Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 311 - 320 af 1425

    NYT: Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal

    Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret

    BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er væksten revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse, primært som følge af indarbejdelsen af opdaterede kildedata særligt for udenrigshandlen. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien faldt den samlede økonomi målt ved bruttoværditilvæksten (BVT) med 0,3 pct. Ud over medicinalindustrien var der positive vækstbidrag fra den offentlige produktion og erhvervsservice. Modsat trak især transport den økonomiske aktivitet ned. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct., svarende til 6.500 personer, og de præsterede timer steg ligeledes med 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Fortsat fremgang i det private forbrug, Privatforbruget steg med 0,2 pct. i andet kvartal, hvilket er syvende kvartal i træk med fremgang. Husholdningernes forbrug af tjenester mv. steg med 0,3 pct., mens forbruget af varer steg med 0,2 pct. Stigningen i varerne kommer især fra køb af køretøjer, der stiger med 9,4 pct., mens øvrige varer falder med 1,0 pct. Samlet set er væksten i privatforbruget nedjusteret med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. Det offentlige forbrug voksede med 0,4 pct., hvilket svarer til en nedjustering på 0,4 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Nedjusteringen af den offentlige forbrugsvækst skyldes i især indarbejdelsen af standardberegnet lønindeks for andet kvartal., Pæn stigning i de samlede investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg i andet kvartal med 0,9 pct., hvilket svarer til en opjustering på 1,2 procentpoint i forhold til første opgørelse. Væksten for alle investeringsgrupperne er opjusteret især som følge af indarbejdelsen af nye tal fra , Firmaernes køb og salg, og , Betalingsbalance og udenrigshandel, ., Der var pæn fremgang for investeringer i transportmidler, andet byggeri end boliger samt maskiner inkl. våbensystemer. Modsat var der tilbagegang for investeringer i intellektuelle rettigheder og boligbyggeri. I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 9,1 pct., og dermed er væksten for de faste bruttoinvesteringer i første kvartal opjusteret med 4,4 procentpoint i forhold til første beregning. Væksten i de fleste investeringsgrupper er revideret op, og især væksten i investeringer i intellektuelle rettigheder er kraftigt revideret op med 10,7 procentpoint til et fald på 22,4 pct. Opjustering skyldes især opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Læs mere om opdaterede sæsonkorrektionsmodeller under afsnittet , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i udenrigshandlen, Den samlede import steg i andet kvartal med 3,4 pct., mens eksporten steg med 3,7 pct. Importen af varer stiger med 3,1 pct., mens tjenesteimporten stiger med 3,7 pct. Vareeksporten stiger med 4,8 pct., mens tjenesteeksporten stiger 2,1 pct. I forhold til første udgivelse er væksten for importen revideret op med 1,4 procentpoint, mens væksten for eksporten er revideret ned med 0,3 procentpoint.  , BNP-fremgang i EU-landene, Storbritannien og USA, I andet kvartal var der for EU-27 en samlet BNP-vækst på 0,2 pct., mens Storbritanniens vækst var på 0,3 pct., og USA havde en vækst på 0,8 pct. Danmark havde med en kvartalsvækst på 1,0 pct. den næst højeste kvartalsvækst blandt de lande, der sammenlignes med. Kun Rumænien havde en højere kvartalsvækst end Danmark med en kvartalsvækst på 1,2 pct. De fleste lande havde positiv vækst i andet kvartal, mens enkelte havde svag tilbagegang. Den årlige vækst i Danmarks BNP i andet kvartal var på 1,6 pct. i forhold til samme periode året før. BNP i EU som helhed er ligeledes vokset med 1,6 pct. det seneste år. USA's BNP lå i andet kvartal 2,1 pct. over samme periode året før. Alle EU-lande har oplevet økonomisk fremgang det seneste år, når BNP i andet kvartal sammenlignes med samme periode året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, , , Norges Statistik, samt egne beregninger. Senest opdateret 23. september 2025., Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 750,1, 1,6 , 2,0 , -1,3, 1,0, Import af varer og tjenester, 449,2, 1,1 , -0,4, -6,1, 3,4, Import af varer, 244,8, 5,5 , 3,8 , -0,6, 3,1, Import af tjenester, 204,4, -3,9, -5,2, -12,0, 3,7, Forsyning i alt, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -3,1, 1,9, Eksport af varer og tjenester, 515,1, 1,1 , 0,2 , -4,5, 3,7, Eksport af varer, 306,4, 6,1 , 4,8 , -5,1, 4,8, Eksport af tjenester, 208,7, -5,4, -5,9, -3,4, 2,1, Privatforbrug, 330,6, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 319,4, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Køb af køretøjer, 17,5, 21,2, 20,8, 3,3 , 9,4, Andre varer, 120,3, -1,6, -0,5, 0,7 , -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 181,5, 2,4 , 2,4 , 0,7 , 0,3, Tjenester i alt, 188,0, 2,5 , 2,0 , 0,2 , 0,7, Turistindtægter (-), -21,8, 3,7 , -2,1, -4,8, 5,4, Turistudgifter (+), 15,4, 3,3 , 1,6 , -1,1, 1,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,8 , 1,4 , 0,6 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 175,2, -1,0, -1,4, -1,9, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 171,4, 1,0 , 1,5 , -9,1, 0,9, Boliger, 35,7, 0,0 , 0,6 , 5,2 , -0,3, Andet byggeri og anlæg, 46,7, 0,8 , 1,2 , -0,5, 3,1, Maskiner, transportmidler mv., 43,5, 1,9 , 0,9 , -8,7, 4,2, Intellektuelle rettigheder , 45,5, 1,3 , 3,0 , -22,4, -2,6, Lagerforøgelser mv., 3, 7,0 , 0,3 , 1,0 , 2,4 , -0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 684,2, 1,5 , 1,8 , 0,1 , -0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -1,9, 1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1123,4, 1,0 , 0,8 , 0,3 , 0,2, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3264,4, 1,2 , 1,2 , 0,5 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Udsvingene betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på 0,7 procentpoint i andet kvartal og et positivt vækstbidrag på 2,4 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt, Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,0 pct. og er dermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i første kvartal er på -1,3 pct. og dermed uændret på trods af indarbejdelsen af opdaterede kilder. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Ny metode for opgørelsen af væksten for søtransport, I denne opgørelse er der indarbejdet en ny metode til beregning af realvæksten for eksport og produktion af søtransporttjenester for første og andet kvartal 2025. Fra og med denne beregning bruges mængdeenheder fra regnskaber for Danmarks største rederier nu som en indikator for realvæksten. Metodeændringen betyder, at der nu anvendes den samme beregningsmetode som i de årlige opgørelser af den reale udvikling. , Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. september bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for andet kvartal 2025. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2025., Opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, I denne opgørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. De opdaterede modeller afspejler det kvartalsmønster, der har været gældende i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2025 revideret, for tallene til og med 4. kvt. 2024. De tidligere modeller har afspejlet kvartalsmønsteret i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2024 revideret, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2025 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50531

    Nyt

    NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

    Lønstruktur 2024

    Lønstruktur 2024, I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her , ikke, korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og , pris8, samt egne beregninger., Størst lønspredning i den private sektor, Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer, Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024,  , Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., Standardberegnet månedsfortjeneste, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Genetillæg, 4 95, 2, 350, 1, 044, 566, Personalegoder, 32, 11, 10, 526, Uregelmæssige betalinger, 1, 074, 1, 318, 672, 1, 361, Pension inkl. ATP, 7, 324, 6, 813, 5, 814, 6, 346, Basisfortjenesten, 42, 906, 39, 974, 36, 605, 45, 104,  , pct., Standardberegnet månedsfortjeneste, 100, 100, 100, 100, Genetillæg, 1, 4,7, 2,4, 1, Personalegoder, 0,1, >0,1, >0,1, 1, Uregelmæssige betalinger, 2,1, 2,6, 1,5, 2,5, Pension inkl. ATP, 14,1, 13,5, 13,2, 11,8, Basisfortjenesten, 82,8, 79,2, 82,9, 83,7, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten, Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024,  , I alt, Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., I alt, 51, 675, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Mænd, 55, 025, 52, 915, 57, 003, 45, 978, 56, 153, Kvinder, 47, 901, 50, 669, 48, 382, 43, 564, 49, 891,  , pct., Lønforskel, 12,9, 4,2, 15,1, 5,2, 11,2, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2025 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51150

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation