Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3911 - 3920 af 4480

NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012

30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011, , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport, , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23335

Nyt

NYT: Omsorgs- og plejepersonale bliver færre

Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017

10. januar 2018, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 158.500 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) i februar 2017. I forhold til samme måned året før er beskæftigelsen faldet med ca. 3.000 fuldtidsansatte. Godt 100.000 og langt den største del af de ansatte er beskæftiget inden for sociale tilbud til ældre og handicappede. Knap 26.000 er beskæftiget inden for sociale tilbud til voksne med særlige behov, mens de ansatte inden for sociale tilbud til børn og unge med særlige behov udgør godt 17.000 fuldtidsansatte., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Kommunal og regional omsorg og pleje er et arbejdsområde, hvor den største andel af de beskæftigede er kvinder. I februar 2017 udgjorde kvinderne således 84 pct. af den samlede beskæftigelse, svarende til 133.500 fuldtidsansatte. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid., Flest arbejder i kommunerne, Den overvejende del af de ansatte inden for kommunal og regional omsorg og pleje er beskæftiget i kommunerne. Af det samlede personale er 95 pct. eller 150.700 fuldtidsansatte beskæftiget i kommunerne, mens 5 pct. eller 7.800 er beskæftiget i regionerne. , Flest beskæftiget med social- og sundhedsarbejde, Den største personalegruppe inden for omsorg og pleje er , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , som med godt 80.000 fuldtidsansatte står for 51 pct. af de ansatte inden for omsorg og pleje. Personalegruppen omfatter social- og sundhedsarbejde på institutioner, hospitaler og i private hjem. , Specialpædagogisk arbejde, er den næststørste personalegruppe med godt 24.000 fuldtidsansatte. , Personale i omsorg og pleje fordelt på arbejdsfunktioner, fuldtidsansatte. Februar 2017, , , , Antal, Pct., , , I alt, 158.519, 100,0, 1, , Ledelsesarbejde, 1.612, 1,0, 2221, , Sygeplejerskearbejde, 10.971, 6,9, 2264, , Fysioterapeut- og afspændingspædagogarbejde, 3.458, 2,2, 2265, , Kost- og ernæringsarbejde, 1.038, 0,7, 2269, , Andet sundhedsarbejde, 3.783, 2,4, 2343, , Pædagogisk arbejde, 2.484, 1,6, 2357, , Specialpædagogisk arbejde, 24.068, 15,2, 2634, , Arbejde inden for psykologi, 765, 0,5, 2635, , Socialrådgivningsarbejde, 2.013, 1,3, 334, , Administrativt sekretærarbejde, 1.089, 0,7, 3412, , Socialrådgivningsarbejde på mellemniveau, 4.332, 2,7, 41, , Almindeligt kontor- og sekretærarbejde, 2.658, 1,7, 51, , Servicearbejde, 1.915, 1,2, 531, , Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde, 3.620, 2,3, 532, , Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, 80.410, 50,7, 91, , Rengøringsarbejde, 2.513, 1,6, 94, , Manuelt arbejde med tilberedning af mad, 4.702, 3,0, , , Øvrige, 7.088, 4,5, Anm.: Arbejdsfunktionerne refererer til Disco-klassifikationen Disco-08., Beskæftigelsesområder for omsorg og pleje, Personale i omsorg og pleje omfatter personer, som er beskæftigede inden for følgende områder i den kommunale og regionale kontoplan:, •, Sociale tilbud, specialundervisning, rådgivning mv. (regionale), •, Genoptræning og vedligeholdelsestræning, •, Tilbud til børn og unge med særlige behov: opholdssteder mv. for børn og unge, forebyggende foranstaltning for børn og unge, plejefamilier, døgninstitutioner for børn og unge, særlige dagtilbud og klubber, •, Tilbud til ældre og handicappede: ældreboliger, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler mv., plejevederlag mv. ved pasning af døende i eget hjem, •, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner, •, Tilbud til voksne med særlige behov: botilbud for personer med særlige sociale problemer, alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede, behandling af stofmisbrugere, botilbud til længerevarende ophold, botilbud til midlertidigt ophold, kontaktperson- og ledsageordninger, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud., Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017, 10. januar 2018 - Nr. 10, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Personale i omsorg og pleje, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23485

Nyt

NYT: Vi bruger mest tid uden for arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsregnskab 2013

30. april 2015, I 2013 udgjorde befolkningen ca. 5,6 mio. personer, hvoraf lidt under 2,4 mio. fuldtidspersoner svarende til 42 pct. af befolkningen var i arbejdsstyrken. Omvendt var lidt mere end 3,2 mio. fuldtidspersoner eller ca. 58 pct. af befolkningen uden for arbejdsmarkedet. En person kan i denne opgørelse indgå med en del af sin tid på arbejdsmarkedet og en del af tiden uden for arbejdsmarkedet. Det er i modsætning til traditionelle opgørelser af arbejdsstyrken, hvor en person, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, indgår i arbejdsstyrken uanset omfanget af denne tilknytning., Beskæftigelsen udgjorde næsten 2,1 mio. fuldtidspersoner, Fuldtidspersonerne i arbejdsstyrken var fordelt på lidt under 2,1 mio. fuldtidspersoner i ordinær beskæftigelse, 160.000 i støttet beskæftigelse med løn eller midlertidigt fraværende fra beskæftigelse samt 140.000 arbejdsløse. , Blandt de godt 3,2 mio. fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet var mere end 2,7 mio. fuldtidspersoner enten børn og unge, personer under uddannelse eller personer, som havde trukket sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet. Omregnet til fuld tid omfatter det 0,4 mio. børn og unge, næsten 1,1 mio. under uddannelse, mens lidt under 1,3 mio. fuldtidspersoner har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækning omfatter her førtidspensionister, efterlønmodtagere, modtagere af fleksydelse og pensionister., Blandt de resterende 0,5 mio. fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet var 0,2 mio. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter bl.a. personer på kontanthjælp eller i vejledning og opkvalificering. Derudover var 0,3 mio. fuldtidspersoner i kategorien øvrige uden for arbejdsstyrken. Kategorien omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, modtager offentlig forsørgelse, er under uddannelse eller børn og unge. Hvis en person fx arbejder mindre end 37 timer om ugen og ikke har yderligere aktiviteter på arbejdsmarkedet, vil de timer, hvor personen ikke arbejder, også ligge i denne kategori. , Stor andel af unge og ældre uden for arbejdsmarkedet, Andelen af personer, der er uden for arbejdsmarkedet, falder med alderen frem til aldersgruppen 40-49 år, hvorefter den igen stiger. , Blandt personer under 16 år var stort set ingen på arbejdsmarkedet, ligesom knap 70 pct. af de 16-24-årige var uden for arbejdsmarkedet, når der omregnes til fuld tid. Det skyldes bl.a., at personerne er børn eller under uddannelse. Opgjort i fuldtidspersoner var 38 pct. af de 25-29-årige uden for arbejdsmarkedet., Med kun omkring to ud af ti fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet deltog langt hovedparten af de 30-59-årige på arbejdsmarkedet. Når der omregnes til fuld tid var 55 pct. af de 60-64-årige uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med mulighederne for at gå på efterløn. Omregnet til fuld tid var mere end 90 pct. af dem på 65 år eller derover ikke på arbejdsmarkedet., Nyt regnskab over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, Danmarks Statistik har gennem de seneste år udviklet et arbejdsmarkedsregnskab, som giver et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med arbejdsmarkedsregnskabet kan befolkningens status på arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner, hvor det samlede antal fuldtidspersoner i arbejdsmarkedsregnskabet svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Arbejdsmarkedsregnskabet gør det samtidigt muligt at belyse arbejdsmarkedet væsentligt mere nuanceret, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Med arbejdsmarkedsregnskabet er der udviklet to omfattende forløbsregistre. I det ene forløbsregister indgår hver person i befolkningen med 37 timer om ugen svarende til fuld normal arbejdstid. I det andet forløbsregister indgår også arbejdstimer udover normal fuld arbejdstid. I begge registre er timerne fordelt på de forskellige tilstande på og uden for arbejdsmarkedet, som personen indgår i. , De to registre indeholder meget detaljerede oplysninger om den danske befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet henover året, hvilket betyder, at arbejdsmarkedstilknytningen kan opgøres på vilkårlige perioder eller tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Det giver mange nye muligheder for at analysere befolkningens bevægelser på og uden for arbejdsmarkedet. , Arbejdsmarkedsregnskab 2013, 30. april 2015 - Nr. 211, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Arbejdsmarkedsregnskabet er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst., Med arbejdsmarkedsregnskabet kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, hvor en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i arbejdsmarkedsregnskabet svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. , Samtidigt kan arbejdsmarkedsregnskabet belyse arbejdsmarkedet væsentligt mere nuanceret, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23655

Nyt

NYT: Industriens konjunkturcyklus i opgangsfase

Konjunkturcyklus maj 2015

25. juni 2015, Siden krisen i 2008-2009 har industrien gennemløbet to mindre konjunkturcyklusser og er nu på vej ind i en tredje, med sin aktuelle placering i fasen , opgang under normalen, . Konjunkturcyklussen er baseret på konjunkturbarometerdata og er en grafisk måde at præsentere den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand på. I forhold til industrien fremstår cyklusserne for service, bygge og anlæg samt detailhandel mere stagnerede., Industrien har samme udviklingsmønster i EU, Konjunkturcyklussen for industrien i hele EU viser det samme overordnede mønster som for Danmark, at den er på vej ind i en tredje opgangsfase efter krisen i 2008-2009. Dog har nedgangsfasen i 2014-2015 blot været en lille krølle i sammenligning med det herresving dansk industri har taget - og nedgangen for EU er ikke gået under normalen. , Hvad er en konjunkturcyklus?, Til forskel fra en traditionel fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i en konjunkturcyklus sat ind i et kvadrantsystem, defineret ved de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . Normalen er defineret ud fra tidsseriens middelværdi. De fire faser betegnes også som højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer såsom BNP og ledighed mv., Den lodrette akse angiver en sammensat konjunkturindikator, værdi, , som det kendes fra de sæsonkorrigerede konjunkturbarometre for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Her er den udregnet ved en statistisk metode, principalkomponentanalyse, som vægter den samlede information i de bagvedliggende indikatorer. Den vandrette akse angiver konjunkturværdiens , ændring, fra måned til måned og dermed retningen i konjunkturudviklingen. Punkterne på grafen markerer de enkelte måneder, og afstanden imellem punkterne kan tolkes som hastigheden i konjunkturudviklingen., Stagnerende konjunkturcyklus for serviceerhvervet, Konjunkturcyklusserne for , serviceerhverv, har ikke bevæget sig meget over de seneste 18 måneder. Det gælder både for Danmark og for hele EU, og konjunkturforløbene er meget ens., Sneglefart i byggeriet, Konjunkturcyklusserne for , bygge og anlæg, har siden 2011 kun langsomt bevæget sig opad og har enkelte gange været kortvarigt inde i nedgangsfasen. Siden januar 2015 har konjunkturværdien ligget i fasen opgang over normalen. Kurven for EU viser i princippet det samme udviklingsmønster, men ligger dog stadig under normalen., Udvikling i detailhandlen, Konjunkturcyklusserne for , detailhandel, ligger omtrent samme sted for både Danmark og EU i opgang over normalen. Turen derhen har siden 2012 dog været noget forskellig, hvor den danske detailhandel længe har været tæt på at falde tilbage i nedgang. , Interaktivt værktøj afslører dynamikker, Sidst i denne NYT beskrives konjunkturcyklusmetoden, og på hjemmesiden for , konjunkturcyklus, kan udviklingerne over tid i de fire erhverv - industri, bygge og anlæg, service og detailhandel - "afspilles", hvorved indbyrdes dynamikker træder frem. Husk at klikke "halen" på og bestemme dens længde (der kan , ikke, klikkes på illustrationen herunder)., Konjunkturcyklussens metode, Metoden til at danne konjunkturcyklussen er den samme som anvendes af EU-kommissionen (DG ECFIN). Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje, er data i en konjunkturcyklus som nævnt sat ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . , Betegnelserne , over, og , under, normalen bestemmes ud fra indikatorens middelværdi set over en længere periode. For industrien går oplysningerne tilbage til 1998. Det samme gælder for bygge og anlæg og detailhandel, mens det for serviceerhverv kun er tilbage til 2000., Udsving og vendepunkter, Det visuelle forløb giver mulighed for sammenligning af et aktuelt konjunkturcyklusforløb med tidligere konjunkturcyklusser, både hvor hurtigt forandringen indtræffer, og hvor store udsvingene er. Forløbet er behæftet med en vis usikkerhed især mht. de seneste måneders udvikling, og det revideres løbende. Overordnet set er resultaterne dog robuste. , Ved analyse af konjunkturindikatorer er der fokus på vendepunkter, såkaldte , turningpoints, , hvor konjunkturerne vender til det dårligere eller det bedre. Da konjunkturindikatorerne både indeholder relevant information og en del "støj" (korttidsudsving), er kurverne i konjunkturcyklussen udglattede ved bortfiltrering af korttidsudsving. Kurverne kan derfor godt være sene til at rette ind efter vendepunkter, der i første omgang opfattes som korttidsudsving. For de danske cyklusser er det valgt at mindske kurvens udglatning de seneste seks måneder, for derved tidligere at fange eventuelle vendepunkter. De nyeste punkter er således tættere på originaldata, men det indebærer også risiko for, at kurven her er påvirket af midlertidige udsving, som efterfølgende viser sig ikke at udgøre et vendepunkt., Der henvises til uddybende metodebeskrivelse på , hjemmesiden, under Dokumentation., Konjunkturcyklus maj 2015, 25. juni 2015 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturcyklus, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Konjunkturcyklussen for det enkelte erhvervsområde er baseret på 4-5 indikatorer fra de månedlige konjunkturbarometerundersøgelser. Hvis indikatorerne udviser et sæsonmønster, er der korrigeret herfor. Indikatorerne standardises og derfra dannes en principalkomponent, dvs. en enkelt variabel, der bedst repræsenterer samtlige indikatorer i datasættet. Dernæst udglattes data og standardiseres igen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24198

Nyt

NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

Grønne varer og tjenester (tema) 2014

1. december 2015, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Grønne varer og tjenester (tema) 2014, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester (tema), Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25318

Nyt

NYT: Arbejdsomkostningerne er 327 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016

10. november 2017, Omkostningerne i virksomheder og organisationer (eksklusive unge og elever) var i gennemsnit 327 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2016. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 501 kr. pr. arbejdet time. Det er 76 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 285 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde 4,1 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 327 kr. pr. arbejdet time i 2016 udgjorde fortjenesten 313 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4,1 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 413 fra 2017, , Lønstruktur 201, 6, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: Bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,11 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,50 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,48 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2016, , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt, , , Bidrag, , Refusion, , omkost-, ninger, omkost-, ninger, , omkost-, ninger, , , kr. pr. time, Alle, 6,63, 3,83, 1,37, 0,50, 1,67, 7,11, 13,45, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,24, 3,50, 1,92, 0,66, 1,46, 7,47, 10,24, Bygge og anlæg, 2,21, 2,66, 3,51, 0,69, 0,70, 4,79, 9,24, Handel og transport mv, 2,62, 4,02, 1,24, 0,50, 0,94, 5,92, 7,20, Information og kommunikation, 2,24, 3,21, 0,65, 0,42, 2,54, 11,48, 14,11, Finansiering og forsikring, 57,92, 4,55, 0,23, 0,47, 4,97, 10,82, 69,87, Ejendomshandel og udlejning, 11,43, 4,48, 1,05, 0,56, 1,63, 5,86, 16,05, Erhvervsservice, 2,26, 3,70, 0,61, 0,31, 2,01, 7,95, 9,43, Undervisning og sundhed mv., 4,77, 5,33, 0,93, 0,24, 2,23, 4,50, 7,34, Kultur, fritid og anden service, 9,12, 4,89, 1,13, 0,33, 1,61, 6,40, 13,70, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, 10. november 2017 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistikdokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25382

Nyt

NYT: Mindre overnatningssteder klarede sig bedre i 2020

Overnatninger på mindre hoteller og campingpladser 2020

27. maj 2021, Den årlige opgørelse af overnatninger på mindre overnatningsteder i Danmark viser, at der i 2020 var i alt 594.200 overnatninger på mindre hoteller med 10-39 senge. Af disse overnatninger var 523.900 var danske. Dette var en nedgang på 29 pct. i forhold til 2019. Blandt de større hoteller med mindst 40 senge faldt overnatningstallet 49 pct fra 17,1 mio. overnatninger i 2019 til 8,8 mio. i 2020. Dermed kom de mindre hoteller relativt set bedre igennem 2020 end de større hoteller. At de mindre hoteller klarede sig bedre skyldes formentlig, at de har en større andel af danske overnatninger og har derfor været mindre berørt af rejserestriktioner i forhold til udenlanske gæster under COVID-19. Det resulterede i, at overnatninger på de mindre hoteller i 2020 udgjorde 6 pct. af det samlede overnatningstal på alle hoteller med mindst ti senge, hvor de i 2019 udgjorde 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Fremgang på mindre campingpladser, På de mindre campingpladser med 10-74 enheder var der i 2020 i alt 144.800 overnatninger, en stigning på 2 pct. i forhold til 2019. Af disse overnatninger var 124.100 danske. Til sammenligning gik overnatningstallet på campingpladser med mindst 75 enheder tilbage med 2 pct. fra 11,0 mio. overnatninger i 2019 til 10,9 mio. overnatninger i 2020. Overnatninger på mindre campingpladser udgjorde 1 pct. af de samlede overnatninger på campingpladser med mindst ti enheder i 2020, hvilket er det samme niveau som i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Hovedopgørelsen for dansk turisme i 2020, Hovedopgørelsen for dansk turisme, hvor bla. de større hoteller og campingpladser, men også feriecentre, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse indgår kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:134, . , Overnatninger på mindre hoteller og campingpladser, , Hele året, Ændring, , 2019, 2020, , , 1.000, pct., Overnatninger på mindre hoteller , 840,6, 594,2, -29, Danmark, 587,8, 523,9, -11, Verden udenfor Danmark, 252,8, 70,3, -72, Nederlandene, 17,4, 7,9, -55, Norge, 37,2, 9,4, -75, Sverige, 40,5, 7,2, -82, Tyskland, 58,1, 23,2, -60, Ukendt land, 99,5, 22,7, -77, Hele landet, 840,6, 594,2, -29, Region Hovedstaden, 151,2, 72,8, -44, Region Sjælland, 298,3, 103,9, -31, Region Syddanmark, 154,9, 205,7, -31, Region Midtjylland, 106,7, 130,7, -16, Region Nordjylland, 129,5, 81,1, -24, , , , , Overnatninger på mindre campingpladser, 141,6, 144,8, 2, Danmark, 90,8, 124,1, 37, Verden udenfor Danmark, 50,8, 20,8, -59, Nederlandene, 15,6, 3,6, -77, Norge, 7,4, 2,6, -65, Sverige, 6,7, 1,2, -82, Tyskland, 15,9, 11,7, -26, Ukendt land, 5,2, 1,7, -68, Hele landet, 141,6, 144,8, 2, Region Hovedstaden, …, …, …, Region Sjælland, 28,4, 40,7, 43, Region Syddanmark, 78,1, 70,3, -10, Region Midtjylland, 29,3, 25,8, -12, Region Nordjylland, 5,8, 8,0, 39, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Overnatninger på mindre hoteller og campingpladser 2020, 27. maj 2021 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på mindre hoteller og campingpladser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistikdokumentation, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35105

Nyt

NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

Kommunale budgetter 2019

23. januar 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter, , 2018, 2019, Ændring, , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Kommunale budgetter 2019, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunale budgetter, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31649

Nyt

NYT: Mere vedmasse i skovene - især af løvtræ

Ressourceregnskab for skov 2018

24. juni 2020, De danske skove indeholdt 135 mio. kubikmeter vedmasse i 2018. Det er 17 pct. mere end i 2008. Vedmasse af løvtræ er vokset mest med 23 pct., mens der er blevet 8 pct. mere vedmasse af nåletræ. Skovarealet er øget lidt gennem perioden, men væksten i vedmassen skyldes især, at der er blevet mere vedmasse pr. ha skov. I 2018 var der 212 m, 3, vedmasse pr. ha, det er 13 pct. mere end i 2008 (187 m, 3, pr. ha)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Mere vedmasse af løvtræ fordi der ikke fældes så meget, Vedmassen vokser, når træerne samlet set vokser mere end den mængde der fjernes gennem hugst, trædød og stormfald. Når mængden af vedmasse af løvtræ er vokset mere end nåletræet fra 2008 til 2018, så skyldes det at der fjernes væsentlig mindre løvtræs vedmasse gennem hugst mv. end der er tilvækst. Tilvæksten af nåletræ i 10-årsperioden har været højere end for løvtræ, men hugst og andre reduktioner af nåletræ har også været større. Derfor vokser beholdningen af nåletræ mindre. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Vedmassens beregnede markedsværdi er 16,6 mia. kr., Værdien af vedmassen er i 2018 beregnet til 16,6 mia. kr., hvilket svarer til 26.000 kr. pr. ha skov eller 122 kr. pr. m, 3, vedmasse. Vedmassens markedsværdi beregnes ud fra bl.a. priserne på tømmer og energitræ, typiske omkostninger ved skovning og antagelser om bl.a. fældetab. Til sammenligning er de seneste opgørelser af værdien for en anden naturressource, beholdningen af olie og naturgas, opgjort til 151 mia. kr. i 2016., Mange andre værdier end vedmasse i skovene, Skovene har værdi på mange måder. Vedmassens markedsmæssige værdi som kilde til tømmer, brænde og flis er kun en af dem. Værdien af skoven for biodiversitet, som kulstoflager og den rekreative værdi er andre vigtige værdier. Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en markedsmæssig værdisætning af vedmassen. , Skovarealet stabilt i de seneste år, Skovarealet har været stigende set over de sidste hundrede år i Danmark, men de seneste år har udviklingen været stagnerende. Skov har således de seneste fire år udgjort 14,9 pct. af det danske areal, når det opgøres som , indikator 15.1 for FN's mål for bæredygtig udvikling, . , Midtjylland har mest skov, men Sjælland har mest vedmasse pr. hektar, Blandt regionerne er det Midtjylland, der har mest skov, både opgjort som areal og vedmasse. Region Sjælland er den region, hvor der er mest vedmasse pr. ha skov (295 m, 3, pr. ha), mens Region Nordjylland har mindst (179 m, 3, pr. ha). Løvtræ har typisk mere vedmasse pr. ha i skoven end nåletræ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, og , skovrg03, ., Ressourceregnskab for skov 2018, 24. juni 2020 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for skov, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Ressourceregnskab for skov, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37883

Nyt

NYT: 16 pct. flere husstande end for en generation siden

Husstande og familier 1. januar 2022

14. februar 2022, 1. januar 2022 var der 2.788.291 husstande i Danmark, hvilket er 16 pct. flere end en generation tidligere i 1997, hvor der var 2.397.075 husstande. Fordelingen mellem husstandsstørrelserne er overordnet set uændret: 1-persons-husstande udgjorde i begge år lidt mere end en tredjedel (37 pct. i 1997 og 40 pct. i 2022), 2-personers-husstande udgjorde en tredjedel i både 1997 og 2022 (33 pct. i begge år), og de større husstande fordelte sig over den sidste tredjedel (hhv. 33 og 30 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Færre husstande, hvor der bor børn, I 2022 boede der børn i 28 pct. af husstandene, hvor den tilsvarende andel i 1997 var 31 pct. Dette samlede fald i løbet af perioden dækker over en lille stigning i husstande med børn bestående af 2 personer, fra 10 pct. i 1997 til 11 pct. i 2022, og et fald i alle større husstandsstørrelser. Fx boede der børn i 84 pct. af 3-personers-husstandene i 1997, og denne andel var faldet til 80 pct. i 2022. Flerpersons-husstande kan bestå af forskellige kombinationer af voksne og børn. Fx kan en 3-personers-husstand bestå af både en voksen og to børn eller to voksne og et barn. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Ulige fordeling af husstande med og uden børn på kommunalt niveau, Andelen af husstande, hvori der bor børn, varierede pr. 1. januar 2022 fra kommune til kommune. Fra en ret lav andel i fx Lolland Kommune med 19,8 pct. af husstandene til Egedal Kommune, hvor der i 39,9 pct. af husstandene boede børn. Fordelingen af husstande hhv. med og uden børn skal naturligvis ses i sammenhæng med kommunernes demografiske struktur og udvikling, idet kommuner, hvor befolkningen er gennemsnitligt ældre eller meget ung, har en større andel af husstande uden børn. Omvendt har kommuner med stigning i antal fødte og evt. tilflytning af børnefamilier en højere andel af husstande, hvor der også bor børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Husstande og familier 1. januar 2022, 14. februar 2022 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38261

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation