Søgeresultat

67.000 børn er klar til første skoledag

De hedder Emma, Cecilie og Sofie; Frederik, Mads og Christian. 81 pct. af dem skal passes af det offentlige efter skoletid. 8600 af dem er enebørn. Og de har i gennemsnit 16 års uddannelse foran sig. Danmarks Statistik tegner et portræt af den børneårgang, som netop nu sætter sig til skolepulten for første gang., 2. august 2004 kl. 0:00 ,  , Hvis landets skolelærere ikke kan huske navnet på en af de nye elever i børnehaveklassen, gør de klogt i at forsøge sig med Emma eller Frederik. Da de nye elever i landets børnehaveklasser blev navngivet, var disse navne nemlig de suverænt mest populære. På de efterfølgende pladser kommer Cecilie, Sofie, Sarah, Julie og Katrine for pigernes vedkommende og Mads, Christian, Mathias, Rasmus og Mikkel for drengenes. , Udsigt til mange års skolegang , De børn, som netop nu begynder i børnehaveklassen, kan glæde eller ærgre sig over, at de i gennemsnit har ca. 16 års uddannelse foran sig, indtil de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. , 67.000 nye skoleelever , Der blev født 66.174 børn i 1998. Det er i stort omfang disse børn, som udgør skoleårgangen på knap 67.000 børn. 89 pct. af årgangen begynder i en offentlig skole, mens de øvrige elever er indskrevet i en privat skole. Lidt over halvdelen af børnene blev født i en familie, hvor far og mor var gift, mens resten blev født udenfor ægteskab. , Antallet af nye elever i børnehaveklassen er faldet med ca. 1000 elever i forhold til sidste år. I forhold til 2001 er der nu knap 3400 færre børn blandt de yngste elever.  , Flere og flere skal i institution efter skole , Langt de fleste nye elever i børnehaveklassen går ikke lige hjem, når skoledagen slutter. Otte ud af ti børn går direkte over i en offentlig institution efter skoletid. For ti år siden var dette tal en del lavere. Dengang gik fem ud af ti elever på institution efter skoletid. , Næsten 94 pct. af børnene gik i børnehave før skolestart. , Få seksårige kommer til skade i trafikken , Blandt forældrene er der traditionelt stor bekymring for børnenes færden i trafikken på vej til skole. Men ifølge statistikken kommer hovedparten af de seksårige til skade som passager i en personbil snarere end som cyklist eller fodgænger. Sidste år kom 29 seksårige til skade i trafikken. Et barn blev dræbt, 12 kom alvorligt til skade, mens 16 kom lettere til skade. Fire af de 29 kom til skade på cykel, otte kom til skade som fodgænger, mens resten kom til skade som passager i en personbil. , De fleste bor med far og mor , De nye skoleelever er vokset op i forskellige familietyper. Dog er langt de fleste vokset op i en traditionel familie med far og mor og en eller flere biologiske søskende. Tre ud af fire i børnehaveklassen bor sammen med både far og mor. 16 pct. af børnene bor med en enlig mor, mens 6 pct. af børnene bor i et hjem, hvor moderen lever sammen med en anden partner end den biologiske far. 1 pct. bor med en enlig far. 0,5 pct. bor i et hjem, hvor faderen lever sammen med en anden partner end den biologiske mor, mens 0,7 pct. af børnene er udeboende. , 8600 har ingen søskende , Langt de fleste af de nye børn i børnehaveklassen har søskende, og langt de fleste af børnene bor sammen med deres søskende. Tre ud af fire bor udelukkende sammen med helsøskende. 13 pct. er enebørn. 7 pct. af børnene bor udelukkende sammen med halvsøskende. 4 pct. af årgangen bor sammen med både hel- og halvsøskende. 0,2 pct. af børnene bor udelukkende sammen med papsøskende. 0,2 pct. af børnene bor sammen med både hel- og papsøskende. 0,1 pct. bor udelukkende sammen med halv- og papsøskende. , Kræver kød , En undersøgelse viser, at børn i seksårsalderen placerer frikadeller, millionbøf og smørrebrød på podiet over de mest efterspurgte retter på middagsbordet. Feltet af forfølgere består af pølser, kylling og fiskefilet på tredje, fjerde og femtepladsen. , Indkøb til skolestart , Husstande med to voksne og et eller flere børn bruger i gennemsnit 530 kroner i løbet af året på rygsække, tasker, penalhuse mv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-02-Klar-til-skolestart

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

Bag tallene

Store forskelle på tallenes hurtighed

Der er betydelig forskel på, hvilken fart konjunkturtallene kommer på gaden med i EU-landene og USA, viser en ny international benchmarking. EU stræber efter at nå de bedste europæiske og amerikanske standarder inden for de næste fem år., 11. april 2002 kl. 0:00 ,  , Hurtigere, hurtigere, hurtigere. Der har i de senere år været en stor international interesse for hurtigere konjunkturtal. Og presset er stigende, fordi statistikkerne stadig ikke er hurtige og omfattende nok, især når man sammenligner de europæiske med de amerikanske statistikker., Presset kommer i særlig grad fra den Europæiske Central Bank, der sukker efter lige så hurtige statistikker som i USA, så den har de tilsvarende informationer at styre pengepolitikken efter. Og imens EU-landenes statistikbureauer kæmper for at fremrykke statistikkerne, er der netop i EU-regi kommet en benchmarking-rapport af udgivelsestiderne i EU-landene og USA. , Undersøgelsen viser, at der også mellem de enkelte EU-lande er store forskelle på, hvor hurtigt konjunkturtallene bliver offentliggjort. Det skyldes blandt andet, at landene benytter meget forskellige metoder til at indsamle og bearbejde statistikken på. 12 konjunkturindikatorer er blevet undersøgt, og for tre af indikatorerne er Danmark blandt de tre hurtigste lande - for ingen af indikatorerne er Danmark blandt de langsomste land., Rapporten skal bruges som grundlag for at diskutere, hvilke konkrete krav der skal stilles til hver enkelt konjunkturstatistiks hurtighed og indhold. Cheferne for EU-landenes statistikbureauer har indtil videre besluttet en generel forpligtelse til at nedbringe udgivelsestiderne inden for de næste fem år, så de er sammenlignelige med de bedste europæiske og amerikanske standarder. Det forventes, at chefstatistikerne i løbet af efteråret vil beslutte konkrete mål for de vigtigste indikatorer., Afhængig af eksterne kilder, Når landene udgiver en konjunkturstatistik for en bestemt måned, måler man udgivelsestiden i forhold til, hvor lang tid efter månedens udløb, statistikken bliver offentliggjort. For enkelte statistikker svinger udgivelsestiden i EU-landene fra 17 til 180 dage. , En af grundene til de store forskelle er, at nogle statistikker bygger på spørgeskemaundersøgelser og andre på administrative registre. Spørgeskemaundersøg-elserne er langt det hurtigste at arbejde med, hvorimod det er noget tungere med de administrative registre, som er eksterne kilder, og derfor har statistikbureauerne mindre mulighed for at forkorte produktionsprocessen på det område. Fordelene ved administrative registre er til gengæld, at de er totalt dækkende, og at man ikke belemrer befolkningen eller virksomhederne med spørgeskemaer. Danmark er et af de lande, der på mange områder bruger administrative registre., En anden grund til forskellene i udgivelsestiderne er, at nogle lande indsamler data fra en bestemt dag eller uge først på måneden, mens andre lande venter med at indsamle data til hele måneden er gået. Derudover offentliggør nogle lande i større udstrækning foreløbige tal., "Netop på det punkt kan Danmark måske lære af nogle af de andre EU-lande, som sender foreløbige tal ud, selvom de fx kun offentliggør nogle hovedtal eller kun har en del af den endelige offentliggørelse med. I Danmarks Statistik har vi i dag en hovedregel om, at vi først offentliggør vores tal, når vi er næsten 100 pct. færdige - det gælder dog ikke det kvartalsvise nationalregnskab," fortæller kontorchef i Danmarks Statistik, Bente Dyrberg, der har siddet med i den task-force, der har arbejdet med benchmarkingen., Dilemma mellem hurtighed og troværdighed, "For Danmarks Statistik er det ikke nyt at sætte fokus på udgivelsestiderne. Det har vi gjort i næsten seks år nu, og opstramninger af vores procedurer har betydet, at fx Erhvervsstatistikkens udgivelsestider er blevet reduceret med mere end en tredjedel," siger Bente Dyrberg og fortsætter:, "Hvis vi skal forkorte udgivelsestiderne yderligere, betyder det, at vi skal til at ændre metoder til fx i øget grad at udgive foreløbige tal eller ligefrem skønne os frem til tallene, og det vil være noget helt nyt for os og mange af de andre EU-lande.", Når USA er verdensberømt for sine hurtige konjunkturstatistikker, skyldes det bl.a., at de amerikanske statistikbureauer i langt højere grad end de europæiske offentliggør skøn, prognoser og hovedtal. Det giver efterfølgende revisioner, som ofte er så store, at det rejser kritik af metoderne - det gælder fx det amerikanske nationalregnskab., Bente Dyrberg pointerer derfor, at de nye krav om hurtigere statistikker også stiller krav om en diskussion af, hvad det er man vil som statistikbureau:, "Dilemmaet står mellem hurtighed og troværdighed, derfor skal vi drøfte, hvilke krav vi som statistikbureau vil stille til tallenes kvalitet. Spørgsmålet er, hvor langt vi vil gå - hvor er grænsen mellem statistik og prognosevirksomhed?", "Jeg mener, at vi skal være meget omhyggelige med at sikre os kvaliteten i statistikken, men samtidig skal vi være åbne over for nye metoder," siger Bente Dyrberg., En ny metode, som for tiden afprøves i detailomsætningsindekset, er, at EU hurtigere får data fra en repræsentativ stikprøve fra de enkelte lande. Ud fra stikprøverne kan EU så udarbejde hovedtal for EU under ét, og de enkelte lande offentliggør deres nationale tal., Benchmarking-rapporten skal nu inspirere de ansvarlige for hver enkelt indikator i Danmarks Statistik til at overveje, om de eksisterende produktionsmetoder kan gøres hurtigere eller ændres, samt hvilke lande man kan lære af., Læs mere om resultaterne af benchmarkingen i International benchmarking af udgivelsestider for konjunkturstatistikker.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-04-11-Tallenes-hurtighed

Bag tallene

Folkeskoleudgifter højest i ø-kommuner

Læsø, Samsø, Langeland og Lolland er blandt de kommuner med de højeste udgifter pr. folkeskoleelev i 2023. , 20. august 2024 kl. 13:30 ,  , I sidste uge ringede det ind til første time efter sommerferien for landets 503.200 folkeskoleelever. , I gennemsnit brugte kommunerne 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023 ifølge de seneste kommunale regnskabstal. , Gennemsnittet dækker over stor variation kommunerne imellem. I 2023 gik spændet fra 64.000 kr. pr. elev om året i Kolding Kommune som det laveste til 141.500 kr. i Læsø Kommune som det højeste., Lige efter Læsø følger kommunerne Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Disse fem kommuner brugte som de eneste over 100.000 kr. pr. folkeskoleelev sidste år. Hvis man ser på grupper af kommuner, så brugte hovedstadskommuner 81.000 kr. pr. folkeskoleelev, mens storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner brugte henholdsvis 81.000, 76.000, 79.000 og 86.000 kr. pr. folkeskoleelev. (læs mere om kommunegrupper i faktaboksen)., Se , oversigt over de enkelte kommuners folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, Forskellene i udgifter pr. elev skal ses i lyset af de variationer i geografi og befolkningssammensætning, som kommunerne har, samt den politiske prioritering i kommunen, pointerer Maximilian Jerome Hueg, fuldmægtig i Dammarks Statistik. , ”Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever. Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever,” siger Maximilian Jerome Hueg., Udgifter pr. folkeskoleelev, 2023, Anm: Beløbet er nettodriftsudgifter pba. kommunale regnskabstal for 2023. Data er baseret på udgifter til offentlige folkeskoler, dvs. ’ren’ folkeskoleudgift (se faktaboks), Kilde: , www.statistikbanken.dk/NGLK,  , Hvis kommunernes udgifter var 1.000 kr., Samlet set tegner folkeskolen sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Denne andel har ligget på nogenlunde samme niveau siden 2012., I 2023 brugte alle landets kommuner tilsammen ca. 62 mia. kr. på folkeskolen m.v., hvis man ser på de samlede udgifter til folkeskolen, dvs. den post i kontoplanen, som dækker folkeskolen. Denne post omfatter også bl.a. SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter. En mere detaljeret forklaring af, hvordan folkeskolen er blevet opdelt ud fra kontoplanen, kan findes i faktaboksen nederst i artiklen., Kommunernes samlede årlige nettodriftsudgifter lød på 402 mia. kr. sidste år., Hvis man ikke til dagligt jonglerer med beløb i milliardklassen, kan så store beløb være abstrakte at forholde sig til. For overskuelighedens skyld har vi omregnet fordelingen af kommunernes driftsudgifter til andele af 1.000 kr. Med andre ord: Hvis alle kommunernes udgifter skulle betales med en tusindkroneseddel, ville 155 kr. gå til folkeskolen., Den største post på den kommunale tusindkroneseddel er sociale opgaver og beskæftigelse, som tegner sig for 580 kr. af de 1.000 kr. Området består af en række underområder, blandt andet tilbud til ældre, som står for 133 kr. af de 1.000 kr., og dermed er socialområdet den største undergruppe. Tilbud til voksne med særlige behov står også for en stor del af budgettet med 100 kr. ud af tusindkronesedlen., Udgifter til beskæftigelse ligger under de to underposter senior- og førtidspension samt kontante ydelser., Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består bl.a. af transport og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Fakta, Læs mere om de forskellige , kommunegrupper, .,  , Udgifterne pr. elev er taget fra tabellen , NGLK i Statistikbanken, . Dette dækker over de samlede nettodriftsudgifter for funktion , 3.22.01 Folkeskolen, i kommunernes autoriserede kontoplan, divideret med antallet af skoleelever for det samme år som udgifterne er beregnet ud fra. , (Se mere i statistikdokumentationen tilknyttet tabellen)., Udgifterne til Folkeskolen m.v. i afsnittet ’Hvis kommunernes udgifter var 1000,- kr.’ dækker over hele hovedfunktion 3.22 i kommunernes autoriserede kontoplan og indeholder derfor udover ”rene” udgifter til folkeskolen, også udgifter til eksempelvis skolefritidsordninger, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og bidrag til statslige og private skoler., Der fokuseres på hovedfunktionerne, når kommunernes regnskaber samles, da forskelle i konteringen kan skabe usikkerhed. Det giver et mere pålideligt grundlag og reducerer risikoen for fejltolkninger, som kan opstå ved kontering på underfunktionsniveau. Dermed opnår vi en mere præcis forståelse af kommunernes økonomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-20-kommunernes-folkeskoleudgifter

Bag tallene

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Vores tro digitale følgesvend fylder 20 år

For 20 år siden – i august 1996 – blev de europæiske forbrugere præsenteret for et produkt, der senere skulle vise sig at revolutionere vores brug af medier og vores måde at kommunikere på. Den første smartphone var født., 30. august 2016 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, GPS, kamera, e-bøger, radio, adgang til nyheder, netbank og sociale netværk er bare nogle af de funktioner, som langt de fleste danskere i dag har adgang til via deres smartphones. For 20 år siden, da Nokia i august 1996 lancerede deres 9000 Communicator, var det første gang, de europæiske forbrugere fik mulighed for at bruge mobiltelefonen til opgaver, som man tidligere brugte en computer til fx at gå på internettet. Dengang var det nok de færreste, der forudså hvilken revolution, der netop var sat i gang med introduktionen til det, der senere kom til at få navnet smartphone., Fakta:, I 1996 præsenterede Nokia den første mobil med PDA funktionalitet, som hed Nokia 9000. Produktet var et resultat af et samarbejde mellem Hewlett-Packard og Nokia. Telefonen var en blanding af Hewlett-Packards tidligere succesfulde PDA kombineret med Nokias mest sælgende telefon på daværende tidspunkt. Den må anses som den første, rigtige intelligente telefon, da den havde et åbent styresystem., Kilde: Wikipedia, Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 1990 for at finde en tid, hvor stort set alle danskere havde en fastnettelefon i hjemmet. Men med mobiltelefonens indtog begyndte fastnettelefonens tilbagetog, og i 2001 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I dag er det kun 30 pct. af de danske familier, der har en fastnettelefon i hjemmet, mens 96 pct. har en mobiltelefon., Danmarks Statistik undersøgte for første gang udbredelsen af mobiltelefoner i 1994, hvor 14 pct. af familierne havde en mobiltelefon. Det var særligt i perioden frem til starten af 00’erne, der var en voldsom stigning i antallet af mobiltelefoner. Herefter er niveauet så højt, at kurven flader ud. Først 14 år efter Nokia introducerer deres 9000 Communicator – i 2011 – begynder Danmarks Statistik i undersøgelsen om Elektronik i hjemmet at få smartphones med i statistikken. Her er det allerede 33 pct. af danske familier, der har en smartphone. Frem til 2016 er det tal nærmest eksploderet, så det på bare fem år er det steget til 83 pct., Smartphones presser anden elektronik ud af hjemmene, Men mens vi forbrugere kan glæde sig over alle de mange funktioner, som smartphonen i dag indeholder, så er der temmeligt sikkert nogle producenter, der sidder rundt omkring og river sig i håret. De nye såkaldte distruptive teknologier, som er digitalt baserede, kan forandre markeder hurtigere end eksisterende virksomheder kan nå at tilpasse deres produkter. Undersøgelsen af danskernes elektronik i hjemmet viser nemlig med al tydelighed, at det ikke alene er fastnettelefonen, der er på vej ud af markedet efter mobiltelefoner og smartphones er blevet til. Digitalkameraer er et andet eksempel. De havde deres storhedstid i 2011, hvor 79 pct. af familier havde et digitalkamera i hjemmet. Herefter er det gået stødt ned af bakke, så det tal i dag er reduceret til 59 pct., Kilde: Elektronik i hjemmet, Også MP3-afspillere er på vej ud af hjemmene. I 2010 var der en MP3-afspiller i 50 pct. af de danske hjem, mens det i dag er 33 pct. GPS’en går efter alt at dømme samme fremtid i møde. Fra 2006 til 2012 var der en stor stigning i antallet af hjem med GPS fra 15 til 54 pct., men i perioden herefter, hvor smartphones for alvor finder vej til de danske hjem, bremser udviklingen for GPS helt op, og i dag er det fortsat 54 pct., der har en GPS i hjemmet., Det er i den forbindelse værd at huske på, at elektronik har en vis levealder. Statistikken viser, at der ikke er flere, der anskaffer sig fx GPS, men de fleste beholder formodentligt de GPS, som de allerede har investeret i. Først når de så er ved at have udtjent deres levetid, vil vi for alvor se se, at kurven knækker, fordi vi ikke investerer i en ny GPS, men i stedet bruger den integrerede GPS i vores smartphones til at finde vej – både indlands og udenlands., Kilde: It-anvendelse i befolkningen, Og apropos udenlands, så ligger vi i Danmark også ret højt, når det kommer til brug af smartphones i forhold til resten af EU. I Danmark siger 78 pct. af den voksne befolkning i 2016, at de bruger mobiltelefonen til adgang til internettet. For EU samlet set var det i 2015, hvor de seneste EU-tal er opgjort, kun 52 pct. der brugte mobilen til at ”surfe”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-08-30-vores-tro-digitale-foelgesvend-fylder-20-aar

Bag tallene

Handicap og udsatte (voksne)

Indberetning via Danmarks Statistiks manuelle indberetningsløsning - IDEP:, Start indberetning via IDEP, Indberetningsfrist, Løbende indberetning senest den 14. i efterfølgende måned., Data for perioden: 1. kvartal 2022 til og med 4. kvartal 2025 skal være indberettet 14. januar 2026., Årshjul 2026 Handicap og udsatte (voksne) - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation - Handicap og udsatte voksne (pptx), Session opsummering - Handicap og udsatte voksne (pdf), Vejledninger, Vejledning vedr. godkendelse af data - Handicap og udsatte (voksne) til og med 2024K4 (pdf), Vejledning til kommuner om systemskifte (pdf), Vejledning til manuel indberetning af Handicap og udsatte (voksne) via IDEP (pdf), MitID:, Vejledning til virk-rettigheder , Øvrige dokumenter:, DST Databehandling - Behandling af overlap mellem udvalgte ydelsern med afdelings UUID (pdf), Supplerende oplysninger, Liste fra Tilbudsportalen med Tilbud, P-numre og Afdelings UUID, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, EG Team Online, KMD, Systematic, Netcompany, Facit, Kontakt, Skriv til , handicap@dst.dk , eller ring til fællesnummer , 39 17 31 40, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formål og anvendelse, Statistikken om handicap og udsatte (voksne) indeholder oplysninger om udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Formålet med statistikken er at opgøre antallet af ydelser og ydelsesmodtagere samt at tilkoble informationer om modtagernes baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om modtagerens målgruppe dvs. om borgeren modtager en ydelse på grund af fx en fysisk funktionsnedsættelse, en kognitiv funktionsnedsættelse eller en sindslidelse. Den enkelte ydelse kan være givet på baggrund af flere forskellige målgrupper., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og indeholder data fra og med 4. kvartal 2013. Data offentliggøres årligt., Statistikken indeholder data om følgende ydelser i Lov om Social Service (i parentes er angivet paragraf i Lov om Social Service):, Aktivitets- og samværstilbud (§104), Behandling (§102), Beskyttet beskæftigelse (§103), Længerevarende botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§108), Midlertidige botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§107), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), f.eks. botilbud efter lov om almene boliger m.v. §§ 105 og 115 (§85), Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, f.eks. borgernes private hjem) (§85), Borgerstyret personlig assistance (BPA) (§96), Kontaktperson for døvblinde (§98), Ledsageordning (§97), Kontant tilskud efter §95 til ansættelse af hjælpere (§§83,84) (§95), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 a (§ 82 a), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b (§ 82 b), Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere modtog handicapydelser i 2024, 2. juli 2025 , Flere modtog handicapydelser i 2024, Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicap-og-udsatte-voksne

Danmarks Statistiks historie

Under navnet Det Statistiske Bureau blev Danmarks Statistik grundlagt i 1850 i umiddelbar forlængelse af indførelsen af folkestyre i Danmark., Som den centrale myndighed for statistik har vi i snart 175 år arbejdet for demokratiet og samfundsøkonomien. Upartisk statistik er en forudsætning for, at fri meningsdannelse, forskning og politiske beslutninger kan blive til på et pålideligt grundlag. , Vigtige årstal i dansk statistik og Danmarks Statistiks historie, 1769 og 1787, Rentekammeret, ,, det daværende Finansministerium, gennemfører de første danske folketællinger, der dog ikke dækker hele den danske befolkning., 1797-1819 , Dansk-Norsk Tabel-Kontor, oprettes for at lave især finansstatistik og folketællinger., 1801 , Folketælling, der betragtes som første officielle tælling, gennemføres. Publiceres dog først i 1834., 1833-1848 , Tabelkommissionen , sikrer mere regelmæssig udgivelse af statistik i serien Statistisk Tabelværk., 1849 , Kgl. anordning udstedes 1. december om et selvstændigt statistikbureau., 1850-1895, Det Statistiske Bureau, oprettes under Indenrigsministeriet. Fra 1853 under Finansministeriet., 1869 , Første udgave af Statistiske Sammendrag, forløberen for Statistisk Årbog, udgives., 1895-1913, Første statistiklov vedtages, og navnet ændres til , Statens Statistiske Bureau, ., 1896 , Første årgang af Statistisk Årbog udgives., 1909, Første årgang af Statistiske Efterretninger udgives., 1913-1966 , Statistikloven revideres, og navnet ændres til, Det Statistiske Departement., 1924 , Lov om folkeregistre forbedrer grundlaget for befolkningsstatistikken., 1945 , Det første officielle nationalregnskab offentliggøres., 1958 , I forbindelse med erhvervstælling oprettes et statistisk erhvervsregister., 1965, Udvalg under det nyoprettede Administrationsråd fremsætter lovforslag om nyordning af statistikken., 1966 , Lov om Danmarks Statistik træder i kraft, navnet ændres, der udpeges en rigsstatistiker og en uafhængig bestyrelse., 1968 , Det Centrale Personregister oprettes, og CPR-nummeret indføres som entydig identifikation i offentlig administration., 1971 , Danmarks Statistik får eget edb-anlæg, der bl.a. bearbejder skemaer fra 1970-folketælling., 1975 , Lov om Det Centrale Erhvervsregister vedtages. Registeret administreres af Danmarks Statistik., 1978 , Lov om Offentlige Registre og Lov om Bygge- og Boligregister vedtages., 1980 , Ministerier får adgang til afidentificerede mikrodata gennem Lovmodellen., 1981 , Folke- og boligtælling gennemføres som en af verdens første registerbaserede tællinger., 1996 , Lov om Det Centrale Virksomhedsregister vedtages. , 1999 , Det Centrale Virksomhedsregister tages i brug., 2001 , Gratis adgang til Danmarks Statistikbank., 2001, Forskere m.fl. får adgang til afidentificerede mikrodata via internettet., 2007 , Regeringsbeslutning om i højere grad at samle den officielle statistik i Danmarks Statistik., 2014 , Det bliver muligt at tilgå Statistikbankens data via API., 2015 , Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning til Danmarks Statistik træder i kraft., 2017 , Sidste årgang af Statistisk Årbog udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1896 er tilgængelige online., 2018 , Verdensmålsplatform lanceres i tilknytning til Danmarks Statistiks hjemmeside., 2018, Lov om Danmarks Statistik revideres og introducerer bl.a. ordning om officiel produceret statistik efter faste kvalitetskrav., 2020 , Eksperimentel statistik lanceres på baggrund af adgang til nye datakilder udløst af COVID-19-krisen., 2022 , Sidste udgave af Statistiske Efterretninger udkommer. Alle årgange siden begyndelsen i 1909 er tilgængelige online., 2022, Danmarks Datavindue lanceres, og adgang til forskningsdata forbedres., 2024, Sidste årgang af Statistisk Tiårsoversigt udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1964 er tilgængelige online., 2025, Danmarks Statistik kan fejre 175-års jubilæum., Chefer, direktører og rigsstatistikere siden 1850, 1850-1854, Bureauchef A. F. Bergsøe, 1854, Bureauchef M. H. Rosenørn, 1854-1873, Bureauchef C. N. David, 1873-1877, Bureauchef V. A. Falbe Hansen, 1878-1895, Bureauchef Marius Gad, 1895-1902 , Bureauchef / direktør Marcus Rubin, 1902-1904, Konstitueret direktør V. A. Falbe Hansen, 1904-1913 , Direktør / departementschef A. M. Koefod, 1913-1936, Departementschef Adolph Jensen, 1936-1955, Departementschef Einar Cohn, 1955-1965, Departementschef C. Ulrich Mortensen, 1965-1966, Konstitueret departementschef / rigsstatistiker Kjeld Bjerke, 1966-1988, Rigsstatistiker N. V. Skak-Nielsen, 1988, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1988-1995, Rigsstatistiker Hans E. Zeuthen, 1995, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1995-2013, Rigsstatistiker Jan Plovsing, 2013-2020, Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, 2020-2024, Rigsstatistiker Birgitte Anker, 2024-, Rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen, Læs mere om Danmarks Statistiks historie, Statistisk Bureaus Historie (1899),  , Dansk Statistiks Historie 1800-1850 (1901), Det Statistiske Departement (Statens Statistiske Bureau) 1896-1920 (1920), Samfundet og statistikken - et historisk rids 1769-1950 (1949), Det Statistiske Departement 1920-1950 (1951), Dansk Statistik – igennem 150 år (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 1 (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 2 (2000), Via Slotholmen til Østerbro (2001), Historien om statistik (2025)

https://www.dst.dk/da/OmDS/historie

Frederik og Emma er netop begyndt i skole

En ny årgang elever er netop begyndt i skole. Men hvem er disse seksårige børn? Danmarks Statistik tegner her et miniportræt af den typiske nye skoleelev., 2. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Bøgerne fylder efterhånden godt op i skoletasken, og det er ikke længere så farligt at vinke farvel til mor eller far om morgenen. De nye elever i folkeskolen har nu været i gang med deres nye tilværelse i et par uger og er for alvor begyndt at knytte nye venskaber., Men hvad kendetegner lige den nye elev? Ja, altså vi ved jo først og fremmest, at det typisk er en dreng. Der er nemlig flere drenge end piger i folkeskolens begynderklasse. Traditionelt bliver der født flere drenge end piger, og de seksårige drenge udgør da også 51 pct. af de knap 65.000 børn i årgangen., På vores nye elevs navneskilt står der derfor Frederik. Det var i hvert fald det mest benyttede fornavn for nyfødte drenge i 2003. Her blev 936 navngivet det kongelige fornavn, mens Mikkel, Mathias og Oliver fulgte på de næste pladser. Det mest populære pigenavn samme år var Emma med Mathilde, Julie og Sofie lige efter., Går i offentlig grundskole, Når Frederik tager i skole, sker det ligesom for hovedparten af alle andre elever i børnehaveklasse i en offentlig grundskole. Syv ud af otte elever går i en offentlig grundskole, mens kun hver ottende elev går i privat skole. Andelen af elever i private skoler er dog stigende., Frederik bor typisk i Region Hovedstaden, hvor næsten hver tredje af de seksårige bor. Hans seng står på børneværelset i et parcelhus ligesom 59 pct. af de andre børn fra årgangen 2003. I samme årgang bor 22 pct. i lejlighed, 12 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 7 pct. i stuehuse på landet., Langt de fleste seksårige bor med begge forældre. Dog lever 21 pct. under samme tag udelukkende med mor og hendes eventuelle partner, mens 2 pct. bor uden mor sammen med far og hans eventuelle partner., I SFO efter skole, Skolestarten betyder, at Frederik med ét tilbringer en stor del af dagen i skolen. Børnehaveklasser skal ifølge loven i gennemsnit have mindst tre timer dagligt. Men Frederik tilbringer mange flere timer i skolen. Efter det har ringet ud for dagen, tager han nemlig typisk i skolefritidsordning (SFO). Det gør 74 pct. af de seksårige, mens 10 pct. slet ikke benytter sig af pasningstilbud., Når Frederik kommer hjem i parcelhuset, venter mor og far. Hvis de altså ikke er på arbejde. 73 pct. af de seksårige har forældre, der begge arbejder, hvorimod 7 pct. af de seksårige har forældre, der begge slet ikke er i beskæftigelse., Frederik har som størsteparten af andre seksårige én bror eller søster. Da en søskende oftest er af modsatte køn, vil Frederiks søskende typisk være en søster. Knap halvdelen af de seksårige har præcis én søskende, 29 pct. har to søskende, mens 7 pct. slet ingen søskende har., Til lægen hver 12. uge, Med sidste års 287.000 kontakter til en læge eller speciallæge for de seksårige, vil Frederik i det nye skoleår typisk skulle til lægen lidt mere end fire gange på et år eller omkring hver 12. uge. Han kan dog også være blandt de 14 pct. af sine jævnaldrende, der slet ingen kontakt har til lægen i løbet af året., I løbet af en dag med skole, SFO og i mange tilfælde også både fodbold og svømning, der er de mest populære fritidsaktiviteter blandt de yngste drenge, har Frederik brug for en masse energi. Det får han primært gennem maden., Han begynder typisk dagen med fiberfattigt hvedebrød med pålægschokolade eller marmelade. De seksårige er ifølge DTU Fødevareinstituttet nogle af de flittigste i befolkningen til at spise morgenmad. De seneste tal viser, at hele 91 pct. regelmæssigt indtager dagens første måltid modsat de 19-24-årige, hvor kun under halvdelen regelmæssigt spiser om morgenen., Rugbrød med leverpostej, I skolen består Frederiks madpakke typisk af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Han drikker typisk letmælk til frokosten, hvilken han gennemsnitligt bruger lidt over en halv time på. Hans lidt ældre skolekammerater i alderen 11-14 år bruger kun 21 minutter på deres frokost., Der er forskel på Frederiks aftensmad i hverdagene og i weekenden. I løbet af ugen står menuen typisk på frikadeller, hakkebøf, farsretter og gryderetter som kødsovs m.m. I weekenden er det derimod pizza, burger og hotdogs, som fylder i Frederiks og de andre seksåriges maver., Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Jeanne Kornum/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 2. september 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-02-Skolestart2009

Bag tallene

Deleøkonomi hegnes ind, så den kan tælles

Hidtil har det været usikkert, hvor meget privat udlejning af bolig, delekørsel og andre tjenester betyder, men nu begynder der at komme flere og nye tal fra Danmarks Statistik. Det giver erhvervslivet og Folketinget bedre grundlag for at beslutte, hvordan der skal satses på deleøkonomien fremover., 14. maj 2018 kl. 9:00 ,  , Niels Stoktoft Overgaard, Privat er Agnes Tassy vild med deleøkonomi. De sidste otte år har hun lejet ferielejligheder gennem Airbnb til sin familie. Senest har hun også via tjenesten hyret en privat guide i tre timer på et museum i London. Men på jobbet er deleøkonomi en udfordring for Agnes Tassy. , Hun arbejder som specialkonsulent i Danmarks Statistik. Her har de ansatte i snart 200 år talt befolkningen og opstillet tusindvis af andre tabeller. De ved lige præcis, hvordan de skal måle traditionelle aktiviteter og transaktioner, men deleøkonomi er noget nyt – og den udvikler sig stadig. Statistikerne er vant til, at privatpersoner er forbrugere, men her bliver de pludselig også udbydere, og det udfordrer eksempelvis den traditionelle måde at opgøre nationalregnskabet på. , Danmarks Statistik har for nyligt gennemført et projekt, der afgrænser, hvad deleøkonomi er. Dermed kan optællingen foregå på et mere sikkert grundlag og der kan komme flere tal på deleøkonomiske aktiviteter., - Vores ferie- og forretningsrejsestatistik vil i 2018 for første gang fortælle, hvor meget danskerne har benyttet privat overnatning, fortæller Agnes Tassy. Undersøgelsen af befolkningens it-anvendelse indeholder nu også et spørgsmål om hvorvidt man tjener penge på at udbyde tjenester på en deleøkonomisk platform. Og Arbejdskraftsundersøgelsen kan i år for første gang fortælle om, hvor mange freelancere der har fundet job via de platforme, som udbyder deres arbejdskraft., Danskernes deltagelse i deleøknomien. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder, bruger eller både udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, Danmark er bagud på området, Agnes Tassy har deltaget i den projektgruppe, der har afgrænset deleøkonomi. Der findes ikke nogen fælles international definition. Men der er hentet inspiration blandt andet i Storbritannien, hvor det statistiske kontor har været i gang et stykke tid. Englænderne er langt foran Danmark med at bruge deleøkonomi, og vi ligger også bag efter EU-gennemsnittet. , Men nu skal vi med. Regeringen har lanceret en strategi for ”vækst gennem deleøkonomi”. Et par af punkterne er bedre dataindsamling og bedre måling. Chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe fra Dansk Erhverv ser frem til de nye tal fra Danmarks Statistik. Hans organisation har selv tidligere indsamlet oplysninger om omfanget og han har været med til at inspirere arbejdet med at afgrænse begrebet deleøkonomi., - Dermed undgår vi i fremtiden diskussioner om, hvorvidt det er det rigtige, der er taget med i en undersøgelse. Vi kan i stedet straks gribe fat og sige, at når det har det omfang, hvad skal vi så gøre ved det, siger Malthe Mikkel Munkøe. , Gode tal er vigtige for vurdering af risici og muligheder, Dansk Erhverv ser mange muligheder i deleøkonomi. Også som noget nyt ved transport af gods. Men nogle virksomheder er bekymrede. Risikerer de, at en ny tjeneste pludselig tager livet af deres forretning, som det for eksempel skete inden for udleje af videofilm, da vi fik streamingteknikken? , - Gode tal er vigtige for, at virksomheder kan agere. På et tidspunkt virkede det måske, som om hipsterne mest brugte streamingtjenesterne. Så er det vigtigt for virksomhederne at få analyser. Vil andre komme til senere, så hipsterne bare er first movers? , - Vi har brug for tal fra både Danmark og udlandet. Hvor hurtigt bevæger deleøkonomien sig, spørger Malthe Mikkel Munkøe., Deleøkonomisk deltagelse fordelt på køn og alder. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester fordelt på køn og aldersgrupper., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Dokumentation giver stærkere diskussion, Specialkonsulent Stine Nynne Larsen fra Erhvervsstyrelsen har også givet input til afgrænsningen af deleøkonomi. Hun siger, at tal på solidt grundlag er forudsætningen for, at regeringen og andre kan handle, når der er behov for det. , - Jævnligt er der kommet den indvending, at deleøkonomi ikke er noget nyt – vi har haft biblioteker og andelsbevægelsen i mange år, og hvad er så det nye? Her er det vigtigt, at Danmarks Statistik kan dokumentere, at den nye digitale deleøkonomi fylder. Det gør diskussionen stærkere og mere tidssvarende, siger Stine Nynne Larsen. Hun tilføjer, at for embedsfolket kan den store skræk være, hvis en ny udvikling betyder, at for eksempel den vigtige opgørelse af bruttonationalproduktet bliver skæv. , Den nye rapport tyder dog på, at der foreløbig ikke er fare for alvorlige afvigelser. Til gengæld er andre statistikker anfægtet. Navnlig turismestatistikken. Den undervurderer formentlig antallet af overnatninger med 5-6 %. Det skyldes, at den kun medtager sommerhusudlejning via bureauer, men ikke private udlejninger og heller ikke udlejninger af helårsboliger, for eksempel via Airbnb. Især i København er afvigelsen formentlig endnu højere. Derfor håber Agnes Tassy på, at platforme som eksempelvis Airbnb i fremtiden vil levere flere informationer. Det er også et af ønskerne i regeringens forslag til strategi. , - Der er grænser for, hvor meget vi kan belaste privatpersoner og små virksomheder med spørgeskemaer. Men platformene har oplysningerne lagret digitalt, så de kan nemt aflevere dem, siger Agnes Tassy., Køb af overnatning og transport fra privatpersoner i udvalgte lande. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen i udvalgte lande der køber transport og overnatning fra private personer., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Fakta #1 Det er deleøkonomi, Danmarks Statistiks nye rapport ”Deleøkonomien – hvordan kan den defineres og måles” opstiller en statistisk afgrænsning af deleøkonomi. , Det handler om transaktioner mellem privatpersoner. , Det formidles på specialiserede, digitale platforme. , Det afgrænses til overnatning, transport og tjenester som for eksempel rengøring, børnepasning og it. , Brugeren har kun midlertidig adgang til godet eller tjenesten. , Der skal ske en betaling. , Læs hele rapporten her, Malthe Mikkel Munkøe, Chefkonsulent, Dansk Erhverv , Foto: Dansk Erhverv, Stine Nynne Larsen, Specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-05-14-deleoekonomi-hegnes-ind-saa-den-kan-taelles