Søgeresultat

Arkiv

Perspektiv nr. 16 - September 2017, Ny analysemodel åbner øjnene for anderledes byplanlægning, Data bidrager til kvalificeret sundhedsforskning, Oplysninger fra virksomhederne er guld værd, Følg hvordan det går med ligestillingen i Danmark,  , Perspektiv nr. 15 - Maj 2017, DST Consulting: Fra passiv leverandør til aktiv medspiller, Nye produkter giver hurtigere tal for beskæftigelse, Vi har det syv komma fem, Hvordan påvirker Brexit Danmark?,  , Perspektiv nr. 14 - September 2016, Nyt værktøj måler effekten af erhvervsstøtteordninger, Få din egen statistikbank, Danmarks Statistiks analyseenhed graver et spadestik dybere,  , Perspektiv nr. 13 - April 2016, Ny statistik fører til bedre pensionsrådgivning, Man kan ikke navigere i et mørkt rum, Dag til dag undersøgelser giver indspark til folkemødet,  , Perspektiv nr. 12 - November 2015, Udvikling af hjemmeside om ligestilling i norden, Data gør det nemmere for kommuner at målrette arbejdet, Ny platform for arbejdsmiljøforskning og vidensdeling,  , Sundhedsstatistik, Perspektiv nr. 11 - Juni 2015, Nu får vi sikker viden om allergichok, Stigende interesse for danskernes medicinforbrug, Statistiksamarbejde leverer vigtig viden om sundhed,  , Perspektiv nr. 10 - Oktober 2014, Når 2500 husstande repræsenterer hele landet, Nyt projekt sætter lys på nordisk eksport, Danmarks Statistik og KL i stort, kommunalt datasamarbejde,  , Store projekter, Perspektiv nr. 9 - April 2014, Nordisk statistik går ind i ny digital tidsalder, Nyt lys over mørketal i øresundsregionen, Lange tidsserier skaber byggestatistik i verdenseliten,  , Børn og unge, Perspektiv nr. 8 - December 2013, Her er familien Danmark, Flere unge på offentlig forsørgelse, Eleverne forsvinder op i den blå luft, De udsatte børn og unge,  , Arbejdsmarkeds-statistik, Perspektiv nr. 7 - Maj 2013, Man kan være arbejdsløs på tre måder, Hvor stor er lønforskellen?, RAS giver mange detaljer om arbejdsmarkedet, Få mere end 80.000 svar på dine spørgsmål, Flere arbejdsløse og flere i job - samtidig?,  , Uddannelsesstatistik, Perspektiv nr. 6 - December 2012, Hvor bliver de studerende af når de går ud?, Indfri forventningerne med en analysedag!, Aktualitet er nøgleordet, Få styr på skolebørnene, Gennemsigtighed forbedrer datakvaliteteten, Farvel til dobbeltarbejde,  , Interview-undersøgelser, Perspektiv nr. 5 - April 2012, Interviewundersøgelser - fra hjemmebesøg til internet, Interviewkorpset kæmper for høje svarprocenter, Interviewservice går direkte til målgruppen, En undersøgelse der skaber tryghed, Mixed-mode fanger de marginale grupper, Forskning i registerdata på mikroniveau, Så kan du lære det…!,  , Byggeri og bolig, Perspektiv nr. 4 - September 2011, BBR i stadig udvikling, Profilanalyser - et præcist portræt af danskerne, Bygningsstatistik er beslutningers byggesten, Statistisk kan hjælpe belastede boligområder, Gå på opdagelse i data med Statistics eXplorer, Erhverv, Perspektiv nr. 3 - April 2011, eStatistik graver nye statistikker ud af Danmarks Statistiks bjerge af tal, Det handler om at beskrive verden som vi ser den, Interviewundersøgelser af høj kvalitet, Vi leverer detaljerede oplysninger om Danmarks udenrigshandel, Geodata, Perspektiv nr. 2 - Maj 2010, "Kreative borgere" - statistik hjælper med at lokalisere de "kreative" , Forskere får deres grunddata fra Danmarks Statistik, Statistikkens mønstre træder frem på kort, Vi skræddersyer gerne statistik til dine behov, Biler og transport, Perspektiv nr. 1 - August 2009, Det pendlende Danmark - Hvor får busserne flest passagerer med? , Forståelse af danskernes valg af bil er guld værd, Hvad betød afgiftslempelsen for benzinøkonomiske biler i praksis?, Vi kender danskerne på godt og ondt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/Statistisk-Perspektiv

Fælles medlemsanalyse

Fem sundhedsfaglige fagforeninger og en a-kasse er igen gået sammen om at få udarbejdet en fælles statistik om deres medlemmer. Den store sidegevinst har været samarbejde og vidensdeling om en fælles udfordring: rekruttering og fastholdelse af medlemmer, 15. november 2023 kl. 9:00 ,  , Udfordringen er den samme for et flertal af faglige organisationer i disse år: fastholdelse af medlemmer og rekruttering af nye. Selv om udfordringen er kendt, har den enkelte organisation ikke interesse i at dele alle detaljerede oplysninger., Ikke desto mindre tog fem fagforeninger på sundhedsområdet i foråret imod en invitation fra , Din Sundhedsfaglige A-kasse, (DSA) til at gentage et fælles projekt om at få belyst, hvordan det står til med medlemskab af fagforening og a-kasse inden for de forskellige faggrupper. De fem fagforeninger, der her i foråret gik sammen med DSA om at etablere et fælles data- og statistikgrundlag, er Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Jordemoderforeningen og Danske Bioanalytikere., Analysens grundlag er en række , særkørsler,  foretaget i DST Consulting, som er det kontor i Danmarks Statistik som kan gennemføre tværgående dataanalyser for både private og offentlige kunder.  , Fakta #1, Din Sundhedsfaglige A-kasse er A-kasse for alle lønmodtagere og selvstændige, som har en sundhedsfaglig uddannelse. , Samarbejde og vidensdeling, DSA har allerede to gange tidligere - i 2020 og 2021 - stået i spidsen for et samarbejde med fagforeninger om fælles medlemsanalyser; men med andre deltagende organisationer end i år., Samarbejdet mellem de fem organisationer krævede særlige rammer:, ”Det var vigtigt for de enkelte organisationer, at de kunne være trygge i forhold til fortrolighed om deres data. Derfor indgik vi i starten en fælles fortrolighedsaftale, som alle skrev under på, ligesom der blev indgået databehandleraftale mellem hver forening og DST”, fortæller analyseansvarlig hos DSA, Michael Tofft., Inden for denne ramme fik deltagerne i løbet af processen indblik i nogle af hovedresultaterne på tværs. ”Her var nemlig nogle helt oplagte data at dele med hinanden”, pointerer Michael Tofft., ”Alle kunne se, at rekruttering af nye medlemmer er en udfordring, de er fælles om. At organisationerne delte data og ny viden med hinanden håbede vi kunne være med til at skabe større åbenhed undervejs. Og det har netop vist sig, at samarbejde og vidensdeling har været den store gevinst i det her projekt - det har faktisk været hovedgevinsten”, siger Michael Tofft.,  , Han pointerer, at organisationerne i forvejen er vant til at samarbejde, men at det tilføjer nye perspektiver at samarbejde ud fra et fælles datagrundlag., Data der peger fremad, Når det kunne lade sig gøre at dele data, skyldes det bl.a. at de leverede data på forhånd var blevet diskretioneret af DST Consulting. Ved diskretionering forhindrer man, at det er muligt at regne ud, hvilke enkeltpersoner tallene i en opgørelse handler om. Konkret betyder det, at det eksakte antal ikke vises, hvis der er meget få personer i en tabelcelle. I stedet kan man fx skrive <5, hvis der er færre end fem personer i en tabel. , Analysen omfatter tal for medlemskab af enten fagforening, enten A-kasse, både fagforening og A-kasse, samt slet ingen af disse. Hver organisation har således fået tal på, hvor mange der var medlem af begge, én af delene – eller ingen af delene. Samtidig er der data på udvalgte kryds med køn, alder, geografi, autorisationsår, branche, sektor, uddannelse, mv., ”Vi fik igen en fælles indsigt i en række områder, som vi ellers ikke kunne have fået på anden vis. Konstruktivt kan vi bruge tallene til at pejle os ind på, hvor der er er mest potentiale i at hverve og fastholde medlemmer. Det er der nemlig blandt dem, der i forvejen er medlem det ene sted; enten i a-kassen eller fagforeningen”, siger Michael Tofft., Planen er, at tilsvarende analyser skal foretages fremover med to års mellemrum.,  , Fakta #2, Baggrund for DST’s analyse for DSA: Autorisationsregistret, Befolkningsregistret, Registerbaseret arbejdsstyrke (RAS), Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, A-kasse register.,  , Michael Tofft,  , Analyseansvarlig, Din Sundhedsfaglige A-kasse, mit@dsa.dk, Foto: Joshua Gross, Asger Bjerre Mikkelsen, Fuldmægtig, Danmarks Statistik, Mobil:  23 30 39 14, ami@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, TILMELD DIG Nyt fra DST Consulting og modtag inspiration direkte i indbakke

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-11-15-faelles-medlemsanalyse

Kunsten at kigge 50 år tilbage

I en analyse om førstegangsfødende har Danmarks Statistik set nærmere på data, der går længere tilbage, end det typisk er muligt for personstatistik. Analysen har vist nogle overraskende markante tal, fx at førstegangsfødende er 6,8 år ældre i gennemsnit siden 1960, herudover ser analysen også på geografiske forskelle i Danmark., 29. september 2023 kl. 9:00 ,  , Tidsserier, der går en række årtier tilbage, er ofte efterspurgt, når Danmarks Statistik laver analyser for kunder og til offentligheden. Typisk kan Danmarks Statistik dog ikke trække personstatistik med data på individniveau længere tilbage end 1986. Men i en analyse om alderen på førstegangsfødende var det muligt at komme endnu længere tilbage, fortæller specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger hun., I analysen er der hentet data fra både Danmarks Statistiks Fødteregister og Befolkningsregister og fra Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister. Kombinationen giver blandt andet mulighed for at undersøge førstegangsfødendes civilstand helt tilbage til 1973., ”Det er specielt for Danmark, at vi overhovedet har mulighed for at gå så langt tilbage på individniveau. Men det kan vi, fordi vi har nogle af verdens bedste registre”, siger Fenja Søndergaard Møller., Overraskende markante tal, Resultatet af det lange tilbageblik er nogle tal, der er mere markante end ventet., Førstegangsfødende er i gennemsnit blevet hele 6,8 år ældre, end de var i 1960. Dengang var kvinder, der fik deres første barn, i gennemsnit 23,1 år gamle. I 2022 var gennemsnitsalderen kommet op på 29,9 år., Hen over årtierne er mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadig mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, i 2022 var andelen kommet ned på 12 pct. , Samtidig med gennemsnitsalderen for førstegangsmødre er steget, er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”At kvinder får børn senere og senere i livet var en tendens, vi havde ventet. Men det har været overraskende, at udviklingen fra 1973 til i dag har været så markant, som den rent faktisk er – især når man ser på de førstegangsfødende, der er under 25 år, og dem, der er over 40 år” siger Fenja Søndergaard Møller., Højeste gennemsnitsalder i hovedstadsområdet, Analysen viser også, at der er forskelle på gennemsnitsalderen fra kommune til kommune. De højeste gennemsnitsaldre i 2018-2022 var i kommunerne Dragør (31,8 år), Frederiksberg og Gentofte (begge 31,7 år). De laveste var i kommunerne Lolland (27,0 år), Læsø (27,1 år) og Odsherred (27,7 år)., Kilde: Særudtræk fra Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Langt færre gifte førstegangsfødende, En anden markant udvikling, som analysen viser, er hvor stor en andel af de førstegangsfødende, der var gift på fødselstidspunktet: Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet fra 72 pct. i 1973 til kun 32 pct. i 2022., Analysen viser blandt andet også, at yngre førstegangsfødende typisk har mødre, der selv var unge førstegangsfødende. Her har man været inde og se på aldersfordelingen for mormødrene for forskellige grupper af førstegangsfødende ved hjælpe af særudtræk for Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Læs mere her: , www.dst.dk/analyser/51827, Om tallene, Personstatikken hos Danmarks Statistik er bygget op på data, der fra Det Centrale Personregister (CPR) kun kan leveres fra 1986 og frem.,  , Fakta #1, "Langt færre gifte førstegangsfødende", 72 pct. af de førstegangsfødende i 1973 var gift, i 2022 var det 32 pct. , Fenja Søndergaard Møller ,  , Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik ,  , Amy Frølander,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 29 46 73 77 , amf@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-09-27-Foerstegangsfoedende

Statistik har betydning for overenskomstforhandlingerne

De praktiserende læger er en af de organisationer der får udarbejdet branchestatistik, som de skal bruge ved de kommende overenskomstforhandlinger. Praktiserende læger er også arbejdsgivere med deres egen branche. Derfor er opdaterede data for branchens lønmodtagere en central del af overenskomstforhandlingerne., 16. september 2020 kl. 15:30 ,  , Af , Morten Andersen, Hvert tredje år forhandler Praktiserende Lægers Organisation (PLO) overenskomst med Danske Regioner. Under de igangværende forhandlinger om overenskomsten for 2021-23 valgte PLO at styrke grundlaget med opdaterede tal for udviklingen i antallet af ansatte på klinikkerne., „Ved forhandlingerne om den gældende overenskomst, der udløber ved udgangen af 2020, blev der bevilget midler, som delvist var betinget af, at klinikkerne øgede deres kapacitet. Derfor er det naturligt, at der nu er en diskussion af, om pengene faktisk er brugt til at øge kapaciteten,” forklarer chefkonsulent Jeppe Krag, PLO., Danmarks Statistik har forsynet PLO med data for udviklingen i antallet af lønmodtagere på lægeklinikkerne. Det drejer sig primært om sygeplejersker, sundhedsassistenter (SoSU) og lægesekretærer., „Tallene understøtter vores pointe, nemlig at der faktisk er sket en udbygning af kapaciteten på lægeklinikkerne, sådan som det var aftalt i overenskomsten,” siger Jeppe Krag.,  , Figur 1: Antallet af lønmodtagere ansat i lægepraksis,  , Figuren viser udviklingen i antallet af lægesekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der er ansat i almen lægepraksis i Danmark fra 1. kvartal 2008 til og med 1. kvartal 2020., Kilde: Danmarks Statistik,  , Dugfriske tal, Talmaterialet beskriver udviklingen frem til starten af det igangværende kvartal., „Vi er glade for, at det var muligt at få helt opdaterede tal. Hvis der for eksempel havde været en forsinkelse på et år eller halvandet, havde værdien været begrænset,” siger Jeppe Krag., En væsentlig del af forklaringen på, at Danmarks Statistik kunne levere helt friske tal, ligger i, at de praktiserende læger i forvejen har en særlig branchekode., „Dermed er det muligt for os at trække data ud for lønmodtagere ansat på lægeklinikkerne. Alligevel har vi været afhængige af et tæt samarbejde med PLO. Det er en løsning, der er skræddersyet til dem, og hvor de har leveret input til, hvordan data skulle struktureres,” fortæller fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen, Danmarks Statistik., „Mange andre organisationer vil kunne få et tilsvarende produkt. Men i sagens natur er det lettest i de situationer, hvor man har en branchekode at gå ud fra,” tilføjer hun.,  , Løbende opdateringer, På baggrund af udviklingsprojektet har PLO valgt at få opdateretstatistikken for lønmodtagerne på klinikkerne også fremover, når den næste overenskomst er forhandlet på plads., „Det er værdifuldt for os at modtage opdaterede tal løbende. På den måde kan vi opdage det i god tid, hvis udviklingen i overenskomstperioden bliver anderledes end det forventede. Vi ønsker også at bruge materialet i andre sammenhænge end overenskomstforhandlinger. Blandt andet har vi produceret analyser af udviklingen i branchen til vores medlemmer og andre interessenter,” siger Jeppe Krag., Især i starten af projektet var der en del pingpong mellem PLO og Danmarks Statistik, fortæller chefkonsulenten:, „Det handlede om at bygge data op på den rigtige måde, så det var de vigtige ting, der blev fokuseret på. Samarbejdet fungerede supergodt. Det var rart, at vi selv havde indflydelse på, hvilke typer data, der skulle indgå. Dermed bliver det lettere for os at arbejde videre med informationerne. Blandt andet, når vi skal sammenholde med de data, der vedrører de praktiserende læger selv.”, Jeppe Krag tilføjer, at PLO har fået opmærksomhed flere steder fra:, „Både kommuner og faggrupper har spurgt til vores analyser og vil gerne vide, hvordan udviklingen ser ud dels for deres kommune og deres faggruppe. Det har vi naturligvis været glade for at kunne hjælpe dem med.”,  , Fakta #1, Beskæftigelse for lønmodtagere, Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) er en opgørelse af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere baseret på betalte timer. Populationen er indberetninger til eIndkomst, dvs. som hovedregel lønmodtagere der arbejder i danske virksomheder, herunder også personer der bor i udlandet. , BfL kan opgøres på detaljeret brancheniveau og benyttes, når man ønsker en hurtig og aktuel indikator for den samlede lønmodtager-beskæftigelse da statistikken indeholder kvartalstal for det igangværende år., Læs mere om Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse,  ,   , Jeppe Krag, Chefkonsulent, Praktiserende Lægers Organisation, Foto: Praktiserende Lægers Organisation, Caroline Østerholm Jørgensen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39173642, cjo@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-09-16-statistik-har-betydning-for-overenskomstforhandlingerne

Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

Bag tallene

Flere højtuddannede kvindelige iværksættere

14. november 2012 kl. 9:50 ,  , Næsten hver tredje kvindelige iværksætter i Danmark har mindst en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Fra 2001 til 2010 er andelen af kvindelige iværksættere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse steget fra 19 til 32 pct. Andelen af højtuddannede mænd, som starter ny virksomhed, er steget fra 18 til 26 pct. i samme periode., Højtuddannede kvinder starter virksomhed inden for videnservice og sundhed, Højtuddannede kvinder startede i 2010 primært egen virksomhed inden for , videnservice, (31 pct.) og , sundhed og socialvæsen, (30 pct.). Kun 7 pct. af kvindelige iværksættere med høj uddannelse valgte at starte virksomhed i , information og kommunikation, mod 18 pct. af de højtuddannede mandlige iværksættere., Andelen af højtuddannede kvinder, som starter virksomhed i , handel, har været faldende siden 2001, hvor 12 pct. af disse kvinder stod bag nye virksomheder i branchen. I 2010 startede kun 8 pct. af højtuddannede kvinder virksomhed i samme branche., Kvindelige iværksættere med mellemlange eller højere uddannelse, Anm.: Højtuddannede defineres som personer med mellemlang videregående uddannelse eller højere.,  , Færre yngre iværksættere, I 2010 var der 1.213 kvindelige og 3.034 mandlige iværksættere mellem 25-34 år. Dette svarer til, at 28 pct. af kvinder og 26 pct. af mænd, som starter ny virksomhed, var mellem 25 og 34 år. Andelen af yngre iværksættere har været faldende siden 2006, hvor 32 pct. af de kvindelige og 33 pct. af de mandlige iværksættere tilhørte aldersgruppen 25-34 år., Topscoreren blandt de unge kvinder er videnservice, hvor 20 pct. startede virksomhed i 2010. Kun 14 pct. af mændene i den yngre aldersgruppe startede virksomhed i samme branche., Lige mange mænd og kvinder – omkring en ottendedel - startede virksomheder indenfor Handel i 2010. Mændenes iværksætterlyst var dog klart størst inden for bygge og anlæg, hvor 20 pct. af de 25-34-årige mænd startede virksomhed i 2010. Hos kvinderne var andelen blot 4 pct. Mændene var til gengæld i markant undertal i branchen sundhed og socialvæsen. Her startede 16 pct. af kvinderne i aldersgruppen virksomhed i 2010. Hos mændene var det blot 3 pct. , Kvinderne starter i København, Hovedstadsområdet er centrum for størstedelen af de kvindelige iværksætteres skabertrang. I 2010 startede hele 20 pct. af de kvindelige iværksættere virksomhed i København, mens 10 pct. af virksomhederne blev startet i Københavns omegn, det samme antal som i Nordsjælland. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. Her valgte kun 0,4 pct. af de kvindelige iværksættere at starte virksomhed i 2010., Fordeling af kvindelige iværksættere på landsdele. 2010,  , Tallene i denne pressemeddelelse er dannet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, som udarbejdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.  , Få mere information om , Iværksætterdatabasen , For yderligere oplysninger kontakt Anne Katrine Bach Jensen på tlf. 39 17 31 19 eller , akd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-14-flere-hoejtuddannede-kvindelige-ivaerksaettere

Pressemeddelelse

Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg

Driftsudgifterne til folkeskolen var højere i 2016 end i 2012 i de fleste kommuner. I 2016 var den gennemsnitlige klassekvotient mellem 19 og 23 elever i langt de fleste kommuner. , 14. november 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Driftsudgifterne til folkeskolen per folkeskoleelev, er i faste priser steget fra 2012, som var året før seneste kommunalvalg, med 7,4 pct. til i gennemsnit 64.243 kr. per elev i 2016., Folkeskoleudgifterne per elev faldt frem til 2013 og steg efterfølgende i 2014 og 2015. En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Derudover kan udviklingen være påvirket af aftalen fra 2012 med målsætning om, hvor mange elever der skal inkluderes i folkeskolen samt af folkeskolereformen fra 2014., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er udgifter til folkeskoler opgjort som nettodriftsudgifter. Netto refererer til, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner er trukket fra udgifterne. Driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, ., Driftsudgifter per folkeskoleelev er dog ikke de samme i hver kommune. I 2016 var driftsudgifterne per folkeskoleelev højest i Langeland (86.466 kr.), Morsø (84.966 kr.) og Læsø (83.809 kr.) . Seks kommuner brugte mere end 80.000 kr. per folkeskoleelev, mens Kolding (48.801 kr.), Sorø (51.865 kr.) og Dragør (53.819 kr.) brugte mindst., Find flere , kommunale nøgletal, , og se , kommunernes udgifter per folkeskoleelev på et kort, ., I forhold til 2012 - året før seneste kommunalvalg - er , udgifterne i faste priser per elev til folkeskolen, steget i 87 af de 98 kommuner. I syv kommuner er driftsudgifterne per folkeskoleelev steget med over 20 pct. I Næstved (30,4 pct.), Frederikshavn (25,3 pct.) og Jammerbugt (23,7 pct.) er udgifter steget mest, mens udgifterne er faldet mest i Ærø (10,8 pct.), Herlev (8,1 pct.) og Kolding (6,7 pct.)., Anm.: Driftsudgifterne er opgjort i faste priser. Kilde: , Danmarks Statistik, Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifterne til folkeskolen indeholder udgifter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder relateret til undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Udgifterne indeholder ikke udgifter til privatskoler, ligesom privatskoleelever ikke er medregnet i , antallet af folkeskoleelever i kommunerne, ., Se også , statistikdokumentation, for afgrænsning af driftsudgifterne til folkeskolen., Klassekvotienter ofte mellem 19 og 23 elever, Ser man i stedet på , klassekvotienter, , svinger den mellem 14,7 og 23,9 elever. I 89 kommuner var den gennemsnitlige klassekvotient dog mellem 19 og 23 elever i 2016. Klassekvotienterne var højest i Dragør (23,9 elever), Gentofte (23,5 elever) og Langeland (23,4 elever) kommuner og lavest i Læsø (14,7 elever), Samsø (17,3 elever) og Lemvig (18,6 elever) kommuner. De lave klassekvotienter i Læsø og Samsø kan skyldes, at der kun er én skole med ét spor på hver at de to øer, så alle eleverne på et givent klassetrin går i samme klasse i de to kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Spørgsmål om driftsudgifter:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk, Spørgsmål om klassekvotienter:, Fuldmægtig Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Driftsudgifterne-per-folkeskoleelev-er-steget-siden-sidste-kommunalvalg

Bag tallene

Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

Bag tallene

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Bestyrelsen

Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand og syv andre medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger en næstformand blandt medlemmerne. Bestyrelsen med rigsstatistikeren som formand har i henhold til lovgivningen følgende ansvarsområder:, Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks Statistik, mens rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion., Bestyrelsen sikrer den faglige uafhængighed for den officielle statistik og for institutionen Danmarks Statistik., Bestyrelsen behandler og træffer beslutning i sager af betydning for institutionens strategiske ledelse, herunder arbejdsplan, statistikprogram og budget. Bestyrelsen beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU- og national lovgivning. Bestyrelsen har herved ansvaret for den indberetningsbyrde, Danmarks Statistik pålægger erhvervslivet., Bestyrelsen træffer via arbejdsplan og statistikprogram beslutning om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og institutioner skal afgive til Danmarks Statistik., Medlemmerne af Danmarks Statistiks bestyrelse, : , Martin Ulrik Jensen (formand), rigsstatistiker, David Dreyer Lassen (næstformand), professor ved Københavns Universitet, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, Anne Lawaetz Arhnung, tidl. adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Signe Krogstrup, direktør i Danmarks Nationalbank, Forretningsorden for bestyrelsen for Danmarks Statistik, Bestyrelsesreferater, Beslutningsreferaterne er jf. Forretningsorden for Styrelsen for Danmarks Statistik er tilgængelig på hjemmesiden, så snart de er godkendt. , Bestyrelsesmødet 17. marts 2025, Bestyrelsesmødet 9. december 2024, Bestyrelsesmødet 1. oktober 2024, Bestyrelsesmødet 24. juni 2024, Bestyrelsesmødet 18. marts 2024, Bestyrelsesmødet 12. december 2023, Bestyrelsesmødet 5. oktober 2023, Bestyrelsesmødet 20. juni 2023, Bestyrelsesmødet 29. marts 2023, Bestyrelsesmødet 12. december 2022, Bestyrelsesmødet 19. september 2022, Bestyrelsesmødet 27. juni 2022, Bestyrelsesmødet 25. april 2022, Bestyrelsesmødet 8. januar 2022, Bestyrelsesmødet 8. november 2021, Bestyrelsesmødet 29. juni 2021, Bestyrelsesmødet 25. marts 2021, Bestyrelsesmødet 9. dec. 2020, Bestyrelsesmødet 24. sept. 2020, Bestyrelsesmødet 25. juni 2020, Bestyrelsesmødet 20. april 2020, Bestyrelsesmødet 10. december 2019, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2019, Bestyrelsesmødet 11. juni 2019, Bestyrelsesmødet 26. marts 2019, Bestyrelsesmødet 10. december 2018, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2018, Bestyrelsesmødet 2. juli 2018, Styrelsesmødet 14. marts 2018, Styrelsesmødet 12. december 2017, Styrelsesmødet 27. juni 2017, Styrelsesmødet 21. marts 2017, Styrelsesmødet 7. december 2016, Styrelsesmødet 21. september 2016, Styrelsesmøde 20. juni 2016, Styrelsesmøde 17. marts 2016, Styrelsesmødet 8. december 2015, Styrelsesmødet 1. oktober 2015, Styrelsesmødet 24.juni 2015, Styrelsesmødet 24. marts 2015, Styrelsesmøde 11. december 2006, Styrelsesmøde 27. september 2006, Styrelsesmøde 21. juni 2006, Styrelsesmøde 30. marts 2006, Styrelsesmøde 13. december 2005, Styrelsesmøde 28. september 2005

https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/bestyrelsen