Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 671 - 680 af 1744

    Strejker og lockout

    Hvor mange arbejdsdage bliver tabt som følge af strejker og lockouts? Hvor mange ansatte berøres af konflikterne? Statistikken belyser omfanget af arbejdsstandsninger som følge af strejker og lockouter og er baseret på indberetninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og de største offentlige og private arbejdsgivere uden for DA., Arbejdsstandsning , Arbejdsophør som følge af strejke eller lockout., Tabte arbejdsdage , I forbindelse med en arbejdsstandsning, beregnes antal tabte arbejdsdage ved at gange arbejdsstandsningens varighed i dage med antal berørte ansatte., Tabte arbejdsdage, Her kan du se udviklingen i antallet af tabte arbejdsdage pr. år fra og med 1996., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Tabte arbejdsdage fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets tabte arbejdsdage. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se antallet., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Arbejdsstandsninger, mm. fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage., Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Arbejdsstandsninger, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Brug for flere tal om Strejker og lockout?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find flere tal om arbejdsstandsninger, berørte medarbejdere, mm. på det danske arbejdsmarked siden 1996., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/strejker-og-lockout

    Emneside

    NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

    Kulturrelateret forskning og udvikling 2015

    Kulturrelateret forskning og udvikling 2015, Udgifterne til forskning og udvikling (FoU) på kulturområdet er steget 15 pct. siden 2010, hvilket er noget mindre end stigningen i de samlede udgifter til offentlig FoU, der er steget med 24 pct. i samme periode. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 5 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 15 pct. fra 2010 til 2015. Den offentlige sektor brugte 2.201 årsværk eller 2 mia. kr. på FoU inden for kulturområdet i 2015. Det udgør 9,2 pct. af de samlede offentlige udgifter til FoU., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , medier og kommunikation, samt , sprogvidenskab og filologi, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 811 af de anvendte FoU-årsværk eller 37 pct. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er steget med 21 pct. fra 354 årsværk i 2010 til 428 årsværk i 2015., Størst stigning i FoU inden for arkæologi, Inden for arkæologi er antallet af udførte FoU-årsværk steget fra 93 i 2010 til 169 i 2015. Arkæologi er dermed det fagområde inden for kulturområdet, der har haft den største procentvise vækst i forskningen, nemlig 83 pct. Også inden for medier og kommunikation er forskningen øget, nemlig med 23 pct., fra 217 FoU-årsværk i 2010 til 267 i 2015. Inden for flere fagområder forskes der mindre end tidligere, og især gælder det kunst- og arkitekturvidenskab. Her blev der i 2015 udført FoU svarende til 173 årsværk, mod 255 årsværk i 2010. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 603 eller 27 pct. af samtlige FoU-årsværk inden for kulturområdet i 2015, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. Aarhus Universitet står for hvert femte FoU-årsværk på kulturområdet i 2015, fulgt af Syddansk Universitet med 10 pct. De øvrige højere læreanstalter bortset fra universiteterne (herunder professionshøjskolerne og Det Kongelige Danske Kunstakademi) stod for 8 pct. af kulturforskningen., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*,  , årsværk, I alt, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 078, 2, 201, Byplanlægning, fysisk planlægning, 113, 173, 96, 91, 134, 128, Medier og kommunikation, 217, 223, 216, 209, 220, 267, Historie, 266, 287, 255, 270, 286, 311, Arkæologi, 93, 98, 126, 136, 142, 169, Sprogvidenskab, filologi, 280, 236, 237, 227, 240, 233, Litteraturvidenskab, 151, 168, 168, 151, 150, 125, Filosofi, idehistorie, 112, 123, 133, 150, 152, 138, Teologi, 82, 88, 76, 69, 66, 67, Musik, teatervidenskab, 55, 64, 59, 52, 54, 54, Kunst- og arkitekturvidenskab, 255, 125, 275, 177, 186, 173, Film- og medievidenskab, 116, 113, 112, 123, 122, 107, Øvrig humanistisk videnskab, 354, 310, 360, 380, 324, 428, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 12. april 2017 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23498

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation