Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 4451 - 4460 af 4570

      NYT: Fald i nyregistrerede personbiler i februar

      Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2026

      Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.166, februar, -10,4 %, januar til februar, Se tabel, 10. marts 2026, Der blev registreret 15.200 nye personbiler i februar 2026 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 10,4 pct. færre end i januar. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i februar 6,6 pct. lavere end i januar, mens tilgangen i erhvervene faldt 15,9 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i december 2025 - februar 2026 var 2,4 pct. lavere end i september-november 2025. I husholdningerne var der et fald på 2,8 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 1,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Elbiler har indhentet dieselbilerne, Bestanden af elbiler udgjorde 570.600 stk. eller 19,5 pct. af alle personbiler ved udgangen af februar 2026. Bestanden af elbiler er vokset med 200.000 stk. eller 53,7 pct. siden februar 2025. Samtidig med stigningen i elbilbestanden, er bestanden af benzin- og dieselbiler faldet. Siden februar sidste år er der 83.000 eller 4,8 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 61.900 eller 9,8 pct. færre dieselbiler. Det betyder, at elbilerne har indhentet dieselbilerne, som udgjorde 570.900 stk. ultimo februar 2026. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,9 pct. i forhold til februar sidste år, og udgør nu 2,921 mio. personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil52, 94 pct. af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 12.900 nye personbiler i februar 2026 i faktiske tal. Heraf kørte de 9.700 på el, svarende til 80,7 pct. af alle nye biler. Andelen af fossile biler steg fra 16,5 pct. i januar til 18,3 pct. i februar. Husholdningerne stod for 7.500 af elbilerne i februar, og det svarer til 93,8 pct. af deres nye biler. Salget af plugin hybrider er gået i stå, således udgør andelen af nye plugin hybrider kun 1,0 pct. i februar 2026. Andelen af nye elbiler i erhvervene har gennem det seneste år ligget på 35-45 pct. I januar og februar 2026 lå andelen af elbiler på hhv. 60,3 pct. og 54,7 pct. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026,  , 2025/2026,  , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , Dec.-feb./, sept.-nov., Feb./, jan.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 16, 246, 16, 402, 16, 198, 15, 554, 16, 934, 15, 166, -2,4, -10,4, I husholdningerne, 9, 841, 10, 093, 10, 436, 10, 242, 9, 966, 9, 304, -2,8, -6,6, I erhvervene, 6, 406, 6, 309, 5, 762, 5, 312, 6, 968, 5, 863, -1,8, -15,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , Februar, Æn-, dring,  , Mar. 2024, - feb. 2025, Mar. 2025, - feb. 2026, Æn-, dring,  , 2025, 2026,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 11, 677, 12, 064, 3,3,  , 175, 838, 187, 849, 6,8, Benzin, 3, 170, 1, 533, -51,6,  , 61, 573, 41, 239, -33,0, Diesel, 465, 675, 45,2,  , 11, 941, 9, 882, -17,2, El, 7, 716, 9, 732, 26,1,  , 95, 628, 132, 123, 38,2, Plugin hybrid mv., 326, 124, -62,0,  , 6, 696, 4, 605, -31,2, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 4, 418, 5, 839, 32,2,  , 62, 915, 72, 580, 15,4, Privatleasing, 2, 935, 2, 170, -26,1,  , 42, 322, 42, 163, -0,4, Samlet tilgang, 7, 353, 8, 009, 8,9,  , 105, 237, 114, 743, 9,0, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 7, 259, 6, 225, -14,2,  , 112, 923, 115, 269, 2,1, Ikke-leasingbiler (a), 518, 856, 65,3,  , 10, 770, 11, 919, 10,7, Til leasing, 6, 741, 5, 369, -20,4,  , 102, 153, 103, 350, 1,2, Erhvervsleasing (b), 3, 806, 3, 199, -15,9,  , 59, 831, 61, 187, 2,3, Samlet tilgang (a+b), 4, 324, 4, 055, -6,2,  , 70, 601, 73, 106, 3,5, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 223, 2, 208, -0,7,  , 32, 395, 30, 595, -5,6, Varebiler , 1, 862, 1, 887, 1,3,  , 27, 609, 25, 600, -7,3, Lastbiler, 181, 129, -28,7,  , 2, 368, 2, 223, -6,1, Sættevognstrækkere, 150, 157, 4,7,  , 1, 859, 2, 181, 17,3, Busser, 30, 35, 16,7,  , 559, 591, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, , , bil52, og , bil53, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.166, februar, -10,4 %, januar til februar, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2026, 10. marts 2026 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51886

      Nyt

      NYT: Stigning i transportarbejdet afslutter 2025

      Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025

      Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, 19. marts 2026, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 3,6 pct. i fjerde kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde faldt dog med 1 pct., mens den internationale transport trak op med en stigning på 37,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Ingen vækst i transportarbejdet i 2025, De danske lastbilers samlede transportarbejde i 2025 blev 16,6 mia. tonkm, hvilket var et mindre fald på 0,3 pct. fra året før. Over de seneste 10 år har transportarbejdet bevæget sig fra 16 mia. tonkm i 2016 til et lavpunkt omkring 2020, hvor det samlede transportarbejde var 14,6 mia. tonkm. Efterfølgende har der været stigende aktivitet, og det samlede transportarbejde har de seneste tre år ligget omkring de 16,5 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg2, Danske lastbilers internationale ture er blevet længere, Over de seneste 10 år er de danske lastbilers internationale transportarbejde faldet 25 pct. fra 3 mia. tonkm til 2,3 mia. tonkm. På de 10 år er danske lastbilers transportarbejde på ture under 1.000 km faldet 53 pct. og gået fra en andel på 70 pct. af det internationale transportarbejde til 44 pct. Samtidig er transportarbejdet på de lange ture over 1.000 km steget 41 pct., Fra 2016 til 2019 faldt de danske lastbilers korte internationale ture under 1.000 km i et jævnt tempo, mens stigning i de lange internationale ture holdt det samlede transportarbejde oppe. Chokket i forbindelse med Covid-19 i 2020 slog primært igennem på de længste ture, mens de korte ture fortsatte den allerede igangværende nedtur., I årene efter 2020 frem til 2023 var faldet i de korte ture knap så hastigt som tidligere, mens de lange ture lagde sig på samme niveau som før pandemien, hvilket gav nogle år, hvor danske lastbilers internationale transportarbejde holdt niveauet. Efter 2023 har faldet i de korte ture atter taget fart, mens transportarbejdet på de lange ture atter stiger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg1, Kapacitetsudnyttelsen i international transport er højest på de lange ture, I 2025 var kapacitetsudnyttelsen for danske lastbiler i international transport 69 pct. for ture med læs og korrigeret for volumengods (gods med stor volumen og lav vægt, som fylder lastbilen op, før vægtgrænsen er nået). Der er en stor variation i kapacitetsudnyttelsen, idet den på turene under 250 km er 57 pct., mens de længste ture har en udnyttelse på 74 pct. I den nationale transport er kapacitetsudnyttelsen på 55 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg6, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, Ændring,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 4. kvt. 2025 ift. 3. kvt. 2025,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 089, 4, 257, 4, 096, 4, 237, 4, 180, 4, 118, 4, 090, 4, 237, 146, 3,6, National kørsel, 3, 418, 3, 598, 3, 616, 3, 768, 3, 596, 3, 598, 3, 601, 3, 563, -38, -1,0, Vognmandskørsel, 2, 979, 3, 206, 3, 180, 3, 317, 3, 212, 3, 124, 3, 209, 3, 158, -52, -1,6, Firmakørsel, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, 405, 14, 3,6, International kørsel, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, 674, 184, 37,6, Fra Danmark til udlandet, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, 447, 156, 53,8, Fra udlandet til Danmark, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 146, 19, 14,6, Øvrig kørsel, 1, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 81, 9, 13,0,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 43,2, 46,4, 42,8, 45,6, 44,1, 45,2, 43,3, 43,3, 0,0, 0,1, National kørsel, 42,2, 45,2, 42,0, 44,8, 43,3, 43,5, 42,5, 42,4, -0,1, -0,3, Vognmandskørsel, 34,3, 39,4, 36,2, 38,5, 37,9, 37,1, 36,9, 37,0, 0,2, 0,5, Firmakørsel, 7,9, 5,8, 5,8, 6,3, 5,4, 6,4, 5,7, 5,4, -0,3, -5,5, International kørsel, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, 0,9, 0,2, 21,7, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 27,2, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 12,2, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, 0,2, 0,0, 21,6,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 360, 375, 362, 361, 363, 355, 352, 356, 3, 1,0, National kørsel, 317, 332, 327, 328, 322, 319, 318, 312, -6, -1,8, Vognmandskørsel, 260, 272, 271, 276, 269, 265, 263, 259, -4, -1,4, Firmakørsel, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 54, -2, -3,7, International kørsel, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, 43, 9, 26,9, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025, 19. marts 2026 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52067

      Nyt

      NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

      Indkomstskat for personer 2024

      13. november 2025, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2024, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52156

      Nyt

      NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

      Pensionsformuer 2024

      17. juni 2025, Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat var 638.000 kr. ved udgangen af 2024 for personer over 18 år. Den er på et år vokset med 42.000 kr. pr. person, svarende til 7,1 pct. Målt over de sidste ti år er pensionsformuerne vokset med samlet 43 pct. Det er blandt de ældste, at pensionsformuerne er vokset hurtigst. For de 65-69-årige er den gennemsnitlige pensionsformue vokset fra 857.000 i 2014 til 1.358.000 i 2024. Det er en stigning på 58 pct., og de 65-69-årige havde i 2024 de højeste gennemsnitlige pensionsformuer, hvor det ti år før var de 60-64-årige. For de 70-74 årige er pensionsformuerne steget med 71 pct. De store stigninger i pensionsformuen for de ældre skal ses i lyset af forhøjelsen af folkepensionsalderen til 67 år samt højere aldersgrænser for, hvornår fx kapital- og ratepensioner senest skal være udbetalt. Dertil kommer, at de nuværende 65-74 årige har bidraget til arbejdsmarkedspensionerne i flere år og typisk har fået indbetalt en højere andel af deres løn end tidligere generationer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuerne tilbage på 2021-niveau ved årsskiftet, Stigningen i pensionsformuen i 2024 betød, at de gennemsnitlige pensionsformuer ved årsskiftet var tilbage på det nominelle niveau, de havde i 2021. Det skal dog bemærkes, at de finansielle markeder i de første måneder af 2025 har været præget af uro med relativt store kursudsving på særligt aktier i både negativ og positiv retning. Hvordan dette påvirker den enkelte pensionsopsparing og størrelsen af udbetalingerne til pensionister vil variere meget afhængig af, hvordan pensionerne er investeret, herunder om der er tale om markeds- eller gennemsnitsrenteprodukter. Hvilken type af ordning den enkelte kunde har, afhænger typisk af, hvornår ordningen er oprettet, kundens arbejde og uddannelse og derved, hvilken pensionskasse de er tilknyttet., Forskellen på markeds- og gennemsnitsrente, I pensionsregistret opdeles pensionsordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber i hhv. gennemsnits og markedsrenteordninger. Gennemsnitsrenteordninger er kendetegnet ved risikodeling mellem kunderne, og selskabernes hensigt om at levere et stabilt afkast til deres kunder. Markedsrenteordninger er kendetegnet ved at afkastet af pensionsmidlerne afhænger direkte af selskabernes investeringer i et givent år, og risikoen er i højere grad individuel. Markedsrenteordninger kan have vidt forskellige risikoprofiler afhængigt af det enkelte selskabs investeringsstrategi, kundens alder samt individuelle valg i forhold til risikoprofil., Unge mænd har overvejende markedsrenteordninger, Ved udgangen af 2024 havde 18-39-årige mænd 75 pct. af deres pensionsformue stående i markedsrenteprodukter. Kun 10 pct. af mændenes pensionsformue står på gennemsnitsrenteordninger. Resten af deres pensionsformuer står hos enten ATP, i firmapensionskasser eller pengeinstitutter. Kvinder i samme aldersgruppe havde derimod kun 49 pct. af deres pensionsformuer stående til markedsrente, mens 36 pct. af værdierne står på gennemsnitsrenteordninger. Nogenlunde samme mønstre observeres for de 40-59-årige. Det betyder, at yngre mænd gennemsnitligt vil opleve større udsving på værdien af deres pensionsopsparing end kvinder i perioder, hvor det går meget op og ned på de finansielle markeder., Ældre kvinder har større andel gennemsnitsrente, I årene efter finanskrisen, der startede i 2007, overgik det meste af pensionsbranchen til kun at tilbyde markedsrente på nye ordninger. Størstedelen af de kunder, som fortsat har gennemsnitsrente er derfor dem, som har haft deres pensionsordning i mange år, altså oftest ældre. For 60-69-årige kvinder står 41 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter, mens 27 pct. står i markedsrenteprodukter. For mænd i samme aldersgruppe står 20 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter og 44 pct. i markedsrenteprodukter. Gennemsnitsrente er generelt mest udbredt i de aldersgrupper, der nærmer sig eller har nået pensionsalderen., Kilde: Særudtræk på pensionsformueregistret, Reserver på gennemsnitrenteordninger tæller med i pensionsformuen, Gennemsnitsrenteordninger fungerer ved, at pensionsselskabet i gode år med store afkast opbygger en reserve - et såkaldt kollektivt bonuspotentiale - som pensionsselskabet kan trække på i dårlige år for at opretholde en stabil udbetaling til deres kunder. Såfremt disse reserver bliver for store, kan selskabet også vælge at udbetale en del af disse til kunderne fx gennem forhøjelse af depotrenten. Det kollektive bonuspotentiale er talt med i Danmarks Statistiks opgørelse af pensionsformuen. Ved udgangen af 2024 var den samlede værdi af pensionsformuen på gennemsnitsrenteordninger 1.407 mia. kr. for personer med bopæl i Danmark. Heraf udgjorde det kollektive bonuspotentiale 156 mia. kr. eller 11,1 pct., som altså hovedsageligt fungerer som en buffer mod dårlige år med tab på pensionsselskabernes investeringer, men også kan medvirke til at sikre en højere forrentning i efterfølgende år. , Større andel af opsparing i pengeinstitutter blandt de ældste, For de ældste er der også en større andel af pensionsformuen, som står i pengeinstitutter eller firmapensionskasser. Her afhænger risikoprofilen af, hvorledes pensionsmidlerne er investeret. Der er dog pt. ingen data på, hvordan enkeltpersoner har fordelt deres pensionsmidler i bankerne mellem almindelige bankindeståender, obligationer, investeringsfonde eller aktier i pensionsregistret., Pensionsformuer 2024, 17. juni 2025 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Pensionsformuer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51532

      Nyt

      NYT: Nye biler i 2025 kører i gennemsnit over 50 km/l

      Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025

      2. marts 2026, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 2,99 liter/100 km i 2022 til 1,86 liter/100 km i 2025 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 37,9 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energi, forbrug, end de fossile biler. Elbilernes andel af nye personbiler er steget fra 20,6 pct. af tilgangen i 2022 til 69,1 pct. i 2025. Energi, forbruget, pr. ny benzinbil i perioden er steget med 4,3 pct., mens de nye elbiler bruger 6,4 pct. mindre og plugin hybriderne 3,8 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i 2025 på 1,86 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 53,8 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2019 til 2025, Det generelle billede af udviklingen fra 2019 til 2025 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er samlet set faldet fra 95,8 pct. til 28,4 pct., mens elbilernes andel er steget fra 2,4 pct. til 69,1 pct., og plugin hybridernes andel er steget fra 1,7 pct. til 2,5 pct., •, I husholdningerne er de fossile bilers (ekskl. plugin hybrider) andel af nyregistreringerne faldet fra 94,6 pct. i 2019 til 9,3 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 3,3 pct. til 87,2 pct. og plugin hybridernes andel fra 2,1 pct. til 3,4 pct., •, I erhvervene er de fossile bilers andel af nyregistreringerne faldet lidt langsommere end i husholdningerne, nemlig fra 96,9 pct. i 2019 til 40,1 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 1,7 pct. til 58,0 pct. og plugin hybriderne fra 1,4 pct. til 1,9 pct., •, Af de nye fossile biler i 2025 kører 82 pct. på benzin og 18 pct. på diesel. I 2019 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler,  , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , ,  , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025,  , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 3,92, 2,55, 1,87, 1,61, 112,8, 72,3, 50,2, 35,3, I alt, WLTP, 4,71, 2,99, 2,17, 1,86, 135,6, 86,6, 60,0, 41,6, Benzin, NEDC, 4,30, 3,81, 3,84, 4,05, 116,4, 106,9, 108,0, 116,1, Benzin, WLTP, 5,19, 4,59, 4,60, 4,78, 139,7, 128,3, 129,1, 136,3, Diesel, NEDC, 3,89, 3,92, 4,00, 4,15, 119,0, 122,1, 124,3, 131,7, Diesel, WLTP, 4,70, 4,73, 4,83, 5,01, 143,6, 147,1, 149,8, 158,5, El, NEDC, 1,35, 1,36, 1,28, 1,27, 0, 0, 0, 0, El, WLTP, 1,55, 1,56, 1,47, 1,46, 0, 0, 0, 0, Plugin hybrid, NEDC, 2,28, 2,26, 2,15, 2,18, 32,3, 26,7, 22,0, 21,5, Plugin hybrid, WLTP, 2,62, 2,60, 2,47, 2,51, 37,2, 30,8, 25,4, 24,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler,  , Egenvægt, Motoreffekt,  , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025,  , kg, kW, I alt, 1, 286, 1, 523, 1, 676, 1, 819, 98, 122, 160, 170, Benzin, 1, 174, 1, 192, 1, 229, 1, 337, 89, 89, 96, 113, Diesel, 1, 513, 1, 788, 1, 848, 1, 964, 109, 127, 130, 138, El, 1, 711, 1, 940, 1, 961, 1, 973, 237, 193, 214, 194, Pluginhybrid, 1, 657, 1, 817, 1, 907, 1, 926, 101, 129, 131, 116, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025, 2. marts 2026 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51537

      Nyt

      NYT: 4.200 flere lønmodtagere i december

      Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2025

      20. februar 2026, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i december med 4.200 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I december havde 3.079.000 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 1.600 personer højere end i november, svarende til en stigning på 0,1 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i december med 2.700 personer, svarende til en stigning på 0,3 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 39.800 flere lønmodtagere på et år, I december var der 39.800 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 27.700 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i december 12.500 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Stigninger i , Sundhed og socialvæsen, og i , Transport, I december var der i branchen , Sundhed og socialvæsen, en stigning på 1.400 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. I branchen , Offentlig administration, forsvar og politi, steg antallet af lønmodtagere med 900 personer i december, svarende til 0,6 pct. I , Transport, steg antallet af lønmodtagere med knap 700 personer i december måned, svarende til 0,5 pct., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , December, 2024,  , November, 2025*,  , December 2025*,  , Udvikling , december 2024, - december 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 038, 860, 3, 074, 496, 3, 078, 702, 0,1, 39, 842, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 883, 114, 892, 940, 895, 594, 0,3, 12, 480, 1,4, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 155, 372, 2, 181, 556, 2, 183, 107, 0,1, 27, 735, 1,3, Uoplyst sektor, 374, 0, 0, -374, *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , December, 2024,  , November, 2025*,  , December 2025*,  , Udvikling , december 2024, - december 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 038, 860, 3, 074, 496, 3, 078, 702, 0,1, 39, 842, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 606, 43, 654, 43, 770, 0,3, 164, 0,4, Råstofindvinding, 3, 870, 3, 725, 3, 690, -0,9, -180, -4,7, Industri, 338, 423, 343, 353, 343, 295, 0,0, 4, 872, 1,4, Energiforsyning, 16, 780, 17, 386, 17, 483, 0,6, 703, 4,2, Vandforsyning og renovation, 14, 860, 14, 903, 14, 910, 0,0, 50, 0,3, Bygge og anlæg, 187, 606, 191, 386, 191, 077, -0,2, 3, 471, 1,9, Handel, 457, 784, 457, 998, 458, 284, 0,1, 500, 0,1, Transport, 148, 248, 151, 148, 151, 830, 0,5, 3, 582, 2,4, Hoteller og restauranter, 135, 158, 138, 774, 139, 099, 0,2, 3, 941, 2,9, Information og kommunikation, 122, 845, 121, 932, 121, 953, 0,0, -892, -0,7, Finansiering og forsikring, 92, 233, 94, 502, 94, 527, 0,0, 2, 294, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 45, 040, 46, 341, 46, 465, 0,3, 1, 425, 3,2, Videnservice, 188, 372, 188, 253, 188, 277, 0,0, -95, -0,1, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 163, 924, 167, 841, 167, 627, -0,1, 3, 703, 2,3, Offentlig administration, forsvar og politi, 165, 945, 169, 911, 170, 846, 0,6, 4, 901, 3,0, Undervisning, 230, 626, 232, 408, 232, 799, 0,2, 2, 173, 0,9, Sundhed og socialvæsen, 554, 191, 559, 318, 560, 688, 0,2, 6, 497, 1,2, Kultur og fritid, 63, 647, 65, 205, 65, 469, 0,4, 1, 822, 2,9, Andre serviceydelser mv., 65, 328, 66, 458, 66, 612, 0,2, 1, 284, 2,0, Uoplyst aktivitet, 374, 0, 0, -374, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for oktober og november 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion nedjusteret med 300 for oktober og opjusteret med 200 personer for november 2025. Revisionerne er normale for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2025, 20. februar 2026 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51555

      Nyt

      NYT: Byggeomkostningerne steg med 0,2 pct. i 4. kvartal

      Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2025

      9. marts 2026, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal. Omkostningerne til materialer steg med 0,1 pct., mens arbejdsomkostningerne voksede med 0,5 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger. Omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse forblev uændret på baggrund af et fald i materialeomkostninger på 0,4 pct. og en stigning i arbejdsomkostninger på 0,4 pct. Etagebyggeri steg med 0,6 pct. fordelt på stigninger på hhv. 0,7 pct. og 0,4 pct. for materialeomkostninger og arbejdsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Små forskelle i omkostningsudviklinger brancher imellem, Fjerde kvartal bød overordnet set på små udsving i omkostningsudviklinger set på tværs af forskellige faggrupper. Yderpunkter var jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet, som hhv. faldt med 1,2 pct. og steg med 1,4 pct. Baggrunden for dette var, at materialeomkostningerne faldt med 1,9 pct. i jord- og betonarbejdet, mens de steg med 1,9 pct. i betonelementarbejdet. Det afspejles også i forskellen mellem indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungest i indekset for enfamiliehuse, mens betonelementarbejdet vejer tungest i indekset for etageboliger., I samme periode varierede udviklingen af arbejdsomkostninger mellem en stigning på 1,2 pct. i VVS-arbejdet til et fald på 0,7 pct. i el-arbejdet., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,6 pct., I fjerde kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Materialeomkostningerne steg med 2,5 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,6 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger i byggebranchen var altså for perioden 4,1 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2024, 2025, Ændring, 3. kvt. 2025, Ændring, 4. kvt. 2024,  , Vægte, 1, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2025, - 4. kvt. 2025,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 116,3, 118,0, 119,5, 119,1, 119,3, 0,2, 2,6, Materialer, 662, 118,8, 121,6, 122,2, 121,7, 121,8, 0,1, 2,5, Arbejdsomkostninger, 338, 109,6, 109,3, 112,2, 112,0, 112,6, 0,5, 2,7, Jord- og betonarbejde , 116, 119,0, 121,4, 122,4, 121,0, 119,5, -1,2, 0,4, Materialer, 80, 123,3, 127,1, 127,3, 124,9, 122,5, -1,9, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 109,7, 109,5, 112,0, 112,4, 112,5, 0,1, 2,6, Betonelementarbejde, 183, 113,1, 114,4, 116,6, 117,3, 119,0, 1,4, 5,2, Materialer, 142, 112,8, 114,7, 116,9, 117,7, 119,9, 1,9, 6,3, Arbejdsomkostninger, 41, 109,9, 109,6, 111,7, 111,9, 112,0, 0,1, 1,9, Murerarbejde, 149, 118,3, 118,7, 120,7, 120,8, 121,1, 0,2, 2,4, Materialer, 67, 122,9, 124,8, 124,8, 125,3, 125,4, 0,1, 2,0, Arbejdsomkostninger, 82, 109,2, 108,4, 111,8, 111,5, 112,1, 0,5, 2,7, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,5, 120,9, 121,9, 120,8, 121,0, 0,2, 2,1, Materialer, 209, 122,0, 125,8, 125,8, 124,6, 124,3, -0,2, 1,9, Arbejdsomkostninger, 92, 109,8, 109,2, 112,3, 111,4, 112,6, 1,1, 2,6, Malerarbejde, 57, 107,2, 107,5, 109,4, 109,0, 109,2, 0,2, 1,9, Materialer, 20, 103,9, 104,9, 105,3, 105,5, 105,8, 0,3, 1,8, Arbejdsomkostninger, 37, 107,7, 107,6, 110,3, 109,6, 109,7, 0,1, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,9, 114,9, 116,0, 116,5, 116,3, -0,2, 3,0, Materialer, 81, 113,2, 115,8, 116,4, 116,5, 115,6, -0,8, 2,1, Arbejdsomkostninger, 30, 111,6, 111,9, 114,4, 115,8, 117,2, 1,2, 5,0, El-arbejde, 81, 120,7, 122,7, 123,8, 123,1, 123,6, 0,4, 2,4, Materialer, 63, 124,9, 127,4, 127,7, 126,4, 127,4, 0,8, 2,0, Arbejdsomkostninger, 18, 110,6, 111,0, 114,7, 115,7, 114,9, -0,7, 3,9, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 117,8, 119,4, 120,9, 120,2, 120,2, 0,0, 2,0, Materialer, 617, 120,5, 123,5, 124,0, 122,9, 122,4, -0,4, 1,6, Arbejdsomkostninger, 383, 109,7, 109,3, 112,2, 112,1, 112,6, 0,4, 2,6, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 113,9, 115,7, 117,0, 117,1, 117,8, 0,6, 3,4, Materialer, 726, 116,9, 119,5, 120,3, 120,4, 121,3, 0,7, 3,8, Arbejdsomkostninger, 274, 109,6, 109,2, 112,1, 112,0, 112,5, 0,4, 2,6, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2025, 9. marts 2026 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51575

      Nyt

      NYT: Mere mælk, men mindre økologi

      Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. januar 2026

      18. marts 2026, Der blev indvejet 1.254 mio. kg konventionel mælk og 140 mio. kg økologisk mælk på mejerierne i fjerde kvartal 2025. Dermed steg den samlede produktion af mælk med 2 pct., mens den økologiske produktion faldt med 5 pct. i forhold til samme kvartal i 2024. Den økologiske mælkeproduktion er dermed tilbage på niveau med produktionen i 2017. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 31. december 2025 viste, at der var 548.000 malkekøer, hvoraf hver tiende malkeko var økologisk. Se , Hver tiende kreatur er økologisk, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:26). Der var 575.000 malkekøer den 31. december 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Flere slagtninger af svin og lidt flere æg, I fjerde kvartal 2025 blev der slagtet 113.ooo stk. kreaturer og 27 mio. fjerkræ, primært kyllinger. Det var tilsvarende niveau i fjerde kvartal 2024. Mens der blev slagtet 4,2 mio. svin i fjerde kvartal 2025, blev der slagtet 3,7 mio. svin i fjerde kvartal 2024, hvilket var en forøgelse på 16 pct. Opgørelserne over slagtninger og eksport af levende dyr er foreløbige opgørelser. , Den seneste opgørelse over bestanden af svin den 1. januar 2026 viste, at der var 12,3 mio. svin, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Der blev i fjerde kvartal 2025 indvejet 20,1 mio. kg æg på pakkerierne. Æggene fordelte sig på 10,5 mio. kg skrabeæg, 5,7 mio. kg økologiske æg, 1,8 mio. kg æg fra frigående høns og 2,1 mio. kg buræg. Der er en stigning i den indvejet mængde æg på 4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024., Animalsk produktion,  , 2024, 2025,  , Ændring, 4.kvt. 2024,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , - 4.kvt. 2025,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 122, 128, 120, 120, 121, 131,  , 2, Slagtninger, 1, 109, 113, 105, 105, 105, 113,  , 0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13, 14, 16, 15, 15, 18,  , 22, Heraf kalve, 13, 13, 14, 14, 14, 17,  , 28,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin , 4,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 506, 7, 707, 7, 952, 7, 728, 8, 233, 8, 324,  , 8, Slagtninger, 1, 3, 393, 3, 654, 3, 877, 3, 449, 4, 025, 4, 222,  , 16, Eksport af levende svin, 3, 4, 113, 4, 053, 4, 074, 4, 278, 4, 208, 4, 102,  , 1, Heraf smågrise, 3, 998, 3, 950, 3, 977, 4, 160, 4, 084, 3, 964,  , 0,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 28, 27, 26, 26, 27, 27,  , 1,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 452, 1, 392, 1, 409, 1, 498, 1, 480, 1, 414,  , 2, Indvejet på mejerierne, 1, 433, 1, 373, 1, 389, 1, 479, 1, 461, 1, 394,  , 2, Heraf konventionel, 1, 281, 1, 225, 1, 239, 1, 330, 1, 317, 1, 254,  , 2, Heraf økologisk, 152, 148, 151, 149, 144, 140,  , - 5,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet indvejet på æg pakkerier, 19,4, 19,2, 19,2, 20,4, 20,6, 20,1,  , 4, Buræg, 2,3, 2,1, 2,1, 2,0, 1,9, 2,1,  , 1, Æg fra fritgående høns, 1,6, 1,5, 1,5, 1,9, 1,6, 1,8,  , 19, Skrabeæg, 9,9, 10,1, 10,0, 10,7, 11,6, 10,5,  , 4, Økologiske æg, 5,7, 5,6, 5,6, 5,8, 5,6, 5,7,  , 2, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 3, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbige tal. , 4, Slagtningerne af svin er foreløbige, og data er korrigeret for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. januar 2026, 18. marts 2026 - Nr. 61, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2026, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54625

      Nyt

      NYT: Fortsat fald i import af økologiske varer

      Udenrigshandel med økologiske varer 2024

      5. december 2025, Importen af økologiske varer faldt 13 pct. fra 5,0 mia. kr. i 2023 til 4,4 mia. kr. i 2024. Det er andet år i træk, at importen er faldet. Eksporten steg omvendt 4 pct., nemlig fra 3,5 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Dermed nærmer Danmark sig en neutral handelsbalance mellem import og eksport af økologiske varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, Fald i import af frugt og grønt samt foderstoffer, Frugt og grøntsager, havde størst betydning for det samlede fald i importen, som faldt 13 pct. fra 2.148 mio. kr. i 2023 til 1.868 mio. kr. i 2024. , Foderstoffer (undt. umalet korn), faldt 18 pct. fra 478 mio. kr. i 2023 til 391 mio. kr. i 2024. Importen af , Korn og kornvarer, faldt 14 pct. fra 603 mio. kr. i 2023 til 520 mio. kr. i 2024. Importen af , Kød og kødvarer, faldt 42 pct. til 45 mio. kr. i 2024 og , Mejeriprodukter og æg, faldt 38 pct. til 108 mio. kr. i 2024., Fald i import fra Tyskland, Alene importen fra Tyskland faldt 30 pct. fra 852 mio. kr. i 2023 til 599 mio. kr. i 2024. Importen fra Sverige faldt 31 pct. til 328 mio. kr. og importen fra Nederlandene faldt 12 pct. til 598 mio. kr. I enkelte tilfælde steg importen: Fra Asien 12 pct., fra Afrika 43 pct. og fra Amerika 12 pct., De største importlande for alle økologiske varer er Italien med 17 pct. af importen, Spanien med 16 pct. og Tyskland og Nederlandene med hver 14 pct. af importen. EU tegner sig for i alt 86 pct. af importen., Stigende eksport af kød samt frugt og grøntsager, Eksporten af Kød og kødvarer steg 15 pct. fra 550 mio. kr. i 2023 til 633 mio. kr. i 2024. Eksporten af , Frugt og grøntsager, steg 13 pct. til 535 mio. kr. i 2024, hvorimod , Drikkevarer, faldt 22 pct. til 274 mio. kr. i 2024. , Mejeriprodukter og æg, står for 28 pct. af den samlede eksport og er fortsat den største varegruppe inden for eksporten., De vigtigste eksportlande for alle økologiske varer i 2024 var Tyskland med 48 pct., Sverige med 11 pct. og Kina med 7 pct. EU tegnede sig for i alt 76 pct. af eksporten. Eksporten til Asien steg 30 pct. fra 382 mio. kr. i 2023 til 497 mio. kr. i 2024. Heraf steg eksporten til Kina 38 pct. til 273 mio. kr. i 2024., Økologi udgør 2 pct. af den samlede eksport af fødevarer, Økologiske varer udgjorde 3,8 pct. af værdien af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder i 2024, mod 4,3 pct. i 2023. Eksportens andel var 2,3 pct. i 2024 mod 2,2 pct. i 2023. På hjemmemarkedet er den økologiske andel noget højere - fx udgjorde økologiske varer 12 pct. af detailomsætningen af fødevarer i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112), ., Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper, løbende priser,  , Import, Eksport,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4.361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Levende dyr, -, -, - , 14 , 30 , 36 , Kød og kødvarer , 88, 77, 45 , 607 , 550 , 633 , Mejeriprodukter og æg , 136, 176, 108 , 1, 014, 1, 013, 1, 024, Fisk, krebsdyr og bløddyr , 43, 20, 17 , 71 , 81 , 45 , Korn og kornvarer, 602, 603, 520 , 155 , 216 , 216 , Frugt og grøntsager , 2, 055, 2, 148, 1, 868, 482 , 473 , 535 , Sukker, sukkerprodukter og honning , 217, 146, 154 , 90 , 81 , 96 , Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier, 453, 442, 397 , 68 , 87 , 98 , Foderstoffer (undt. umalet korn) , 551, 478, 391 , 71 , 15 , 50 , Andre næringsmidler, 1, 363, 336, 293 , 384 , 410 , 480 , Drikkevarer , 327, 240, 243 , 254 , 353 , 274 , Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd), 2, 184, 137, 143 , 47 , 44 , 59 , Planter og frø , 33, 19, 26 , 85 , 103 , 59 , Animalske olier og fedtstoffer , 1, 1, 0 , 6 , 8 , 6 , Vegetabilske olier og fedtstoffer , 125, 149, 142 , 23 , 30 , 30 , Bearbejdede olier , 18, 2, 0 , 0 , 0 , 0 , Andre varer, 3, 7, 12, 13 , 4 , 4 , 2 , Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, mælkepulver m.m., 2, En stor del antages anvendt som foder til husdyr. , 3, Stivelse med mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, ., Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder, løbende priser,  , Import, Eksport,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mio. kr., mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4, 361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Europa, 4, 543, 4, 532, 3, 834, 2, 978, 2, 998, 3, 060, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , EU-27 , 4, 438, 4, 438, 3, 731, 2, 736, 2, 734, 2, 771, Frankrig, 1, 237, 229, 197 , 102, 103, 80 , Italien, 783, 861, 756 , 46, 42, 65 , Nederlandene, 2, 787, 682, 598 , 172, 221, 149 , Spanien, 580, 633, 677 , 17, 16, 18 , Sverige, 520, 478, 328 , 435, 378, 413 , Tyskland, 896, 852, 599 , 1, 714, 1, 702, 1.753, Øvrige Europa, 3, 105, 94, 103 , 242, 264, 289 , Afrika, 70, 68, 97 , 2, 1, 2 , Amerika, 4, 276, 187, 210 , 104, 111, 81 , Asien, 309, 196, 219 , 288, 382, 497 , Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kina, 32, 113, 100 , 170, 198, 273 , Oceanien, 4, 3, 1, 4, 3, 4, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Inklusive Monaco. , 2, En del af handlen med Nederlandene vedrører omlastede varer til/fra andre lande. , 3, Inklusive Storbritannien alle år. , 4, Inklusive Grønland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko55, Udenrigshandel med økologiske varer 2024, 5. december 2025 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2026, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med økologiske varer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med økologiske varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52867

      Nyt

      NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

      Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

      19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 86, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 86, 90, 82,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245,  , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134,  , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119,  , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117,  , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98,  , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127,  , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111,  , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102,  , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 98, 107, 99,  , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98,  , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91,  , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52894

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation