Søgeresultat

Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

Bag tallene

Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme

Lønforskellen mellem lønmodtagere, der bor i en kommune, og lønmodtagere, der arbejder i samme kommune, er op til 15.000 kr. om måneden. , 17. november 2017 kl. 10:18 , Af , Magnus Nørtoft, Det er langt fra sikkert, at lønmodtagere med arbejde i en given kommune tjener det samme, som lønmodtagere med bopæl i kommunen gør. Sætter man lønmodtagerne med bopæl i en kommune overfor lønmodtagere med arbejdsplads i den samme kommune, viser det sig, at der i nogle kommuner er flere tusinde kroners forskel i gennemsnitlig månedsløn mellem de to grupper., Størst er , lønforskellen , i Dragør, hvor lønmodtagere med bopæl i kommunen i 2016 tjente 15.019 kr. mere om måneden end lønmodtagere, der arbejdede i Dragør. Også i Hørsholm (13.771 kr.), Gentofte (11.526 kr.), Furesø (11.471 kr.), Rudersdal (10.781 kr.) og Solrød (10.367 kr.) tjente lønmodtagere, der boede i kommunen mere end 10.000 kr. mere om måneden end dem, der arbejdede i kommunen i 2016. , Den store forskel i Dragør skyldes, at arbejdspladser i Dragør Kommune har den tredje laveste månedsløn i Region Hovedstaden, mens lønmodtagerne, som bor i Dragør har den 7. højeste månedsløn i Region Hovedstaden. , Den store lønforskel i Gentofte skyldes derimod ikke, at lønmodtagere med bopæl og lønmodtagere med arbejdsplads i kommunen ligger i forskellige ender af lønskalaen. Lønmodtagerene med arbejdsplads i Gentofte har den tredje højeste månedsløn sammenlignet med øvrige kommuner, mens lønmodtagere med bopæl i Gentofte har den højeste månedsløn af alle kommuner.  , Månedslønnen er den beregnede fuldtidsløn, så lønforskelle skyldes ikke i udgangspunktet, at nogle lønmodtagere er på deltid. , I den anden ende af skalaen var der tre kommuner, hvor månedslønnen for dem, der arbejdede dér, var mindst 5.000 kr. højere, end dem som boede i kommunen. Disse kommuner er Ballerup (5.926 kr.), Billund (5.280 kr.) og Brøndby (5.230 kr.). , Lønforskellen i Ballerup skyldes, at lønmodtagerene, som arbejder i Ballerup, har den højeste månedsløn blandt alle landets kommuner. Tilsvarende gælder for Billund, hvor arbejdsgiverne betalte den højeste månedsløn uden for hovedstadsområdet. , I København var forskellen 3.671 kr. i favør til lønmodtagerne med arbejdssted i kommunen., Lønmodtagere, som både arbejder og bor i samme kommune, tæller med i gennemsnittet for både dem med bopæl og dem med arbejdssted i kommunen. , Anm.: I grønne kommuner er månedslønnen for lønmodtagere, der arbejdede i kommunen højere end for dem, der boede i samme kommune. I blå kommuner var månedslønnen for lønmodtagere, der boede i kommunen højere end for dem, der arbejdede i samme kommune., Kilde: , Danmarks Statistik, Udover København og en række kommuner umiddelbart vest for hovedstaden skiller kommunerne Billund, Ikast-Brande (4.226 kr.) og Kalundborg (2.678 kr.) sig ud som kommuner, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunens månedsløn var under 2.000 kr. mindre end månedslønnen for dem, der arbejdede i kommunerne., Kommunerne, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunen fik forholdsmæssigt mest i lønningsposen i forhold til dem, der arbejdede i kommunerne, ligger stort set alle sammen i Region Hovedstaden eller på Østsjælland. Fanø, hvor lønmodtagernes bosiddende i kommunen havde en månedsløn, der var 6.421 kr. højere end dem, der havde arbejdsplads i kommunen, er undtagelsen. Ellers er kommunerne Odder (3.945 kr.), Skanderborg (3.718 kr.), Favrskov (3.432 kr.) og Rebild (3.314 kr.) de kommuner udenfor hovedstadens opland, hvor lønforskellen mellem lønmodtagere med bopæl og arbejdssted var størst i dem med bopæl i kommunens favør. , Danmarks Statistik har for nyligt udgivet en , analyse, , der ser på, hvor stor en del af kommunernes skatteindtægter, der kommer fra arbejde udenfor kommunegrænsen., Kontakt: Chefkonsulent Maria Boye, 39 17 34 22, , mab@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Dem-med-bopaal-og-dem-med-arbejdssted-tjener-langt-fra-det-samme

Bag tallene

Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

Over de seneste 30 år har Danmark årligt brugt mellem 81 og 205 petajoule naturgas. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2020 for en fjerdedel af forbruget. Det er ikke muligt at opgøre Danmarks import af naturgas fra Rusland, men i 2020 kom 41 procent af EU’s samlede import af naturgas fra Rusland., 14. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2020 var Danmarks samlede energiforbrug på mere end 650 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2020 var på 87 petajoule, hvilket svarer til omkring 13 procent af det samlede forbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvor efter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 procent – i 2020 var andelen 13 procent.,  , ”I 2020 var forbruget af naturgas i Danmark på det næstlaveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2020 var mere end halveret i forhold til det højeste niveau i perioden, som var i 2004,”fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter:,  , ”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del, som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.,  , Energiforbrug fordelt på energikilde, Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, Se de seneste tal på området,  , Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger, Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 20 procent af naturgasforbruget i 2020 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Energiforsyning, som bruger naturgas til produktion af for eksempel fjernvarme og elektricitet, brugte med 25 procent en smule mere end de andre grupper, men der var ikke langt ned til råstofindvinding og husholdningerne, der med 21 procent brugte mindst. De resterende ca. 10 procent blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind., ”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark,” siger Thomas Eisler og fortsætter: , ”Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne”.  ,  , Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Se de seneste tal på området,  , Op mod halvdelen af EU's import af naturgas stammer fra Rusland, Danmark producerede naturgas svarende til 59 procent af forbruget i 2020, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerede naturgas fra Tyskland, der igen importerer naturgas fra andre lande. Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man dog se, at Rusland er kilde til en markant del af naturgasforsyningen. I 2020 kom 41 procent af den naturgas, som blev importeret til EU, fra Rusland., ”Sammenligner man med for 30 år siden, så er andelen af russisk naturgas i EU's import faldet noget, men i hele perioden har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas”.  , ”Det er desuden værd at bemærke, at over de seneste fem år har russisk naturgas udgjort den største andel siden 2001. Den øgede import af naturgas fra Rusland i 2016 kommer efter et fald i den nederlandske produktion af naturgas, så det kan være forklaringen.” siger Thomas Eisler. , EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede import af naturgas, Anm.: Import som ikke kan spores til specifikke lande er ekskluderet., Kilde: , Eurostat, Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Thomas Eisler, som kan kontaktes på 39 17 30 68 eller , tme@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-14-dks-forbrug-af-naturgas-er-paa-laveste-niveau-siden-1990

Bag tallene

Studenter sprænger karakterskalaen

7,7 stod der i gennemsnit på karakterbladet hos studenter på den almene gymnasieuddannelse Stx på landets gymnasier og hos studenter på Htx sidste år, hvilket var rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var karakterfremgang på alle landets gymnasiale uddannelser – i året med nedlukninger og onlineundervisning. , 1. juli 2022 kl. 11:30 , Af , Karina Schultz, De sidste eksaminer er overstået rundt omkring på landets mange ungdomsuddannelser, og karakteren for den allersidste eksamen og hilsener fra studiekammerater finder for manges vedkommende vej til indersiden af deres huer. , Og ifølge nye karaktertal for 2021 vil der i gennemsnit stå et højere tal i landets studenterhuer end det, der stod i 2018, for karaktergennemsnittet er steget. I 2010 havde en student på Stx et gennemsnit på 6,9 – sidste år var det gennemsnit rekordhøjt på 7,7. Aldrig er der målt et så højt gennemsnit. Studenterne på Htx, som også er en gymnasial uddannelse, der udover almene gymnasiale fag har fokus på erhvervsrettede tekniske og naturvidenskabelige fag, følger trop, ligeledes med et gennemsnit på 7,7, hvilket er en fremgang fra 7,5 i 2018., ”Karaktergennemsnittet fortsætter med at stige på alle landets gymnasiale uddannelser, og hvis vi sammenligner 2021 med 2018, så har onlineundervisning og nedlukninger ikke umiddelbart påvirket karakterbladet negativt,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser var sidste år lavest på HF med 6,3, hvilket dog er en stigning fra niveauet i 2010, hvor gennemsnittet var 5,9.,   , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Højeste gennemsnit i Region Hovedstaden og Midtjylland, Kigger vi på, hvor i landet studenter havde det højeste gennemsnit målt på alle fem gymnasiale uddannelser sidste år, så ligger Region Hovedstaden og Region Midtjylland i front med hhv. 7,6 og 7,5 i gennemsnit. Dernæst følger Nordjylland med 7,3 og Region Syddanmark og Region Sjælland med hhv. 7,3 og 7,2. Kvinder sluttede i gennemsnit deres gymnasiale uddannelse i 2021 med et karaktergennemsnit på 7,7, mens mændenes var 7,0. I 2010 fik kvinder i gennemsnit 6,8, og mænd er steget fra 6,4. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Forsker-far eller Ph.d.-mor giver højeste gennemsnit, Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund studenternes forældre har, så er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Den største stigning i karakter er sket hos dem, hvis far har en Ph.d. eller en forskeruddannelse. Her er der sket en stigning fra 8,1 i 2010 til 9,3 sidste år. Har man en mor med samme baggrund, er billedet det samme med en fremgang fra 8,6 i 2010 til 9,3 i 2021.  , Dykker vi ned i tallene, finder vi en markant stigning hos studenter, som har en mor med en kort uddannelse eller en bachelor i baggagen. F.eks. er gennemsnittet steget fra 6,6 i 2010 til 7,6 i 2021 hos studenter, som har en mor med en kort videregående uddannelse. , ”Forskellen på karaktergennemsnittet afhængigt af forældrenes uddannelse er blevet større siden 2010, når vi ser på yderpunkterne. I 2010 fik studenter, som har en far med Ph.d., 8,1 i gennemsnitskarakter, mens studenter, hvis far havde en grundskole som højest fuldførte uddannelse, fik 6,0. Det svarer til en forskel på 2,1. I 2021 var forskellen 2,9. For studenter med mødre med Ph.d. og hhv. grundskole som højest fuldførte uddannelse var forskellen 2,7 i 2010 og 3,1 i 2021,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik.   , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.,  , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Fortsat stor karakterfremgang hos indvandrere og efterkommere, Det samlede karaktergennemsnit i 2021 hos indvandrere og efterkommere ligger på 6,2, og det er 0,2 lavere end det samlede gennemsnit. Men udviklingen flugter den generelle udvikling og er kun gået én vej siden 2010, og det er opad. Sidste år fik kvindelige indvandrere og efterkommere i gennemsnit hhv. 6,7 og 6,5, hvilket er det højeste nogensinde. Til sammenligning var gennemsnitskaraktererne hhv. 5,8 og 5,5 i 2010. Hos mændene var gennemsnittet for indvandrere 6 og efterkommere 5,8 sidste år. Sammenholdt med 2010 er det en stigning på 0,9 for indvandrere og 0,5 for efterkommere. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Eux er ikke med pga. indberetningsproblemer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-30-studenter-karaktergennemsnit

Bag tallene

Små drenge er mere på hospital

Drengebørn har markant flere indlæggelser på hospital end pigebørn. Det er især sygdomme i åndedrætsorganerne, som sender små drenge på sygehuset. Årsagerne til drenges tilsyneladende skrøbelighed kendes ikke. , 24. maj 2006 kl. 0:00 ,  , Drenge er nogle skravl, især når de er små. Når de bliver større, bliver de næsten lige så raske som pigerne., Små drenge har en tredjedel flere indlæggelser på hospital end pigerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2004 blev 12,3 pct. af drengene i alderen 1-4 år indlagt, mod kun 9,4 pct. af pigerne. Målt i tørre tal måtte 16.500 små gutter en tur på sygehuset, mod kun 12.100 piger. Tallene er nogenlunde de samme for de foregående år., Det er især skrøbelige luftveje, som sender de små knægte til tælling. Halvdelen af de ekstra indlæggelser hos drengene skyldes således sygdomme i åndedrætsorganerne. Bronchitis og astma er værst, men også akutte luftvejsinfektioner og lungebetændelse koster hospitalsophold. I alt blev 6500 smådrenge indlagt med sygdomme i åndedrætsorganerne, mod 4000 piger., Mellemørebetændelse rammer også lidt flere drenge, med 800 indlagte drenge og 600 piger. Ellers er drengenes ekstra indlæggelser fordelt jævnt ud på de fleste øvrige sygdomme. , Piger og drenge er lige hurtige om at komme sig, når det gælder sygdomme i åndedrætsorganerne. Men generelt er drengebørn en smule hurtigere om at blive udskrevet end pigerne. Drengene var i snit indlagt 3,9 dage, mens pigerne lå 4,2 dage. , Jo ældre, jo stærkere luftveje , Drengenes tilsyneladende skrøbelighed aftager med alderen. Hos de lidt ældre børn fra 5-9 år er der stadig flere indlagte drenge end piger, men forskellen mellem kønnene er mindre. 5,2 pct. af drengene og 4,1 pct. af pigerne blev indlagt i 2004, og aldersgruppen har i det hele taget færre indlæggelser., Årsagen er først og fremmest, at børnenes luftveje har vokset sig stærkere. Blandt de 5-9-årige børn er antallet af indlæggelser med sygdomme i åndedrætsorganerne faldet til godt en tredjedel, og der er ikke længere så stor overrepræsentation af drenge. Knapt 2000 drenge og 1400 piger blev i 2004 indlagt med den slags diagnoser, hvilket svarer til 1,1 pct. af drengene og 0,8 pct. af pigerne., Bronchitis og astma rammer stadig drengene hårdest, men da der kun indlægges en femtedel så mange 5-9-årige som 1-4-årige med de diagnoser, vejer de ikke nær så tungt i statistikken. Mere end 600 drenge og halvt så mange piger blev indlagt med bronchitis eller astma, hvilket kun svarer til henholdsvis 0,4 pct. og 0,2 pct. af de 5-9-årige børn. , Årsag ikke kendt, På hospitalsgangene kender man udmærket til forskellen i sygdomme mellem små drenge og små piger., - Drenge er mere indlagte end piger, men man ved ikke hvorfor. Måske er det noget genetisk i kønnet. Men det kan også være noget i forældrenes adfærd, siger overlæge Arne Høst, som er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab., - Det kan være, at det også har noget med vores måde at behandle drengebørn på. Måske behandler vi de små piger som de små piger, de er, mens vi tror, at drengene kan tåle mere. Det kan være, at forældre for eksempel lader små drenge blive mere udsat for rygning end pigerne. Men vi ved det ikke, siger han., De fleste forældre til smådrenge, der er akut indlagt med luftvejssygdomme, behøver dog ikke at frygte, at deres søn nu er blevet astmatiker for alvor., - De vokser sig fra det. Der skal andre ting til for at udvikle kronisk astma og svær bronchitis. Der taler vi om rygning i hjemmet og om allergier, høfeber og lignende, siger Arne Høst., Og tallene giver ham ret. Når vi kommer op i aldersgruppen 10-14 år, ser det ud til, at drengene omsider har hentet ind på pigerne når det gælder helbredet: Næsten lige mange af drengene og pigerne kommer på hospitalet. Og kun nogle få hundrede børn i denne aldersgruppe indlægges med diagnoserne bronchtis og astma.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-05-23-Drenge-mere-paa-hospital

Bag tallene

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud.    , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

Stadig store indkomstforskelle

25. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Det er stadig husstandene nord for København, der er Danmarks rigeste, mens man finder de laveste indkomster hos husstande i København, Sejerø, Odense og Fejø. Det viser , Nøgletal på postnumre 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Postnummer 2960 - Rungsted Kyst - har i gennemsnit den højeste årlige husstandsindkomst på 864.000 kr., mens den tilsvarende laveste er i Københavns Sydvestkvarter på 221.000 kr. Gennemsnitligt har hele landet en årlig husstandsindkomst på 357.000 kr. Tallene dækker alle husstande pr. 1. januar 2000 med brutto husstandsindkomster for kalenderåret 1999. , Nøgletal på postnumre, giver også overblik over, hvor der fx er flest/færrest biler, børn eller pensionister. Postnummer 4632 - Bjæverskov - er således det sted i Danmark, hvor der er flest husstande, der har bil (88 pct.), og igen kommer postnummer 2450 - København SV - ind sidst på listen. Her har kun 19 pct. af husstandene bil. I gennemsnit har 60 pct. af de danske husstande bil. , Danmarks Statistik vil med , Nøgletal på postnumre, give virksomheder mulighed for hurtigt og overskueligt at kunne vurdere markedsgrundlaget i et afgrænset omårde. Hæftet er velegnet til beregning af markedsandele ved at sammenholde statistikoplysningerne med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. . Danmarks Statistik kan desuden mod betaling lave særkørsler på mindre områder. , De ti postnumre med den gennemsnitlig højeste årlige brutto husstandsindkomst , 2960 Rungsted Kyst, , 864.000 kr. , 2930 Klampenborg, , 800.000 kr. , 2950 Vedbæk,  , 723.000 kr. , 2942 Skodsborg, , 697.000 kr. , 2840 Holte, , 674.000 kr. , 4320 Lejre, , 578.000 kr. , 3150 Hellebæk, , 573.000 kr. , 2920 Charlottenlund, , 552.000 kr. , 3450 Allerød, , 536.000 kr. , 2900 Hellerup, , 535.000 kr. , De ti postnumre med den gennemsnitlig laveste årlige brutto husstandsindkomst, 2300 København S, , 268.000 kr. , 5000 Odense C, , 266.000 kr. , 1700 København V, , 264.000 kr. , 5240 Odense NØ, , 264.000 kr. , 4944 Fejø, , 252.000 kr. , 2400 København NV, , 247.000 kr. , 2200 København N, , 245.000 kr. , 5200 Odense V, , 240.000 kr. , 4592 Sejerø, , 233.000 kr. , 2450 København SV, , 221.000 kr. , De ti postnumre med flest husstande med biler, 4632 Bjæverskov, , 88,0 pct. , 6051 Almind, , 87,4 pct. , 2960 Rungsted Kyst, , 87,3 pct. , 8781 Stenderup, , 86,6 pct. , 6535 Branderup J, , 86,6 pct. , 9270 Klarup, , 86,6 pct. , 9380 Vestbjerg, , 86,4 pct. , 6851 Janderup Vestj., , 86,2 pct. , 8981 Spentrup, , 86,0 pct. , 4621 Gadstrup, , 86,0 pct. , De ti postnumre med færrest husstande med biler, 1300 København K,  , 29,8 pct. , 8000 Århus C, , 28,9 pct. , 1100 København K, , 28,8 pct. , 2300 København S, , 27,3 pct. , 1400 København K, , 26,6 pct. , 2400 København NV, , 25,5 pct. , 1600 København V, , 20,9 pct. , 2200 København N, , 20,4 pct. , 1700 København V, , 20,0 pct. , 2450 København SV, , 19,5 pct. , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/25-06-2001_indkomstforskelle

Pressemeddelelse

Pendling og beskæftigelse i kommunen

Statistik på pendling og beskæftigelse i kommunens delområder, Kommunal pendling og beskæftigelse giver et overblik over pendlingen til og fra en kommunes delområder og sammenhængen mellem beskæftigede, borgere, pendlere og arbejdssteder i områderne. Statistikken kan bl.a. bruges til at udvikle og vedligeholde kommunale og regionale trafikmodeller samt til at planlægge og måle effekten af erhvervstiltag og beskæftigelsesindsatser., Du kan fx få nøgletal på borgernes beskæftigelsesstatus samt køn, alder, uddannelse, indkomst, branche, bilrådighed og bolig for de beskæftigede med bopæl og de beskæftigede med arbejdssted i kommunen. , Du kan fx også krydse statistik for de beskæftigede med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunens delområder, top 10 bopæls- og arbejdsstedskommuner, samt regioner for pendlere. , Du definerer selv delområderne, Du kan vælge præcis den inddeling af kommunen, du har behov for. Det kan enten være kendte administrative inddelinger som sogne, skoledistrikter og postnumre, men det kan også være selvdefinerede områder som fx by og land, Nord, Syd Øst og Vest, diverse boligområder osv. Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Følg udviklingen i de forskellige dele af kommunen, Tabellerne bliver udarbejdet på de senest tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder og kan også sagtens indeholde tidsserier, så en udvikling kan læses direkte ud af tabellerne., Sammenlign med andre kommuner, Det er også muligt at få udarbejdet de samme tabeller på to kommuner, som du måske normalt benchmarker dig med, og du kan også få tal for hele landet og for alle fem regioner med., Pris, Prisen for statistikken vil variere med det antal variable og de kryds, der ønskes og så selvfølgelig antallet af tabeller. Prisen er baseret på den tid, det tager at løse opgaven – så jo mere kompliceret og jo større opgaven er, jo dyrere bliver det. Vi bruger sjældent mindre end 5 timer på en opgave. Den gældende , timepris kan du finde her, . Tidsforbruget i den indledende fase – og dermed prisen – kan reduceres ved, at du som kunde orienterer dig om, , hvordan en serviceopgave forløber, . Du kan med fordel også få gode idéer til hvilke variable og værdier du ønsker i dine tabeller ved at kigge i , www.statistikbanken.dk, ., Bestilling, Du bestiller ved at udfylde den , bestillingsformular, der ligger her, . Udfyld den gerne så detaljeret som overhovedet muligt, så har vi en bedre chance for at hjælpe dig. Så snart vi har en ledig medarbejder, gennemgår vi din forespørgsel og muligvis kontakter vi dig for yderligere afklaring af opgaven. Når opgaven er afklaret, sender vi dig et uforpligtende tilbud., Levering, For at kunne levere data på delområderne skal du sende os en Shape-fil, der angiver de delområder, du ønsker statistik på. Vi leverer normalt data som flade sum-filer, så statistikken er nemmere for dig at arbejde videre med. Ønsker du data leveret på andre måder fx som færdige pivottabeller, så kan vi også det. Hvis du har ønsker til andre leveringsformater, så spørg endelig., Diskretioneringsregler, Der kan forekomme diskretionering for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner i statistikken. Er der for få personer i et område, bliver der ikke leveret statistik på disse personer, men i stedet indgår vi gerne i en dialog om, hvordan vi kan tilrettelægge data, eksempelvis ved at lægge områder sammen, så vi kan minimere informationstabet ved diskretioneringen. , Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/pendling-og-beskaeftigelse-i-kommunen

Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland.  , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår.  , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

Bag tallene