Søgeresultat

Publikation: COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020

Publikationen samler op på, hvordan 2020-statistikken inden for emnerne befolkning og kriminalitet blev påvirket af COVID-19-situationen – både hvor der var markante afvigelser fra tidligere år og hvor en potentiel forventet påvirkning ikke sporedes.,  , Publikationen viser blandet andet:, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019. Faldet var størst i april og maj 2020., Indvandringen af danske statsborgere steg markant i marts 2020., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år. Fra marts-juni 2020 faldt antallet af vielser med 42 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af færdselsuheld med personskade faldt med 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennem­snittet for perioden 2015-2019., Hent som pdf, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Kolofon, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2384-2, Udgivet: 8. september 2021 kl. 08:00, Antal sider: 29, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/45924

Publikation

Publikation: Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv

Publikationen analyserer tre forskellige aspekter af globaliseringens påvirkning af dansk erhvervsliv., De tre områder er: , 1. Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. , 2. Danske firmaers datterselskaber i udlandet. , 3. Danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. , Analysen viser, at Danmark i vidt omfang deltager i den internationale arbejdsdeling: Udenlandske firmaer er i stigende omfang aktive i Danmark, mens danske firmaer på flere forskellige måder udnytter globaliseringens muligheder., Væsentlige pointer , Nogle af de vigtigste pointer fra analysen følger her i punktform: , Udenlandsk ejede virksomheder udgør én pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor, men de har næsten 20 pct. af den samlede omsætning. , I Københavns Amt står udenlandsk ejede firmaer for mere end 30 pct. af omsætningen i den private sektor. , I løbet af de sidste tre år har hvert fjerde firma i industrien outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. , Outsourcende firmaer oplever et mindre fald i antallet af ansatte, stigende lønudgifter for de ansatte i Danmark og markant vækst i omsætningen i forhold til de virksomheder som ikke har outsourcet. , Hovedparten af de ansatte i de danske datterselskaber er ansat inden for servicesektoren. Alene branchen forretningsservice (bl.a. finansiering, it-service, konsulentvirksomhed, vagt og rengøring) beskæftiger 40 pct. af de ansatte i datterselskaberne., Hent som pdf, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Kolofon, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1505-7, Udgivet: 27. januar 2006 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Charlotte Spliid Hansen, Telefon: 29 41 97 76

https://www.dst.dk/pubomtale/9872

Publikation

Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

Pressemeddelelse

Publikation: It-strategi 2025

Danmarks Statistiks It-strategi 2025 understøtter forretningsstrategien, Strategi 2025, samt de årlige handlingsplaner.,  , It-strategi 2025 indeholder en række væsentlige digitaliseringsstrategiske elementer. Disse er:, Modernisering af teknologi og systemer, der adresserer vores legacy-udfordringer og den teknologiske gæld, Robust udvikling og arkitektur, der bl.a. fokuserer på de store megaprojekter, En forbilledlig informationssikkerhed, der beskriver vores fortsatte ønske om at have den højest mulige standard for sikring af data i vores varetægt, Et innovativt værktøjskit, som både adresserer fremtidens it-kompetencer i Danmarks Statistik og  IT og de værktøjer, vi arbejder med, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2018-2022, 2016-2020, 2010, 2006, Hent som pdf, It-strategi 2025, Kolofon, It-strategi, Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-2429-0, Udgivet: 24. maj 2023 kl. 08:00, Antal sider: 12, Kontaktinfo:, Annie Stahel, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/51246

Publikation

Gennemsnitsalderen for førstegangskøberne i 2022 var over 35 år

De højeste gennemsnitsaldre findes i kommunerne Læsø med 47,8 år og Fanø med 44,8 år,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-18-foestegangskoebere-ejerbolig-2022

Pressemeddelelse

Verdensmål Indikator: 8.5.1 - Gennemsnitlig timeløn

Løn, Lønkomponenter: , STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE,   |  Lønmodtagergruppe: , Lønmodtagergrupper (eksklusiv unge og elever),   |  Aflønningsform: , Time- og fastlønnede i alt,   |  Sektor: , Sektorer i alt,   |  Enhed: , Kr., Enhed: Kr., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Mænd og kvinder i alt, I alt, 245,22, 248,02, 251,87, 255,44, 260,74, 265,52, 271,24, 277,64, 283,67, 292,74, 302,95, 322,30, Militært arbejde, 227,50, 236,00, 239,04, 239,72, 240,67, 253,95, 259,06, 257,87, 259,98, 275,22, 284,18, 294,23, Ledelsesarbejde, 416,14, 422,26, 432,48, 441,66, 450,21, 458,49, 465,22, 474,63, 489,37, 502,78, 517,81, 541,58, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område, 281,31, 284,07, 288,51, 293,81, 300,10, 304,82, 311,07, 318,59, 323,82, 334,48, 345,71, 362,93, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 257,79, 262,29, 266,62, 271,86, 278,19, 284,60, 289,44, 294,01, 300,23, 309,76, 319,33, 336,81, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 212,03, 214,66, 218,71, 221,13, 226,92, 232,30, 237,49, 241,79, 246,00, 254,34, 264,00, 280,24, Service- og salgsarbejde, 186,52, 188,72, 191,71, 192,58, 195,63, 199,83, 204,30, 208,97, 212,28, 217,35, 222,35, 235,05, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp, 186,17, 186,08, 188,99, 193,67, 197,59, 201,99, 205,76, 210,59, 214,00, 220,67, 231,73, 255,27, Håndværkspræget arbejde, 213,06, 216,41, 219,50, 223,65, 228,80, 231,84, 235,32, 240,51, 249,33, 259,10, 269,11, 297,92, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 199,23, 199,75, 202,17, 206,95, 211,28, 213,47, 217,34, 222,25, 230,39, 239,08, 247,11, 274,30, Andet manuelt arbejde, 176,23, 179,56, 182,39, 184,43, 187,58, 190,00, 193,36, 198,65, 203,88, 210,28, 217,64, 237,18, Mænd, I alt, 263,11, 265,66, 268,98, 272,23, 277,61, 282,40, 288,40, 294,00, 301,01, 310,32, 321,46, 343,20, Militært arbejde, 228,73, 237,32, 240,74, 241,55, 242,60, 256,23, 261,72, 261,07, 263,62, 279,19, 288,35, 298,55, Ledelsesarbejde, 444,17, 451,11, 462,11, 470,72, 479,68, 487,87, 494,98, 504,75, 519,59, 533,43, 549,00, 573,95, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område, 314,59, 317,21, 320,78, 325,92, 332,66, 338,14, 343,93, 350,04, 355,81, 366,40, 378,90, 397,10, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 283,68, 288,44, 293,77, 297,94, 305,03, 310,67, 314,62, 318,21, 325,50, 334,63, 345,04, 363,95, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 216,79, 218,91, 223,70, 225,77, 232,06, 238,46, 243,84, 247,54, 251,04, 260,77, 271,58, 287,59, Service- og salgsarbejde, 195,33, 197,53, 201,05, 202,04, 204,88, 210,20, 214,31, 218,02, 222,29, 226,60, 231,64, 244,88, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp, 187,87, 188,95, 191,19, 196,69, 200,91, 204,21, 208,17, 212,98, 217,08, 224,53, 235,80, 260,81, Håndværkspræget arbejde, 214,54, 218,15, 221,11, 225,39, 230,63, 233,85, 237,38, 242,59, 251,61, 261,44, 271,58, 300,81, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 202,19, 202,78, 205,18, 209,71, 214,05, 216,11, 220,17, 224,96, 232,97, 241,77, 249,88, 276,97, Andet manuelt arbejde, 185,94, 189,33, 191,71, 193,96, 197,68, 200,20, 203,80, 208,81, 215,39, 222,13, 230,27, 253,31, Kvinder, I alt, 225,42, 229,00, 233,13, 236,36, 241,60, 246,38, 251,85, 259,09, 264,12, 272,66, 281,81, 298,76, Militært arbejde, 208,34, 214,65, 213,01, 213,92, 214,92, 224,27, 226,16, 221,69, 221,45, 233,91, 242,22, 252,91, Ledelsesarbejde, 345,75, 352,56, 362,12, 371,77, 380,47, 390,26, 397,06, 407,28, 423,07, 436,78, 451,91, 475,58, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område, 255,25, 259,24, 264,06, 268,82, 274,76, 279,10, 285,30, 293,77, 298,75, 308,89, 318,82, 335,49, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 233,26, 236,84, 239,95, 244,88, 250,50, 256,86, 261,93, 267,51, 272,68, 282,02, 290,41, 306,56, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 209,58, 212,49, 216,14, 218,71, 224,24, 228,99, 234,01, 238,56, 243,07, 250,53, 259,46, 275,84, Service- og salgsarbejde, 181,28, 183,59, 186,17, 186,77, 189,91, 193,48, 198,15, 203,31, 206,11, 211,52, 216,41, 228,77, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp, 181,86, 178,90, 183,02, 185,38, 188,71, 195,56, 198,92, 203,45, 205,97, 210,98, 220,95, 240,44, Håndværkspræget arbejde, 190,40, 190,70, 195,69, 195,75, 201,11, 202,58, 206,56, 211,65, 218,81, 227,66, 235,55, 260,87, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 184,12, 185,14, 187,99, 192,95, 196,95, 199,06, 202,59, 207,90, 216,22, 224,23, 232,42, 259,92, Andet manuelt arbejde, 160,91, 163,48, 166,30, 167,84, 169,65, 171,94, 175,53, 181,20, 184,46, 190,35, 196,50, 210,24, Download data, Forklaring, Indikatoren følger ikke FNs definition, jf. , SDG definition 8.5.1, . Grunden er, at definitionen kan betyde at de danske tal for den offentlige og private sektor ikke kan sammenlignes. I det offentlige har vi alle pension, som en del af vores løn, men det er ikke sikkert, at man har det i den private sektor. I den private sektor kan man i stedet blive aflønnet med en højere løn og så kan man selv vælge om man vil oprette en pensionsopsparing. Ifølge FNs definition, så skal pensionen ikke indgå, men så er sektorerne ikke sammenlignelige. Derfor bruger vi den danske definition af løn. ,  , Den officielle FN definition kræver opdeling på hhv. køn, alder og handicapstatus. Det er ikke muligt at opgøre antal personer med handicap, da Danmarks Statistik har ikke nogen fyldestgørende afgrænsning af personer med handicap på registerbasis. Danmarks Statistik har yderligere valgt ikke at opdele efter alder., Senest opdateret:, 29-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-05/indikator-1

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene

Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland

Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og datterselskaber i Rusland., 11. marts 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Artiklen er opdateret med nye data for datterselskaber i Rusland (sidste afsnit)., Samhandel, I 2021 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 15,1 mia. kr., mens importen løb op i 17,7 mia. kr. Det er henholdsvis 1,0 pct. og 1,3 pct. af den samlede danske eksport og import i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige., Eksport og import af varer og tjenester med Rusland, løbende priser  , Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BBQ, I 2020 eksporterede Danmark mere til Rusland, end vi importerede. Det billede var vendt om året efter i 2021. De seneste 10 år har både importen og eksporten generelt taget nogle store sving. Tilbage i 2014 faldt eksporten eksempelvis markant., "I 2014 indførte Rusland et importforbud, hvilket afspejles i det kraftige fald, der var i eksporten til Rusland det år. Siden da er eksporten til Rusland steget frem mod i dag, men ligger stadig under niveauet fra før sanktionerne," siger Stefan Anbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Af hele eksporten udgjorde varer 9,6 mia. kr., mens tjenester udgjorde 5,5 mia. kr. For importen fordelte det sig med 14,1 mia. kr. på varer og 3,6 mia. kr. på tjenester., Dykker man ned i tjenesterne, var det især , søtransport, , der fyldte i både eksporten og importen i 2021. Danske eksporttjenester med søstransport er eksempelvis, når et dansk firma hyres til at fragte en vare med et containerskib. Her eksporterede Danmark for 4,2 mia. kr. søtransporttjenester til Rusland, mens importen lå på 2,9 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 1,3 og 1,5 pct. af den samlede danske eksport og import af søtransporttjenester. Blandt vores største samhandelspartnere, USA og Tyskland, er det særligt USA der fylder i handlen med søtransporttjenester., Eksport og import af søtransporttjenester med USA, Tyskland og Rusland, løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, Vil man se på fordelingen af varerne på varegrupper, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun de varer, der krydser den danske grænse. Ovenstående tal omfatter også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især mineralolier og produkter deraf samt jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2021. Importen fra Rusland udgjorde henholdsvis 15 pct. og 18 pct. af den samlede import af varegrupperne. Eksporten til Rusland bestod især af maskiner og maskintilbehør til industrien og udgjorde 3 pct. af den samlede eksport af varegruppen., Udenrigshandel med Rusland med top 3 varegrupper, løbende priser , Anm.: Opgjort efter SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC), Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, "Importen af rå mineralolier og produkter faldt en del fra 2019 til 2020, men steg så til mere end det dobbelte i 2021. De resterende varegrupper i toppen af både eksporten og importen har ligget nogenlunde stabilt," siger Stefan Anbro og tilføjer:, "Derudover importerer vi også en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.", Al naturgas i gasformig tilstand, som Danmark importerede i 2021, er registreret som import fra Tyskland og udgjorde 6,5 mia. kr., Eksportrelateret beskæftigelse, Den del af den danske beskæftigelse, der relaterede sig direkte og indirekte til eksporten til Rusland udgjorde i 2020 7.050 personer. Det tæller beskæftigede i hele værdikæden for de eksporterede produkter. Det vil sige, at det ikke alene er de ansatte i den eksporterende virksomhed, men også en del af de ansatte hos underleverandører til den eksporterende virksomhed og hos underleverandørernes underleverandører.  Således vil fx en del ansatte på en fabrik, som producerer foder til dansk landbrug, tælle med, fordi landbruget køber foderet og sælger dyr til slagtning på slagterier, hvorfra kødet eksporteres., Det var især inden for Industri og Handel, at eksporten til Rusland skabte arbejdspladser i Danmark., Beskæftigede relateret til eksport til Rusland, Kilde: Særkørsel på baggrund af Udenrigshandel med varer, Betalingsbalance, input-output tabeller, Eksporten på ca. 11 mia. kr. genererede en omsætning på 16 mia. kr., som resulterede i en værditilvækst på 6,4 mia. kr., Investeringer i Rusland, I 2021 havde vi i slutningen af 3. kvartal sammenlagt direkte finansielle aktiver for 27 mia. kr. over for Rusland. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. henover samme periode. Rusland spiller altså ikke en særligt stor rolle i de direkte danske investeringer i udlandet. Rusland fylder til gengæld en del mere, når man medtager investeringer, der foretages gennem andre lande. Det kan eksempelvis være en dansk virksomhed, der investerer i et holdingselskab i Sverige, det første investeringsland, hvorfra der investeres i Rusland, det ultimative investeringsland. Her viser , en analyse fra 2019, , at de danske investeringer på denne måde løb op i over 70 mia. kr., I denne artikel ses der udelukkende på de direkte investeringer, som udgjorde 11,8 af de 27 mia. kr. i beholdningen af aktiver. Heraf var egenkapitalen på 8,1 mia. kr., Porteføljeinvesteringerne udgjorde 13 mia. kr., hvoraf obligationer var den største post med over halvdelen af aktiverne., Danske aktiver i Rusland opdelt i procent, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Inden for landbrug er Rusland et populært mål for investeringer. I 2020 investerede 61 landmandsbedrifter i landbrug i Rusland. Det gjorde landet til det fjerde mest populære i forhold til danske landbrugsinvesteringer i udlandet det år. Tre fjerdedele af bedrifterne investerede under 4,9 mio. kr., Datterselskaber i Rusland, I 2020 havde danske virksomheder i alt 159 datterselskaber i Rusland med sammenlagt 21.671 ansatte. Overgået af lande som Tyskland og Indien lå Rusland på en 18. plads over lande med flest ansatte i danske datterselskaber i udlandet. I Tyskland og Indien var der mere end 90.000 ansatte i hvert land. Tallene er baseret på undersøgelsen , ”Danske datterselskaber i udlandet”,  og omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Med 13.091 arbejdspladser er det især inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, de danske datterselskaber beskæftiger folk i Rusland., "Mere end 60 pct. af de ansatte i datterselskaberne i Rusland arbejder inden for industrien, og en stor del af dem er beskæftiget inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustrien. Herudover beskæftiger grupperne Maskinindustri, Handel og Transport også en betydelig andel af de ansatte," siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Antallet af danske datterselskaber i Rusland og ansatte i dem har ligget forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020., Ansatte i danske datterselskaber i Rusland opdelt på top 5 samt øvrige brancher, Kilde: Særkørsel på baggrund af tabel , OFATS4, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk, eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående afledt beskæftigelse, er du velkommen til at kontakte:  Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller tlf. 3917 3862, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk, eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående landbrugsinvesteringer, er du velkommen til at kontakte: Karsten Larsen på , kkl@dst.dk, eller tlf. 3917 3378, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk, eller tlf. 3917 3143

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-11-oekonomiske-forhold-DK-Rusland

Bag tallene

Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 11.2.1 - Adgang til offentlig transport

Andel af befolkning, der har nem adgang til offentlig transport (procent), Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Alder i alt, 0-17 år, 18-64 år, 65 år og derover, 2019, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,0, 7,2, 10,2, 6,8, Højt serviceniveau, 34,9, 32,0, 37,4, 30,4, Middel serviceniveau, 20,5, 21,5, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,8, 20,9, 18,2, 23,3, Intet serviceniveau, 15,5, 18,1, 14,4, 16,1, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,8, 2,9, 2,7, Lavt serviceniveau, 30,0, 29,5, 29,9, 30,5, Intet serviceniveau, 66,8, 67,2, 66,7, 66,5, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 7,1, 10,2, 6,3, Højt serviceniveau, 34,7, 31,9, 37,4, 28,9, Middel serviceniveau, 20,5, 21,6, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,9, 20,9, 18,3, 24,3, Intet serviceniveau, 15,7, 18,2, 14,4, 17,1, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,8, 2,9, 2,6, Lavt serviceniveau, 29,9, 29,4, 30,0, 29,8, Intet serviceniveau, 66,9, 67,4, 66,7, 67,3, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,1, 7,2, 10,3, 7,3, Højt serviceniveau, 35,1, 32,2, 37,4, 31,6, Middel serviceniveau, 20,6, 21,4, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,6, 20,9, 18,2, 22,5, Intet serviceniveau, 15,3, 18,0, 14,5, 15,2, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,7, 2,9, 2,9, Lavt serviceniveau, 30,1, 29,6, 29,9, 31,4, Intet serviceniveau, 66,6, 67,1, 66,8, 65,4, 2023, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,9, 7,1, 10,2, 6,9, Højt serviceniveau, 34,8, 32,0, 37,3, 30,3, Middel serviceniveau, 20,4, 21,2, 19,2, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,7, 21,0, 18,0, 23,4, Intet serviceniveau, 16,0, 18,6, 15,1, 16,3, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 3,2, 3,1, 3,2, 3,0, Lavt serviceniveau, 29,5, 28,7, 29,7, 29,8, Intet serviceniveau, 67,1, 68,0, 66,9, 67,1, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 7,1, 10,2, 6,5, Højt serviceniveau, 34,6, 31,9, 37,3, 29,1, Middel serviceniveau, 20,4, 21,3, 19,3, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,8, 21,0, 18,1, 24,2, Intet serviceniveau, 16,2, 18,7, 15,1, 17,2, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 7,1, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 32,0, Middel serviceniveau, 3,1, 3,2, 3,1, 21,2, Lavt serviceniveau, 29,4, 29,6, 30,4, 21,0, Intet serviceniveau, 67,3, 67,0, 66,3, 18,6, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,0, 7,1, 10,3, 7,4, Højt serviceniveau, 35,0, 32,2, 37,4, 31,2, Middel serviceniveau, 20,4, 21,2, 19,2, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,6, 21,0, 18,0, 22,7, Intet serviceniveau, 15,9, 18,5, 15,2, 15,6, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 3,2, 3,1, 3,3, 2,8, Lavt serviceniveau, 29,6, 28,6, 29,7, 29,2, Intet serviceniveau, 67,0, 68,1, 66,8, 67,8, 2025, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,7, 9,9, 6,8, .., Højt serviceniveau, 33,8, 36,4, 28,9, 0,2, Middel serviceniveau, 19,7, 18,6, 22,0, 2,9, Lavt serviceniveau, 20,1, 18,3, 23,9, 28,4, Intet serviceniveau, 17,8, 16,7, 18,5, 68,7, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Middel serviceniveau, 3,0, 3,1, 2,1, 2,7, Lavt serviceniveau, 29,2, 29,4, 15,8, 29,2, Intet serviceniveau, 67,7, 67,3, 81,9, 67,9, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,6, 6,7, 9,9, 6,3, Højt serviceniveau, 33,6, 30,8, 36,4, 27,9, Middel serviceniveau, 19,6, 20,5, 18,6, 21,8, Lavt serviceniveau, 20,2, 21,3, 18,4, 24,7, Intet serviceniveau, 17,9, 20,7, 16,6, 19,3, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, .., 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,3, 0,1, Middel serviceniveau, 2,9, 2,8, 3,1, 2,6, Lavt serviceniveau, 29,1, 28,2, 29,6, 28,6, Intet serviceniveau, 67,8, 68,8, 67,1, 68,6, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 6,8, 10,0, 7,1, Højt serviceniveau, 33,9, 31,0, 36,4, 29,7, Middel serviceniveau, 19,7, 20,4, 18,5, 22,1, Lavt serviceniveau, 20,0, 21,3, 18,2, 23,3, Intet serviceniveau, 17,6, 20,4, 16,7, 17,8, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, .., 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, Middel serviceniveau, 3,0, 2,9, 3,1, 2,9, Lavt serviceniveau, 29,2, 28,5, 29,2, 30,0, Intet serviceniveau, 67,6, 68,5, 67,5, 67,0, Download data, Forklaring, Denne indikator belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport indenfor afstand af 500 m fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer: 1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end en type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge. 2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen. 3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen. 4. Lavt = Adgang til < 4 afgange i timen - men trods alt stadigvæk mulighed. 5. Intet = Slet ingen adgang til offentlig transport inden for 500 m til fods. Opgørelsen er foretaget for en typisk arbejdsdag i december 2019, i marts 2023 og 2025, i tidsrummet 6-20. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af stoppestedsdata fra Rejseplanen, vejdata fra Kortforsyningen samt befolkningsdata fra CPR og Danmarks Statistiks egen Byopgørelse. , I henhold til den oprindelige , FN-indikator, skal indikatoren også opdeles efter handicapstatus. I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Se evt. statistik vedr. personer med handicap i Institut for Menneskerettigheders, Handicapbarometer, , som dækker de vigtigste samfundsområder, herunder tilgængelighed & mobilitet., Senest opdateret:, 24-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-02/indikator-1