Søgeresultat

Knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom

I forhold til resten af Europa er andelen af arbejdende danskere i risiko for fattigdom relativt lille. Men blandt de unge mellem 15 og 24 år i arbejde er danskerne blandt dem med størst risiko for fattigdom., 27. april 2017 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 5,5 pct. af danskerne i arbejde var i risiko for relativt fattigdom, eller det Eurostat definerer som working poor, i 2015. Til sammenligning var det situationen for 9,5 pct. af hele EU’s arbejdende befolkning samme år, viser , tal fra Eurostat, ., Danmark havde efter Finland, Tjekkiet, Belgien, Irland, Nederlandene og Malta lavest andel af beskæftigede i risiko for relativ fattigdom i 2015. Rumænien, Grækenland og Spanien havde den største andel af working poor. Hele 18,8 pct. af rumænerne var i 2015 i risiko for relativ fattigdom. I vores naboland Tyskland var 9,7 pct. af de beskæftigede working poor., For at være working poor eller i risiko for relativ fattigdom skal ens indkomst i det foregående år være under 60 pct. af medianindkomsten i landet samtidig med, at man var i arbejde på interviewtidspunktet og mindst halvdelen af det foregående år. Indkomstgrænserne varierer fra land til land og kan findes i , Eurostats database, . For Danmark var grænsen 17.019 euro eller omkring 127.000 kroner i 2015. , Unge mest udsat, Risikoen for relativ fattigdom for de beskæftigede var størst blandt de unge EU-borgere mellem 15 og 24 år, viser , tallene fra Eurostat, . Men der var stor forskel på udsvingene mellem aldersgrupperne i de respektive lande. I hele EU var 12,5 pct. af de unge working poor, hvilket er noget højere end de 9,5 pct., der gjaldt for alle aldersgrupper samlet. , Men i Danmark var forskellen langt større. Her risikerede 18,7 pct. af de unge mellem 15 og 24 år, som var i arbejde, relativ fattigdom.  Det var over tre gange så stor en andel som andelen af alle beskæftigede. Dermed havde Danmark den største relative forskel på risikoen for fattigdom blandt alle beskæftigede og personer i arbejde mellem 15 og 24 år i EU i 2015. Den høje andel working poor blandt unge finder man også i de andre skandinaviske lande. Blandt de unge mellem 15 og 24 år var andelene henholdsvis 22,2 pct. og 16,5 pct. i Norge og Sverige., Andelen på 18,7 pct. i Danmark var den fjerdehøjeste i EU i 2015 og var kun lavere end andelen i Rumænien (35,6 pct.), Spanien (24,6 pct.) og Grækenland (19,1 pct.). I Tyskland var 12,0 pct. af de arbejdende unge woorking poor, hvilket i forhold til Danmark er relativt tæt på alle beskæftigede i Tyskland, hvor andelen var på 9,7 pct., Risiko for fattigdom måles med udgangspunkt i husstandes indkomst. Den høje andel af working poor blandt unge i Danmark og vores nordiske nabolande kan blandt andet tilskrives, at unge i Norden flytter tidligt hjemmefra, mens unge i Sydeuropa i højere grad bliver boende hos deres familie og dermed deler økonomi med deres forældre., Arbejdende danske seniorer sjældent i risiko for fattigdom, Blandt personer i arbejde på mellem 55 og 64 år, var andelen i risiko for fattigdom i EU 8,6 pct. i 2015, hvilket var lidt lavere end andelen for alle aldersgrupper., Men hvor andelen af de danske unge i risiko for fattigdom var høj set i forhold til alle beskæftigede, var det omvendt for de ældre mellem 55 og 64 år., Kun 2,5 pct. af de arbejdende seniorer i Danmark var i risiko for fattigdom i 2015. Det var den laveste andel i samtlige EU-lande. I Norge, som ikke er med i EU, var andelen i risiko for fattigdom blandt beskæftigede mellem 55 og 64 år dog lavere end i Danmark i 2015., Ligesom for alle og de unge var andelen af beskæftigede i risiko for fattigdom størst blandt de ældre mellem 55 og 64 år i Rumænien og Grækenland. Spanien var skriftet ud med Portugal på tredjepladsen. , Om tallene, Data er baseret på , EU-SILC, (Statistics on Income and Living Conditions), som er en , interviewundersøgelse, ., Resultaterne er behæftet med statistik usikkerhed, som varierer fra land til land. Små forskelle mellem landende bør tolkes med forsigtighed, ligesom man skal være forsigtig med udviklinger mellem landene over tid., Eurostat har også tal på , andelen af hele befolkningen i risiko for fattigdom, ., Artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Jarl Quitzau, som kan kontaktes på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-27-Knap-hver-femte-ung-i-arbejde-er-i-risiko-for-fattigdom

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering?utm_source=newsletter

Bag tallene

Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække., 11. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre en mindre fejl i tallet for andel af BNP.  Rettelse foretaget 12. oktober 2023., De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer. , Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække., ”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet , 10,6, - 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen. , Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler., Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct., Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner, 45 mia. til praktiserende behandlere, Den tredjestørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere,, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022., Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct., Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct. , af udgifterne til de praktiserende behandlere., Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Borgerne betaler selv 13 pct., Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer., Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010., Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme som fx udgifter til informationskampagner.,  , FAKTA, I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien i statistikbankstabellerne. , Det gælder:, Hjemmepleje, plejehjem og botilbud:, Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificerede sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen refererer til , 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, , mens plejehjem og botilbud referer til , 2. Boligfaciliteter med langtidspleje, ., Offentlig sygesikring:, Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sundhedskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen. Der er fastlagt et særskilt budget for ordningen, som et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar for. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for , 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringer, i tabellen SHA1 i statistikbanken., Sundhedsforsikringer, : Dækker private sundhedsforsikringer, som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til , 2. Frivillige sundhedsforsikringer , i SHA1., Praktiserende behandlere, : Denne kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv. De praktiserende behandlere refererer alle til hovedkategori , 3. Ambulante aktører, og dækker underkategorierne , 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre, .,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

Bag tallene

Da Jesus blev en del af statistikken

Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år., 17. december 2013 kl. 15:00 ,  , Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden., Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik., For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig., Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til , 1787, , og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er., ”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig., ”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”, I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser., Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle , folketællinger, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Statistisk Årbog, blevet digitaliseret., Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på , vores hjemmeside, ., Større usikkerhed på Jesus’ tid, Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg., Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand., Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne., ”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor.  Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange., Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt., Fra usikker til sikker, Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde., I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år., Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum., ”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange., I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks , navnestatistik, lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til , 0,5 pct. af befolkningen, ) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus., Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte , fødselsdag, med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012. , Du kan kigge i de gamle folketællinger , fra 1787 til 1981, på vores hjemmeside. , Denne artikel er den første i en række artikler om Danmarks Statistiks gamle publikationer, der bliver digitaliseret og lagt på , www.dst.dk, . Du kan læse mere om digitaliseringsprojektet på  , vores hjemmeside, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-17-Da-Jesus-blev-en-del-af-statistikken

Bag tallene

Deleøkonomi hegnes ind, så den kan tælles

Hidtil har det været usikkert, hvor meget privat udlejning af bolig, delekørsel og andre tjenester betyder, men nu begynder der at komme flere og nye tal fra Danmarks Statistik. Det giver erhvervslivet og Folketinget bedre grundlag for at beslutte, hvordan der skal satses på deleøkonomien fremover., 14. maj 2018 kl. 9:00 ,  , Niels Stoktoft Overgaard, Privat er Agnes Tassy vild med deleøkonomi. De sidste otte år har hun lejet ferielejligheder gennem Airbnb til sin familie. Senest har hun også via tjenesten hyret en privat guide i tre timer på et museum i London. Men på jobbet er deleøkonomi en udfordring for Agnes Tassy. , Hun arbejder som specialkonsulent i Danmarks Statistik. Her har de ansatte i snart 200 år talt befolkningen og opstillet tusindvis af andre tabeller. De ved lige præcis, hvordan de skal måle traditionelle aktiviteter og transaktioner, men deleøkonomi er noget nyt – og den udvikler sig stadig. Statistikerne er vant til, at privatpersoner er forbrugere, men her bliver de pludselig også udbydere, og det udfordrer eksempelvis den traditionelle måde at opgøre nationalregnskabet på. , Danmarks Statistik har for nyligt gennemført et projekt, der afgrænser, hvad deleøkonomi er. Dermed kan optællingen foregå på et mere sikkert grundlag og der kan komme flere tal på deleøkonomiske aktiviteter., - Vores ferie- og forretningsrejsestatistik vil i 2018 for første gang fortælle, hvor meget danskerne har benyttet privat overnatning, fortæller Agnes Tassy. Undersøgelsen af befolkningens it-anvendelse indeholder nu også et spørgsmål om hvorvidt man tjener penge på at udbyde tjenester på en deleøkonomisk platform. Og Arbejdskraftsundersøgelsen kan i år for første gang fortælle om, hvor mange freelancere der har fundet job via de platforme, som udbyder deres arbejdskraft., Danskernes deltagelse i deleøknomien. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder, bruger eller både udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, Danmark er bagud på området, Agnes Tassy har deltaget i den projektgruppe, der har afgrænset deleøkonomi. Der findes ikke nogen fælles international definition. Men der er hentet inspiration blandt andet i Storbritannien, hvor det statistiske kontor har været i gang et stykke tid. Englænderne er langt foran Danmark med at bruge deleøkonomi, og vi ligger også bag efter EU-gennemsnittet. , Men nu skal vi med. Regeringen har lanceret en strategi for ”vækst gennem deleøkonomi”. Et par af punkterne er bedre dataindsamling og bedre måling. Chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe fra Dansk Erhverv ser frem til de nye tal fra Danmarks Statistik. Hans organisation har selv tidligere indsamlet oplysninger om omfanget og han har været med til at inspirere arbejdet med at afgrænse begrebet deleøkonomi., - Dermed undgår vi i fremtiden diskussioner om, hvorvidt det er det rigtige, der er taget med i en undersøgelse. Vi kan i stedet straks gribe fat og sige, at når det har det omfang, hvad skal vi så gøre ved det, siger Malthe Mikkel Munkøe. , Gode tal er vigtige for vurdering af risici og muligheder, Dansk Erhverv ser mange muligheder i deleøkonomi. Også som noget nyt ved transport af gods. Men nogle virksomheder er bekymrede. Risikerer de, at en ny tjeneste pludselig tager livet af deres forretning, som det for eksempel skete inden for udleje af videofilm, da vi fik streamingteknikken? , - Gode tal er vigtige for, at virksomheder kan agere. På et tidspunkt virkede det måske, som om hipsterne mest brugte streamingtjenesterne. Så er det vigtigt for virksomhederne at få analyser. Vil andre komme til senere, så hipsterne bare er first movers? , - Vi har brug for tal fra både Danmark og udlandet. Hvor hurtigt bevæger deleøkonomien sig, spørger Malthe Mikkel Munkøe., Deleøkonomisk deltagelse fordelt på køn og alder. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester fordelt på køn og aldersgrupper., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Dokumentation giver stærkere diskussion, Specialkonsulent Stine Nynne Larsen fra Erhvervsstyrelsen har også givet input til afgrænsningen af deleøkonomi. Hun siger, at tal på solidt grundlag er forudsætningen for, at regeringen og andre kan handle, når der er behov for det. , - Jævnligt er der kommet den indvending, at deleøkonomi ikke er noget nyt – vi har haft biblioteker og andelsbevægelsen i mange år, og hvad er så det nye? Her er det vigtigt, at Danmarks Statistik kan dokumentere, at den nye digitale deleøkonomi fylder. Det gør diskussionen stærkere og mere tidssvarende, siger Stine Nynne Larsen. Hun tilføjer, at for embedsfolket kan den store skræk være, hvis en ny udvikling betyder, at for eksempel den vigtige opgørelse af bruttonationalproduktet bliver skæv. , Den nye rapport tyder dog på, at der foreløbig ikke er fare for alvorlige afvigelser. Til gengæld er andre statistikker anfægtet. Navnlig turismestatistikken. Den undervurderer formentlig antallet af overnatninger med 5-6 %. Det skyldes, at den kun medtager sommerhusudlejning via bureauer, men ikke private udlejninger og heller ikke udlejninger af helårsboliger, for eksempel via Airbnb. Især i København er afvigelsen formentlig endnu højere. Derfor håber Agnes Tassy på, at platforme som eksempelvis Airbnb i fremtiden vil levere flere informationer. Det er også et af ønskerne i regeringens forslag til strategi. , - Der er grænser for, hvor meget vi kan belaste privatpersoner og små virksomheder med spørgeskemaer. Men platformene har oplysningerne lagret digitalt, så de kan nemt aflevere dem, siger Agnes Tassy., Køb af overnatning og transport fra privatpersoner i udvalgte lande. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen i udvalgte lande der køber transport og overnatning fra private personer., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Fakta #1 Det er deleøkonomi, Danmarks Statistiks nye rapport ”Deleøkonomien – hvordan kan den defineres og måles” opstiller en statistisk afgrænsning af deleøkonomi. , Det handler om transaktioner mellem privatpersoner. , Det formidles på specialiserede, digitale platforme. , Det afgrænses til overnatning, transport og tjenester som for eksempel rengøring, børnepasning og it. , Brugeren har kun midlertidig adgang til godet eller tjenesten. , Der skal ske en betaling. , Læs hele rapporten her, Malthe Mikkel Munkøe, Chefkonsulent, Dansk Erhverv , Foto: Dansk Erhverv, Stine Nynne Larsen, Specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-05-14-deleoekonomi-hegnes-ind-saa-den-kan-taelles

Mozart med mor

Undersøgelser med én- og tveæggede tvillinger kan afsløre meget om arv og miljø. Et forskningsprojekt på Københavns Universitet er i færd med at afdække ulighed på baggrund af tvillingers kulturelle vaner. Danmarks Statistik har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en masse registerdata om dem., 13. februar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, „Mozart med mor“ er den musiske titel på et igangværende forskningsprojekt på Københavns Universitet, som er støttet af Velux Fonden. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed., Det gøres ved, at Danmarks Statistik har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i Danmarks Statistiks registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst., Spørgeskemaet afdækker, hvem der er énæggede, og hvem der er tveæggede tvillinger. Ud fra alle de oplysninger analyserer forskerne lige nu, om énæggede tvillinger er mere ensartede i deres kulturforbrug end tveæggede tvillinger., - Hvis de er det, må det skyldes, at genetiske faktorer spiller en rolle. Så kan vi sige noget om, hvad arv betyder for forskelle i kulturforbrug, og hvad der hænger sammen med de miljøer, folk vokser op i. Det vil vi kunne bruge til at kunne sige noget om social ulighed i kulturelle vaner, fortæller professor Mads Meier Jæger, der er hovedkraft bag undersøgelsen., Megen viden fra tvillinger, Undersøgelser med tvillinger bruges ofte i undersøgelser af helbred og sundhed. Så vidt Mads Meier Jæger ved, er det nye projekt den første undersøgelse om tvillingers kulturelle deltagelse., - Vi ved fra blandt andet Pisa-undersøgelserne, at hvis du kommer fra et hjem med mange bøger, så har du en højere sandsynlighed for at klare dig godt i færdighedstests. Hvis dine forældre har hørt klassisk musik, så har du også en højere sandsynlighed for at kunne lide Mozart. Nu går vi dybere ned i, hvor meget af den lighed, der er mellem forældre og børn, som skyldes henholdsvis genetiske og miljømæssige faktorer siger Mads Meier Jæger, der arbejder på Sociologisk Institut., Mange færre tvillingefødsler,  , Det kan i fremtiden måske blive sværere at gennemføre tvillingeundersøgelser. I hvert fald bliver der færre af dem. Antallet er faldet med over 1/3 på 10 år., I 2018 fødtes der 928 sæt tvillinger mod 1.431 i 2008. Faldet kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling, fortæller Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om faldet i tvillingefødsler, Kilde: Danmarks Statistik, Kvalitet er vigtig, Mads Meier Jæger har tidligere benyttet Danmarks Statistik til projekter., - Vi kunne godt selv ansætte personer til at lave interviews, men det ville være meget krævende tidsmæssigt. DST Survey hos Danmarks Statistik er specialiserede i blandt andet at levere undersøgelser til forskning. Vi har været tilfredse med tidligere samarbejder, og vi ved, at de data, som vi får, har en høj kvalitet. Vi går meget op i kvalitet, siger Mads Meier Jæger., - Det skader heller ikke, at når de udspurgte får en henvendelse, så står der Danmarks Statistik. Det er en institution, der er omgærdet af respekt., Forundersøgelse, Medarbejderne hos DST Survey har blandt andet hjulpet forskerne med at udtrække den gruppe, som undersøgelsen skulle foregå iblandt. De har også bistået med at tilrette spørgsmål., - To af vores mest trænede interviewere udspurgte i første omgang telefonisk tyve tvillinger. De fandt ud af, hvor der var usikkerhed i spørgsmålene, og så rettede vi til, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., Hun fortæller, at der i befolkningen er en vis træthed over for surveys – over for at blive kontaktet og udspurgt. Det sker mange steder: på nettet, telefonisk osv., -Det prøver vi at forebygge ved at være grundige. Vi sender først et brev til folk, hvor vi fortæller om baggrunden, sikkerheden, GDPR og en masse andet. Desuden er der et link til et spørgeskema. Det fik tvillingerne i deres e-Boks. Svarer de ikke, får de en påmindelse elektronisk og pr. post. Reagerer de stadig ikke, ringer vi til dem, og mange vil så faktisk gerne deltage i et telefoninterview. Vi gør meget ud af at være ordentlige, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel., Flere gange med tvillinger, Danmarks Statistik har tidligere udført en tvillingeundersøgelse for det samme forskerhold, og data fra det nye projekt kan forbindes til den tidligere undersøgelse. Denne type kobling giver nye forskningsmuligheder., - Dermed kommer undersøgelserne til at understøtte og forstærke hinanden. Det er en stor fordel ved videnskabelige projekter, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., De deltagende tvillinger i „Mozart med mor“ er forholdsvis unge, mellem 18 og 35 år.,  , Fakta #1, Database med en masse tal om nyfødte, Danmarks Statistik driver en fertilitetsdatabase, som rummer henvisninger mellem børn og deres forældre. For personer født i Danmark efter 1973 rummer registret fødselsoplysninger som for eksempel fødselsvægt, fødselslængde, dødfødsler, og om det er tvillinger., Det er også registreret, hvilket nummer barnet er i søskenderækken. Oplysningerne kommer fra CPR, Det Medicinske Fødselsregister (MFR) og adoptionsdata fra Ankestyrelsen., Læs mere om , Fertilitetsdatabasen, Mads , Meier Jæger,  , Professor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, tlf. , 35 32 32 84, mmj@soc.ku.dk, Foto: , Jakob Dall, Monika Klingsbjerg-Besrechel ,  , Metodekonsulent, DST Survey, Danmarks Statistik, tlf. 3917 3792, mom@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-02-13-mozart-med-mor

Data sætter retning for Danmarks 2030-mål

FN’s 17 verdensmål skal omsættes til en dansk virkelighed. Alle danskere er inviteret til at give deres besyv med, og tal fra Danmarks Statistik skal sikre, at relevante danske delmål kan formuleres, måles og følges frem mod 2030., 21. januar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, Hvad betyder fattigdom i en dansk kontekst? Hvad er ulighed, og hvordan kan ulighed måles herhjemme, og kan vi tale om sult eller fejlernæring i en dansk sammenhæng? Det er bare tre af de emner, som alle danskere kan give deres input til i det nye projekt ’Vores Mål’. I løbet af foråret 2020 skal projektet oversætte FN’s 17 verdensmål og 169 delmål til såkaldte supplerende indikatorer, som giver mening i Danmark., - Hvis vi holder danske forhold direkte op mod FN’s verdensmål, der i sagens natur er meget brede, kan vi måske tro, at vi allerede er i mål. Slum er fx ikke et begreb, vi taler om og måler på, men det betyder ikke, at vi ikke har boligproblemer i Danmark. Derfor skal vi indstille kikkerten på en ny måde, så vi kan formulere netop de indikatorer eller målepunkter, der er relevante for Danmark, og som derfor kan være med til at realisere FN’s 2030-mål i praksis. , Sådan fortæller professor emeritus Steen Hildebrandt, formand for det uafhængige 2030-panel, der har sat ’Vores Mål’ i gang. Panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk., Skal kunne måles, For at kunne formulere de danske delmål har panelet bedt om hjælp fra Danmarks Statistik i samarbejde med Deloitte.,  , - Vi kan ikke bare arbejde ud fra en række værdimæssige formuleringer. I stedet skal vi formulere de supplerende indikatorer ud fra fakta, så vi kan måle, hvor vi står nu, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Fx ’50 procent flere unge skal have en ungdomsuddannelse inden 2030’. Og her har vi brug for Danmarks Statistiks data og ekspertise, siger Steen Hildebrandt., Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Niels Ploug, uddyber: , - Vi har en kæmpe base af data og statistik om danskerne, og det kan vi kombinere på en række nye måder for at sikre os, at de enkelte delmål holder stik. Hvis vi fx taler om ligestilling og gerne vil formulere et delmål om økonomisk ligestilling i samme typer job, så kan vi kombinere vores data om køn, løn og jobfunktion og på den måde se, hvor lige eller ulige kønnene står i dag – og på samme måde følge udviklingen frem mod 2030., Kristian Jensen, medlem af Folketinget og formand for 2030-netværket, ser også frem til at gøre brug af Danmarks Statistik i det kommende 2030-arbejde., - Med deres evne til at gennemskue komplekse ting samt fantastiske databaser til at gøre mange tanker konkrete er Danmarks Statistik klart den rette partner.,  , FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, Kilde: , www.verdensmaalene.dk , Åben debat er nyt, Inden Danmarks Statistik kan gå i gang med at formulere de danske supplerende indikatorer, er det dog danskerne selv, der skal debattere og give input til 2030-indikatorerne. Konkret kan alle i løbet af foråret 2020 komme til orde på en online platform og via en række workshops og høringer inden for fx sundhed, klima, uddannelse og samfund. , Processen munder ud i en rapport, som i april skal præsenteres for 2030-netværket og derefter på sommerens Folkemøde på Bornholm., - Det er helt bevidst, at vi inviterer danskerne til at komme til orde og blande sig i debatten. Det er en helt ny mulighed for at få friske og spændende tanker og ideer på banen. Og så håber vi, at det er med til at skabe ejerskab blandt de, der jo skal være med til at føre løsningerne ud i livet, fortæller Kristian Jensen.,  , Stadig meget arbejde i Danmark, Steen Hildebrandt har store forventninger til den debat, der netop er skudt i gang i Danmark. , - Det vigtigste er princippet om ’leave no one behind’, der er kernen i FN’s verdensmål. Og det princip har også relevans herhjemme. Fx er der store grupper af unge, som ikke får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet – konkret er der 50.000 unge, der i de seneste to år ikke har været i uddannelse eller job, og det er fuldstændig uacceptabelt. Det skal vi forholde os til i Danmark., Også Kristian Jensen peger på relevante områder, som vi i Danmark kan stræbe efter at blive bedre til.,  , - Især bæredygtigt forbrug er et spændende område. Vi skal ikke nødvendigvis forbruge mindre, men forbruge bedre og mere bæredygtigt. Det samme gælder i udviklingen af by- og lokalsamfund – hvordan skaber vi fx en bæredygtig fremtid for landsbyerne? Her har vi mulighed for at sætte en standard for resten af verden. ,  , Fakta #1 FN's verdensmål, •, 17 mål, der skal gøre verden et mindre fattigt og mere fredeligt sted samt skabe en bæredygtig samfundsudvikling – socialt, økonomisk og klimamæssigt., •, Hvert verdensmål har en række konkrete delmål – i alt er der 169 delmål, såkaldte indikatorer. , •, Alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at indfri verdensmålene og selv formulere en række konkrete delmål, der dækker det enkelte land., Læs mere på , www.verdensmaalene.dk, Fakta #2 Vores Mål, •, Verdens første åbne verdensmålsudviklingsprojekt – formålet er at fastlægge de supplerende danske indikatorer for verdensmålene gennem åbne debatter., •, Projektet er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet og finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden., Steen Hildebrandt,  , Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Panelet består af 25 eksperter fra blandt andet forskningsverdenen, , interesseorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner., Foto: Steen Hildebrandt, Kristian Jensen,  , Medlem af Folketinget for Venstre., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Foto: Venstre, Niels Ploug,   ,  , Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Foto: Martin Sylvest

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-01-21-data-saetter-retning-for-danmarks-2030-maal

Levende tal til pressen

Statistik kan være tung information at videreformidle: Journalister fra de største danske dagblade mener, at Danmarks Statistik kan få deres tal bedre formidlet ved at give pressen en hjælpende hånd - find historierne bag tallene., 3. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik fodrer dagligt pressen med tal - men ikke alle statistikker er lige brugervenlige. Det viser en undersøgelse Dalum Kommunikation har foretaget for Danmarks Statistik blandt journalister på de største danske dagblade. , Undersøgelsen viser, at Danmarks Statistik scorer højt på troværdighed og kildeværdi - men flere journalister giver udtryk for, at Danmarks Statistiks formidling af tallene kunne forbedres på nogle områder. Én central anke er, at det kan være svært for en person uden statistisk viden at finde historierne bag tallene - journalisterne efterlyser ganske enkelt hjælp fra Danmarks Statistiks medarbejdere til at grave de spændende informationer frem fra store tabeller og indviklede kurver. , Journalist Mogens Rubinstein fra TV-avisens pengemagasin opfordrer til, at offentlige virksomheder som Danmarks Statistik opmuntrer sine medarbejdere til at have øje for, ikke de perfekte tal, men hvornår der er noget, der ser anderledes ud: , "Det er præcis dét, der interesserer ikke bare journalister, men også omgivelserne. Og når man laver statistik, så må det da være rart, at der er nogle der interesserer sig for det." , Journalister er ikke eksperter, Det er ifølge flere journalister forskelligt, hvor meget hjælp til fortolkning af tallene de kan forvente - og hvor meget tid de selv har til at gnave sig gennem mange siders statistisk materiale. Ofte kan de mange tal være vanskelige at nå igennem, hvis man sidder med tre-fire andre historier på redaktionen - som er hverdag for de fleste dagbladsjournalister. , "Som journalist er man ofte ikke ekspert nok til at formulere et helt præcist spørgsmål, når man ikke kender materialet," fortæller en deltager i undersøgelsen. Hvis der er en historie, en overraskende nyhed, fx i de seneste tal om danskernes arbejdstider, så er det en stor hjælp, hvis den faglige medarbejder kan udpege den. , "Journalisters uddannelse er mindre egnet til at fange nyhederne end dem, der sidder og laver tallene. Det er nødvendigt at lave en indpakning, som er mere brugervenlig over for journalister," siger Mogens Rubinstein. , Undersøgelsen viser da også, at pressen efterlyser mere journalistisk orienterede pressemeddelelser og orienteringer fra Danmarks Statistik. Men de fleste deltagere i undersøgelsen er dog enige om, at den journalistiske service er blevet bedre de seneste år. , Elektronisk tilfredshed, De mener især, at Danmarks Statistik er blevet væsentlig bedre til at videregive sine produkter, nu da www.statistikbanken.dk blev lanceret som gratis netservice. Både journalisterne Eytan Steinitz fra Børsen og Hans Uldall-Poulsen fra Politiken er glade for denne fornyelse. Uldall-Poulsen fortæller, at han og hans kollegaer bruger tallene i Nyt fra Danmarks Statistik som inspiration til vinkler og historier, men materialet til historierne finder de på nettet. Men han gør også opmærksom på, at han ofte savner hjælp til at gennemskue om man fx kan sammenligne tallene fra de forskellige registre. , Tallene bør samles, Undersøgelsen viser desuden, at journalisterne ikke mener, at Danmarks Statistiks offentliggørelser giver dem et tilstrækkelig godt overblik over fx den økonomiske situation. , Hans Uldall-Poulsen fra Politiken og flere af hans fagfæller efterlyser som økonomiske journalister længere, sammenhængende tidsperioder på de forskellige statistikker, fx udviklingen i forbrugerprisindekset set over fem eller ti år. Det giver et bedre overblik fremfor, at journalisten skal sammenligne det seneste kvartal med samme kvartal året før og året før igen, og sammenflikke ti forskellige statistikker på egen hånd. , Danmarks Statistik sender mange økonomiske nøgletal ud hver dag, men hovedparten af dem bliver forbigået af de elektroniske medier. Det har både Uldall-Poulsen og Mogens Rubinstein en forklaring på: , "En lang opremsning af tal og økonomiske indikatorer er ikke specielt egnet til fjernsyn," siger Rubinstein og fortsætter: "Der skal man nok snarere pille nogle enkelte tal ud, og sætte noget kød og blod på - det er nok sådan vi ville gøre det. Man skal gøre det nærværende for seeren eller lytteren." , "Mange af de økonomiske nøgletal er et eller andet sted uanvendelige, fx konjunkturtallene," mener Uldall-Poulsen. Han peger på, at disse nøgletal kun egner sig til et lille publikum, fortrinsvis branchens egne interessenter - og sådanne historier mener han ikke har umiddelbar relevans for almindelige danskeres dagligdag. , Betaling kan spænde ben for historier, Nogle journalister fortæller om at måtte droppe en historie, fordi grundlaget for historien er en statistisk særkørsel, en skræddersyet kombination af forskellige statistikker - som derfor koster penge. Information fra Danmarks Statistik burde være offentlig, omkostningsfri og tilgængelig for alle, argumenteres der: , "Jeg forstår ikke, hvorfor Danmarks Statistik ikke synes, at omtale i pressen er markedsføring for Danmarks Statistik," siger en journalist i undersøgelsen. , Andre journalister, som Eytan Steinitz fra Børsen, oplever aldrig, at betaling er et problem, som stopper historier: "Det er en økonomisk afvejning. Hvis tallene kan give en god historie, betaler vi." , På baggrund af undersøgelsen har Danmarks Statistik nu besluttet at forbedre servicen over for pressen, når det drejer sig om mindre serviceopgaver og lignende. Derfor vil mindre serviceopgaver, særkørsler og besvarelser af forespørgsler, der kan klares inden for en halv time, være gratis for pressen fremover, hvis det er til redaktionel omtale, og hvis det i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , En bedre formidling af statistikken er et område, der er højt prioriteret i Danmarks Statistik. Derfor har organisationen formuleret en pressepolitik, der sætter fokus på service. Alle medarbejdere med pressekontakt kommer på internt pressekursus. Kurset sætter blandt andet fokus på pressens arbejdsvilkår, nyhedskriterier og pressens forventninger til en moderne offentlig virksomhed. Læs Danmarks Statistiks pressepolitik på www.dst.dk/presse

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-03-Levende-tal

Bag tallene

Næsten halvdelen af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse

Personer med lang videregående uddannelse er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-64 år samt personer med dansk oprindelse, 27. september 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gælder det blot for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger Dorthe Larsen, der arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til , en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også vælgerne, der foretrækker kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole - eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse - underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen ikke har anden uddannelse end grundskolen, gælder det for bare 4 pct. at folketingsmedlemmerne. I befolkningen har næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse – i Folketingen er andelen 9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 64 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år er under 30 år, mens kun 6 pct. af de valgte er i denne aldersgruppe. For de ældre over 64 år gælder, at de udgør 24 pct. af den myndige befolkning og 8 pct. af folketingsmedlemmerne., Det er især de unge under 25 år og ældre på mindst 70 år, der er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget er andelen af kvinder 39 pct., hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har  været stigende fra 2. Verdenskrig frem til valget i 1998, og har siden ligget stabilt lidt under 40 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer regeringslederen., Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Også andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 2,9 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 13,8 pct. af den voksne befolkning. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 8,5 pct., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret, og dermed ikke er opstillingsberettiget til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk,  , Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer. 2019, Uddannelse, Folketingsmedlem*, Befolkningen*, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9,  ,  ,  , Alder, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6,  ,  ,  , Køn, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4,  ,  ,  , Herkomst, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-naesten-halvdelen-af-folketingsmedlemmerne-har-en-lang-videregaaende-uddannelse

Bag tallene

Lægdommere – øh, hva’ for noget?

Det var to almindelige danskere og en juridisk dommer, der idømte ubådskaptajn Peter Madsen livsvarigt fængsel. Det var også to lægdommere og en juridisk dommer, som tildelte svindleren Britta Nielsen 6 1/2 års fængsel. Lægdommere har en meget væsentlig betydning i det danske retssystem., 20. august 2020 kl. 9:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Fordi lægdommerne har så stor betydning i det danske retssystem, så har Justitsministeriet gennemført en analyse af, om domsmænd og nævninge faktisk udgør en repræsentativ del af den del af den danske befolkning. Det skal nemlig tilstræbes, forlanger reglerne. Undersøgelsen er udført på baggrund af skræddersyede data fra Danmarks Statistik., Det er statistisk set lykkedes at skabe repræsentativitet for køn og herkomst, men ikke for alder, viser undersøgelsen., Souschef Tanja Tambour Jørgensen fra Justitsministeriets Forskningskontor hæfter sig især ved et af resultaterne: Flere indvandrere og efterkommere er blevet lægdommere, så de nu møder i retten som domsmænd og nævninge i et repræsentativt omfang., „Vi har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik om undersøgelsen, fordi de har registre over herkomst og også over køn, alder og en række andre faktorer. Desuden har de mulighed for at samkøre oplysningerne,” siger Tanja Tambour Jørgensen.,  , CPR er nøglen, Justitsministeriet samarbejder og har samarbejdet med Danmarks Statistik på en række andre områder. Ved denne undersøgelse skulle ministeriet levere cpr-numre til Danmarks Statistik på de personer, der er udpeget som lægdommere. De lister kom fra landsretterne., „Analyserne om køn, alder og herkomst var forholdsvis ligetil. Men vi ville også gerne have oplysninger om lægdommernes uddannelse og beskæftigelse. Her har vi haft en tæt dialog med Danmarks Statistik om afgrænsninger. Vi har fået vejledning om, hvilke registre det var fornuftigt, at trække på,” fortæller Tanja Tambour Jørgensen., Resultaterne viser, at der relativt set mangler unge lægdommere under 30 år. Desuden afslører undersøgelsen, at forholdsvis mange domsmænd og nævninge har lange- og mellemlange videregående uddannelser, mens forholdsvis færre har grundskole- og erhvervsfaglige uddannelser.,  , Advokater og kriminelle udelukket, Lægdommerne er i analysen sammenlignet med danske statsborgere i alderen fra 18-75 år. Men i den gruppe er samlet over 200.000 pillet fra, fordi de ikke kan blive lægdommere. Enten på grund af deres job eller på grund af, at de har begået mere alvorlig kriminalitet. , Udover de personer, der er dømt for mere alvorlige lovovertrædelser, så er fx også præster og politifolk udelukket.,  , Sådan er der talt sammen, Danmarks Statistik foretog derfor en særlig optælling af den danske befolkning for at kunne sammenligne med lægdommerne., Der findes 3.797.716 danskere i den alder, hvor man kan blive udpeget til lægdommer., Men 38.333 af dem er ansat i de stillinger, hvor man er udelukket fra at være lægdommer., Derudover er der 179.409, som har fået straffe, der diskvalificerer dem., Derefter findes der 3.579.974 personer i den gruppe, som kunne blive lægdommere. , „Hvis vi i sammenligningsgrundlaget ikke havde frasorteret de danskere, der er udelukket fra hvervet, så kunne undersøgelsen have givet et skævt billede”, siger chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik., „Det har været en svær afgrænsning at pille dem ud. Vi kom med reglerne om, hvem der ikke kan få hvervet, og det har Danmarks Statistik hjulpet med at gøre operationelt i sine registre,” fortæller Tanja Tambour Jørgensen., Den næste udvælgelse til nævninge og domsmænd sker i 2023.,  , Registre krydset med hinanden, Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik siger, at opgaven for Justitsministeriet har været lidt speciel. Han har ikke så tit set noget i den retning., „Det var fedt, at vi kunne finde en løsning. Det var vi ikke sikre på, da ministeriet kontaktede os. Men det lykkedes gennem en tæt dialog,” siger Ole Schnor., Han har til opgaven benyttet en række af Danmarks Statistiks registre. Blandt andet befolkningsregister, kriminalstatistik og arbejdsstyrkestatistik., „Vi kan krydse de forskellige registre på kryds og tværs og dermed skabe den slags skræddersyede analyser,” beskriver Ole Schnor.,  , Fakta #1, Et hverv med over 100 år på bagen, Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand., Systemet stammer faktisk helt tilbage fra 1919., Begrundelsen for at bruge lægdommere er navnlig, at straf er et meget alvorligt indgreb i et menneskes liv, og når samfundet mener, at den moralske baggrund for sådan et indgreb er til stede, må det kræves, at opfattelsen støttes af den almindelige befolkning, og derfor bør repræsentanter for borgerne medvirke. Sådan forklares det på , lex.dk, I domsmandssager i byretter medvirker to lægdommere på lige fod med den juridiske dommer. I ankesager i landsretten deltager tre juridiske dommere og tre lægdommere., I mere alvorlige sager benyttes almindeligvis nævninge. I nævningesager i byretten medvirker tre dommere og seks nævninge. Hvis dommen ankes til landsretten, medvirker tre dommere og ni nævninge., I Højesteret benyttes ikke lægdommere.,  , Fakta #2, Lægdommerens repræsentativitet, Lægdommerens repræsentativitet er udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor. Undersøgelsen,  kan læses , her,  , Fakta #3, Et borgerligt ombud, Hver kommune udarbejder hvert fjerde år en liste over personer, som indstilles som lægdommer. De udpeges af et udvalg nedsat af byrådet. Nogle kommuner annoncerer efter interesserede., De såkaldte grundlister fra kommunerne sendes til landsretten, som trækker lod blandt de indstillede., Grundlisterne rummer samlet 20.912 personer, og 13.111 er udtrukket til at virke som nævninge/domsmænd., Lægdommere får 1.100 kr. om dagen for at møde i retten., Det er et borgerligt ombud, og de skal derfor møde, når de bliver indkaldt., Deres arbejdsgiver er pligtig til at give dem fri til hvervet. De kan ikke forpligtes til at bruge feriedage., Uden for retten skal de undgå enhver kontakt med sagens deltagere., Det er yderst sjældent, at lægdommere udsættes for trusler eller andre ubehagelige episoder i retten., Kilde: Danmarks Domstole: , https://www.domstol.dk/til-dig-der-er/laegdommer/, Tanja Tambour Jørgensen, Souschef, Forskningskontoret, Justitsministeriet, Tlf. 22 60 63 40, ttj@jm.dk, Foto: Justitsministeriet, Ole Schnor, Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 39 17 39 36, osc, @dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-08-20-laegdommere-oh-hva-for-noget