Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4401 - 4410 af 4570

NYT: Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark

Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014

17. februar 2015, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18861

Nyt

NYT: Beskeden stigning i forbrugsudgiften

Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014

16. januar 2015, Moderat inflation i 2014 betød, at forbrugsudgiften for en gennemsnitlig husstand steg med 1.400 kr. Den beskedne stigning afspejles i et fald i forbrugsudgiften for næsten hver anden forbrugspost, bl.a. mad og drikke samt tobak. , To voksne under 60 år uden børn, , , husstande med mindst tre voksne, , , to voksne med børn, samt , enlige med børn, var med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct., svarende til mellem 1.000 kr. og 1.600 kr. de husstandstyper, der havde de mindste relative stigninger i forbrugsudgiften i 2014. Husstande med , enlige over 60 år uden børn, fik med 0,9 pct. den største relative stigning i forbrugsudgiften., Stigende udgifter til transportforsikringer, men lavere bilpriser, En gennemsnitlig husstand havde en merudgift til , andre varer og tjenester, på 800 kr. Det var primært merudgifter til transportforsikringer på 12 pct. eller gennemsnitlig 600 kr., der bidrog til stigningen. De højere udgifter til transportforsikringer var især mærkbare for , husstande med mindst tre voksne, , da disse ofte har en eller flere biler. Husstandstypen fik en merudgift på 1.100 kr., hvorimod hustande med , enlige uden børn, fik en merudgift på 300 kr. Husstandene fik generelt gavn af lavere bilpriser i 2014, idet udgiften til køb af biler i gennemsnit faldt med 150 kr, ., Boligbenyttelse bidrog mest til stigning i forbrugsudgift, Udgifter til , boligbenyttelse, , der steg med 1.100 kr., og , elektricitet og opvarmning, , der øgedes med 400 kr., var de to poster, som bidrog mest til stigningen i forbrugsudgiften. Merudgiften på , boligbenyttelse, varier for de forskellige husstandstyper mellem 800 kr. og 1.400 kr. Det er altovervejende udgifter til husleje mv., der er årsagen til merudgi, ften i forhold til året før., Lavere udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak, I 2014 faldt forbrugsudgiften til fødevarer, drikkevarer og tobak for alle husstandstyper med 200 kr. - et fald på 0,6 pct. Faldet i forbrugsudgiften varierer for de forskellige husstandstyper mellem 50 kr. og 500 kr. Mindst gavn af de lavere priser fik , enlige over 60 uden børn,, mens, hustande med mindst tre voksne, opnåede den største besparelse, idet disse forbrugsposter udgør den største andel af husstandenes forbrug. , Prisændringer er ikke et udtryk for det faktiske forbrug i denne statistik, Denne opgørelse har fokus på, hvordan prisændringer rammer forskellige husstandstyper som følge af forskellige forbrugssammensætninger. Da statistikken er en ren prisfremskrivning af husstandenes faktiske forbrug, siger den således ikke noget om, i hvor høj grad den indkomstudvikling, som husstandene har haft i samme periode, kompenserer for de ændrede udgifter som følge af prisudviklingen., Statistikken er lavet ved at kombinere tal fra , forbrugsundersøgelsen 2011-2013, og , forbruger- og nettoprisindeks december 2014., Derved får man en detaljeret beregning af inflationens betydning for forskellige husstandstyper afhængig af forskellene i deres forbrugsmønstre, Statistikken er beregnet ud fra oplysninger i , forbrugsundersøgelsen, om, hvad forbrugerne har oplyst, de rent faktisk havde af udgifter til forbrug i 2012. Ved at kombinere disse oplysninger med tal for prisudviklingen i årene 2012 til 2014 er det beregnet, hvad præcist det samme forbrug ville have kostet i årene frem til og med 2014. Tallene er ikke et udtryk for husstandenes faktiske forbrug. , I forhold til det faktiske forbrug adskiller disse tal sig på mindst to måder. For det første er der ikke taget højde for, at mange forbrugere vælger at købe relativt færre varer og tjenester, der stiger i pris, og i stedet køber relativt billigere varer og tjenester - denne effekt benævnes ofte substitutionseffekten. For det andet har ændringer i forbrugernes indkomst også en effekt på forbruget. Langt hovedparten af forbrugernes indkomst anvendes til forbrug, og sker der en ændring i indkomsten, vil man ofte også se en ændring i det forbrugsmønster, som husholdningerne har. Denne indkomsteffekt tager opgørelsen ikke højde for., Ændring i forbrugsudgiften som følge af prisændringer for forskellige husstandstyper. Fra 2013 til 2014, , Enlig, 2 voksne, Mindst, 3 voksne, Alle, , Under 60 år uden børn, , 60 år+ uden børn, Med børn, , Hovedperson, under 60 år , uden børn, Hovedperson 60 år+, uden børn, Med børn, , , , , kr. pr. husstand, Samlet forbrugsudgift i 2013, 202, 478, 195, 249, 271, 648, 366, 402, 353, 260, 435, 080, 493, 054, 313, 686, Ændringsudgift i alt , 922, 1, 742, 1, 016, 1, 045, 1, 980, 1, 655, 1, 358, 1, 423, Heraf udgifter til:, , , , , , , , , Fødevarer, -82, -52, -169, -157, -134, -187, -240, -129, Drikkevarer og tobak, -94, 4, -62, -190, -38, -216, -237, -112, Beklædning og fodtøj, 5, -43, 54, 69, -14, 208, 72, 48, Boligbenyttelse, 800, 986, 1, 072, 1, 114, 1, 428, 1, 370, 1, 402, 1, 135, Elektricitet, opvarmning, 317, 437, 492, 381, 419, 375, 402, 389, Boligudstyr, Husholdningstjenester o.l., -85, -65, -73, -147, -291, -191, -206, -149, Medicin og lægeudgifter, 87, 177, 61, 189, 265, 146, 187, 162, Køb af transportmidler, -65, -31, -58, -160, -174, -193, -337, -130, Anden transport og kommunikation, -163, -52, -258, -410, -307, -246, -583, -247, Fritidsudstyr, underholdning og rejser, -323, -32, -743, -468, -144, -531, -584, -338, Andre varer og tjenester, 524, 411, 700, 823, 969, 1, 119, 1, 483, 795, Samlet forbrugsudgift i 2014, 203, 400, 196, 991, 272, 664, 367, 447, 355, 240, 436, 735, 494, 412, 315, 109, Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014, 16. januar 2015 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på tal fra , Forbrugsundersøgelsen, , der er prisfremskrevet med , Forbrugerprisindeks, på detaljeret niveau. , Forbrugsundersøgelsen, bygger på stikprøveundersøgelser for tre fortløbende år omfattende over 2.500 private husstande De indsamlede data bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år i aktuel periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18979

Nyt

NYT: Firmaernes salg steg i 2014

Firmaernes køb og salg året 2014

16. marts 2015, Firmaernes salg var 2,1 pct. større i 2014 end året før, hvilket er noget mere end sidste års stigning på 0,1 pct. Vurderet ud fra nationalregnskabet har priserne samlet set været nærmest uændret, så fremgangen i salget afspejler en stort set tilsvarende mængdemæssig fremgang. , Bygge og anlæg, havde størst fremgang med en stigning på 7,8 pct. efter et fald på 1,6 pct. året før. Salget er opgjort ekskl. energi og beregnes ud fra virksomhedernes momsindberetninger., Industriens salg steg i 2014, I branchen , industri, steg omsætningen 1,5 pct. i 2014 efter et fald på 1,4 pct. foregående år. , Omsætningen inden for , handel, steg med 0,5 pct. i 2014 efter at have været uændret i 2013. , Engroshandel, faldt 0,3 pct., mens detailhandel steg 0,6 pct. I branchen , handel med biler og motorcykler, steg omsætningen med 6,7 pct. i 2014 efter en stigning på 1,8 pct. i 2013., Inden for , hoteller og restauranter, steg omsætningen 5,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,0 pct. i 2013., Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde et fald i omsætningen på 3,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,4 pct. i 2013., En del af udviklingen i de enkelte brancher kan skyldes, at virksomheder har skiftet branche., Virksomhedernes samlede køb steg 1,6 pct. i 2014 efter en stigning på 0,4 pct. i 2013., Firmaernes køb og salg, , , Køb og salg i alt, Ændring, , , 2012, 2013, 2014, 2012 til 2013, 2013 til 2014, , , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , , , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 2, 219, 3, 296, 2, 229, 3, 298, 2, 264, 3, 368, 0,4, 0,1, 1,6, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 87, 108, 92, 113, 88, 109, 6,7, 4,4, -5,2, -3,5, Industri, råstofindvinding og, , , , , , , , , , , forsyningsvirksomhed, 731, 1, 068, 739, 1, 073, 743, 1, 080, 1,1, 0,4, 0,5, 0,7, Råstofindvinding, 17, 62, 16, 54, 13, 48, -2,4, -12,4, -20,3, -11,5, Industri, 517, 717, 516, 707, 522, 718, -0,2, -1,4, 1,2, 1,5, Energiforsyning, vandforsy-, , , , , , , , , , , ning og renovation, 198, 289, 207, 311, 208, 315, 4,7, 7,6, 0,4, 1,0, Bygge og anlæg, 132, 202, 132, 199, 141, 214, 0,1, -1,6, 6,7, 7,8, Handel og transport mv., 1, 150, 1, 680, 1, 154, 1, 671, 1, 162, 1, 695, 0,4, -0,6, 0,7, 1,4, Handel, 980, 1, 278, 984, 1, 278, 996, 1, 284, 0,4, 0,0, 1,2, 0,5, Handel med biler og, , , , , , , , , , , motorcykler, 86, 107, 88, 109, 95, 117, 2,6, 1,8, 7,6, 6,7, Engroshandel, 640, 863, 632, 843, 638, 841, -1,3, -2,3, 1,1, -0,3, Detailhandel, 253, 308, 264, 325, 262, 327, 4,1, 5,6, -0,4, 0,6, Transport, 143, 356, 141, 346, 136, 361, -0,9, -3,0, -4,0, 4,3, Hoteller og restauranter, 28, 46, 29, 48, 30, 50, 3,9, 4,0, 3,7, 5,5, Information og kommunikation, 91, 162, 85, 156, 90, 160, -7,0, -3,5, 5,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 40, 53, 39, 52, 44, 56, -1,5, -1,8, 12,2, 7,5, Ejendomshandel og udlejning, 32, 56, 33, 57, 34, 58, 2,6, 1,5, 2,7, 0,7, Erhvervsservice, 126, 252, 133, 277, 140, 290, 5,4, 10,0, 5,7, 4,7, Offentlig administration,, , , , , , , , , , , undervisning og sundhed, 23, 29, 22, 29, 21, 30, -3,4, -0,4, -2,8, 2,8, Kultur, fritid og anden service, 21, 36, 22, 37, 23, 38, 1,9, 3,1, 3,2, 3,0, I alt inkl. energi mv., 2, 434, 3, 647, 2, 452, 3, 664, 2, 485, 3, 731, 0,7, 0,5, 1,4, 1,8, Anm.: , Uoplyst aktivitet, er ikke vist særskilt i tabellen. , Firmaernes køb og salg året 2014, 16. marts 2015 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg året, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som virksomhederne meddeler SKAT ved momsangivelsen.Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Sæsonkorrektionen er baseret på næsten fem års oplysninger og er dermed noget usikker. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk samme gælder dermed også virksomhedernes salg i alt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19149

Nyt

NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

Børn, der har mistet forældre 2014

23. marts 2015, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre, , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015, , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge, , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014, , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Børn, der har mistet forældre 2014, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børn, der har mistet forældre, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19196

Nyt

NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

Ventetid på plejebolig 2014

5. maj 2015, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Ventetid på plejebolig 2014, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ventetid på plejebolig, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19306

Nyt

NYT: Samlet fald i industriens og engroshandlens lagre

Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 4. kvt. 2015

24. februar 2016, Værdien af industriens og engroshandlens lagre faldt samlet set med 2,5 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Industriens lagre faldt med 2,9 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal, mens engroshandlens lagre steg med 0,4 mia. kr. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, hvorfor en del af ændringerne i tallene er udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Dette fremgår bl.a. af udviklingen i industriens lagre, hvor der hvert år i fjerde kvartal er et betydeligt fald i lagrene. Udviklingen i engroshandlens lagre følger imidlertid ikke den sædvanlige sæsonmæssige udvikling, idet lagrene her plejer at falde fra tredje til fjerde kvartal., Industriens lagre af varer under fremstilling faldt, Værdien af industriens lagre faldt for alle fire lagertyper. Det samlede fald i industriens lagre skyldes primært fald i lagrene af , fremstillede færdigvarer, og , varer under fremstilling, , der faldt med hhv. 0,8 og 1,7 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. Nedgangen i lagertypen , varer under fremstilling, er større end sædvanligt for fjerde kvartal., Inden for branchegrupperne er faldet i lagrene trukket af , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , , maskin- og transportmiddelindustri, og , møbler og anden industri, . Lagrene for de resterende branchegrupper er stort set uændrede., Engroshandlens lagre steg i tre branchegrupper, Engroshandlens lagre steg i branchegrupperne , bilhandel og bilværksteder, , , føde-, drikke- og tobaksvarer, og , anden engroshandel, . Inden for branchegruppen , tekstiler og husholdningsartikler, faldt lagrene med 1,0 mia. kr., og i de resterende tre branchegrupper faldt lagrene med i alt 0,5 mia. kr. , Revisioner, Industriens lagre faldt 1,1 mia. kr. i tredje kvartal 2015. Det er revideret 0,5 mia. kr. ned i forhold til de senest offentliggjorte tal. Engroshandlens lagre steg med 2,8 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en revision på 0,1 mia. kr. fra en stigning på 2,9 mia. kr. Revisionerne skyldes senere indkomne data og rettelser til data. , Det seneste kvartals tal er altid foreløbige., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2014, 1, 2014, 2015, , 2014, 2015, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 85,0, -1,7, 2,4, 3,3, -1,1, -2,9, , -1,8, 2,4, 3,1, -0,9, -2,8, Råvarer, 35,9, 0,5, 1,1, -0,3, 1,2, -0,3, , 0,3, 1,2, -0,3, 1,1, -0,3, Varer under fremstilling , 16,5, -0,6, 0,2, 1,6, 0,1, -1,7, , -0,6, 0,2, 1,5, 0,1, -1,6, Fremstillede færdigvarer, 30,9, -1,6, 1,0, 2,3, -2,3, -0,8, , -1,5, 0,9, 2,2, -2,1, -0,8, Handelsvarer, 1,6, 0,0, 0,1, -0,3, 0,0, -0,1, , 0,0, 0,1, -0,3, 0,0, -0,1, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, faktiske tal, Beholdning, Ændringer, , 2014, 1, 2014, 2015, , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 144,2, 8,2, 0,8, 3,8, -2,3, 3,2, 0,6, 1,7, -2,5, Industri i alt, 85,0, 5,7, 2,5, 0,7, -1,7, 2,4, 3,3, -1,1, -2,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 16,0, 1,0, 0,3, -0,4, -0,8, 1,3, 0,1, 0,1, -0,9, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,1, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, 0,4, 0,2, 0,0, -0,1, 0,1, 0,1, -0,1, -0,2, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 25,4, 2,0, -0,4, -0,3, 1,7, -0,8, 2,2, -1,7, 0,1, Metalindustri, 6,3, 0,5, 0,2, 0,2, -0,1, 0,2, -0,3, 0,1, 0,1, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,7, 0,0, 0,2, 0,1, -0,2, 0,3, 0,1, 0,1, 0,1, Maskin- og transportmiddelindustri, 17,8, 1,6, 1,2, 0,6, -2,4, 1,8, 0,2, 0,3, -1,0, Møbler og anden industri mv., 7,8, 0,0, 0,8, 0,5, 0,1, -0,5, 0,9, 0,1, -1,1, Engroshandel i alt, 59,3, 2,5, -1,7, 3,1, -0,5, 0,8, -2,7, 2,8, 0,4, Bilhandel og bilværksteder mv., 6,7, 0,1, 0,1, 0,0, -0,6, 0,6, -0,7, 0,4, 0,5, Korn og foderstof, 1,5, 0,6, -0,9, 1,1, -0,5, 0,3, -0,7, 0,7, -0,2, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 7,4, -0,6, -0,5, 0,8, 0,1, -0,5, -0,5, 0,0, 0,8, Tekstiler og husholdningsartikler, 15,8, 1,0, -1,1, 1,1, -1,1, -0,4, 0,5, 1,3, -1,0, It-udstyr, 2,1, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, -0,4, -0,1, -0,1, Andre maskiner, 9,8, 0,6, 0,7, -0,2, 0,0, 0,2, 0,0, -0,2, -0,2, Anden engroshandel, 15,8, 0,4, 0,1, 0,3, 1,5, 0,2, -0,8, 0,6, 0,5, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer for udvalgte brancher, sæsonkorrigerede, , Ændringer, , 2014, 2015, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mio. kr., Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -122, 244, -235, 156, 168, 70, 252, 133, Møbler og anden industri mv., 190, 158, 567, 442, -250, 220, 133, -743, Engroshandel med korn og foderstof, 23, 2, -1, 14, 0, 0, 0, 0, Engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler, 646, -905, 190, -27, -701, 669, 331, 102, *, Foreløbige tal., Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20647

Nyt

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

8. december 2015, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20668

Nyt

NYT: Færgerne medbringer mere gods

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015

16. marts 2016, Ændret 17. marts 2016 kl. 12:29, Der er desværre konstateret fejl i første tabel. Tallet for gods i alt var angivet for lavt til 19,7 mio. ton i 4. kvt. 2015, hvor det skulle have været 19,8 mio. For 1. og 3. kvt. skyldes ændringerne en revideret indberetning. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal sidste år medbragte færgerne 4,7 mio. ton gods. Det var en stigning på 6 pct. i forhold til samme kvartal i 2014. Væksten var hovedsageligt på udenrigsfærgerne, som transporterede 7 pct. mere gods, men også indenrigsfærgerne medbragte mere. Færgerne transporterer 23 pct. af søgående gods. Godset er primært såkaldt ro-ro-gods, det vil sige gods, der transporteres i enheder, der kan rulles om bord - lastvogne, trailere o.l., Stigning i godshåndtering fra 2014 til 2015, I 2015 indgår havne, som ikke indgik i opgørelsen af de store havne året før, med en væsentlig godsomsætning i statistikken. Sammenligning af de samlede opgørelser af 2014 og 2015 vil derfor vise en højere vækst end den faktiske. Omsætningen på de nye havne påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Når tallene renses for ændringer i de havne, der indgår i statistikken i begge år, har der dog fortsat været en stigning fra 2014 til 2015 på 1 pct., Vækst i færgernes passagertal, Der var sammenlagt 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen i passagertallet gjorde sig gældende for alle ruter undtagen dem til Norge. Den største stigning blandt de store udenrigsruter havde ruterne til Tyskland med en stigning på 2,3 pct. Indenrigsruterne havde en fremgang på 2,5 pct., Godsomsætning på større danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 300, 21, 546, 21, 246, 21, 216, 19, 815, 2,7, Fragtskibe , 14, 835, 16, 913, 16, 415, 16, 638, 15, 066, 1,6, Udenrigs, 11, 537, 13, 376, 12, 842, 13, 282, 11, 433, -0,9, Indenrigs, 3, 299, 3, 536, 3, 573, 3, 356, 3, 632, 10,1, Færger, 4, 464, 4, 633, 4, 831, 4, 577, 4, 749, 6,4, Udenrigs, 4, 159, 4, 338, 4, 495, 4, 226, 4, 437, 6,7, Indenrigs, 305, 295, 335, 352, 311, 2,0, Godsart, , , , , , , Råolie, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 2, 243, 1, 881, -6,6, Mineralske olieprodukter, 3, 216, 5, 473, 5, 421, 5, 371, 4, 701, 46,2, Flydende bulk, 1, i øvrigt, 524, 464, 429, 418, 521, -0,6, Kul, 1, 576, 1, 520, 1, 187, 1, 353, 948, -39,8, Sten, sand og grus, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1, 842, 1, 549, 9,8, Fast bulk, 1, i øvrigt, 3, 103, 3, 381, 2, 919, 2, 699, 2, 826, -8,9, Containeriseret gods, 1, 358, 1, 432, 1, 344, 1, 441, 1, 310, -3,5, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 027, 5, 198, 5, 390, 5, 151, 5, 320, 5,8, Stykgods i øvrigt, 1, 071, 1, 002, 837, 698, 761, -28,9, , 1.000 enheder, , Containere i alt, 114, 118, 112, 123, 112, -1,8, Containere, TEU, 184, 194, 180, 196, 180, -2,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., 1, Bulkvarer er upakkede varer i løsvægt, der kan pumpes eller skovles, fx kemikalier, cement eller korn., Passager- og færgefart på danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 133, 5, 059, 8, 530, 11, 941, 6, 228, 1,5, Udenrigsruter, 4, 222, 3, 584, 5, 937, 8, 443, 4, 270, 1,1, Sverige, 1, 998, 1, 701, 2, 836, 3, 843, 2, 020, 1,1, Heraf over Øresund, 1, 550, 1, 326, 2, 052, 2, 697, 1, 569, 1,2, Norge, 643, 614, 969, 1, 511, 629, -2,2, Tyskland, 1, 577, 1, 266, 2, 111, 3, 041, 1, 614, 2,3, Øvrige ruter, 6, 4, 22, 45, 7, 16,7, Indenrigsruter, 1, 911, 1, 475, 2, 593, 3, 498, 1, 958, 2,5, Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015, 16. marts 2016 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20679

Nyt

NYT: Fremrykket skatteindtægt mindsker underskud

Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015

23. marts 2016, Det offentlige regnskab for fjerde kvartal 2015 er opgjort til et underskud på 3,9 mia. kr. Underskuddet er påvirket af skatterabatordninger i 2013-2015, der har medført en fremrykning af skatteprovenu. Ved udbetaling eller omlægning af sin kapitalpension (i perioden 2013-2015) eller af sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) har man haft en lavere beskatning end normalt. Det har flere benyttet sig af, hvormed ordningerne i årene 2013-2015 har øget skatteprovenuet med ca. 121 mia. kr. I disse tre år har underskuddet i gennemsnit været på 2,7 mia. kr. pr. kvartal, hvor det ville have været på 12,8 mia. kr. uden det ekstra provenu fra skatterabatordningerne., Definition på den offentlige saldo, Den offentlige saldo kaldes også nettofordringserhvervelsen og er et udtryk for finansiel opsparing. Den offentlige saldo er lig med forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægter stammer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er aflønning af ansatte, indkomstoverførsler til husholdninger samt forbrug i produktion. Forbruget i produktionen dækker over køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Kvartalstendenser for den offentlige saldo, Den offentlige saldo fordeler sig ikke jævnt på kvartalerne. Ser man på gennemsnittet af den offentlige saldo for kvartalerne fra 1999 til 2015, viser der sig væsentlige forskelle på kvartalerne. Hvor der gennemsnitligt har været overskud i andet og fjerde kvartal på hhv. ca. 7 og 2 mia. kr., har den offentlige saldo gennemsnitligt ligget tæt på nul i første og tredje kvartal., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 260,1, 254,8, 251,6, 258,2, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,9, 87, 86,2, 87,9, 1.2, Øvrige løbende overførsler, 16,8, 13,3, 11,7, 12, 17,8, 14,2, 12,2, 13,2, 1.3, Andre driftsudgifter, 147,6, 150,2, 150,3, 155,5, 150,4, 153,6, 153,2, 157,1, 2., Kapitaludgifter i alt, 17, 20,5, 20,2, 24, 17,9, 19,2, 20,4, 23,1, 2.1, Investeringer, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,7, 17, 18,2, 20,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,7, 2, 2, 1,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,4, A., Udgifter i alt, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 278, 274, 272, 281,3, 3., Driftsindtægter, 270,1, 281,5, 278, 289,3, 257,5, 266,7, 263,9, 277,7, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,6, 19, 18,1, 18,5, 19,2, 19,4, 19,1, 19, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 10,6, 9,6, 9, 8,8, 7, 6,4, 6,3, 6,2, 3.3, Skatter og afgifter, 231,4, 243,9, 242, 252,7, 221,5, 231,2, 228,9, 242,7, 3.4, Løbende overførsler, 9,4, 9, 8,9, 9,3, 9,9, 9,7, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,3, 0, -1, -0,2, B., Indtægter i alt, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,7, 262,9, 277,4, C., Den offentlige saldo, -3,7, 9,9, 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, D., Offentligt forbrug, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,5, 129,9, 129,8, 133,6, Anm.: Skatter og afgifter er eksklusiv EU-skatter og kapitalskatter. Kapitalindtægter er inklusiv kapitalskatter. , *Foreløbige tal., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 143, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20684

Nyt

NYT: Færre statslige kroner til forskning i 2016

Statens forskningsbudget 2016

29. januar 2016, Der er på finansloven for 2016 afsat 15,4 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 pct. i forhold til 2015. Omtrent halvdelen af det samlede fald på 1,3 mia. kr. vedrører , forskningsrådene, , der har fået reduceret deres bevillinger med 21 pct. For kategorierne , internationale aktiviteter, og , andet, reduceres bevillingerne med 21-22 pct., og , andre større tilskudspuljer, reduceres med 18 pct. Bevillingerne til , universiteter mv.,, der er den største modtager af den statslige forskningsstøtte, er stort set uændrede, og bevillingerne til , forskningsinstitutioner, stiger. Alle tal er opgjort i 2016-priser., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Bevillingerne til uddeling via forskningsrådene er 605 mio. kr. mindre end i 2015 og udgør 14,6 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016. Bevillingen for 2016 til Det Frie Forskningsråd er på 922 mio. kr., og bevillingerne til Danmarks Innovationsfond er i alt 1.218 mio. kr. Under , forskningsråd, er endvidere puljen til forskningsinfrastruktur m.m., Bevillingerne til , andre større tilskudspuljer, er faldet med 259 mio. kr. Her er det en bevilling til energiforskning, der udgør størstedelen af faldet. , Andre større tilskudspuljer, modtager 7,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016 og omfatter bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, bevillinger til forskning og udvikling via GTS-institutternes resultatkontrakter, medfinansiering af innovationsmiljøer og innovationsnetværk samt tilskud til udvikling og demonstration inden for fødevaresektoren., Internationale aktiviteter, Danmark deltager i en række obligatoriske internationale forskningsprogrammer som følge af EU-medlemsskabet. Bevillingerne til disse programmer aftales internationalt og fastlægges ud fra de forventede aktiviteter i programmerne. Bevillingerne til de obligatoriske programmer udgør 302 mio. kr. i 2016. De øvrige internationale aktiviteter består hovedsageligt af deltagelse i andre internationale programmer, herunder af bidrag på 215 mio. kr. til den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source, ESS. En stor del af det samlede bevillingsfald skyldes, at bevillingen til de ikke-obligatoriske programmer under den europæiske rumstation ESA fremover kun afsættes hvert tredje år og næste gang i 2017., Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2016-priser, , 2014, 2015, 2016, Udvikling, 2015-2016, Andel som , basismidler, 1, , mio. kr., pct., I alt, 16, 578,2, 16, 674,9, 15, 382,3, -7,8, 71,4, Universiteter mv., 9, 680,2, 9, 775,3, 9, 757,1, -0,2, 98,4, Forskningsråd, 2, 812,1, 2, 844,2, 2, 238,9, -21,3, 0,2, Internationale aktiviteter, 937,5, 930,9, 727,0, -21,9, 27,1, Andre større tilskudspuljer, 1, 552,0, 1, 403,5, 1, 144,6, -18,4, 29,5, Forskningsinstitutioner, 566,2, 552,6, 593,7, 7,4, 93,1, Andet, 1, 030,3, 1, 168,5, 921,0, -21,2, 31,7, 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 63,4 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 83,9 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 98,4 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., I dag udkommer samtidig opgørelser af , den samlede FoU 2014, samt , den offentlige sektors FoU 2014, ., Statens forskningsbudget 2016, 29. januar 2016 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Statens forskningsbudget, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20885

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation