Søgeresultat

Region Sjælland vil have fat i de unge

Region Sjællands uddannelsesanalyse hjælper regionen med at identificere, hvor der er behov for at sætte ind med ekstra ressourcer. Data fra Danmarks Statistik er et bærende element i analysen., 16. september 2019 kl. 14:00 ,  , Af Bjarne Holm, Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Sjælland have 884 færre unge mellem 15 og 17 år i 2025, svarende til 30 gymnasieklasser. Det er blot ét af de områder, som Region Sjællands nye uddannelsesanalyse zoomer ind på – og dermed samtidig et af de områder, hvor regionen sætter ind med ekstra indsatser., „, Uddannelsesanalysen er et meget vigtigt redskab for os. Vi bruger analysen til at identificere særlige indsatsområder og til at danne grundlag for politiske beslutninger. Fx kan vi se, at der er mange unge, der flytter væk fra regionen, når der skal læses videre. Derfor bruger vi nu analysen som afsæt til at synliggøre Region Sjælland som et fedt sted at studere,” fortæller Annica Bjørnlund Maharaj, der er Konsulent i afdelingen for Regional Udvikling i Region Sjælland., Tal skaber vidensgrundlag, En anden ting, der kan læses ud fra rapporten, er, at regionen halter efter resten af landet, når det kommer til andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse., „, Vi vil gerne have flere væk fra offentlig forsørgelse, og en af vejene til at nå det mål er, at flere unge mennesker end i dag skal have en ungdomsuddannelse,” fortæller Annica Bjørnlund Maharaj og fortsætter:, „, Med analysen i hånden har vi et vidensgrundlag, der gør, at vi lettere kan målrette de midler, vi har inden for uddannelsesområdet.”,  , Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, Opgørelsen viser andel og antal af 25-årige i 2018, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse både i de enkelte regioner og i hele landet samlet set. Bopæl er opgjort efter den unges adresse pr. 2018. Uoplyst uddannelsesniveau er ikke medtaget., Kilde: Uddannelsesanalyse 2018, Region Sjælland og Epinion, Fortrinligt samarbejde, Region Sjælland har siden 2013 fået lavet uddannelsesanalyser, og i år var det Epinion P/S, der løb med opgaven at stå for den., „, I forbindelse med udbuddet har vi været opmærksomme på at definere uddannelsesindikatorerne korrekt, og da vi ikke altid ved, hvordan det er bedst at definere en indikator, så ved vi, at vi kan spørge Danmarks Statistik til råds. En anden ting, vi gik meget op i, var, at der hvor offentlig tilgængelige data ikke gav det bedste svar på problemstillingen, så foreslog vi hver gang, at hvis man kunne få et mere fyldestgørende svar hos Danmarks Statistik, så var det den vej vi skulle tage,” fortæller Christian Vestergaard Sloth, der er Director for Education and Science i Epinion P/S og fortæller videre:, „, Da vi så vinder udbuddet, går vi så ind i en nærmere dialog med Danmarks Statistik om selve de data, vi skal bruge. Det er et samarbejde, der har fungeret fortrinligt. I det her projekt oplever vi, at vi har fået en rigtig god service, hurtig behandling og god rådgivning”., Også hos Danmarks Statistik er der stor tilfredshed med den måde, processen har fungeret på., „, Epinion har været knivskarpe fra dag ét. De vidste, hvad de ville have, om det var tabeller, hvor vi skulle følge elever, der havde afsluttet folkeskolen for ti år siden, eller om det var data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register. Det var en ren fornøjelse,” fortæller Ole Schnor, der er Chefkonsulent i DST Consulting., Et område i vækst, Uddannelsesstatistik er et område, der er i vækst i denne tid. Blandt andet er gymnasier og universiteter i stigende grad begyndt at efterspørge dimittendanalyser., „, Uddannelsesinstitutionerne vil gerne vide, hvordan det er gået med de elever, de har haft. Hvordan går det med dem første, andet og tredje år efter, de er færdige. Er de kommet i job? Er de fraflyttet kommunen og så videre. Det bruger de til at sammenligne sig med andre universiteter eller som et værktøj til at hverve nye studerende,” fortæller Ole Schnor og runder af:, „, Der er en grund til, at området er i vækst. Det er fordi vi har verdens bedste uddannelsesstatistik, og det har vi fordi, at vi kan gå så langt tilbage. Fx går vores elevregister, der tæller alle med en uddannelse, helt tilbage til starten af 1970’erne. Der er fantastisk mange oplysninger at hente der.”,  , Fakta #1 Dream, DREAM er en forløbsdatabase som primært er baseret på data fra Beskæftigelses-, Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT. Datasættet omfatter samtlige personer, der har modtaget offentlige overførselsindkomster. For visse datakilder findes der data fra medio 2000 og frem. Arten af forsørgelsesydelse angives ugevis for hver enkelt person., Fra 2008 og frem indeholder basen desuden beskæftigelsesoplysninger. Der er her tale om månedlige variable der oplyser om evt. beskæftigelse., DREAM indeholder oplysninger på knap 6 mio. personer. Basen ajourføres månedligt., Kilde: , Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Fakta #2 , Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen., Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv., Annica Bjørnlund Maharaj , Konsulent, Regional Udvikling, Region Sjælland, Tlf.: 93 56 71 08, annim@regionsjaelland.dk, Foto: Annica Bjørnlund Maharaj, Christian Vestergaard Sloth , Director, Head of Education and Science, Epinion, Tlf.: 41 56 62 86, ces@epinionglobal.com,  , Foto: Epinion P/S, Ole Schnor , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Tlf.:52 50 77 37, osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-09-16-region-sjaelland-vil-have-fat-i-de-unge

Metrobyggeri påvirker ikke kun rejsetiden

Når storbyer investerer i bedre offentlig transport, er det især for at gøre rejsetiden kortere. Men kan det også have en effekt på huspriser, typer af jobs og beboersammensætning i byen? Det har Kraks Fond Byforskning undersøgt ved hjælp af blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik. , 27. marts 2019 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Hansen, Københavns to metrolinjer har givet indbyggere og pendlere adgang til hurtigere og hyppigere offentlig transport, og hjem og arbejdsplads kan nemt forbindes med en hurtig metrotur i stedet for lange busture og bilkøer. Nu viser et nyt forskningsprojekt dog, at en stor investering i infrastruktur, som metrobyggeriet er, har langt flere effekter., ”Den gængse antagelse er, at husholdninger og virksomheder er placeret, hvor de nu engang er placeret. Men vi har kortlagt, at metroen i København har påvirket både bystruktur og adfærd blandt mennesker og virksomheder,” fortæller en af forskerne, Ismir Mulalic, der er lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fond Byforskning., Byen er mere interessant, Resultaterne viser især, at den nye metro har betydet flere og dyrere boliger tæt ved de nye metrostationer – især i det centrale København. Samtidig er der skabt betydeligt flere jobs i de samme områder., ”Metrobyggeriet har påvirket interessen for at bo og arbejde i centrale dele af byen. Fx er antallet af personer, der bor i København og på Frederiksberg steget med 12 procent fra 2002 til 2010. Der er også flere, som både bor og arbejder tæt på en metrostation i byen. I stedet for at pendle længere for samme rejsetid vil folk hellere reducere rejsetiden,” forklarer Ismir Mulalic., Uddannelse gør en forskel, Dykker forskerne længere ned i tallene, kan de se, at det ikke er tilfældigt, hvem der vælger at bosætte sig hvor., ”Vi kan se en forbindelse mellem metroen og gentrificering. Nu er der flere højtuddannede, der bor og arbejder i byen, mens lavtuddannede i højere grad er rykket til omegnskommunerne. Fx har især Amager oplevet en vækst af højtuddannede – fra 12 procent i 2002 til 22 procent i 2010,” siger Ismir Mulalic., Faktisk har forskerne kunnet kortlægge adfærden helt ned på civilstatus og familiesammensætninger., ”Det mest overraskende er nok, at singler er mindre interesserede i metroen end parrene er – normalvis forbinder vi jo singlerne med storbyen, det er her, at man ofte går på jagt efter en partner,” fortæller Ismir Mulalic., Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har forskerne kombineret transportdata fra DTU med registerdata fra Danmarks Statistik om blandt andet boligpriser, arbejdsmarked og personers køn, uddannelsesniveau og alder., Thomas Lauterbach, seniorrådgiver i Danmarks Statistik, forklarer:, ”Ismir og hans team har gennem vores Forskningsservice fået adgang til store mængder mikrodata, som den almindelige borger ikke har adgang til. Det er data om dig og mig, hvornår vi er født, hvor vi bor, hvor vi arbejder osv. Selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav i forhold til anvendelse.”, Stor betydning for fremtiden, Forskerteamet har konkret sammenholdt data fra før og efter metroen i henholdsvis 2002 og 2010. Herefter har de bygget en stor model, der kan estimere, hvordan mennesker, virksomheder og byer reagerer på en sådan investering i infrastruktur., ”Det er helt essentielt for i fremtiden at kunne estimere en række scenarier, når der skal planlægges store infrastrukturprojekter. Altså, hvordan vil storbyerne fx se ud og ændre sig alt efter, om der er adgang til et metronetværk eller ej,” siger Ismir Mulalic og slutter:, ”Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft adgang til den store mængde unikke data – og ikke mindst fordi Danmarks Statistik har hjulpet os med at få fat i de rigtige data, så vi kunne undersøge præcist det, vi ville.”,  , Fakta #1 Forskningsprojektet ”Arbejdspladser, boliger, pendling og bystruktur”, To-årigt forskningsprojekt under Kraks Fond Byforskning, der udvikler viden om, hvordan initiativer og vilkår i byer kan skabe velstand og vækst i det danske samfund., Projektet undersøger effekterne af investeringer i infrastruktur i byen., Anvender registerdata fra Danmarks Statistik samt transportdata fra DTU og bygger videre på den tidligere undersøgelse ”Bosætningsmønstre i København”. , Bag projektet står lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fonds Byforskning, Ismir Mulalic, samt professor ved VU Amsterdam, Jan Rouwendal., Ismir Mulalic, Ph.d. i økonomi, lektor på DTU og , Senior fellow ved Kraks Fond Byforskning, Tlf.: 22 81 10 15, ismu@kraksfond.dk, Foto: , Kraks Fond Byforskning, Fakta #2 Danmarks Statistiks Forskningsservice, Service der giver danske forskere mulighed for at få adgang til store mængder registerdata på mikroniveau om den danske befolkning i anonymiseret form., Hjælper blandt andet med at udvælge de rigtige data til det enkelte forskningsprojekt., Forskningsservice har eksisteret siden 1989, og hvert år hjælper enheden 2.300 forskningsprojekter med adgang til registerdata., Thomas C. Lauterbach, Specialkonsulent, Forskningsservice, Tlf.:24 92 62 69, tce@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-03-27-metrobyggeri-paavirker-ikke-kun-rejsetiden

Evaluering af tryghed og trivsel i almene boligområder

En stor evaluering af boligsociale indsatser i almene boligområder skal give svaret på, hvordan indsatser kan øge tryghed og trivsel blandt beboerne. Forskningsstudiet udføres af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut for Landsbyggefonden med interviewdata indsamlet af Danmarks Statistik., 20. september 2018 kl. 14:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, Tryghed og trivsel i boligområdet er en forudsætning for, at beboerne føler sig hjemme og er glade for at bo der. Utryghed og mistrivsel kan gøre det svært for en boligafdeling at fastholde og tiltrække beboere, og det kan gå ud over naboskabet og have negativ indflydelse på beboernes liv. Landsbyggefonden, der støtter og udvikler landets almene boligbyggeri i tæt samspil med kommuner og boligorganisationer, bevilger løbende midler til boligsociale indsatser i almene boligafdelinger med henblik på at styrke uddannelse og beskæftigelse og understøtte tryghed og trivsel. Der er stor politisk interesse for, om disse boligsociale indsatser har en effekt, så der er brug for en evaluering af, hvordan de virker. Derfor er VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut i gang med en større evaluering for Landsbyggefonden, hvor Danmarks Statistik står for indsamlingen af interviewdata. ,  , - Projektet skal give os viden om hvilke sociale indsatser, der er brug for. Det kræver god forskning at hænge tingene op på, for der ligger ikke data om bløde værdier som tryghed og trivsel i statistikkerne. Hvad der skaber tryghed og trivsel, er enormt komplekst. Målet er at få lavet en god diagnose på problemerne og derudfra anbefale hvilken kur, der skal til, siger forsker Gunvor Christensen fra VIVE. ,  , Det samlede billede, Evalueringen foretages i 66 almene boligområder over hele landet. I alt er ca. 400 beboere i hvert boligområde udvalgt repræsentativt fra CPR-registret. Dermed matcher stikprøven den faktiske beboersammensætning i hvert boligområde på køn, alder, etnicitet, uddannelse og indkomst. De udvalgte i stikprøven inviteres til at svare på et spørgeskema, som Danmarks Statisk har designet i samarbejde med VIVE. Svarene herfra kobles med registerdata fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, indkomstregistre og beskæftigelsesregistre, da disse er med til at forklare, hvem der svarer, og hvordan der svares på spørgsmålene. , - Vi vil gerne kigge nærmere på, hvordan det samlede billede ser ud og hvilke indbyrdes sammenhænge, der er mellem tryghed og trivsel og hvilke sammenhænge, der er mellem udviklingen af et områdes tryghed og trivsel og fx udviklingen af uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelse for at kvalificere vores indsatser yderligere, siger konsulent Aviaja Sigsgaard fra Landsbyggefonden., For at komme yderligere i dybden suppleres den kvantitative evaluering med kvalitative casestudier i efteråret 2018. Alle svar er anonymiseret, så det vil ikke være muligt at genkende dem, der har medvirket. Landsbyggefonden overvejer at gøre evalueringen til et redskab, der indgår i den daglige drift. Det vil være til gavn for boligselskaber og kommuner, der løbende kan følge udviklingen lokalt og målrette nye indsatser på baggrund heraf.,  , Mange gevinster, At koble en CPR-stikprøve med registerdata er der mange gevinster ved ifølge Bo Bilde, der er chefkonsulent i DST Survey hos Danmarks Statistik., - En CPR-stikprøve åbner for flere analysemuligheder efterfølgende. Det gør det muligt at udvide sin undersøgelse og se på andre aspekter fx sundhed som en forklarende årsag til trygheds- og trivselsbilledet. Eller man kunne også forestille sig at kigge på beboernes flyttehistorik. Potentialet i forhold til forskningsprojekter er generelt rigtig stort. Flere forskere vil uden tvivl kunne drage god nytte af det, fremhæver han., En CPR-stikprøve gør det muligt på en kvalificeret måde at korrigere for bias, der altid er på en interviewundersøgelse. Ressourcestærke personer er mere tilbøjelige til at deltage, mens befolkningsgrupper med lav indkomst, ingen eller kortere uddannelse svarer i mindre grad. Det giver en skævhed i det indsamlede data, selv om stikprøven er trukket, så den er repræsentativ og matcher beboerne fuldkomment. Dette tager en opregning baseret på registre højde for, så der opnås en god datakvalitet til brug for de videre analyser., Ny måling i 2021, Undersøgelsen, der er en delundersøgelse af en større evaluering, løber over fem år. Planen er at måle igen i 2021 i de samme boligområder for at se, hvordan beboernes trivsel og oplevelse af tryghed overordnet udvikler sig, og nå dybere ned i forståelsen af sammenhængene bag denne udvikling. Den første rapport med delresultater kommer i 2019, og evalueringen afsluttes i 2022. Samarbejdet med Danmarks Statistik er forløbet meget positivt, fremhæver VIVE., - Vi har fået god hjælp fra Danmarks Statistik til at få lavet et godt produkt til Landsbyggefonden. På indledende møder fik vi sat rammerne ud fra kundens behov, spørgeskemaet blev sat op og afprøvet, og undervejs har vi fået status løbende. Det har virket rigtig fint, så det er vi meget tilfredse med, siger Gunvor Christensen., Fakta #1 Om Vive, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. , Læs mere om VIVE he, r, Gunvor Christensen, Forsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kilde: VIVE, Fakta #2 Om landsbyggefonden, Landsbyggefonden (LBF) er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. , Landbyggefonden har forskellige støtteordninger, herunder midler til sociale indsatser i udsatte boligområder. Når boligselskaberne søger penge til boligsociale indsatser hos Landsbyggefonden, bruger de i øvrigt Danmarks Statistiks produkt ”Nøgletal på boligområder” for at dokumentere deres behov., Aviaja Sigsgaard, Konsulent, Landsbyggefonden, Fotograf: , Patrick Kirkby  (kilde: www.lbf.dk), Bo Bilde, Overvejer du at gå i gang med et evalueringsprojekt, er der gratis råd at hente om at anvende CPR-stikprøver og andre registre og eventuelt få designet en undersøgelse., Chefkonsulent, DST Survey, tlf.: 91 37 64 26, bbi@dst.dk, Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-09-20-Evaluering-af-tryghed-og-trivsel-i-almene-boligomraader

Danmarks Statistiks bibliotek

Biblioteket hos Danmarks Statistik har historisk statistik fra Danmark – og fra næsten alle verdens lande, Biblioteket har siden 1850 opbygget Danmarks mest omfattende samling af statistik, og hele dette tal-skatkammer er også tilgængeligt for dig – uanset om du er forsker, studerende, journalist eller almindeligt interesseret borger. Læs mere om, hvad vi har, i indgangene herunder., Statistik om Danmark, Biblioteket har alt det materiale, der er udgivet af Danmarks Statistik – samt institutionens forgængere. Den ældste udgivelse er fra 1835 og indeholder resultater fra folketællingerne i 1801 og 1834., Netop folketællinger, befolkningens bevægelser og dødelighed samt oversigter over jordejendomme, skibsfart og udenrigshandel er blandt de allerførste statistikker., Mange af de historiske udgivelser fra Danmarks Statistik er blevet skannet og kan hentes i pdf-format fra siderne , Historiske publikationsserier,  og , Publikationer, ., Biblioteket har også historiske udgivelser fra andre danske statistikproducenter – som eksempelvis:, Det Kgl. Sundheds-kollegium (senere Sundhedsstyrelsen): "Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmarks byer" (1890-1919, Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab: "Tidsskrift for landøkonomi" (1853-1971), Undervisningsministeriet: "Uddannelsesstatistik" (1970-1987), Dansk Arbejdsgiverforening: Forskellige lønstatistikker (1953 og frem), Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik om andre lande i hele verden, Biblioteket samling af statistik om andre lande er omfattende og varieret. Vi har bl.a. hundrede år gamle statistikårbøger fra lande som Tyskland, Egypten og Venezuela, ligesom vi har statistik fra og om lande, der ikke længere eksisterer, som fx Tjekkoslovakiet., De ældste statistikserier er fra og om centraleuropæiske og nordamerikanske lande og går tilbage til midten af 1800-tallet. Disse udgivelser giver mulighed for at følge tilblivelsen af nationer. Vores samling af statistik fra og om alverdens lande er resultatet af tidligere udvekslingsaftaler med andre landes statistikbiblioteker. Det har betydet, at vi har udgivelser fra stort set alle verdens landes statistikbureauer – og mange statistikudgivelser om landene i seks verdensdele: Europa, Asien, Oceanien, Nord- og Sydamerika samt Afrika., De mest udbredte emner er befolkning, handel, landbrug samt naturligvis generelle årbøger på tværs af emner. Der er også mere landespecifikke oplysninger som fx årbøger om USA’s bomulds- og tobaksstatistikker. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik fra internationale organisationer (fx FN, OECD og Eurostat) – og fra udenlandske forlag, Biblioteket har historiske, statistiske udgivelser fra en række internationale organisationer, som især blev etableret i tiden efter 2. verdenskrig. Det drejer sig om udgivelser fra FN og underorganisationer samt OECD, IMF, World Bank og Eurostat. Eksempler på lange tidsserier:, FN: "Population and vital statistics report" (1949-2013), IMF: "International financial statistics" (1948-2010), International Tea Committee: "Annual Bulletin of Statistics" (1946 og frem), Andre typer udgivelser, Biblioteket har også udgivelser fra udenlandske forlag. Det drejer sig især om videnskabelig litteratur inden for matematik, statistik, økonomi og samfundsvidenskab, som har været efterspurgt og anvendt af ansatte i Danmarks Statistik. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Bliv bruger, låneregler og lånetid , Du kan uden videre skrive til os med spørgsmål eller for at få hjælp til at finde statistikker., Du kan låne materialer fra os gennem dit lokale folkebibliotek. Eller du kan komme på besøg og låne direkte fra os. Hvis du vil låne med hjem fra os, skal du oprettes som bruger – med navn, adresse, e-mailadresse, mobilnummer og CPR-nummer. Sundhedskort eller anden gyldig legitimation (kørekort, studiekort eller pas) kan bruges som legitimation., Du kan sidde med materialer på vores læsesal uden at være oprettet som bruger. De fleste af vores materialer befinder sig i kældermagasiner. Det betyder, at materiale til udlån eller brug på læsesal skal bestilles senest kl. 15 dagen før, du besøger os., Adresse og email, Du kan skrive til os på , info@dst.dk, – eller bruge , spørgeformularen, ., Hvis du vil besøge os, skal du skrive til os for at lave en aftale., Vores fysiske adresse er: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø. , Sådan opbevarer vi dine personoplysninger, På Danmarks Statistiks side om , privatlivspolitik , kan du læse nærmere om, hvordan vi behandler oplysninger om dig, når du er oprettet som bruger/låner., Du kan til enhver tid blive slettet som bruger/låner, hvis du ønsker det. Henvend dig i så fald til os på , info@dst.dk, Bibliotekets historie, Danmarks Statistiks bibliotek er hovedfagbibliotek for beskrivende statistik, hvilket betyder, at vi har den bedste og mest omfattende samling af statistik i Danmark. Der er offentlig adgang til biblioteket. , Biblioteket er grundlagt i 1850 og følger dermed , Danmarks Statistiks historie, ., Biblioteket har været på finansloven siden grundlæggelsen.,  , Spørg Informationsservice,  , eller søg i , bibliotekets katalog, Online bibliotekskatalog, Her kan du søge efter , alle, udgivelser fra Danmarks Statistik og institutionens forgængere. Her findes også øvrige udgivelser fra 1996 og frem., Kortkatalog , De fleste udgivelser fra før 1996, som ikke er udgivet af Danmarks Statistik, er kun registreret i gammeldags kortkatalog og kræver derfor hjælp fra os i Informationsservice og Bibliotek.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/brug-biblioteket

Nu fordeles ressourcerne til specialundervisning præcist

Esbjerg Kommune får overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og målretter tiltag til elever med særlige behov, ved hjælp af statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik., 21. juni 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, I Esbjerg Kommune er der stor forskel på børn og unges socioøkonomiske profil på skolerne. På nogle skoler kan eleverne på grund af deres baggrund have udfordringer, der kræver en ekstra indsats i undervisningen. For at få et detaljeret overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og indsatser til børn og unge med særlige behov, bruger Esbjerg Kommune det statistiske redskab ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik.  , - Vi bruger det som et redskab til at fordele nogle midler til inklusion. Vi vil helst ikke fordele pengene skævt, men skal sørge for at ressourcerne rammer der, hvor behovet egentlig er størst. Ressourcerne skal passe med de socioøkonomiske vurderinger af den børnegruppe, der reelt er på de enkelte skoler. Og nu kan vi gøre det på et fagligt funderet grundlag, siger ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune Mette Kirsti Sif Matthisson., Esbjerg Kommune bruger det statistiske værktøj på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. , Skoler sammenlignes på tværs, På skoleområdet laver Esbjerg Kommune selv undersøgelser af skolernes børnegrupper, og kommunen får desuden nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tabellerne fra Danmarks Statistik supplerer med aggregerede oplysninger om børnenes herkomst samt forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , - Det er nyttig viden, fordi vi ellers kun har antallet af elever at fordele ud fra. Vi kan ikke fra forvaltningen identificere eleverne enkeltvis og sige hvem, der har behovet. Nu kan vi sammenligne skolerne på tværs og se de børnegrupper, der har mere brug for ressourcer end andre børn, fortæller Mette Kirsti Sif Matthisson., Skoler med en ’høj socioøkonomisk status’ får fx kun en tredjedel af de ressourcer pr. elev, som skoler med en ’lav socioøkonomisk status’ modtager. Esbjerg Kommune holder øje med, om de socioøkonomiske vurderinger for grupperne passer, og det ser det indtil videre ud til. Ifølge Mette Kirsti Sif Matthisson er det en god mulighed for at se, om det er et passende antal elever, som sendes i specialtilbud., - Nogle skoler har en tendens til at visitere flere ud til specialtilbud end andre. Nogle skoler vælger at prøve noget i eget regi i længere tid. Selvfølgelig er der elever, der har brug for et specialtilbud, men vi ved også bare, at det er svært at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man har været i et specialiseret tilbud. Så vi vil gerne, så længe det er til børnenes bedste, have dem i et alment skoletilbud og så bruge nogle flere ressourcer på, at det lykkes, uddyber hun. , Fakta #1, Hvad indeholder Børn og unge i kommunens institutioner?, Statistikken indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Tre sæt tabeller:, Tabelsæt 1: Fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.)., Tabelsæt 2: Fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange, der er berørt af såkaldte "belastningskriterier” fx at familiens samlede indkomst er lav., Tabelsæt 3: Er en udvidelse af Tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Læs meget mere om produktet her, Kom hurtigt i gang, Kommunerne kan komme i gang med at bruge statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” hurtigt, fordi det er et standardprodukt. , - Fordelen ved et standardprodukt er, at vi har det liggende på hylden, så vi behøver ikke starte forfra hver gang. Kommunen skal sende CPR-numre på de børn, der går på skolen eller institutionen, ind til os. Og når databehandleraftale og kontrakt er på plads, kan vi levere i løbet af et par dage, siger fuldmægtig i DST Consulting hos Danmarks Statistik Lonnie Graversgaard Jensen., Kommunerne kan bruge statistikken på alle typer institutioner fx vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. For at undgå at nogen kan identificeres ud fra tabellerne forudsættes det, at der er mindst 20 børn eller unge i institutionerne, for at det er muligt at få leveret statistik på institutionsniveau. Baggrundsdataene bliver opdateret en gang om året.  , Mette Kirsti Sif Matthisson, Ledelseskonsulent, Esbjerg Kommune, Tlf. , 20 12 98 26, mem11@esbjerg.dk, Foto: Mette Kirsti Sif Matthisson, Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-06-21-nu-fordeles-ressourcerne-til-specialundervisning-praecist

Overvægt blandt børn rammer skævt

I en ny analyse har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvorvidt livsvilkår som uddannelse, familietype, indkomst, geografi og etnisk oprindelse har betydning for overvægt hos børn. Resultaterne viser en klar, social skævhed., 17. august 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Barndommen anses for at være en unik periode, hvor basen for sunde kostvaner og fysisk aktivitet lægges. Derfor har vi i det nye studie undersøgt, hvor stor en andel af henholdsvis indskolings- og udskolingsbørn er overvægtige – og dernæst har vi karakteriseret, hvilke sociale faktorer der er forbundet med overvægten, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Biltoft-Jensen, og fortsætter:, - På den måde kan det bidrage til at sandsynliggøre hvem, der særligt er i risikogruppen for at blive overvægtig. Og dermed er det muligt at sætte ind med forebyggelse allerede i barndommen for at undgå overvægt senere hen., Overvægt større i udskolingen, I undersøgelsen indgår data fra sundhedsplejens obligatoriske målinger af vægt og højde for flere end 700.000 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018., Ud fra disse data, der kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, har Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet kunnet undersøge overvægt og svær overvægt blandt skolebørnene, og resultaterne taler deres klare sprog., - Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere blandt de 14-15-årige end blandt de 6-7-årige. I indskolingen er ca. 13 procent af børnene overvægtig eller svært overvægtig, mens det gælder for ca. 18 procent i udskolingen – altså næsten hvert femte barn, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Hun fortæller videre om undersøgelsens resultater:, - Samtidig viser analysen en forskel på overvægt blandt piger og drenge. I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct. Det tyder på, at flere drenge end piger udvikler overvægt i løbet af grundskolen., Fakta #1, Andelen af overvægtige børn ved henholdsvis ind- og udskoling, Kilde: , Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase - fra analysen , "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Der er en social skævhed, For at undersøge, hvorvidt der er en social skævhed blandt de overvægtige børn, har forskerteamet koblet Sundhedsdatastyrelsens tal for børnenes BMI med registerdata fra Danmarks Statistik., - Vi har blandt andet brugt data fra Familieindkomstregistret og Befolkningsregistret – data om blandt andet forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, oprindelse og bosted – selvfølgelig behandlet fortroligt inden for Danmarks Statistiks sikkerhedsrammer, forklarer Fenja Søndergaard Møller., Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik, der har leveret registerdata og lavet dataarbejdet, og DTU Fødevareinstituttet, der er kommet med ekspertviden om danskernes kost og fysiske aktivitet og har sat rammerne for analysen., - Undersøgelsen viser, at det især er blandt de socialt dårligst stillede, at overvægt rammer børnene. Eksempelvis er andelen af overvægtige børn med forældre i den laveste indkomstgruppe på 26 procent, mens det samme er gældende for 11 procent af børn, hvis forældre ligger i den højeste indkomstgruppe, fortæller Anja Biltoft-Jensen og fortsætter:, - Samtidig kan vi se, at blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtig eller svært overvægtig. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 procent. Disse sociale faktorer hænger jo ofte sammen: har du et lavt uddannelsesniveau, har du ofte også en lav indkomst, og så har du også kun råd til at bo i bestemte områder af Danmark., Resultater overrasker, De tydelige sociale forskelle i børns overvægt kommer dog bag på forskeren fra DTU Fødevareinstituttet., - Jeg synes, der er en uhyggelig stor social ulighed i forhold til overvægt i et land som Danmark, som vi ellers betragter som meget lige. Men vi lever også i et land, hvor mælk er dyrere pr. liter end sodavand. Og hvor muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og dyrke sport ofte er betinget af forældrenes indkomst og ressourcer. Herudover spiller forældrenes egne traditioner, erfaringer og holdninger til kost, fritidsaktiviteter og sport selvfølgelig også ind, siger Anja Biltoft-Jensen., Fakta #2, Analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark" er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet., Undersøgelsen bygger på data fra Sundhedsdatastyrelsen om højde og vægt for 711.410 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018. Disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik., Undersøgelsen er udgivet i juli 2021. , Læs hele analysen her, Anja Biltoft-Jensen,  , Seniorforsker og gruppeleder, DTU Fødevareinstituttet, Tlf. 93 51 89 41, apbj@food.dtu.dk, Foto: , DTU Fødevareinstituttet, Fenja Søndergaard Møller,  ,  , Fuldmægtig, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto:Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-08-17-overvaegt-blandt-boern-rammer-skaevt

Den store søgen efter sundhed

Det er blevet en folkesport at gå på nettet for at blive klogere på eget helbred. Men får de mange informationer færre til at gå til lægen? Eller går vi tværtimod oftere til lægen? Forskning baseret på statistik skal bringe svarene., 14. januar 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Vi surfer efter viden om helbredet som aldrig før. Godt to tredjedele af danskerne opsøger sundhedsinformation på nettet. Men hvordan påvirker det os at få de mange nye informationer? Spørgsmålet er interessant for samfundsforskere, men i høj grad også for sundhedsmyndighederne., - Man kunne forestille sig, at information på nettet var med til at mindske presset på sundhedsvæsenet. For hvis folk finder fyldestgørende information selv, kontakter de måske ikke deres praktiserende læge. Eller det kunne forholde sig helt modsat. Nemlig at folk bruger informationerne som et springbræt for at opsøge lægen, forklarer professor Kim Normann Andersen, Institut for Digitalisering, CBS. Han leder et forskningsprojekt, der skal give ny indsigt i problemstillingen., Af hensyn til kommende publicering i videnskabelige tidsskrifter kan Kim Normann Andersen ikke løfte sløret for resultaterne fra projektet. Så meget kan han dog sige, at der ikke findes et entydigt svar for alle:, - Der er store forskelle på forskellige undergrupper af befolkningen, når man deler ind efter alder, køn, socioøkonomiske forhold osv. Det er her, vi virkelig kan levere ny indsigt., Behov for specialviden, Datagrundlaget for projektet har forskergruppen rekvireret hos Danmarks Statistik. Nærmere bestemt er der benyttet oplysninger om køn og region fra befolkningsregisteret, oplysninger om socioøkonomisk status fra den registerbaserede statistik for arbejdsstyrken samt oplysninger om antal kontakter og antal e-mailkonsultationer hos almen læge fra sygesikringsregisteret. , - Som forsker er det fantastisk at leve i et land, hvor man kan få så mange registerbaserede data. Det er virkelig en guldgrube, siger CBS-professoren., Fra et forskningssynspunkt er registerbaserede data generelt mere værdifulde end data fra spørgeskemaundersøgelser – også kaldet surveys. Det skyldes blandt andet, at surveys kan være formuleret på en måde, så de kun har relevans for et specielt emne på et bestemt tidspunkt., Imidlertid er det valgt i projektet at kombinere registerdata med data fra en survey om befolkningens brug af IT. Denne survey belyser blandt andet befolkningens søgninger efter sundhedsinformation på nettet, og oplysningerne er derfor et kerneelement i projektet., - Men vi var klar over, at det giver nogle særlige udfordringer, når man kombinerer registerbaserede data med data fra en spørgeskemaundersøgelse. Det kræver specialviden om statistik, forklarer Kim Normann Andersen., Sundhedsrelateret internetbrug fordelt på køn 2020, Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, Dataudtræk kræver varsomhed, Louise Rasmussen, specialkonsulent i Danmarks Statistik, supplerer:, - Når vi normalt offentliggør data om IT-anvendelse i befolkningen, der er spørgeskemabaseret, har vi sørget for at opregne resultaterne, så de bliver repræsentative for befolkningen. Det har vi ikke gjort i dette tilfælde, men vi har til gengæld koblet spørgeskemabesvarelserne med registerdata om bl.a. antal konsultationer hos lægen., - En anden udfordring er, at man generelt skal være varsom, når man deler de omfattede personer ind i undergrupper efter eksempelvis køn og alder. Hvis der er for få personer i undergrupperne, vil det ikke være muligt at konkludere, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på grupperne, eller om en forskel mellem grupperne blot er et udtryk for en tilfældighed., - I så fald kan løsningen være at udvide aldersintervallet, så man når op på et tilstrækkeligt datagrundlag. Men det er i sagens natur noget, som vi kun vil gøre efter en dialog med forskerne, understreger Louise Rasmussen., Grundighed lever skjult, Dialogen i projektet har været god, siger Kim Normann Andersen:, - Processen omkring designet af dataudtrækket har været meget positiv. Medarbejderne hos Danmarks Statistik har spurgt grundigt ind til, hvad data skal bruges til. Når Danmarks Statistik offentliggør publikationer selv, er tingene tit bearbejdet, fordi alle skal kunne forstå dem. Derfor opdager vi andre sjældent, hvilken statistisk grundighed, der faktisk ligger bag., Forsøg på at lokke forskeren til at røbe delresultater preller af. Er det for eksempel sådan, at kvinder i højere grad end mænd bliver bekymrede af at søge efter sundhedsinformation på nettet?, - Det kan du blive klogere på, når resultaterne bliver offentliggjort!, Processen frem mod publicering kan i værste fald tage to-tre år, men Kim Normann Andersen håber dog, at det kan ske hurtigere., Fakta #1, Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020, It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke teknologier borgere bruger, hvordan der kommunikeres med det offentlige online og hvilke varer, der lægges i e-kurven., Læs mere i publikationen , her, Fakta #2, Sundhedsdata, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . , 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. I januar 2021 er der blevet taget over , 11 mio. COVID-19 tests , i Danmark., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, Kim Normann Andersen, Professor, Copenhagen Business School, Study Program Director for the Business IT Programs at CBS, Tlf. 2479 4328, andersen@cbs.dk, Foto: , Fotograf Hannah Paludan Kristensen, Louise Rasmussen, Specialkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3006 , lop@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-01-14-den-store-sogen-efter-sundhed

Dansk Branchekode er opdateret

Hvorfor har Danmarks Statistik opdateret Dansk Branchekode (DB) fra DB07 til DB25?, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation, der danner grundlag for en lang række statistikker. DB er en underopdeling af FN og EUs klassifikationer af økonomiske aktiviteter og opdateres derfor i forbindelse med at disse revideres., Er DB25 endelig?, Nu er DB25 endelig. Vi har fået opdateret de forklarende noter, skrevet indledning, lavet bilag, stikord etc. Standardgrupperingerne er også endelige og opdateret i metadatabanken., I lighed med tidligere vil vi lave en branchebog, men denne gang kun i PDF-format, da vi mangler at modtage de sidste elementer fra FN/EU. Det indledende afsnit om regler og kriterier for klassifikation af de økonomiske aktiviteter er under udarbejdelse. Vi forventer, at den kan være klar i 2. halvår af 2025. Vi annoncerer det her, når den er klar., De grupperinger, som flere statistikker offentligøres på, er under udarbejdelse i FN/EU, men forventes ikke at være meget anderledes end de grupperinger, som blev anvendt i DB07., Der er en korrespondancetabel til rådighed for relationen mellem DB07 og DB25 og omvendt. Den har dannet grundlag for omkodningen af virksomhedernes branchekoder i CVR. Der kan fortsat ske mindre justeringer i korrespondancetabellen frem til udgangen af 2025, da den fortsat gennemgås af Eurostat og de øvrige medlemslande i EU. Ændringer i korrespondancetabellen, der vedtages af Eurostat i løbet af 2025, vil blive håndteret separat, når vi får mere viden herom., Udover korrespondancetabellen stiller vi en simpel konverteringsmatrice til rådighed. Denne kan anvendes til at ”oversætte” DB07 til DB25 og omvendt. Relationerne heri er 1:1, og afspejler således ikke kompleksiteten af de relationer, der findes mellem DB07 og DB25. Vægtningen i den valgte relation går på antal enheder og ikke den økonomiske aktivitet. Denne skal derfor anvendes med forsigtighed., Filen med DB25 er opdateret d. 26. november 2025:, Branchebog 2025 (xlsx), Følgende er opdateret d. 24. marts 2025:, Foreløbig DB25 struktur (xlsx), Simpel konverteringsmatrice (xlsx), Statistikkerne overgår først til DB25 fra 2026, DB25 træder i kraft i de administrative systemer pr. 1/1/2025, herunder CVR. Statistikkerne, der følger EU’s love, har forskellige overgangsår fra DB07 til DB25, men i Danmark vil de fleste statistikker, der udgives i 2026 og har tællingsperiode i 2025 eller senere, være på DB25. Undtaget herfra er Nationalregnskabet. Data skal i øvrigt først indsamles på DB25, før vi kan lave statistik. Alle statistikker vil have mindst et år med udgivelse på både DB25 og DB07. , Danmarks Statistik vil i 2025 fortsat udgive statistikker baseret på DB07, selvom DB25 træder i kraft og bliver styrende i CVR. Det gør vi ved at dobbeltkode alle virksomheder, så de både har en DB07 og DB25 kode i vores interne systemer., Standardgrupperingerne, som danner grundlag for flere af vores erhvervsstatistikker, vil således fortsat være baseret på DB07 i vores statistikker. Disse grupperinger bliver opdateret, så statistikkerne der laves på DB25, kan udgives på de nye grupperinger fra 2026. De endelige grupperinger er ikke vedtaget i EU endnu, men forventes vedtaget medio 2025., Alle virksomheders branchekoder er opdateret fra DB07 til DB25, Alle virksomheder er blevet tildelt en DB25 kode i CVR fra 1. januar 2025. Det er dermed DB25 branchekoden, der udstilles i CVR. Alle de virksomheder, der har deltaget i ”Brancheundersøgelse – ny branchekode”, har dannet grundlag for en konverteringsmatrice, der blev brugt til at omkode restpopulationen af virksomheder i de brancher, der blev splittet. Alle virksomheder, hvis branchekode har ændret sig, har fået besked herom i begyndelsen af 2025. , Virksomhederne har selv mulighed rette deres branchekode på virk.dk eller ved at kontakte Danmarks Statistik på , db@dst.dk, ., Hvorfor udsendte Danmarks Statistik to spørgeskemaundersøgelser om Dansk Branchekode?, Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter, Formålet med denne undersøgelse var at sikre korrektheden af udvalgte virksomheders branchekode iht. Dansk Brancheklassifikation 2007. Her bad Danmarks Statistik udvalgte virksomheder om at tjekke deres DB07 branche, som kunne være forkert matchet med virksomhedernes økonomiske hovedaktivitet., Brancheundersøgelse – ny branchekode, Formålet med denne undersøgelse var at kontakte en udvalgt gruppe virksomheder, som var registreret med DB07-brancher, der blev splittet ud på flere brancher i DB25. Her bad Danmarks Statistik udvalgte virksomheder om at tage stilling til hvilken af de nye branchekoder, virksomhederne skulle registreres med., Hvilke virksomheder deltog i undersøgelserne om branchekode?, 1) Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter , Danmarks Statistik havde udvalgt ca. 10.000 virksomheder til undersøgelsen. Ca. 3000 virksomheder blev valgt i en repræsentativ stikprøve blandt virksomheder med henholdsvis 1-4, 5-9, 10-49 og 50 eller flere ansatte. Herefter blev ca. 7000 virksomheder udvalgt i de brancher, hvor flest virksomheder havde valgt en ny branche i første del af dataindsamlingen. Deltagelse i Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter var frivillig., 2) Brancheundersøgelse – ny branchekode, Danmarks Statistik havde udvalgt ca. 30.000 virksomheder til undersøgelsen i en repræsentativ stikprøve blandt de ca. 300.000 virksomheder, hvis DB07 branchekode blev opdelt i flere DB25 branchekoder den 1. januar 2025., De virksomheder, der blev udvalgt til undersøgelsen, havde mulighed for at vælge den branchekode i DB25, der passede bedst på deres økonomiske aktivitet. Deltagelse i Brancheundersøgelse – ny branchekode var frivillig. Virksomheder, der ikke deltog i undersøgelsen, har fået tildelt en ny branchekode af Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/dansk-branchekode-opdateres

Handicap og udsatte (voksne)

Indberetning via Danmarks Statistiks manuelle indberetningsløsning - IDEP:, Start indberetning via IDEP, Indberetningsfrist, Løbende indberetning senest den 14. i efterfølgende måned., Data for perioden: 1. kvartal 2022 til og med 4. kvartal 2025 skal være indberettet 14. januar 2026., Årshjul 2026 Handicap og udsatte (voksne) - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation - Handicap og udsatte voksne (pptx), Session opsummering - Handicap og udsatte voksne (pdf), Vejledninger, Vejledning vedr. godkendelse af data - Handicap og udsatte (voksne) til og med 2024K4 (pdf), Vejledning til kommuner om systemskifte (pdf), Vejledning til manuel indberetning af Handicap og udsatte (voksne) via IDEP (pdf), MitID:, Vejledning til virk-rettigheder , Øvrige dokumenter:, DST Databehandling - Behandling af overlap mellem udvalgte ydelsern med afdelings UUID (pdf), Supplerende oplysninger, Liste fra Tilbudsportalen med Tilbud, P-numre og Afdelings UUID, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, EG Team Online, KMD, Systematic, Netcompany, Facit, Kontakt, Skriv til , handicap@dst.dk , eller ring til fællesnummer , 39 17 31 40, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formål og anvendelse, Statistikken om handicap og udsatte (voksne) indeholder oplysninger om udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Formålet med statistikken er at opgøre antallet af ydelser og ydelsesmodtagere samt at tilkoble informationer om modtagernes baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om modtagerens målgruppe dvs. om borgeren modtager en ydelse på grund af fx en fysisk funktionsnedsættelse, en kognitiv funktionsnedsættelse eller en sindslidelse. Den enkelte ydelse kan være givet på baggrund af flere forskellige målgrupper., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og indeholder data fra og med 4. kvartal 2013. Data offentliggøres årligt., Statistikken indeholder data om følgende ydelser i Lov om Social Service (i parentes er angivet paragraf i Lov om Social Service):, Aktivitets- og samværstilbud (§104), Behandling (§102), Beskyttet beskæftigelse (§103), Længerevarende botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§108), Midlertidige botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§107), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), f.eks. botilbud efter lov om almene boliger m.v. §§ 105 og 115 (§85), Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, f.eks. borgernes private hjem) (§85), Borgerstyret personlig assistance (BPA) (§96), Kontaktperson for døvblinde (§98), Ledsageordning (§97), Kontant tilskud efter §95 til ansættelse af hjælpere (§§83,84) (§95), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 a (§ 82 a), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b (§ 82 b), Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere modtog handicapydelser i 2024, 2. juli 2025 , Flere modtog handicapydelser i 2024, Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicap-og-udsatte-voksne

Forbrydelser og kriminalitet

Hvor mange lovovertrædelser anmeldes? Er danskerne bange for kriminalitet, og hvor mange sidder i fængsel?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/kriminal

Ofte stillede spørgsmål