Søgeresultat

VIV: Nye højvækstvirksomheder

branche (DB07 10-grp) og variable
2004:2007-2020:2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/VIV

Statistikbanktabel

LS01: Ledige stillinger

branche, enhed og størrelse
2010-2025 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LS01

Statistikbanktabel

ITAV3: Virksomhedernes adgang til it-kompetencer (10+ ansatte)

virksomhedsstørrelse, branche (DB07) og emner
2014-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/ITAV3

Statistikbanktabel

NYT: Eksporten steg i december

Betalingsbalance og udenrigshandel december 2025

9. februar 2026, I december steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,3 pct. til 188,4 mia. kr. Den samlede import steg med 1,5 pct. til 153,1 mia. kr. Over de seneste tre måneder er den samlede eksport steget med 1,2 pct., mens importen er steget med 0,9 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i december, I december lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 40,0 mia. kr.,hvilket er 4,2 mia. kr. mere end i november. Overskuddet på varehandel steg med 2,5 mia. kr. i december som følge af stigning i overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse. Ligeledes steg overskuddet på tjenestehandel i samme periode med 1,2 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Varehandlen trak eksporten op i 2025, I 2025 steg eksporten af varer og tjenester med 3,4 pct. til 2.149 mia. kr., mens importen steg med 1,5 pct. til 1.805 mia. kr. Eksporten af varer steg 7,9 pct. til 1.283 mia. kr., bl.a. som følge af stigninger i salg af varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet samt eksport af kemikalier og kemiske produkter (herunder medicinalvarer). Eksporten af tjenester faldt med 2,6 pct. til 866 mia. kr. især som følge af et fald på søtransporttjenester. Importen af varer steg 4,5 pct. bl.a. trukket af maskiner, mens importen af tjenester faldt 1,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Stigning i overskuddet på varer trak betalingsbalanceoverskuddet op i 2025, Overskuddet på betalingsbalancen steg i 2025 med 34 mia. kr. til 391 mia. kr. Dette skyldes en stigning i overskuddet på varehandlen, som steg 52 mia. kr. til 329 mia. kr. primært som følge af en stigning i overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse. Overskuddet på varer, som ikke krydser den danske grænse, var på 252 mia. kr., hvilket udgjorde mere end tre fjerdedele af det samlede overskud på varer. Omvendt faldt overskuddet på handlen med tjenester med 7 mia. kr. til 16 mia. kr. Overskuddet på indkomst faldt 11 mia. kr. til 83 mia. kr. Løbende overførsler bidrog med et underskud på 37 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Eksporten til USA steg i 2025, I 2025 steg eksporten af varer og tjenester til USA med 14 mia. kr. til 375 mia. kr., mens importen faldt med 38 mia. kr. til 186 mia. kr. Eksporten af varer steg 21 mia. kr. til 264 mia. kr., især som følge af stigninger i salg af varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet. Eksporten af tjenester faldt med 6 mia. kr. til 111 mia. kr. især som følge af et fald på søtransporttjenester. Importen af varer faldt 12 mia. kr., mens importen af tjenester faldt 26 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er opjusteret med 10,4 mia. kr.for januar-november 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2025, Udvikling, Januar-december,  , Nov., Dec., Dec., 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 35,8, 40,0, .., .., 356,9, 390,6, Indtægter, 213,7, 220,1, 3,0, 1,0, 2, 469,9, 2, 532,1, Udgifter, 178,0, 180,2, 1,2, 0,3, 2113,0, 2, 141,5, Varer og tjenester, 31,6, 35,3, .., .., 299,7, 344,5, Eksport, 182,5, 188,4, 3,3, 1,2, 2, 078,1, 2, 149,1, Import, 150,9, 153,1, 1,5, 0,9, 1, 778,5, 1, 804,6, Varer, 30,7, 33,2, .., .., 276,5, 328,8, Eksport, 110,4, 113,5, 2,8, 1,6, 1, 189,6, 1, 283,2, Import, 79,7, 80,3, 0,8, 0,8, 913,1, 954,4, Varer som krydser dansk grænse, 9,6, 8,4, .., .., 71,0, 76,9, Eksport, 82,6, 81,3, -1,6, 1,4, 882,5, 939,1, Import, 73,0, 72,9, -0,1, 2,3, 811,5, 862,2, Varer som ikke krydser dansk grænse, 21,1, 24,8, .., .., 205,5, 251,9, Eksport, 27,8, 32,2, 15,9, 2,1, 307,1, 344,1, Import, 6,6, 7,4, 10,9, -12,4, 101,6, 92,2, Tjenester, 0,9, 2,1, .., .., 23,2, 15,7, Eksport, 72,1, 75,0, 4,0, 0,6, 888,6, 865,9, Import, 71,2, 72,9, 2,3, 1,0, 865,4, 850,2, Indkomst, 7,4, 8,1, .., .., 93,6, 82,8, Indtægter, 27,8, 28,5, 2,4, -0,3, 353,3, 341,0, Udgifter, 20,5, 20,4, -0,4, -4,4, 259,7, 258,2, Løbende overførsler, -3,2, -3,4, .., .., -36,4, -36,7, Indtægter, 3,5, 3,2, -6,7, 4,0, 38,4, 42,0, Udgifter, 6,6, 6,7, 0,5, 2,9, 74,8, 78,7, Kapitaloverførsler mv., -0,5, -0,4, .., .., -10,5, -6,7, Fordringserhvervelse, netto, 35,2, 39,6, .., .., 346,4, 383,9, 1, December 2025 i forhold til november 2025., 2, Oktober-december 2025 i forhold til juli-september 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel december 2025, 9. februar 2026 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51880

Nyt

ENE2HA: Energiregnskab i GJ (detaljeret)

anvendelse og energitype
1966-2024 (GJ (gigajoule))

https://www.statistikbanken.dk/ENE2HA

Statistikbanktabel

NYT: Nye biler i 2025 kører i gennemsnit over 50 km/l

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025

2. marts 2026, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 2,99 liter/100 km i 2022 til 1,86 liter/100 km i 2025 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 37,9 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energi, forbrug, end de fossile biler. Elbilernes andel af nye personbiler er steget fra 20,6 pct. af tilgangen i 2022 til 69,1 pct. i 2025. Energi, forbruget, pr. ny benzinbil i perioden er steget med 4,3 pct., mens de nye elbiler bruger 6,4 pct. mindre og plugin hybriderne 3,8 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i 2025 på 1,86 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 53,8 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2019 til 2025, Det generelle billede af udviklingen fra 2019 til 2025 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er samlet set faldet fra 95,8 pct. til 28,4 pct., mens elbilernes andel er steget fra 2,4 pct. til 69,1 pct., og plugin hybridernes andel er steget fra 1,7 pct. til 2,5 pct., •, I husholdningerne er de fossile bilers (ekskl. plugin hybrider) andel af nyregistreringerne faldet fra 94,6 pct. i 2019 til 9,3 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 3,3 pct. til 87,2 pct. og plugin hybridernes andel fra 2,1 pct. til 3,4 pct., •, I erhvervene er de fossile bilers andel af nyregistreringerne faldet lidt langsommere end i husholdningerne, nemlig fra 96,9 pct. i 2019 til 40,1 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 1,7 pct. til 58,0 pct. og plugin hybriderne fra 1,4 pct. til 1,9 pct., •, Af de nye fossile biler i 2025 kører 82 pct. på benzin og 18 pct. på diesel. I 2019 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler,  , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , ,  , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025,  , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 3,92, 2,55, 1,87, 1,61, 112,8, 72,3, 50,2, 35,3, I alt, WLTP, 4,71, 2,99, 2,17, 1,86, 135,6, 86,6, 60,0, 41,6, Benzin, NEDC, 4,30, 3,81, 3,84, 4,05, 116,4, 106,9, 108,0, 116,1, Benzin, WLTP, 5,19, 4,59, 4,60, 4,78, 139,7, 128,3, 129,1, 136,3, Diesel, NEDC, 3,89, 3,92, 4,00, 4,15, 119,0, 122,1, 124,3, 131,7, Diesel, WLTP, 4,70, 4,73, 4,83, 5,01, 143,6, 147,1, 149,8, 158,5, El, NEDC, 1,35, 1,36, 1,28, 1,27, 0, 0, 0, 0, El, WLTP, 1,55, 1,56, 1,47, 1,46, 0, 0, 0, 0, Plugin hybrid, NEDC, 2,28, 2,26, 2,15, 2,18, 32,3, 26,7, 22,0, 21,5, Plugin hybrid, WLTP, 2,62, 2,60, 2,47, 2,51, 37,2, 30,8, 25,4, 24,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler,  , Egenvægt, Motoreffekt,  , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025,  , kg, kW, I alt, 1, 286, 1, 523, 1, 676, 1, 819, 98, 122, 160, 170, Benzin, 1, 174, 1, 192, 1, 229, 1, 337, 89, 89, 96, 113, Diesel, 1, 513, 1, 788, 1, 848, 1, 964, 109, 127, 130, 138, El, 1, 711, 1, 940, 1, 961, 1, 973, 237, 193, 214, 194, Pluginhybrid, 1, 657, 1, 817, 1, 907, 1, 926, 101, 129, 131, 116, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025, 2. marts 2026 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51537

Nyt

Jernbane

Hvor langt kører togene på det danske jernbanenet, og hvor langt , er , jernbanenettet? Hvor meget investerer infrastrukturforvaltere og operatører i jernbane og materiel? Statistikken Jernbane belyser infrastrukturen på det danske jernbanenet., Trafikarbejde , Begreb, der anvendes til at opgøre og sammenligne trafikaktiviteten. Viser den distance transportenheden tilbagelægger i kilometer. For jernbanetransport anvendes måleenheden togkilometer og for vejtransport anvendes måleenheden køretøjskilometer., Trafik på det danske jernbanenet, Her kan du se, hvor langt togene kører på det danske jernbanenet fordelt efter transporttype. Dette måles i togkm. ’Banedanmarks net’ omfatter alle persontog, S-tog, godstog, regionale, landsdækkende og internationale tog på Banedanmarks net. , Hent flere tal i Statistikbanken om Trafikarbejde med tog (BANE31), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Jernbanenettets længde, Her kan du se længden af forskellige jernbanetyper, herunder den elektrificerede del af jernbanenettet., Hent flere tal i Statistikbanken om Jernbanenettet pr. 1. januar (BANE41), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Overskæringer og standsningssteder, Her kan du se antallet af overskæringer og standsningssteder på det danske jernbanenet., Hent flere tal i Statistikbanken om Jernbanenettet pr. 1. januar (BANE41), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Investeringer i jernbanenettet, Her kan du se, hvor meget der investeres i det danske jernbanenet., Hent flere tal i Statistikbanken om Investeringer i jernbanenettet (BANE42), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Jernbanetransport, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Brug for flere tal om Jernbane?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx detaljerede opgørelser for trafikarbejdet, jernbanenettet efter transportform eller investeringer i materiel., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mathias Dybdahl Bluhme, Telefon: 40 22 56 37, Mail: , mdb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/Jernbane

Emneside

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

30. november 2015, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Fremgang i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4,  , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10,  , Februar, 5, 6, 10, 7,  , Marts, 6, 7, 6, 6,  , April, 5, 6, 11, 7,  , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22997

Nyt

NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

14. august 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23462

Nyt