der er ansvarlig for husstandsstatistikken., Mens andelen af ældre, der bor alene, er faldet, er det faktiske antal kraftigt steget gennem hele perioden fra 1986, idet der er kommet flere personer i aldersgruppen. For godt 30 år siden boede lidt over 300.000 i alderen 65 år eller derover alene. I 2019 var det tal steget til over 430.000., Forskellige aldersgrupper er årsag til faldet siden år 2000 , Når man opdeler aldersgruppen 65+-årige i aldersintervaller, kan man se, at andelen, der bor alene, begyndt at falde for de 65-69-årige omkring år 2000, hvor kurven for alle 65+-årige begyndte at falde. Derefter begyndte kurven at falde for de ældre aldersgrupper, og først i 2011 faldt andelen også i befolkningsgruppen på mindst 80 år. , ”Når man betragter udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene, i perioden 1986 til 2019 er det inden for den ældste del af aldersgruppen, at der er sket mest. Her har andelen af personer, der bor alene svinget mellem 51 procent og 76 procent,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”Denne gruppe er dog ganske lille i forhold til de yngre grupper, så den påvirker ikke den samlede udvikling ret meget”., Region Hovedstaden har relativt flest aleneboende på mindst 65 år, På tværs af landets fem regioner er der stor ensartethed, når det kommer til udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene. Igennem hele perioden fra 1986 til 2019 har de fire regioner ud over Region Hovedstaden alle haft næsten ens andele. De fire regioner har svinget imellem cirka 35 og 43 procent. I Region Hovedstaden har andelen i hele perioden ligget betydeligt over de andre regioner. Her var andelen af de ældre, der boede alene, 45 procent i 1986, mens den faldt til lige over 42 procent i 2019., ”For alle regioner har der været ganske markante udsving i perioden fra 1986 til 2019, men for Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er niveauet for andelen af de 65+-årige, der bor alene, stort set det samme i 1986 som i 2019,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”For Region Hovedstaden er andelen af de 65+-årige, der bor alene, dog en smule lavere i 2019, end i 1986, mens det modsatte er tilfældet i Region Nordjylland”., I alle regioner gælder, at det faktiske antal ældre på mindst 65 år, der bor alene, er stigende. I 2019 var antallet størst i Region Hovedstaden med 132.000 personer og mindst i Region Nordjylland, hvor knap 47.000 personer i aldersgruppen boede alene. Stigningen i forhold til 1986 har været størst i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 34.000 personer fra 1986 til 2019, hvor lidt over 91.400 personer på mindst 65 år boede alene. , Ældre kvinder bor markant oftere alene end mænd, I 2019 var der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd på 65 år eller derover, der boede alene. I alt var der lidt over , 290.000, kvinder i aldersgruppen, der boede alene, mens tallet for mænd var på lidt over 140.000. I 1986 var forskellen dog endnu større. Da boede mere end tre gange så mange ældre kvinder alene, end det var tilfældet for mændene., Ikke overraskende ligger andelen af kvinder på mindst 65 år, der bor alene, dermed også væsentligt over andelen af mænd, der bor alene. I perioden fra 1986 til 2019 har andelen for kvinder svinget mellem 47 og 57 procent, mens andelen for mændene har ligget mellem 22 og 28 procent., ”Vi ser, at forskellen mellem kønnene, når man ser på andelen, der bor alene, er svundet ind. Især over de seneste 10 år har andelene nærmet sig hinanden, og i 2019 var afstanden den mindste i perioden,” siger Lisbeth Harbo., ”Fordelingen kan langt hen ad vejen forklares af, at mændene har halet ind på kvinderne med hensyn til middellevetid,” tilføjer hun. , Specialkonsulent Lisbeth Harbo har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , lhb@dst.dk, eller, 3917 3294. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-23-aeldre-der-bor-alene

Bag tallene

Danskere skifter oftere job end andre europæere

De danske lønmodtagere er de mest mobile i EU. Det er godt for konkurrencen, siger arbejdsmarkedsforsker - men det kan få konsekvenser for personalegoder som efteruddannelse., 16. marts 2004 kl. 0:00 ,  , Hver femte dansker i arbejde har siddet i samme job i mindre end et år. Det viser en ny undersøgelse, Danmarks Statistik har lavet på grundlag af Arbejdskraftundersøgelsen for 2003. Dermed placerer de danske lønmodtagere sig på en klar førsteplads blandt de 15 EU-lande, når det gælder jobmobilitet.  , - Det hænger sammen med, at Danmark har liberale regler for afskedigelser i forhold til de andre lande, siger Jesper Due, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. , - I de andre EU-lande er det både dyrere og mere tidskrævende for virksomhederne at fyre medarbejdere. Forskellen betyder, at de danske arbejdsgivere ikke er tilbageholdende med at ansætte folk, når der er behov for det. De danske arbejdsgivere ved, at de hurtigt kan komme af med folk igen, hvis konjunkturerne vender, siger Jesper Due. , Arbejdsmarkedsforskeren forklarer, at Danmark har mange små og mellemstore virksomheder, som er specielt følsomme over for økonomiens op- og nedture og derfor har behov for at ansætte og afskedige medarbejdere i takt med udbud og efterspørgsel. Dermed styrker de lempelige afskedigelsesregler danske virksomheders konkurrenceevne. , Sparer på efteruddannelse , Men det er ikke kun et plus for virksomhederne, at de danske lønmodtagere er mobile. , - Det er selvfølgelig en ulempe for en virksomhed, når gode medarbejdere forsvinder. Og man kan frygte, at danskernes jobskifte-frekvens er en af årsagerne til, at arbejdsgiverne i specielt det private erhvervsliv er blevet mere tilbageholdende med at bruge penge på efteruddannelse af medarbejderne. Det er da ærgerligt for en arbejdsgiver at betale for noget, som andre måske får gavn af, siger Jesper Due. , Jesper Due henviser til en undersøgelse, som Institut for Konjunktur-Analyse har lavet, og som dokumenterer, at private virksomheder i stigende grad sparer på efteruddannelse af medarbejdere. , Trygheden forsvinder , For lønmodtagerne giver mobiliteten en fordel, når man søger arbejde. Fordi der er stor udskiftning, er det forholdsvis let at finde et nyt arbejde i Danmark. Men de seneste års stigende arbejdsløshed har konsekvenser: , - De danske lønmodtagere har nærmest tradition for at føle sig trygge, hvilket hænger sammen med, at Danmark har haft et forholdsvist højt dagpengeniveau. Men der er ved at ske noget med trygheden. Vi ser, at flere og flere erhvervsgrupper tegner tillægsforsikringer, så de ikke udelukkende er afhængige af dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse, siger Jesper Due. , Og lønmodtagerne er også begyndt at stille større krav til retten til efteruddannelse. I den treårige overenskomst for industrien, som blev indgået i slutningen af februar, har lønmodtagerne sikret sig, at medarbejdere med mindst tre års anciennitet har ret til to ugers efteruddannelse betalt af arbejdsgiveren, hvis de bliver fyret. , - Der er altså både plusser og minusser ved danskernes høje mobilitet. Men alt andet lige må man sige, at det er en fordel for specielt de unge, at mobiliteten er så høj i Danmark. De får mulighed for at hente erfaringer fra forskellige job, før de endeligt beslutter sig til, hvor de vil gøre karriere. Og de erfaringer kommer også arbejdsgiverne til gode, siger Jesper Due. ,  , Det viser undersøgelsen også..., Vi bliver stabile med alderen , Det er især de unge mellem 15 og 24 år, der har været på den samme arbejdsplads i under et år. Kun halvdelen af de interviewede i denne aldersgruppe har det samme job som for et år siden. Stabiliteten stiger dog med alderen, og allerede fra 30-årsalderen har 80 pct. det samme job som året før. Næsten ingen blandt de ældste på arbejdsmarkedet skifter job; 92 pct. af gruppen mellem 55 og 66 år sidder i samme job som året før. , Stor forskel på brancher, Den branche, hvor arbejdsgiverne oftest skal lede efter ny arbejdskraft, er hotel- og restaurationsbranchen. Her har 42 pct. haft jobbet under et år, og de beskæftigede har gennemsnitligt kun været i jobbet i 3,5 år. I den modsatte ende af skalaen ligger de beskæftigede i finansierings- og forsikringsvirksomhed, hvor 88 pct. har samme job som sidste år, og hvor de ansatte i gennemsnit har været 11,4 år i deres job. Samlet set har lønmodtagerne i gennemsnit været i deres job i 7,2 år. De selvstændige er mere stabile og har i gennemsnit haft det samme job i 12,5 år. , Offentlig eller privat - forskellen forsvinder , Det er en udbredt opfattelse, at offentligt ansatte bliver ved læsten længere tid end de ansatte i det private erhvervsliv. Men tallene afslører, at der faktisk ikke er så stor forskel. 79 pct. af de beskæftigede i det private har stadig det samme job efter 12 måneder, og det tilsvarende tal for ansatte i den statslige sektor er 81 pct. Der er heller ikke store forskelle i mobiliteten, når man sammenligner de forskellige landsdele: Personer fra Storkøbenhavn og Århus har en anelse højere mobilitet end personer fra resten af landet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-03-16-Danskere-skifter-job

Bag tallene

Talkrige er svært stof for journalister

Talkrige breder sig i medierne, og journalister har ofte svært ved at gennemskue sagerne. Dårlig talforståelse er ikke hele forklaringen - journalisternes egne succeskriterier står også i vejen., 29. november 2006 kl. 0:00 ,  , Er der færre eller flere pædagoger i daginstitutionerne? Bliver der skåret ned på gymnasierne eller ej? Fik kommunerne flere penge eller ej? Talkrigene raser ofte i medierne, hvor partier, organisationer og myndigheder skyder efter hinanden med analyser og udregninger som ammunition., For avislæsere og tv-seere kan det være mere end svært at få øje på sagens kerne gennem tallenes tåger. En af årsagerne er, at journalisterne er for dårligt rustede til at gå i krig med indviklede sager med tal og beregninger i., - Større og større dele af den offentlige debat og de politiske beslutninger er baseret på tal, så journalisters manglende forståelse for tal er nærmest farlig, siger medieforsker Preben Sepstrup, som i en del år har studeret journalisters og mediers brug af tal og undersøgelser., Han mener, at journalister er alt for lidt kildekritiske over for de tal, de bringer videre. Det har både organisationer, virksomheder og partier opdaget. Derfor er der flere og flere, der skaffer sig medieomtale ved at lancere deres budskab sammen med en undersøgelse eller en analyse., Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, mener, at journalisterne - blandt andet på grund af deres relativt korte uddannelse - er for dårligt rustede til at tackle hæren af økonomer og lignende hos ministerier, partier og organisationer. , - Flere og flere ting bliver vanskeligere at forstå, og organisationer og partier bliver bedre og bedre til at håndtere pressen. Den eneste måde, journalisterne kan komme om ved det, er ved at have mere indsigt, siger Troels Mylenberg., Strid vigtigere end sandhed, Men også journalisternes arbejdsmåde og mediernes egne succeskriterier står i vejen, mener medieforsker Preben Sepstrup., - En strid er en bedre historie end en sandhed. En journalist får flere klap på skulderen ved at skrive tre-fire artikler, hvor folk med tal i hånden beskylder hinanden for alt muligt, frem for at skrive én artikel, der viser at parterne bruger forskellige regnemetoder, siger han., Christine Cordsen, politisk reporter gennem mange år for Politiken, er ikke ubetinget enig., - Det har nok mere været sådan tidligere. Men jeg oplever positive tilbagemeldinger, både fra læsere og fra min avis, når jeg har prøvet at redegøre for, hvorfor de forskellige parter regner sig frem til forskellige tal, siger hun., Et konkret eksempel på den slags talkrig er eftersommerens strid mellem regeringen og pædagogernes fagforening BUPL om, hvorvidt der manglede personale i daginstitutionerne eller ej.  , Medierne brugte megen plads på at videregive parternes relativt voldsomme angreb på hinanden, mens der gik nogen tid, før der blev skrevet om, hvorfor de to parter havde fået helt forskellige resultater ud af at regne på de samme tal fra Danmarks Statistik: Familieministeriet havde udregnet tal for normeringen på landsplan, mens BUPL havde regnet på personalebehovet, hvis man skulle tage højde for, at der var kommet flere helt små børn i de aldersintegrerede institutioner., - Jeg tror ikke, det er manglende lyst til at sætte sig ind i tallene der gør, at man skriver artiklen om parternes beskyldninger først. Det er snarere afmagt, fordi man ikke kan nå at sætte sig ind i sagen på den begrænsede tid, man har til rådighed, sige Christine Cordsen., For mange deadlines, Tidspresset har altid været en del at pressens vilkår, men med den rivende udvikling af tv og internetmedier er det vokset yderligere. , - Journalister har flere og flere deadlines i løbet af dagen, blandt andet fordi de skal aflevere stof til netmedierne. Der er ikke tid til lige at tage en kop kaffe og tænke over, hvad en sag egentlig handler om. Eller til at regne et procenttal ud, siger Troels Mylenberg., Han vurderer, at udviklingen i retning af mere overfladisk journalistik på længere sigt er til skade for medierne selv. , - Journalister skal prøve at komme så tæt på sandheden som muligt. Ellers skal borgere og læsere bare ud og finde sandheden et andet sted. Og hvad skal de så bruge avisen til? Det burde være journalistens job at finde ud af, hvem der har ret, når nogen strides, siger han., Christine Cordsen peger på, at medieudviklingen også medfører, at der bliver længere mellem journalister med indsigt. For at kunne skrive indsigtsfuldt om for eksempel finansloven, er hun selv afhængig af at kunne ringe og konsultere embedsmænd og økonomer, men den slags netværk og indsigt kræver typisk, at man beskæftiger sig med samme område igennem en årrække., - Tendensen indenfor medierne er gået i retning af, at færre journalister sidder med deres egne stofområder, mens flere er generalister. Det gør det sværere at skrive den her slags historier, siger hun., For mange jobskift, Journalisters typiske karriereveje er heller ikke fremmende for grundighed, indsigt og evnen til for eksempel at tackle tal og analyser., - Som journalist gør man karriere og får højere løn ved at skifte job tit. Man burde i stedet belønne folk for at blive ved med at gøre det, de er gode til. For eksempel ved at udnævne dygtige folk til seniorreportere og give dem en højere løn, ligesom man gør i USA eller Tyskland, siger Troels Mylenberg. , Endelig er der selve rekrutteringen til journalistfaget, hvor journalistuddannelses-lederen affyrer denne bredside: , - De mennesker, som gerne vil være journalister, er ikke særligt orienterede mod tal. Den typiske journalist har rod på skrivebordet og arbejder impulsivt. De kan bedst lide, at der sker noget her og nu. Ofte er journalister mere optaget af at være med, hvor tingene sker, og af at tale med de vigtige personer, end af at sætte sig ind i substansen af en sag. ,  Denne artikel er offentliggjort 29. november 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2006-11-29-Journalister-har-svaert-ved-talkrige

Bag tallene

Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn

48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter., 6. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Tæt på lige så mange børn som voksne var på krisecenter mellem 2017 og 2024. I alt var 14.300 voksne og 13.200 børn på krisecenter mindst én gang i perioden. Børn kommer på krisecenter i følge med deres forælder eller anden voksen. Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man er over 18 år og har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation., ”Krisecentre er et tilbud til voksne, men næsten lige så mange børn som voksne kommer på krisecenter. Flere end halvdelen af gangene, nogen blev indskrevet på et krisecenter fra 2017 til 2024, havde den voldsramte voksne et eller flere børn med sig,” siger Silas Turner, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2024 var lidt over 30 mænd og 1.400 kvinder på krisecenter med et eller flere børn., De fleste børn er små, Mange børn var i aldersgruppen 0-2 år, første gang de kom med på et krisecenter. Denne aldersgruppe udgjorde 30 pct. af børn, som Danmarks Statistik kender alderen på, på centrene i perioden 2017-2024. Antallet af børn falder med alderen., ”Det er ofte de helt små børn, der kommer med på krisecenter. Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med,” siger Silas Turner., Børn på krisecentre fordelt på alder, 2017-2024, Anm.: Alderen er børnenes alder ved første indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2024. Nogle børn kan derfor have være på krisecenter i en yngre alder før 2017. 13 pct. af børnene på krisecentre er anonyme. Anonyme børn er ikke med i opgørelsen af alder., Kilde: Krisecenterregistret, Børn er længere tid på krisecentrene, Når der er børn med på et krisecenter, er opholdet typisk længere, end når der ikke er børn med. Fx var der relativt flere voksne med børn end voksne uden børn på et krisecenter i mere end en måned mellem 2017 og 2024, mens de voksne uden børn oftere var på krisecenter i højst en uge. 56 pct. af opholdene med børn var således på minimum en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de voksne uden børn., ”Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre,” siger Silas Turner, med henvisning til at 11 pct. af opholdene med børn begyndte samme dag, som det forrige ophold sluttede. For voksne uden børn gjaldt det for godt 7 pct. af opholdene i 2017-2024., Opholdslængde på krisecentre for hhv. voksne uden børn og voksne med børn, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, De fleste har ét barn med, Næsten halvdelen af de gange, hvor voksne havde børn med sig på et krisecenter mellem 2017 og 2024, var der tale om et enkelt barn. Ved 37 pct. af opholdene havde den voksne to børn med, 13 pct. havde tre børn med, og 4 pct. havde fire eller flere børn med., ”Krisecentre er et tilbud om ophold til voksne, men når der er børn med, skal børnene også tilbydes hjælp, fx psykologhjælp. Når mange af de voksne har børn med, er det derfor både interessant og relevant, hvor mange børn som er med. Langt de fleste voksne med børn har ét eller to børn med, men mellem 2017 og 2024 var der alligevel over 1.600 ophold, hvor der var tre eller flere børn med,” siger Silas Turner., Andel ophold med børn fordelt på antallet af børn pr. ophold, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 indgår der kun kvinder i statistikken, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder. Inden mænd indgik i statistikken, udgav Danmarks Statistik en analyse om kvinder på krisecentre mellem 2017 og 2023. Læs analysen, , ’Kvinder på krisecentre’, her, ., Skal du på folkemøde på Bornholm? Kom og hør mere om børn på krisecentre i telt J24 torsdag d. 12. juni fra 14.00-15.00, når Silas Turner og Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik fremlægger statistik om børn på krisecentre. Herefter er vil et panel diskutere, hvordan vi som samfund bedst hjælper de børn, der kommer med på krisecenter. Se , hele Danmarks Statistiks program for Folkemødet her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-06-06-naesten-halvdelen-af-beboerne-paa-krisecentre-er-boern

Bag tallene

Fakta om briter i Danmark

1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark.  De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

Bag tallene