Søgeresultat

Julen koster dig 1.250 kr.

Julen varer længe, koster mange penge. Og så måske alligevel ikke. Hvis udgiften til jul bliver opgjort som ekstraindkøbet i detailhandlen i december, koster julen nemlig hver voksen dansker omkring 1.250 kr., og udgiften bliver mindre og mindre fra år til år., 11. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Det kan godt være, at Peter Faber i 1848 skrev, at julen varer længe og koster mange penge. Men de seneste år er danskernes udgifter til jul faktisk faldet markant., Beregninger fra Danmarks Statistik viser nemlig, at julen i 2008 kostede hver voksne dansker 1.250 kr. I hvert fald hvis man som udgangspunkt opgør udgiften til jul som ekstraindkøbet i detailhandlen i december., De 1.250 kr. er 300 kr. mindre end året før og næsten 500 kr. mindre end udgiften til jul i 2004, hvor hver voksen dansker brugte knap 1.750 kr., Den markante tilbagegang i danskernes udgifter til jul skal naturligvis ses i lyset af, at julehandlen allerede i 2008 var påvirket af den finansielle krise. Det kan ikke udelukkes at samme krise igen i år vil påvirke udgifterne til jul., Det samlede privatforbrug i Danmark lå sidste år på omkring 845 mia. kr. Heraf udgjorde forbrugsvarer fra detailhandlen omkring en tredjedel, altså 280 mia. kr. I flere år lå detailhandlens salg i december ca. 33 pct. over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Men de seneste to år er salget faldet - senest til knap 24 pct. over gennemsnittet., Derfor er det også svært at sige præcist, hvad vi kan forvente os af årets julehandel, da sammenligningen med de seneste år er meget usikker. Men antager vi, at julehandlen i år ligger på niveau med julehandlen i 2008, kan vi forvente et decembersalg i detailhandlen på 28,1 mia. kr. mod 22,8 mia. kr. i en gennemsnitlig normalmåned., Familier bruger 2.500 kr., Ekstraforbruget i december er med andre ord 5,3 mia. kr., som fordelt ud på alle danskere over 18 år bliver til en udgift på 1.250 kr. En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 2.500 kr., Denne skønsmæssige beregning medregner dog også indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. En betydelig del af de forbrugsvarer, som vi giver hinanden i julegaver, var nok blevet indkøbt alligevel - muligvis på et andet tidspunkt af året. Derfor er julen måske alligevel ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til., Billig flæskesteg i december, Faktisk er visse varer billigere i julemåneden end i de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december i forhold til gennemsnitsprisen i de øvrige måneder af året. Den gennemsnitlige kilopris på svinekam med spæk - bedre kendt som flæskesteg - faldt i både 2007 og 2008 med næsten 4 pct. i forhold til gennemsnittet af de foregående 11 måneder., Hvidkål, peberfrugter og løg er andre fødevarer, som falder markant i pris i julemåneden. Til gengæld skal man ekstra til lommen, hvis man fx vil have icebergsalat, vindruer eller margarine., Læs mere om hvilke dagligvarer, der er mest og mindst populære i julemåneden i artiklen , Steg og kål i maven trods sparejul, i , Netmagasinet Bag Tallene, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. december 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-11-Julen-koster-1250kr

Bag tallene

IT og Norden: Danmark er i midten

Danmark ligger i midten med brugen af it og internet sammenlignet med de andre nordiske lande. Sammenlignet med andre OECD-lande ligger Norden i front, og it har tilsyneladende ikke opdelt danskerne i et A- og et B-hold. Det viser den nyeste statistik om Informationssamfundet Norden, der offentliggøres i dag., 18. december 2002 kl. 0:00 ,  , Gælder det udbredelsen af it og internet i Norden, så ligger svenskerne hyppigst i front skarpt forfulgt af islændingene, mens Danmark og Norge ligger i midten, og finnerne oftest ligger sidst. Det viser rapporten , Nordic Information Society Statistics 2002, , der netop er udkommet. , "Rapporten viser, at Norden har virkeliggjort informationssamfundet. Internet er mere udbredt i danske hjem end i hjemmene i bl.a. Holland, USA og Canada," siger kontorchef Peter Bøegh Nielsen. Som kontorchef i Danmarks Statistik er han den danske samarbejdspartner i Nordic Information Society Statistics 2002. De andre partnere er statistikbureauerne i Finland, Island, Norge og Sverige. , Befolkningen ikke delt i A- og B-hold, Rapporten viser, at 81 pct. af de højtuddannede danskere benytter internettet, mens det kun gælder for 49 pct. af de lavt uddannede danskere. Men Peter Bøegh Nielsen forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder en øget skævvridning i samfundet: , "Det ser ikke ud til, at danskerne bliver delt i et A- og et B-hold på grund af it," siger han og tilføjer: , "Selv om undersøgelsen viser denne forskel mellem højt og lavt uddannede, så betyder det ikke, at de lavt uddannede er koblet fra. Det er nemlig blandt de lavt uddannede, der for tiden er den største vækst i brug af internettet. Udbredelsen af internettet har snart nået mætningspunktet i Danmark, og det var først de højt uddannede, der nåede det, hvorefter de lavt uddannede nu følger efter." , Ifølge rapporten bruger 23 pct. af danskere over 60 år internet, mens tallet er 74 pct. for de 30-49 årige danskere. "Det er helt sædvanligt med ny teknologi at finde en mindre udbredelse blandt ældre. Udbredelsen af it og internet har ikke nødvendigvis adskilt sig specielt fra ibrugtagningen af anden ny teknologi," siger han. , E-handel: Danmark er et bysamfund, På et område ligger Danmark sidst i forhold til både Island, Sverige og Finland. Det er brugen af e-handel og pc-bank, som er mere udbredt hos de tre nordiske brødre. Der er knyttet en vis usikkerhed til denne måling, da spørgemetoden i landene ikke er helt ens, men forklaringen kan også være, at Danmark er tættere befolket end de andre nordiske lande. , "Danmark er som et stort bymæssigt samfund, når det gælder e-handel. I modsætning til en del islændinge, svenskere og finner bor næsten alle danskere i nærheden af en større by, hvor man kan finde et udvalg af detailbutikker og dermed mærke varerne fysisk," siger Peter Bøegh Nielsen. , "Derimod viser rapporten, at det danske erhvervslivs brug af handel over nettet er mere omfattende end i både Norge, Sverige, Finland og Island," siger han og henviser til Electronic Data Interchange (EDI). EDI bruges fx, når grossister og forretningskæder handler indbyrdes. 21 pct. af virksomhederne i Danmark bruger EDI, mens det i Norge er 18 pct., Sverige 17 pct., Finland 14 pct. og Island 12 pct. , Største internet-problem: Sikkerhed, En række virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige blev spurgt om, hvilke problemer, der er størst ved internettet. De svarede enstemmigt, at sikkerheden er det største problem, mens andre problemer som udgifter bl.a. til hjemmesider, it-udstyr, langsom forbindelse, mistet arbejdstid, og tekniske problemer betød langt mindre. , De kan læse , Nordic Information Society Statistics 2002, på , www.dst.dk/it, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-18-IT-og-Norden

Bag tallene

Byrden fra statistik-indberetninger nede på en halv procent

Efter års målrettet indsats udgør indberetningerne til Danmarks Statistik nu kun en halv procent af virksomhedernes samlede administrative byrde. Men med EU's hjælp kan det komme endnu længere ned., 8. november 2006 kl. 0:00 ,  , Indberetninger til Danmarks Statistik udgør i dag kun en halv procent af erhvervslivets samlede administrative byrder. Det fremgår af en måling, som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Det pæne resultat af målingen er en følge af adskillige års målrettet arbejde hos Danmarks Statistik. Alene i de seneste to år er det lykkedes at gøre virksomhedernes byrder 12 procent mindre, og samlet er indberetningsbyrden nedbragt med 29 procent siden 1996. , - Resultatet glæder mig, men vi stopper ikke her. Vi fortsætter arbejdet for at mindske byrderne, både herhjemme og i EU, hvor den største del af kravene om statistik kommer fra, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , 800 slap for indberetninger, De sidste to års lettelser har især kunnet mærkes hos 800 små og mellemstore virksomheder, som fra 2005 er blevet helt fritaget for indberetning af udenrigshandelsoplysninger. Andre 600 virksomheder har fået mærkbare lettelser i disse indberetninger. , - Lettelsen er kommet, fordi det er lykkedes os at få en beslutning i EU om at ændre grænsen for, hvor mange virksomheder, der skal indberette tal for udenrigshandel, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Omregnet til penge udgør de seneste to års lettelser 20,9 mio. kr. Dermed er den samlede byrde kommet ned på 146,9 mio. kr. Dette kan man læse i rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006, hvor resultaterne fra Rambøl-målingen indgår. , Flere lettelser i støbeskeen, Byrden for især små og mellemstore virksomheder kan blive endnu lettere, hvis indberetningen af oplysninger til udenrigshandels- og momsformål kan ske automatisk, når en virksomhed alligevel laver sin fakturering. Derfor arbejder Danmarks Statistik sammen med blandt andet SKAT på en model, hvor indberetningen bygges ind som en del af virksomhedens almindelige økonomisystem. , Det er anslået, at sådan en integreret løsning kan medføre administrative lettelser for virksomhederne på knapt fire millioner kroner det første år og små 12 millioner efter fire-fem år. , EU er nøglen til mindre byrder, De helt store lettelser skal man til EU for at hente ind, fordi næsten alle kravene til statistik er fastlagt i fælles EU-regler. Alene EU's statistik over udenrigshandel - Intrastat - står for 70 procent af statistikkens indberetningsbyrde på det danske erhvervsliv. , Langt de fleste af EU-statistikkerne ville dog også skulle laves, selv om EU ikke var der - for eksempel udenrigshandlen. Men netop på grund af EU-samarbejdet er der håb om, at man på lidt længere sigt kan skære kraftigt ned i indberetningerne. , - Vi har fra Danmarks Statistiks side længe arbejdet på at få EU til at nedbringe indberetningsbyrden. Og nu ser det faktisk ud til, at holdningerne er ved at skifte. Det bliver mere og mere realistisk, at der kan ske noget mærkbart, siger Jan Plovsing. , På vej mod halvering, Danmark, Holland og Belgien arbejder i øjeblikket på et pilotprojekt, hvor man prøver at skære indberetningsbyrden ned til mindre end det halve. I dag skal virksomhederne både opgive import og eksport, og projektet skal finde ud af, om man kan nøjes med eksporttallene, fordi importtallene i stedet kan trækkes ud af de øvrige landes eksporttal. , For Danmark ville en sådan omlægning betyde, at den samlede byrde på virksomhederne ville blive nedsat fra 146,7 mio. kr. til blot 62 mio. kr. , Hver femte virksomhed indberetter, 60.920 ud af Danmarks knapt 274.000 aktive virksomheder skulle i 2005 indberette til Danmarks Statistik. To tredjedele af virksomhederne var små, med under ti ansatte. I landbrug og fiskeri skulle 56 pct. af de 46.500 virksomheder indberette, mens det fx i industrien kun gjaldt 27 pct. af de 20.500 virksomheder. I alt indsendte erhvervslivet 360.766 spørgeskemaer, og oplysningerne herfra gik til udarbejdelse af 52 erhvervsrettede, lovpligtige statistikker. , Rapporten  Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 kan hentes på , www.dst.dk/indberetningsrapport, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. november 2006 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-08-Indberetningsbyrde-nede-paa-en-halv-procent

Bag tallene

Pendling og beskæftigelse i kommunen

Statistik på pendling og beskæftigelse i kommunens delområder, Kommunal pendling og beskæftigelse giver et overblik over pendlingen til og fra en kommunes delområder og sammenhængen mellem beskæftigede, borgere, pendlere og arbejdssteder i områderne. Statistikken kan bl.a. bruges til at udvikle og vedligeholde kommunale og regionale trafikmodeller samt til at planlægge og måle effekten af erhvervstiltag og beskæftigelsesindsatser., Du kan fx få nøgletal på borgernes beskæftigelsesstatus samt køn, alder, uddannelse, indkomst, branche, bilrådighed og bolig for de beskæftigede med bopæl og de beskæftigede med arbejdssted i kommunen. , Du kan fx også krydse statistik for de beskæftigede med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunens delområder, top 10 bopæls- og arbejdsstedskommuner, samt regioner for pendlere. , Du definerer selv delområderne, Du kan vælge præcis den inddeling af kommunen, du har behov for. Det kan enten være kendte administrative inddelinger som sogne, skoledistrikter og postnumre, men det kan også være selvdefinerede områder som fx by og land, Nord, Syd Øst og Vest, diverse boligområder osv. Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Følg udviklingen i de forskellige dele af kommunen, Tabellerne bliver udarbejdet på de senest tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder og kan også sagtens indeholde tidsserier, så en udvikling kan læses direkte ud af tabellerne., Sammenlign med andre kommuner, Det er også muligt at få udarbejdet de samme tabeller på to kommuner, som du måske normalt benchmarker dig med, og du kan også få tal for hele landet og for alle fem regioner med., Pris, Prisen for statistikken vil variere med det antal variable og de kryds, der ønskes og så selvfølgelig antallet af tabeller. Prisen er baseret på den tid, det tager at løse opgaven – så jo mere kompliceret og jo større opgaven er, jo dyrere bliver det. Vi bruger sjældent mindre end 5 timer på en opgave. Den gældende , timepris kan du finde her, . Tidsforbruget i den indledende fase – og dermed prisen – kan reduceres ved, at du som kunde orienterer dig om, , hvordan en serviceopgave forløber, . Du kan med fordel også få gode idéer til hvilke variable og værdier du ønsker i dine tabeller ved at kigge i , www.statistikbanken.dk, ., Bestilling, Du bestiller ved at udfylde den , bestillingsformular, der ligger her, . Udfyld den gerne så detaljeret som overhovedet muligt, så har vi en bedre chance for at hjælpe dig. Så snart vi har en ledig medarbejder, gennemgår vi din forespørgsel og muligvis kontakter vi dig for yderligere afklaring af opgaven. Når opgaven er afklaret, sender vi dig et uforpligtende tilbud., Levering, For at kunne levere data på delområderne skal du sende os en Shape-fil, der angiver de delområder, du ønsker statistik på. Vi leverer normalt data som flade sum-filer, så statistikken er nemmere for dig at arbejde videre med. Ønsker du data leveret på andre måder fx som færdige pivottabeller, så kan vi også det. Hvis du har ønsker til andre leveringsformater, så spørg endelig., Diskretioneringsregler, Der kan forekomme diskretionering for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner i statistikken. Er der for få personer i et område, bliver der ikke leveret statistik på disse personer, men i stedet indgår vi gerne i en dialog om, hvordan vi kan tilrettelægge data, eksempelvis ved at lægge områder sammen, så vi kan minimere informationstabet ved diskretioneringen. , Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/pendling-og-beskaeftigelse-i-kommunen

Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie. , 2. december 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Antallet af pædagoger i de danske pasningstilbud er et aktuelt emne – både i den politiske dagsorden og i den bredere befolkning. I denne artikel ser vi lidt nærmere på udvalgte træk ved de pædagogstuderende og sammenligner dem med studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx sygeplejerske-, lærer- eller maskinmesteruddannelsen)., Fakta om pædagogstuderende per 1. oktober 2018, Den største aldersgruppe blandt pædagogstuderende er de 20-24-årige, der udgør: 46,1 procent., Kønsfordeling: 74,4 procent kvinder og 25,6 procent mænd., Oprindelse: 86,4 procent dansk, 12,2 procent indvandrere og efterkommere samt 1,4 procent uoplyst. , Hvis man tager udgangspunkt i data, der er tilgængelig i Statistikbanken ser man, at der 1. oktober 2018 var lige over 17.700 pædagogstuderende i Danmark (få mere information fra , Statistikbanken, i faktaboksen). Men datamaterialet om de pædagogstuderende kan vise mere, end hvad der umiddelbart ligger tilgængeligt i Statistikbanken. Blandt andet kan man opgøre, at gennemsnitsalderen for pædagogstuderende er 26,7 år, hvilket ligger en smule over de øvrige mellemlange videregående uddannelser, hvor den er 25,8 år. Der foreligger desuden data for gennemførselsraterne for pædagogstuderende, og her kan man se, at cirka hver fjerde ikke gennemfører studiet inden for fem år. For studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser er det cirka hver tredje studerende, der ikke gennemfører., ”Vi kan se, at de pædagogstuderende gennemfører deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, og fortsætter:, ”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent”., Pædagogstuderendes forældre er underrepræsenteret i de højere indtægtsgrupper, Generelt gælder det, at den samlede indkomst for forældre til pædagogstuderende, har en tendens til at ligge på et lidt lavere niveau, end det er tilfældet for forældre til studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Andelen af pædagogstuderende med forældre, der tilsammen har en indkomst før skat på mindre end 500.000 kr., er 40,4 procent, mens den er 30,9 procent for den anden gruppe., ”For begge grupper gælder det dog, at lige over 40 procent af de studerende har forældre, der har en indkomst på mellem 500.000 og 749.999 kr. før skat om året”, siger Nikolaj Larsen.   , Over 25 procent af pædagogstuderende har forældre med grundskolen som højeste uddannelsesniveau , For både pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser gælder det, at deres forældre oftest har en erhvervsfaglig uddannelse. For de pædagogstuderende gælder det for 39,5 procent af mødrene og 46,8 procent af fædre, mens det for den anden gruppe er 37,2 procent af mødrene og 43,6 procent af fædrene., ”Når man ser på forældrenes uddannelse, er fordelingen mellem de pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser rimelig ens,” fortæller Nikolaj Larsen og fortsætter:, ”De største forskelle finder man, når man ser på andelen af forældre med en grundskoleuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Her er andelen af både mødre og fædre til pædagogstuderende lige omkring 27 procent, mens det er cirka 19 procent for den anden gruppe.”, Du kan finde flere informationer om de pædagogstuderende i , statistikbanken, ., Data til denne artikel er bearbejdet af Nikolaj Larsen. Har du spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på 3917 3259 eller NKL@dst.dk..

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-29-paedagogstuderende-fuldfoerer-oftere

Bag tallene

Rekordmange nye politibetjente

Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder., 25. august 2020 kl. 13:28 , Af , Majken Lenskjold, Aldrig før har vi uddannet så mange politibetjente og kadetter., Det viser tal fra Danmarks Statistiks elevregister, der går tilbage til år 1970., Antallet af personer, der har fuldført en politiuddannelse (både kadet- og betjent), er steget fra 428 personer i 2010 til 955 personer i 2019. Det er en stigning på 123 pct., ”Stigningen hænger sammen med, at optaget på politiskolen er øget i perioden. I 2010 blev der optaget 493 betjente, mens der i 2019 blev optaget 812,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han fortsætter: , ”Det hænger også sammen med, at der i 2017 blev indført mulighed for at blive uddannet politikadet. Der blev uddannet 55 kadetter i 2017, 103 i 2018 og 109 i 2019, og de tæller med i opgørelsen.”, Den røde graf i figuren herover viser antallet af personer, der har fuldført en politibetjent eller –kadetuddannelse. I 2019 havde 955 fuldført, hvilket er rekordhøjt niveau. , Flere nye kvindelige betjente, Flere kvinder tager en politiuddannelse end tidligere, viser tallene. , I 2010 blev der uddannet 72 kvinder, mens der i 2019 blev uddannet 198 kvinder, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen: , ”Kvinderne er gået fra at stå for 16,8 pct. af den samlede gruppe af nyuddannede betjente og kadetter i 2010 til at stå for 20,7 pct. i 2019. Der er dog sket et lille fald fra 2015-19, da andelen i 2015 lød på 22,2 pct. kvinder.”, Faktaboks: Om politiuddannelserne, På politiskolen i Danmark kan man enten blive uddannet politibetjent (basisuddannelsen) eller politikadet. , Politiets basisuddannelse varer to år og fire måneder. Når man har gennemført uddannelsen bliver man fastansat som politibetjent. Uddannelsens længde har ændret sig flere gange i perioden 2010-19, og det kan have en betydning for tallene., Politikadetuddannelsen varer seks måneder. Når man bliver optaget på uddannelsen, bliver man samtidig ansat som politikadet på prøve. Gennemfører man uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, bliver man fastansat som politikadet i en politikreds. Det kan være et springbræt til at blive uddannet politibetjent. , Kilde: , politi.dk, Stadig flest mandlige betjente, Selvom antallet af kvinder med en politiuddannelse er steget i perioden, så bliver der stadig uddannet flest mandlige politibetjente. , Antallet er gået fra 356 uddannede mandlige betjente og kadetter i 2010 til 757 i 2019. Det er en stigning på 112 pct. , Få indvandrere blandt de nyuddannede, Flest af de nyuddannede betjente har dansk baggrund., I 2019 havde 94 pct. dansk baggrund, mens indvandrere og efterkommere tilsammen stod for 6 procent. , ”Andelen af nyuddannede politibetjente- og kadetter med indvandrer- og efterkommerbaggrund har fra 2010-19 ligget på ca. 4. pct. I 2016 var andelen nede på 1 pct., og i 2019 steg den til 6 pct.,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, ”I hele befolkningen udgør indvandrere og efterkommere ca. 20 pct. Der er derfor en forskel på fordelingen i befolkningen og blandt de politiuddannede,” siger han. , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Læs mere her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på NKL@dst.dk 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-25-rekordmange-nye-politibetjente

Bag tallene

Ejendomsmarkedet

Hvor finder jeg historisk statistik om ejendomssalg? Og tal om forældrekøb og førstegangskøbere?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistik har oplysninger om ejendomssalg fra 1845 til i dag., De tidligste oplysninger for årene 1845-1849 findes i , Statistiske Meddelelser, . , Perioden frem til 1922 findes i statistikken om , salg af landbrugsejendomme, . , En samlet oversigt over den tidlige statistik over salg og priser af landbrugsejendomme kan findes i bogen , "Landbrugsforhold i Danmark siden midten af det 19. århundrede 1850-1910", ., Fra 1923 til 1983 udgives serien , "Ejendomssalg", . Serien blev dog ikke udgivet i perioden 1937-1950. , Tal for salg af landejendomme i perioden 1937-1958 blev publiceret i serien , "Landbrugsstatistik", ., Statistik over ejendomssalg er blevet offentliggjort i , Statistiske Efterretninger, siden publikationsseriens start i 1909. Først i den generelle serie, sidenhen især i B-serien. , Fra 1983, i serien "Bygge- og anlægsvirksomhed" for at fortsætte i "Indkomst, forbrug og priser" indtil sidste udgivelse i 2008/2009., Tal fra 1992 til nu findes i Statistikbanken under emnet , "Ejendomssalg", ., Statistik over ejendomssalg har desuden været offentliggjort fra 1896 til 2017 i , "Statistisk Årbog". , Tabeller med tal for ti år ad gangen findes i , "Statistisk Tiårsoversigt", . Tabellen optræder første gang i , "Statistisk Tiårsoversigt 1970", , hvor der er tal tilbage til 1959., Andre kilder til statistik om byggeri, boligmarked og erhvervsejendomme, Danmarks Statistiks Bibliotek har Told- og Skattestyrelsens halvårlige udgivelse om ejendomssalg til udlån eller gennemsyn på læsesal. Vi har årgangene fra 1974-2000. , Hos , Finans Danmark,  er det muligt at finde statistik over bl.a. ejendomspriser, salgs- udbuds- og liggetider og antal boliger til salg. Tallene er opgjort for hele landet, de enkelte regioner, landsdele og kommuner. Tabeller om priser, solgte boliger, boliger til salg og salgstider findes også fordelt på postnumre., Boligøkonomisk Videnscenter har udarbejdet en række , historiske boligprisindeks, , som de løbende opdaterer med nyeste tal. Indeksene er beskrevet i arbejdspapiret , "Danske boligprisindeks 1938-2017 - samt historiske data om boligmarkedet", ., Boligøkonomisk Videnscenter har også en statistikbank med , lange tidsserier om byggeri og boligmarked, ., På ejendomsmæglernes side, , Boligsiden, , findes bl.a. et markedsindeks der siden maj 2022 også indeholder såkaldte skuffesalg., Konsulentfirmaet Colliers International har en , kvartalsudgivelse,  med oversigt over markedsleje og afkastkrav for erhvervslejemål og boligudlejningsejendomme i større byer i Danmark., Hvordan har priserne på andelsboliger udviklet sig?, I Statistikbanken finder du tabellerne:, EJ99:,  Prisindeks for andelsboliger og ejerboliger (2015=100) efter ejendomskategori og enhed, EJEN99:,  Nøgletal for andelsboligsalg efter vurderingsprincip, Statistikken er beskrevet i artiklen: , "Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering", (2023)., Hvor finder jeg statistik om forældrekøb?, I 2025 udgave Danmarks Statistik analysen ", Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?, " , En tidligere analyse om emnet er fra 2016 , "Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?", ., Arbejdernes Erhvervsråd har i 2020 udgivet en analyse om forældrekøb på det , københavnske boligmarked, og i 2021 en analyse om det , aarhusianske boligmarked, ., Boligsiden, udgiver også med mellemrum statistik om forældrekøb baseret på egne tal., Har Danmarks Statistik information om førstegangskøbere?, Danmarks Statistik har udgivet disse artikler om førstegangskøbere:, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, (2024), Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020, (2021), Hvem er det der køber enfamiliehuse, (2020), Rekordmange førstegangskøbere, (2019), I Statistikbanken findes tabellen , "LABY22: Ejendomssalg efter kommunegruppe, ejendomskategori og nøgletal",  med oplysninger om hvor stor en andel af boligsalg, der foretages af førstegangskøbere, samt gennemsnitsalder på førstegangskøberne., Vær opmærksom på definitionen af "førstegangskøbere" kan variere på tværs af artikler og tabel., Hvor mange husbåde er der i Danmark?, Husbåde registreres i skibsregistret, under Søfartsstyrelsen. Husbåde kategoriseres som "flydende bolig" og kan fremsøges via feltet , Anvendelsestype, . Pr. 19. juli 2024 var der i alt 184 husbåde, heraf er 131 registreret som privatbolig.,  , [Denne side er senest revideret april 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Ejendom

Ofte stillede spørgsmål

Spisevaner og madspild

Hvordan er danskernes måltids- og spisevaner? , Hvor mange lever vegetarisk og hvor meget mad går til spilde i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., I Danmarks Statistiks Statistikbank er der fra Forbrugsundersøgelsen en tabel om , Husstandenes gennemsnitlige forbrug i kroner, på forskellige fødevarer - og drikkevarer som fx kaffe., ., DTU Fødevareinstituttet står for de , nationale kostundersøgelser (DANSDA), , som undersøger danskernes kostvaner. Lige nu pågår , DANSDA 2021-2024, ., Rapporter og artikler - bl.a. om kødforbrug (2018) og brug af plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter (2024) - kan findes via , instituttets liste over publikationer, Se også en artikel, hvor danskernes indkøb af bl.a. slik, chokolade, sodavand og saftevand sammenlignes med andre lande: , Danskerne er verdensmestre i slikindkøb,  (2021) , Læs mere om bl.a. kosttilskud, vitaminer og sundhedsfremmende stoffer på temasiden , Ernæring og kostvaner, "Den Nationale Sundhedsprofil 2021" indeholder også oplysninger om kostvaner:, Resultaterne af undersøgelsen kan ses både som , database,  og , publikation, Landbrug & Fødevarer laver også , forbrugeranalyser,  – bl.a. om brug af måltidskasser (2023 og 2021), færdigretter (2023 og 2020) og takeaway (2024 og 2018). , Madkulturen er en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og laver årlige undersøgelser af danskernes mad- og måltidsvaner:, Rapporterne, indeholder også oplysninger om råvarevalg, kostprincipper og dagligvareindkøb - herunder brug af måltidskasser, Hvor mange drikker kaffe, te, øl, sodavand eller vand på flaske?, Brancheorganisationer har oplysninger om forbrug af forskellige drikketyper:, Kaffe: , Dansk Kaffeinformation står bag , Kaffe i tal,  på kaffeinfo.dk, Te: , Terådet står bag , Te i tal, på teinfo.dk , Øl, læskedrikke og flaskevand: , Bryggeriforeningen , har tal for de enkelte drikkevaregrupper - samt , emballage og pantsystemet, Hos Danmarks Statistik kan man finde oplysninger om , salg af alkohol pr. indbygger, fordelt på øl, vin og spiritus.,  , Hvor stort er forbruget af energidrikke?, Flere har lavet analyser om energidrikke:, Coop Analyse: , Coop Analyse har siden 2009 gennemført forbrugerundersøgelser, analyseret salgstal fra butikkerne og spurgt danskerne, hvad de indtog i går. Den viden har de samlet på to sites: madometer.dk og coopanalyse.dk – bl.a. , Salget af energidrikke eksploderer, DTU Fødevareinstituttet: , Har udgivet flere artikler om , indtaget af energidrikke, Euromonitor International: Har i 2023 udarbejdet en markedsanalyse om ”, Energy drinks in Denmark, ”, men den ligger desværre bag en betalingsmur, Hvor mange lever vegetarisk? Og hvor mange spiser kun vegansk mad?, Dansk Vegetarisk Forening har i 2017-2022 – i samarbejde med Coop Analyse – lavet en , undersøgelse om det vegetariske miljø , i Danmark. , Hvor meget mad går til spilde i Danmark?, I Danmarks Statistiks årlige undersøgelse om ", It-anvendelse i befolkningen, " er der siden 2020 bl.a. spurgt til 'Brug af apps til at mindske madspild', Se NYT-artikel ", Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps, " (august 2022), Se , tabel i Statistikbanken, Fødevarestyrelsen har fokus på madspild:, Hvor meget mad spilder danskerne?, One\Third er en tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab. Tænketanken hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og laver bl.a. undersøgelser om madspild og madtab – fx om hvor mange madpakker, der bliver smidt ud, Analyse af madspildsfraktioner i affald fra husholdninger, (september 2022), Landbrug & Fødevarer har også fokus på , madspild, : ,   , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/spiseva

Ofte stillede spørgsmål

Rekordhøjt antal skilsmisser

Mænd og kvinder i aldersgruppen 40-44 år oplever flest skilsmisser. Samtidig bød 2003 på det højeste antal skilsmisser nogensinde. Ph.d. Michael Svarer fra Århus Universitet har analyseret 7.327 ægteskaber for at finde svaret på, hvad der holder et ægteskab sammen., 7. juli 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Antallet af skilsmisser satte ny rekord i 2003, hvor 15.763 par lod sig skille. Til gengæld blev over dobbelt så mange par - helt præcist 35.041 - viet samme år. Michael Svarer, lektor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, har i sin ph.d.-afhandling og i sin efterfølgende forskning analyseret det, han omtaler som ægteskabsmarkedet. , Skilsmisser rammer i 40'erne, For både mænd og kvinder er 40-44 år den mest almindelige skilsmissealder. I 2003 var der 3.393 mænd og 3.507 kvinder, der blev skilt i denne aldersgruppe. Den hyppigste forekomst af skilsmisser i 2003 var efter fire års ægteskab - herefter bliver der færre og færre skilsmisser for hvert ekstra år i ægteskabet. , Fire pct. af de børn, der boede sammen med begge forældre 1. januar 2003, oplevede et familiebrud i løbet af 2003. Et flertal på 82 pct. af disse børn blev boende hos moren efter skilsmissen.  , Det holdbare ægteskab, Med udgangspunkt i en stikprøve fra Danmarks Statistik har Michael Svarer analyseret 7.327 ægteskaber. Målet var at belyse ægtepars socioøkonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder og boligforhold. Dermed skulle han være i stand til at bedømme et ægteskabs chance for at holde i længden.  ,  "Hvis et ægteskab skal være holdbart, statistisk set, så skal ingen af parterne have børn i forvejen, der må helst ikke være mere end fire års aldersforskel, parterne må ikke være for unge, når de gifter sig, og de skal gerne bo i provinsen. Desuden er det ikke godt at have været gift før, og det er noget skidt at have den samme uddannelse. Og så er det godt at have boet sammen, før man bliver gift," fortæller Michael Svarer - der som 32-årig bor sammen med sin kæreste og deres fælles barn uden at være gift. , Børn - godt og skidt, Økonomen fra Århus har udtalt sig til en række medier om opskriften på det perfekte ægteskab. Men én ting har været for kompleks at forklare de fleste steder: Om det er godt eller skidt for et ægteskabs holdbarhed at få børn? , "Ægteskabet er teoretisk set en økonomisk enhed, som kun holder, så længe det giver afkast. Man må antage, at hvis ægteskabets værdi vokser, så er det sværere for parret at gå fra hinanden. Børn er ægteskabets vigtigste kapital. Børn er en investering, en investering i fremtiden. Og rigtig nok viser det sig, at børn stabiliserer et ægteskab," siger Michael Svarer. , På basis af talmaterialet fra Danmarks Statistik kan Michael Svarer og kollegaen Mette Verner imidlertid konkludere, at børn på én gang er noget godt og noget skidt for et ægteskabs holdbarhed: , "Det ikke er tilfældigt, hvem der får børn. Det er i overvejende grad de mest stabile ægteskaber, set ud fra de øvrige socioøkonomiske faktorer," forklarer Michael Svarer. , "Når jeg isolerer de statistisk set gode forhold, viser det sig imidlertid, at børn ikke er stabiliserende i sig selv. Tværtimod ser det ud til, at børn kan destabilisere et ellers stabilt ægteskab. Så forplantning kan faktisk også være noget skidt for et godt ægteskab." ,  Michael Svarer er dog helt klar over, at der er forskel på kølig økonomisk analyse og på det, hans tal ikke siger noget om. Der er måske andre grunde end markedskræfter til at få børn. Selv om de ikke fremgår af statistikken. , FAKTA, Michael Svarer har baseret sit ph.d.-projekt på en stikprøve bestående af 7.327 ægteskaber indgået 1980-95 blandt personer i Danmark født i perioden 1955-65., Få flere oplysninger om vielser og skilsmisser på , www.statistikbanken.dk, eller kontakt Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller e-post , dla@dst.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 7. juli 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-07-Aegteskabets-syrlige-frugter

Bag tallene

Booking af feriehuse i vinterferien stiger efter tyskere vender tilbage

I februar 2021 dominerede danske gæster tydeligt bookingerne af de danske feriehuse, men i år vender tyskerne stærkt tilbage. Danskerne benytter især feriehusene i vinterferien, mens tyskernes besøg spreder sig jævnt over februar., 11. februar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 blev det betydeligt mere populært at flytte i et dansk feriehus i vinterferien. Men selvom danskerne i år har booket færre ferieuger (hele uger fra lørdag til lørdag) i februar, er der stadig en lille stigning i det samlede antal bookinger. De tyske turister, der tidligere har siddet på størstedelen af bookingerne af danske feriehuse, er nemlig begyndt at krydse grænsen igen efter et år med langt færre besøg end normalt., ”Rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19 gjorde det svært for danskerne at tilbringe vinterferien på ski eller på en varm strand i 2021. Til gengæld så vi en stor stigning i antallet af danskere, der tilbragte ferien i et dansk feriehus," siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik, og fortsætter:, "I år er der bedre muligheder for at forlade landet. Det kan vi også se ved, at danskerne i mindre grad holder ferie i danske feriehuse, mens tyskerne i højere grad vender tilbage til ferierne på dansk grund.” , I alt er der booket 10.481 husuger i februar, hvoraf danskerne står for lige over halvdelen med 5.549 bookinger, mens tyskerne rykker ind i 4.749 uger, hvilket er mere end en fordobling fra sidste år, hvor de , stod for,  2.215 bookede husuger, . De resterende 183 bookinger er foretaget af andre udenlandske gæster., Forudbookede husuger (lørdag-lørdag) i februar ved udgangen af 2021, Kilde: , FERIEH2, Danskerne flytter ind i vinterferien, Selvom antallet af danske gæster stadig ligger højere end antallet af gæster fra vores naboland mod syd, er det blot én uge, der giver danskerne føringen. Mens udlejningerne til tyske gæster er spredt jævnt over hele februar måned, sker der nemlig mere end en seksdobling i antallet af danske feriehusgæster fra omkring 500 bookede huse per døgn i uge 6 til over 3.000 i uge 7. Ved slutningen af uge 7 pakker de fleste tasken og rejser tilbage til hverdagen. Der er fortsat en del danske gæster i uge 8, hvorefter besøgene tager et drastisk dyk i uge 9., ”De fleste holder vinterferie i uge 7, og det er her, vi kan se den største interesse i feriehusene blandt danske gæster. I nogle kommuner ligger vinterferien i uge 8, så derfor ligger antallet af gæster også højere denne uge end ellers for måneden. Skoleferierne ligger anderledes i Tyskland, så derfor ser vi ikke de samme udsving i de tyske gæsters feriemønster,” forklarer Paul Lubson., Bookede huse pr. dag i februar ved udgangen af 2021, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-02-11-feriehusbookinger-i-vinterferien

Bag tallene