Mens det generelt er mænd, der handler mest på nettet i EU, så forholder det sig omvendt i Danmark – her blev mændene overhalet af kvinderne for første gang i 2016.

https://www.dst.dk/pubomtale/20744

Publikation

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser

2020

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020

Dødsfald

Hvor mange dør om året i Danmark? Og hvad er de mest almindelige dødsårsager?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/doedsfald

Emneside

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

Klassekvotienter i grundskolen 2014, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Højere lønstigninger

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct., Øget lønstigning især inden for kultur og fritid, Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , bygge og anlæg, fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal., Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:79, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:627, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100), , 2014, Årlig ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2013, 4. kvt. 2013, , , , - 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014, , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 126,4, 126,9, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 128,1, 128,4, 1,2, 1,1, Bygge og anlæg, 124,2, 124,3, 1,9, 1,5, Handel og transport mv., 124,7, 125,1, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 128,1, 128,5, 0,9, 1,0, Finansiering og forsikring, 135,0, 135,5, 1,6, 1,8, Ejendomshandel og udlejning, 124,0, 124,5, 2,3, 2,3, Erhvervsservice, 127,2, 127,9, 2,7, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 123,3, 0,4, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 121,5, 122,5, 0,7, 1,3, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18570

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation