Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1111 - 1120 af 1509

    Arbejdsmarkedsregnskab

    Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab (AMR) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er et befolkningsregnskab, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet udarbejdes på grundlag af en række registre. Bearbejdningen af registerdataene sker i to trin. I første omgang sammenholdes oplysningerne i registrene og oplysningerne afvejes imod hinanden, uden at der sker en nedskrivning af arbejdstimer ud over normal arbejdstid. Herved dannes datagrundlaget AMR-UN, dvs. AMR uden normering. I næste trin sker der en nedskrivning af timerne (normering), således at hver person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Herved dannes AMR (timenormeret)., Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, så en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Det ikke-timenormerede AMR, dvs. AMR-UN, er blandt andet datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og herudover gør de detaljerede oplysninger om befolkningens forløb på og uden for arbejdsmarkedet i AMR-UN det muligt at analysere bevægelser og overgange på arbejdsmarkedet. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse., På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). ,  , Spørgsmål og svar, Danmarks Statistik har udarbejdet svar på en række spørgsmål, som du eventuelt kan have til AMR:, Hvad er analysemulighederne med AMR?, AMR og AMR-UN giver en række muligheder for at analysere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. Det skyldes, at mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem. ,  , AMR-UN er et ikke-timenormeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Registret er datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), erhvervsbeskæftigelsen og arbejdstidsregnskabet (ATR). , På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). I RAS er det kun muligt at opgøre arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november et givent år., I RAS bliver tilknytningen til arbejdsmarkedet opgjort ud fra befolkningens primære aktivitet. I AMR-UN kan en person have flere tidsmæssigt parallelle aktiviteter (tilstande). Det kan fx være pensionister, efterlønsmodtagere eller studerende, som samtidigt arbejder, eller personer, der både har job som lønmodtager og selvstændig. Med AMR-UN kan arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der arbejder og samtidig har andre tilstande, således belyses., De detaljerede oplysninger i AMR-UN giver desuden mulighed for at udarbejde forløbsanalyser. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse. ,  , Hvilke oplysninger findes i AMR?, I både AMR-UN og AMR er der foretaget en klassifikation af befolkningen med henblik på at bestemme den primære tilknytning til arbejdsmarkedet på hver enkelt dag i årets løb. Klassifikationen følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organization (ILO). Klassifikationen gør det nemt at foretage statusopgørelser på vilkårlige tidspunkter i årets løb., I AMR-UN og AMR er der til- og fradatoer som kan anvendes til at bestemme, hvor længe personerne har været i de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet., I AMR opgøres befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i fuldtidspersoner, hvor der foretages en timenormering i forhold til den eksisterende timenorm på 37 timer., Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, studerende, modtager offentlig forsørgelse eller er børn og unge., AMR indeholder desuden baggrundsoplysninger om befolkningen såsom køn, alder, herkomst og bopælskommune. Der kan kobles arbejdsstedsrelaterede variable til registret, men AMR offentliggøres ikke fordelt på arbejdsstedsrelaterede variable. Årsagen hertil er, at beskæftigelse ud over 37 timer er slettet i AMR som følge af timenormeringen. Derfor er AMR ikke velegnet til eksempelvis at beskrive aktiviteten i forskellige brancher. Ønsker man at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede, der er i forskellige brancher, bør man i stedet anvende AMR-UN., AMR-UN er uden en timenormering af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udover personrelaterede oplysninger indeholder AMR-UN også arbejdsstedsrelaterede oplysninger. Det er fx oplysninger om branche, sektor, arbejdsfunktion, arbejdstimer og løn., Det er naturligvis muligt at sammenkøre AMR og AMR-UN med andre registre., Det er muligt at få udarbejdet særkørsler på registrene. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte Danmarks Statistiks DST Consulting (tlf. 39 17 36 00, , consulting@dst.dk, ) , Hvorfor er data ikke mere aktuelle?, Ligesom den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er AMR blandt andet baseret på indkomststatistikken, uddannelsesstatistikken og kursistregistret, som foreligger relativt sent., AMR_UN og RAS offentliggøres fra og med året 2018 i en partiel og en fuld version. Den partielle version offentliggøres 10-11 måneder efter referencetidspunktet. I den partielle version er tallene for befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigede endelige. Den eneste mangel i den partielle version er, at personer uden for arbejdsstyrken ikke kan underopdeles på socioøkonomiske grupper. Dette er ikke muligt, fordi data fra uddannelses- og kursistregistret endnu ikke foreligger., De endelige versioner udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet og her er personer uden for arbejdsstyrken underopdelt i socioøkonomiske grupper. , AMR (ikke timenormeret) udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet, idet en timenormering kræver et komplet datagrundlag. , Kan der fås tal fra AMR før 2008?, En af de vigtigste kilder til AMR er E-indkomstregistret. E-Indkomstregistret har meget mere præcise dateringer af jobbene end den tidligere kilde (COR). E-indkomstregistret starter i 2008, og derfor er det ikke muligt at udarbejde AMR før 2008., Kan AMR opgøres på vilkårlige tidspunkter?, I både AMR og AMR-UN er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Opgørelserne kan være på et givent tidspunkt eller som gennemsnit over en periode. , Det er samtidigt fortsat muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et givent år ligesom opgørelsen i RAS. Med AMR og AMR-UN er det muligt at supplere denne opgørelse med opgørelser på andre tidspunkter. , Bliver AMR opgjort i fuldtidspersoner?, AMR (timenormeret) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner i en given periode. Hermed adskiller AMR sig fra eksempelvis den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i antal personer på et bestemt tidspunkt (ultimo november)., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En person i befolkningen kan således maksimalt bidrage med 37 timer. Det betyder, at hvis der er en person, der fx modtager efterløn og samtidigt arbejder, vil personen eksempelvis indgå som 0,9 fuldtidsperson i forhold til at være efterlønsmodtager og 0,1 fuldtidsperson i forhold til at være i beskæftigelse. Antallet af fuldtidspersoner vil altid være i overensstemmelse med den gennemsnitlige befolkning i den givne periode., På baggrund af AMR-UN er det dog også muligt at foretage opgørelser uden timenormering. , Hvordan opgøres en fuldtidsperson i AMR?, I AMR (timenormeret) opgøres befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR., Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, foretages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest., I forbindelse med opgørelsen af fuldtidspersoner gælder der en række særlige forhold afhængigt af personernes status på arbejdsmarkedet: , For beskæftigede gælder det, at de indgår med de timer, som de normalt arbejder, dvs. uafhængigt om personerne er midlertidigt fraværende fra arbejde. Der er dog den begrænsning, at timer over 37 timer ikke indgår. Såfremt en person har flere job, hvor der tilsammen er mere end 37 timer, nedskrives jobbene forholdsmæssigt., For nogle typer af midlertidigt fravær fra beskæftigelse mangler der jobindberetninger. Det drejer sig blandt andet om midlertidigt fravær ved sygdom eller barselsorlov. I disse tilfælde bliver både job og timer imputeret. Det betyder, at personer, der er fraværende fra beskæftigelse, indgår i denne tilstand med de timer, som de normalt arbejder., Personer i støttet beskæftigelse får i nogle tilfælde betaling som beskæftiget for flere timer, end de arbejder. I AMR vil personer i støttet beskæftigelse dog kun indgå med de timer, som de arbejder i støttet beskæftigelse., En person kan modtage forskellige former for offentlig forsørgelse på samme tidspunkt. Når der skal vægtes mellem forskellige tilstande for offentligt forsørgede, nedskrives timetallet i AMR efter de samme principper som statistikken for offentligt forsørgede. Det betyder, at der fx ved overlap mellem et lønmodtagerjob, vejledning og opkvalificering og kontanthjælp (passiv) først nedskrives i timetallet på kontanthjælpen., Personer uden for arbejdsstyrken, der ikke er i statistikken for offentligt forsørgede, indgår som værende i den pågældende tilstand med 37 timer. Det drejer sig om børn og unge, personer under uddannelse samt alderspensionister. Såfremt en person optræder i flere kategorier, sker der en prioritering mellem disse., Kan AMR opgøres uden fuldtidsnormering?, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres med timenormering i AMR., På baggrund af AMR-UN er det også muligt at foretage opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet uden timenormering. I en sådan opgørelse kan en person arbejde mere end 37 timer om uge., Hvorfor er niveauerne anderledes i forhold til andre statistikker?, Formålet med AMR er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at beskæftigelse og tilstande på kanten af arbejdsmarkedet bliver vægtet højst, hvilket indebærer, at tilstande uden for arbejdsmarkedet generelt nedskrives ved overlap.., Med AMR sikres bedre periodiseringer af de forskellige tilstande, som befolkningen kan være i. Ligeledes vil oplysningerne om antallet af timer i de forskellige tilstande blive væsentligt bedre. Det sker ved, at data fra de forskellige kilder overlapsbehandles. I overlapsbehandlingen rettes såkaldte ”ulovlige overlap” ved at slette eller nedskrive tilstande eller rette på til- og fra-datoerne.., Et ”ulovligt overlap” kan fx være, hvis én person modtager dagpenge og samtidigt står registret som beskæftiget. Her vurderes det, at oplysningerne om dagpenge er mest valide. For at rette dette overlap, søges der derfor efter perioder i løbet af måneden, hvor personen alternativt kunne være i beskæftigelse, således at til- og fra-datoerne for jobbet kan ændres til dette. Findes der ikke perioder, hvor personen alternativt kunne være beskæftiget, nedskrives antallet af timer i beskæftigelse.., Et andet eksempel på et ulovligt overlap er, hvis en person står registreret som fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager, men samtidigt også har været i beskæftigelse i en del af perioden. Erfaringen har vist, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan stå som fuldtidsledige uden nødvendigvis at være det fuldt ud. Derfor vægtes oplysningerne om beskæftigelse højest i dette tilfælde, hvilket betyder, at antallet af timer med kontanthjælp nedskrives.., Disse ændringer/nedskrivninger af forskellige tilstande på arbejdsmarkedet medfører, at niveauerne i AMR vil afvige fra Danmarks Statistiks øvrige opgørelser. Eksempelvis vil antallet af offentligt forsørgede i AMR afvige fra statistikken over offentligt forsørgede pga. ændringerne/nedskrivningerne.., Det samme gælder også for fx antallet af fuldtidsbeskæftigede i AMR. Her vil antallet af beskæftigede afvige fra Danmarks Statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker dels som følge af ændring/nedskrivning af forskellige arbejdsmarkedstilstande, men også fordi, at personer i AMR maksimalt kan bidrage med 37 timers beskæftigelse.., Endvidere har nogle lønmodtagere samtidigt et job som selvstændig, hvilket yderligere vil kunne reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det sker, fordi der i sådanne tilfælde foregår en forholdsmæssig nedskrivning til 37 timer af begge job.., Niveauerne i AMR-UN vil i større udstrækning ligne niveauerne i primærstatistikkerne, dvs. fx statistikken for beskæftigede lønmodtagere eller statistikken over offentligt forsørgede. I AMR-UN ligger data i mange tilfælde mere ubehandlet. Eksempelvis er tilstandene som offentligt forsørgede ofte ikke nedskrevet, når der er overlap med lønmodtagerbeskæftigelse. Dette er valgt for at give brugerne af mikrodata gennemsigtighed i forhold til data. , Kontakt­informationer, Hvis du har spørgsmål til arbejdsmarkedsregnskabet, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Pernille Stender., Der er mulighed for at få udarbejdet særkørsler på disse registre. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte DST Consulting.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/arbejdsmarkedsregnskabet

    Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser

    Politiet modtog 6 pct. færre anmeldelser om voldsforbrydelser i 2023 og 1 pct. færre anmeldelser om seksualforbrydelser. Dog blev der samlet set anmeldt 3 pct. flere straffelovsovertrædelser i 2023, og det var især anmeldelser i kategorien ejendomsforbrydelser, så som butikstyveri og cykeltyveri, der steg. , 13. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det samlede antal af anmeldelser for straffelovsovertrædelser steg med 3 pct. fra 338.192 i 2022 til 348.211 i 2023, men det var ikke alle typer af overtrædelser, der steg. Antallet af anmeldte voldsforbrydelser faldt med 6 pct., herunder vold mod privatperson som faldt 4 pct. Antallet af anmeldte seksualforbrydelser faldt med knapt 1 pct., herunder voldtægt som faldt med 10 pct. Det viser en ny , publikation om kriminalitet i Danmark., ”I 2023 modtog politiet 1.732 anmeldelser om voldtægt og andre seksuelle forhold, hvilket er 193 færre end i 2022, men samtidig blev der anmeldt 27 pct. flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der blev også anmeldt 3 pct. færre tilfælde af vold og lignende mod offentlig myndighed og 6 pct. færre drab og drabsforsøg i 2023 i forhold til 2022., 25 pct. flere anmeldelser om butikstyveri i 2023, Stigningen i anmeldte straffelovsovertrædelser i 2023 sker næsten udelukkende inden for ejendomsforbrydelser, som udgør 84 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser. De ejendomsforbrydelser, der havde de største stigninger, var butikstyveri og cykeltyveri med en procentvis stigning på henholdsvis 25 pct. og 5 pct. sammenlignet med 2022. , ”Antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser har været faldende frem til 2021, men vi har set en stigende tendens de sidste to år, hvor de er steget 21 pct.,” siger Iben Pedersen., Under ejendomsforbrydelser findes også bl.a. underslæb, bedrageri og afpresning og åger. Disse typer af ejendomsforbrydelser havde alle markant flere anmeldelser i 2023 sammenlignet med 2022. Til gengæld faldt antallet af anmeldelser om hæleri med 29 pct., Se publikationen , Kriminalitet, for mere om kriminalitet i Danmark i 2023.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-13-fald-i-anmeldte-voldsforbryelser

    Pressemeddelelse

    Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus

    Den jyske vestkyst bliver overhalet med flere længder af Sjælland, når det gælder andelen af sommerhuse set i forhold til mængden af beboelseshuse på egen grund. Med den målestok er andelen af sommerhuse størst i Vest- og Sydsjælland, hvor mere end hvert fjerde hus er et sommerhus. , 8. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Selv om den 500 km lange kyst ud til Vesterhavet er gavmildt bebygget med sommerhuse, er det ikke i denne del af landet, at sommerhusene udgør den største andel af beboelseshuse. Det er nemlig i Vest- og Sydsjælland, hvor andelen er oppe på knap 27 pct. I Vestjylland er andelen på 14 pct., hvis man måler antallet af sommerhuse i forhold til beboelseshuse på egen grund, og i Nordsjælland er andelen på 26 pct., dvs. mere end hvert fjerde hus. Ser man på hele Sjælland under ét, er andelen af sommerhuse på omkring 20 pct., dvs. hvert femte hus., Huse på egen grund forstås her primært som parcelhuse samt et mindre antal stuehuse til landbrug og sammenbyggede enfamiliehuse. Disse tre typer er der i alt ca. 1.245.685 af i Danmark, hvoraf parcelhusene udgør 1.137.091. Opgørelserne i denne artikel medregner ikke etagebyggeri, hvor der er flere boliger pr. ejendom (se også faktaboks)., Tre ud af fire huse på Fanø er et sommerhus, Zoomer man ind på kommuneniveau ift. placeringen af landets omkring 220.000 sommerhuse, overhaler en enkelt vestjysk kommune dog Sjælland indenom: Fanø Kommune har en andel på hele 74 pct. sommerhuse målt i forhold til det samlede antal huse. Herefter følger tre sjællandske: Odsherred på Vestsjælland med 70 pct. og Gribskov og Halsnæs i Nordsjælland med hhv. 56 og 51 pct., Andele (pct.) af sommerhuse ud af huse, 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Anm.: Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel udvalgt enfamiliehuse. Etagebygninger indgår ikke i opgørelserne, da der er flere boliger pr. bygning. Denne målestok tager ikke højde for, at fordelingen mellem lejligheder og enfamiliehuse ikke er ens, nå der sammenlignes på tværs af kommuner. (se også faktaboks)., Odsherred er den kommune i landet med flest sommerhuse: Omkring 24.000. Det er langt flere end i nogen anden kommune. Gribskov Kommune har med knap 15.000 sommerhuse landets næsthøjeste antal. Kun to andre kommuner har mere end 10.000 sommerhuse: Ringkøbing-Skjern og Syddjurs har begge omkring 10.400., Top-10 kommuner med flest sommerhuse, 2024, (Antal afrundet til nærmeste 100), Odsherred, 24.200, Gribskov, 14.800, Ringkøbing-Skjern, 10.500, Syddjurs, 10.400, Jammerbugt, 8.800,  Halsnæs, 8.700,  Kalundborg, 8.500,  Varde, 8.500, Guldborgsund, 7.700, Frederikssund, 6.200, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70,  , Ganske få kommuner har ingen sommerhuse registreret: Odense, Glostrup, Albertslund og Frederiksberg. I alt 13 kommuner har færre end 10 sommerhuse; de befinder sig alle undtagen Odense i omegnen af København. Københavns Kommune er registreret med 12 sommerhuse., Hvert tredje sommerhus er bygget før 1970, To tredjedele af landets sommerhuse er bygget efter 1970 (67 pct.),   , Leder man efter et sommerhus med nostalgisk stemning fra før 1970, er der særligt mange at vælge imellem i Greve, Rebild og Fredensborg Kommuner, hvor mindst 75 pct. af sommerhusene er bygget før 1970., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse fra før 1970, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Greve, 83,2, Rebild, 78,8, Fredensborg, 75, Ærø, 71,4, Tårnby, 70,9, Køge, 63,0, Ringsted, 61,6, Roskilde, 55,6, Rudersdal, 55,4, Nyborg, 54,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Historisk gamle sommerhuse skal man lede længe efter. Sommerhuse med mere end 100 år på bagen udgør kun 2,5 pct. af den samlede bestand af sommerhuse. Flest sommerhuse, som er mere end 100 år gamle, finder man på Bornholm – her ligger 636 af slagsen. Gribskov Kommune er nummer to med 482 sommerhuse bygget før 1924., Den største andel sommerhuse i den aldersklasse ift. den samlede bestand af sommerhuse, finder man på Ærø. Her er hvert andet sommerhus mere end 100 år gammelt., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse bygget før 1924, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Ærø, 52,4, Brøndby, 50,0, Fredericia, 20,3, Horsens, 19,1, Fredensborg, 15,4, Bornholm, 14,9, Ringsted, 14,0, Sorø, 13,7, Morsø, 12,4, Køge, 12,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Stråtækt sommerhusidyl, Sommerhus med stråtag er en sjældenhed: 9.128 sommerhuse i hele landet har stråtag, svarende til kun 4 pct. af alle sommerhuse. De stråtækte sommerhuse fordeler sig ujævnt rundt omkring i landet; de landsdele med flest stråtækte sommerhuse er Vestjylland, hvor 11 pct. af alle sommerhuse har stråtag, og Sydjylland, hvor andelen er 10 pct. , Ser man på enkeltkommuner, topper Holstebro Kommune, hvor 30 pct. af sommerhusene har stråtag. Det samme gælder 20 pct. af sommerhusene på Fanø. , De tre kommuner med det største antal sommerhuse med stråtag er Varde (1.373 sommerhuse), Ringkøbing-Skjern (1.347 sommerhuse) og Holstebro (841 sommerhuse). , I alt har ca. 53.000 bygninger i Danmark stråtag. Heraf udgør sommerhuse med stråtag 17 pct., Næsten hvert andet stråtækte beboelseshus i Vestjylland er et sommerhus, efterfulgt af Nordsjælland med 35 pct., FAKTA, Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel alene udvalgt enfamiliehuse (dvs. parcelhuse, stuehuse til landbrugsejendomme og sammenbyggede enfamiliehuse). Der er derfor valgt at se bort fra etagebygninger hvor der er flere boliger per bygning. Se alle kategorier af bygninger her: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Læs mere: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, Danmarks Statistik, 2018)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-08-sommerhusandel-storst-paa-sjaelland

    Bag tallene

    Flere kvinder bliver ledere

    Kvinderne haler ind på mændene på lederposterne, men udviklingen i ligestillingen sker langsomt. Det viser nyt datamateriale om kvinder i ledelse i den offentlige og i den private sektor, som Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet. Tallene præsenteres i en ny pjece., 20. november 2019 kl. 10:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, I Danmark skal kvinder og mænd have reelt lige muligheder for at blive ledere. Men kvinder er fortsat placeret lavere i stillingshierarkiet end mænd både i den private og i den offentlige sektor. På det offentlige område er der relativt gode data om, hvordan kønsfordelingen er på ledelsesgangene, men det er der ikke på samme måde i den private sektor. Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har nu fået udarbejdet en pjece hos Danmarks Statistik, der viser statistik for kvinder i ledelse i både den offentlige og private sektor., „Vi sidder med et emne, der er præget af meget stærke holdninger. Der har manglet sammenlignelige tal om kvinder i ledelse i det offentlige og i det private på forskellige ledelsesniveauer. Det er hel klart en forudsætning for det arbejde, der laves i vores afdeling for ligestillingsministeren, at vi har styr på fakta, så vi er sikre på, at vi ved, hvad vi snakker om. Det er brugbart at have en pjece, som let og overskueligt samler fakta på et bestemt område“, siger fuldmægtig i Ligestillingsafdelingen Anne Brandt-Pedersen., I årene fra 2010 til 2017 er antallet af personer ansat i stillinger, der bliver klassificeret som ledere, steget med 26,1 pct. fra 46.971 til 59.239. Således er både antallet af kvindelige og mandlige ledere steget i perioden fra 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er ligeledes steget jævnt i samme periode. Andelen af kvindelige ledere udgjorde i 2010 19,2 pct. af alle ledere. Frem til 2017 er denne andel steget med knap 5 procentpoint og udgør dermed 24,0 pct. I 2017 er der 14.233 kvinder ansat i stillinger, der bliver betegnet som ledere, og tilsvarende 45.006 mænd., Den private sektor halter efter, Analysens hovedresultater viser, at antallet af personer ansat i lederstillinger i den private og i den offentlige sektor er steget med 26,1 pct. i perioden 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er steget med knap 5 procentpoint fra 19,2 pct. i 2010 til 24,0 pct. i 2017. Der er en markant større andel af kvindelige ledere i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. I 2017 er der henholdsvis 43,7 pct. kvindelige ledere i den offentlige sektor og 19,0 pct. i den private sektor. I den offentlige sektor er andelen af kvindelige ledere steget med 9,2 procentpoint fra 2010 til 2017, mens andelen i den private sektor er steget med 4,1 procentpoint i samme periode., „Konklusionen er ikke overraskende, men den bekræfter rigtig meget andre opgørelser. Tallene viser, at der har været en udvikling i andelen af kvindelige ledere fra 2010, men at den er gået langsomt. Tallene viser også, at den private sektor halter meget efter den offentlige sektor i andel af kvindelige ledere, og så viser de, at de kvindelige ledere sådan set er der, men at de falder fra på vej mod topledelsen“, kommenterer Anne Brandt-Pedersen., Andelen af kvindelige ledere er størst på de lave lederniveauer. I den offentlige sektor udgør kvinder 48,1 pct. af mellemlederne mod 30,8 pct. af toplederne. Og i den private sektor udgør kvinderne 25,6 pct. af mellemlederne mod 12,3 pct. på det øverste ledelsesniveau., En fælles proces, Kunden vil normalt selv udarbejde en rapport på baggrund af talmaterialet fra Danmarks Statistik. Lidt usædvanligt har Danmarks Statistik udover at lave statistikken til Ligestillingsafdelingen også udarbejdet rapporten, opstillet tallene grafisk og skrevet tekst til pjecen. Men Ligestillingsafdelingen har alligevel været meget inde over, hvad der skulle med., „Samarbejdet er forløbet rigtig godt. Ligestillingsafdelingen havde nogle meninger om, hvad der skulle fremhæves, så det har været en proces med at få begge parter til at godkende det. Vi har fået meget brugbar feedback på det, som vi har sendt til dem løbende. Det har været meget nemt“, siger fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen fra Danmarks Statistik. , Udvælgelse af ledere, Ligestillingspjecen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik i perioden 2010 til 2017. Danmarks Statistik har defineret og afgrænset populationen af ledere, som danner grundlaget for analysen. , „Der findes statistik for ligestilling, men ikke for denne specifikke population af ledere, som Ligestillingsafdelingen er interesseret i. Vi har kigget på ledernes job, branche, virksomhedernes størrelse og den geografiske placering på den virksomhed eller organisation, hvor de er ansat samt ledernes alder og uddannelsesniveau. Det har været en opgave, hvor vi primært har brugt den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, men vi har også trukket oplysninger fra andre registre“, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Nikoline Gilvad Whitt., På det private område går tallene i dybden, så det er muligt at se andelen af kvindelige ledere efter branche, virksomhedsstørrelse og region og sammenligne uddannelsesbaggrund og gennemsnitlige alder for henholdsvis kvindelige og mandlige ledere., „Det er rigtig rart for os at have nogle tal konkret for en dansk sammenhæng, som ministeren og ordførerne på området kan bruge, når de skal beslutte hvilke politiske initiativer, der skal sættes i gang. Det er et kvalitetsstempel, at tallene kommer fra Danmarks Statistik. Og vi vil have mulighed for at få dem opdateret i fremtiden, så vi kan følge udviklingen“, konkluderer Anne Brandt-Pedersen.,   , Anne Brandt-Pedersen, Fuldmægtig, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet, Tlf.: 22688573, anbped@mfvm.dk, Foto: Privat, Caroline Østerholm Jørgensen, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Nikoline Gilvad Whitt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-11-20-flere-kvinder-bliver-ledere

    Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

    Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015.   , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine,  i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

    Bag tallene

    Børn og unge

    Hvordan trives børn og unge?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Her hos Danmarks Statistik finder du svar på, hvor mange børn i Danmark der er anbragt, og hvor mange underretninger der bliver lavet om året. Du kan også finde statistik om støtte til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp i hverdagen. Find statistikken via emnesiden:, Udsatte børn og unge, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) står bag flere udgivelser om børn og unges mistrivsel:, "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel",  ser bl.a. på emnerne materiel velfærd, fattigdom, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, uddannelse, ensomhed, kriminalitet, spisevaner og fritid. , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  forløbsundersøgelse om bl.a. skærmtid, tid i institution, forældre med lav trivsel., Temaside, der samler statistik og udgivelser om , anbragte børn og unges mistrivsel, . , "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet",  (2018) ser nærmere på de 16-20-åriges seksuelle erfaringer, kropstilfredshed, oplevelser af uønsket deling af billeder og deres hverdagsliv på sociale medier., De 18-30-åriges erfaringer med sugardating undersøges i , ”Unges udveksling af intimitet for materielle goder”,  (2021)., Unges livsstil og sundhedsadfærd følges også via undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen:, Resultaterne af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan ses i databasen , "Danskernes Sundhed",  og i de tilhørende , publikationer, . , Ældre oplysninger om emnet kan ses i de såkaldte , MULD-rapporter, .,  , Børns Vilkår og TrygFonden samler statistik, der belyser omfanget af 14 former for omsorgssvigt af børn, det være sig i hjemmet og de nære omgivelser, i skolen og i myndighedernes varetægt og i samfundet som helhed:, I , "Status 2023 – Svigt af børn i Danmark", er der også oplysninger fra Familieretshuset om årlige antal sager om samvær og forældremyndighed., Hvert 4. år udgives Skolebørnsundersøgelsen, senest fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), med informationer om helbred og trivsel blandt børn, deres sundhedsvaner og sociale relationer:, Rapporter fra Skolebørnsundersøgelsen 2002, 2006, 2010, 2014, 2018 og 2022, ., Viden og fakta om såkaldt bekymrende fravær, nogle gange kaldet skolevægring, kan findes hos:, Børns Vilkår: , "Skolens tomme stole  -  rapport om skolefravær",  (2020), VIVE: , "Panelanalyse af bekymrende skolefravær", (2020), I , "Børns digitale liv", (2023), udgivet af Algoritmer, Data & Demokrati, svarer børnene selv på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og bekymringer ved brug af digitale medier., Hvor mange børn udsættes for vold og mishandling?, I Statistikbanken findes en tabel over , ofre for straffelovsforbrydelser efter alder, Børns Vilkår har udgivet , "Vold mod børn i Danmark: Analyse af fysisk og psykisk vold i hjemmet", (2022)., Rapporten , "Status 2023 - Svigt af børn i Danmark",  fra Børns Vilkår og TrygFonden indeholder et afsnit om vold mod børn., I , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  fra VIVE findes oplysninger om hvor mange børn, der oplever hårdhændede opdragelsesmetoder., VIVE har også samlet eksisterende viden fra forskningslitteraturen i rapporten , "Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn", (2021), Rapporten ", Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt og overgreb, " blev udgivet 2018 af Dansk Pædiatrisk Selskab, I 2017 udgav Red Barnet rapporten ", Kvinders vold mod børn, ", Tidligere har VIVE (dengang SFI) udgivet publikationen ", Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016, ", der belyser omfanget af fysisk og psykisk vold mod børn og unge., Hvad bruger børn og unge deres fritid til?, I , Statistikbanken,  findes tabeller over børns idrætsudøvelse og idrætsorganisationernes medlemmer efter alder., Statistikbankens tabeller er baseret på undersøgelserne om ", danskernes motions- og sportsvaner",  fra Idrættens Analyseinstitut., 35 pct. af unge mellem 13-17 år har et fritidsjob ifølge temaartiklen i , "Statistisk Tiårsoversigt 2023", , der ser på udviklingen fra 2011 til 2021., Artiklen ", Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020, " i serien "Bag Tallene" ser på udviklingen i unges fritidsjob fra 2008 til 2020., I , "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2022", , udgivet af VIVE, har man spurgt ind til børn og unges fritidsbeskæftigelse i forhold til brug af computer, bøger, deltagelse i sport, religiøs aktivitet, fester, fritidsjob og deres kulturoplevelser, som biograf-, teater- og museumsbesøg. , Fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 er udgivet ”, Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige, ”., Se også, Børn og unges mediebrug, se FAQ om , Mediebrug, ., Unges kriminalitet, se FAQ om , Forbrydelser og kriminalitet, ., Mobning mellem børn, se FAQ om , Mobning, ., Overvægt blandt børn, se FAQ om , Overvægt og BMI, ., Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, ., Unge og alkohol / Unge og stoffer, se FAQ om , Misbrug/Afhængighed, . ,  , [Denne side er senest revideret februar 2025],  ,  

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/unge

    Ofte stillede spørgsmål

    Knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom

    I forhold til resten af Europa er andelen af arbejdende danskere i risiko for fattigdom relativt lille. Men blandt de unge mellem 15 og 24 år i arbejde er danskerne blandt dem med størst risiko for fattigdom., 27. april 2017 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 5,5 pct. af danskerne i arbejde var i risiko for relativt fattigdom, eller det Eurostat definerer som working poor, i 2015. Til sammenligning var det situationen for 9,5 pct. af hele EU’s arbejdende befolkning samme år, viser , tal fra Eurostat, ., Danmark havde efter Finland, Tjekkiet, Belgien, Irland, Nederlandene og Malta lavest andel af beskæftigede i risiko for relativ fattigdom i 2015. Rumænien, Grækenland og Spanien havde den største andel af working poor. Hele 18,8 pct. af rumænerne var i 2015 i risiko for relativ fattigdom. I vores naboland Tyskland var 9,7 pct. af de beskæftigede working poor., For at være working poor eller i risiko for relativ fattigdom skal ens indkomst i det foregående år være under 60 pct. af medianindkomsten i landet samtidig med, at man var i arbejde på interviewtidspunktet og mindst halvdelen af det foregående år. Indkomstgrænserne varierer fra land til land og kan findes i , Eurostats database, . For Danmark var grænsen 17.019 euro eller omkring 127.000 kroner i 2015. , Unge mest udsat, Risikoen for relativ fattigdom for de beskæftigede var størst blandt de unge EU-borgere mellem 15 og 24 år, viser , tallene fra Eurostat, . Men der var stor forskel på udsvingene mellem aldersgrupperne i de respektive lande. I hele EU var 12,5 pct. af de unge working poor, hvilket er noget højere end de 9,5 pct., der gjaldt for alle aldersgrupper samlet. , Men i Danmark var forskellen langt større. Her risikerede 18,7 pct. af de unge mellem 15 og 24 år, som var i arbejde, relativ fattigdom.  Det var over tre gange så stor en andel som andelen af alle beskæftigede. Dermed havde Danmark den største relative forskel på risikoen for fattigdom blandt alle beskæftigede og personer i arbejde mellem 15 og 24 år i EU i 2015. Den høje andel working poor blandt unge finder man også i de andre skandinaviske lande. Blandt de unge mellem 15 og 24 år var andelene henholdsvis 22,2 pct. og 16,5 pct. i Norge og Sverige., Andelen på 18,7 pct. i Danmark var den fjerdehøjeste i EU i 2015 og var kun lavere end andelen i Rumænien (35,6 pct.), Spanien (24,6 pct.) og Grækenland (19,1 pct.). I Tyskland var 12,0 pct. af de arbejdende unge woorking poor, hvilket i forhold til Danmark er relativt tæt på alle beskæftigede i Tyskland, hvor andelen var på 9,7 pct., Risiko for fattigdom måles med udgangspunkt i husstandes indkomst. Den høje andel af working poor blandt unge i Danmark og vores nordiske nabolande kan blandt andet tilskrives, at unge i Norden flytter tidligt hjemmefra, mens unge i Sydeuropa i højere grad bliver boende hos deres familie og dermed deler økonomi med deres forældre., Arbejdende danske seniorer sjældent i risiko for fattigdom, Blandt personer i arbejde på mellem 55 og 64 år, var andelen i risiko for fattigdom i EU 8,6 pct. i 2015, hvilket var lidt lavere end andelen for alle aldersgrupper., Men hvor andelen af de danske unge i risiko for fattigdom var høj set i forhold til alle beskæftigede, var det omvendt for de ældre mellem 55 og 64 år., Kun 2,5 pct. af de arbejdende seniorer i Danmark var i risiko for fattigdom i 2015. Det var den laveste andel i samtlige EU-lande. I Norge, som ikke er med i EU, var andelen i risiko for fattigdom blandt beskæftigede mellem 55 og 64 år dog lavere end i Danmark i 2015., Ligesom for alle og de unge var andelen af beskæftigede i risiko for fattigdom størst blandt de ældre mellem 55 og 64 år i Rumænien og Grækenland. Spanien var skriftet ud med Portugal på tredjepladsen. , Om tallene, Data er baseret på , EU-SILC, (Statistics on Income and Living Conditions), som er en , interviewundersøgelse, ., Resultaterne er behæftet med statistik usikkerhed, som varierer fra land til land. Små forskelle mellem landende bør tolkes med forsigtighed, ligesom man skal være forsigtig med udviklinger mellem landene over tid., Eurostat har også tal på , andelen af hele befolkningen i risiko for fattigdom, ., Artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Jarl Quitzau, som kan kontaktes på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-27-Knap-hver-femte-ung-i-arbejde-er-i-risiko-for-fattigdom

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation