Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3541 - 3550 af 4480

    NYT: Fremgang i serviceerhvervene

    Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

    30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4,  , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10,  , Februar, 5, 6, 10, 7,  , Marts, 6, 7, 6, 6,  , April, 5, 6, 11, 7,  , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22997

    Nyt

    NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

    Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

    14. august 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23462

    Nyt

    NYT: Højt niveau af læringsaktivitet på arbejdsmarkedet

    Voksne i uddannelse 2022

    20. juni 2024, Ændret 25. februar 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i en række tal i tredje afsnit om højtuddannede Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 havde 58 pct. af samtlige beskæftigede mellem 18-69 år deltaget i en form for læringsaktivitet i løbet af de seneste 12 måneder. Det samme gør sig gældende for de ledige, hvor 57 pct. havde deltaget i en læringsaktivitet. Personer, der ikke var en del af arbejdsmarkedet, havde derimod en lavere deltagerandel på 44 pct. - fx studerende og pensionister. Læringsaktiviteter omfatter en bred vifte af kompetenceudvikling fra sidemandsoplæring til en kvalifikationsgivende uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Beskæftigede primært engageret i uformel læringsaktivitet, Blandt de beskæftigede, der var i gang med en læringsaktivitet i 2022, deltog 80 pct. af dem alene i uformelle læringsaktiviteter, mens det var tilfældet for 56 pct. af de ledige og 34 pct. af personer uden for arbejdsmarkedet. Uformelle læringsaktiviteter er fx kurser, seminarer, workshops og sidemandsoplæring, som ikke giver en formel kompetence. Formelle læringsaktiviteter er uddannelser, som kan føre til en offentlig godkendt eksamen eller kvalifikation. , I gruppen af personer uden for arbejdsmarkedet (Andre), udgjorde formelle læringsaktiviteter den største andel med 40 pct. Det skal dog bemærkes, at studerende pr. definition vil være i gang med en formel læringsaktivitet, og de udgjorde 38 pct. af denne gruppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, De højtuddannede oftest engagerede i læringsaktiviteter, Det er primært højtuddannede personer, der er tilbøjelige til at deltage i læringsaktiviteter. I 2022 havde , 74, pct. af samtlige personer mellem 18-69 år, med en Ph.d. uddannelse bag sig, deltaget i en form for læringsaktivitet inden for de seneste 12 måneder. Tilsvarende var det 66 pct. i gruppen af personer med en videregående uddannelse, mens det var , 40, pct. blandt dem, der højest havde en grundskoleuddannelse bag sig, som deltog i en læringsaktivitet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Voksne i uddannelse 2022, 20. juni 2024 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Voksne i uddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den voksne befolknings deltagelse i livslang læring (Adult Education Survey) er en undersøgelse, som bliver gennemført i de fleste EU-lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse den 25-64-årige befolknings deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Danmarks Oplysningerne er baseret på interviews med ca. 3.600 personer og på oplysninger fra administrative registre. Referenceperioden er de seneste 12 måneder., Stikprøven er opregnet til fuld population, hvilket giver en usikkerhed i opgørelsen, der er for-bundet hermed. Undersøgelsen forventes gennemført hvert femte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35224

    Nyt

    NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

    Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

    22. maj 2023, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse (tillæg), Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50937

    Nyt

    NYT: Få studenter læser videre lige efter gymnasiet

    Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024

    23. juni 2025, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse. Det er et markant fald, hvis man sammenligner med årgangen fra 2014, hvor hver fjerde gik direkte videre på et nyt studium. Andelen, som fortsætter studierne direkte efter deres studentereksamen, har været faldende hvert år, hvis 2020-årgangen, som var påvirket af covid-restriktionerne, undtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Færre studenter i gang efter et og to sabbatår, Den samme tendens gør sig også gældende for tidligere årgange. Af 2023-årgangen var 27 pct. i gang med en ny uddannelse et år efter, hvilket er under halvdelen sammenlignet med 2013-årgangen, hvor 59 pct. var i gang et år efter. For 2022-årgangens vedkommende havde 55 pct. valgt at gå i gang med et studium to år efter færdiggjort gymnasie. Ti år før var 77 pct. af 2012-årgangen i gang med at læse 2 år efter. , Indvandrere og efterkommer er hurtigst i gang med en ny uddannelse, Det er især studenter med dansk oprindelse, som vælger at tage sabbatår efter gymnasiet. For 2024-årgangen var det 8 pct. af studenterne med dansk oprindelse, som var i gang med et nyt studie 3 måneder efter gymnasiet blev afsluttet. Til sammenligning havde 32 pct. af indvandrerne og 28 pct. af efterkommerne fra 2024-årgangen valgt at gå direkte videre til en ny uddannelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universitetet er det mest populære valg blandt de nybagte studenter, Professionshøjskolerne og universiteterne var de mest søgte uddannelsessteder for 2024-årgangen. 41 pct. af dem fra årgangen, som gik direkte videre på en ny uddannelse, valgte at starte på et bachelorstudium, mens 30 pct. valgte en mellemlang videregående uddannelse. 16 pct. valgte at fortsætte med en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 pct. havde valgt en af de korte videregående uddannelser., Hver femte student med dansk oprindelse vælger erhvervsfaglig uddannelse, Der er forskel på uddannelsesvalg, når der fordeles på herkomst. Især studenter med dansk oprindelse vælger at forsætte deres uddannelse på en erhvervsskole. Blandt studenterne med dansk oprindelse, der går i gang med en ny uddannelse direkte efter studentereksamenen er i hus, har 20 pct. valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrer- og efterkommer-baggrund er det hhv. 4 pct. og 3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024, 23. juni 2025 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51701

    Nyt

    NYT: Fald i indvinding af råstoffer i 2024

    Råstofindvinding på land 2024

    23. juni 2025, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2024 med 3,4 pct. sammenlignet med 2023. For hele landet blev der i 2024 indvundet 26,2 mio. m, 3, råstoffer på land. Faldet skyldes fald i indvindingen i Region Sjælland med 16,1 pct. sammenlignet med året før og i Region Syddanmark med et fald på 10,1 pct. De øvrige regioner oplevede stigninger, hvor regionerne Nordjylland og Midtjylland oplevede en stigning i forhold til sidste år på hhv. 6,3 pct. og 2,8 pct., men stigningen i Region Hovedstaden var på 26,4 pct. Region Hovedstaden har dog kun 3,2 pct. af den samlede indvinding., Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner 2024,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 26243, 832, 5252, 6075, 7962, 6121, Sand, grus og sten, 21871, 453, 4875, 5729, 7089, 3725, Kvartssand, 469, 0, 0, 146, 277, 45, Granit, 340, 340, 0, 0, 0, 0, Ler, 306, 23, 16, 129, 58, 80, Ekspanderende ler, 223, 0, 0, 8, 215, 0, Moler, 173, 0, 0, 0, 75, 98, Kridt/kalk, 2218, 4, 266, 0, 5, 1943, Tørv, 146, 0, 0, 0, 37, 110, Andre råstoffer, 498, 13, 95, 63, 206, 121, Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer er sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Næststørste andel er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt den største andel af råstof fra havet er fyldsand, som står for 69,6 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2024. Fyldsand er sand, som bruges til fyld af huller, render og i forbindelse med byggeri, vejanlæg eller rør- og ledningsarbejde. , Råstofindvinding fra havet 2024,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 14, 204, 4, 358, 928, 4, 183, 3, 295, 1, 173, 267, Sand, 1, 416, 746, 499, 19, 23, 130, 0, Ral og sten, 1, 290, 59, 33, 592, 279, 98, 229, Grus, 1, 611, 523, 362, 262, 409, 17, 38, Fyldsand, 9, 886, 3, 030, 34, 3, 310, 2, 584, 928, 0, Kilde: , statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2024, 23. juni 2025 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51352

    Nyt

    NYT: Samlet stigning i turistovernatninger i januar 2026

    Turistovernatninger i Danmark (md.) januar 2026

    12. marts 2026, I januar 2026 var der i alt næsten 2,2 mio. turistovernatninger i Danmark. Det svarer til en stigning på 4 pct. i forhold til januar 2025, og der er tale om det højeste antal turistovernatninger for en januar måned nogensinde. Tallene dækker over store forskelle for de fem forskellige overnatningsformer. Overnatninger på hoteller steg i januar 2026 med 9 pct., mens der på feriecentre var 8 pct. flere januarovernatninger end i 2025. Antallet af campingovernatninger var uændret i januar 2026 sammenlignet med januar 2025, mens overnatninger på vandrerhjem faldt med 1 pct. og i feriehusene med 3 pct. I løbet af de seneste 10 år er antallet af turistovernatninger i Danmark i januar steget fra 1,5 mio. i januar 2017 til 2,2 mio. i januar 2026 - en stigning på 40 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere danske og udenlandske hotel- og feriecenterovernatninger i januar, I januar 2026 var der i alt 50.000 flere overnatninger af danske turister end i januar 2025. Dette skyldes 9 pct. flere danske overnatninger på hoteller og 4 pct. flere på feriecentre, mens der på campingpladser, vandrerhjem og i feriehuse var færre danske overnatninger end i januar 2025. Overnatninger af udenlandske turister steg samlet med 45.000 i januar 2026. Her var fremgang for både hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, mens kun feriehusene havde færre udenlandske januarovernatninger end året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , 2025, 2026,  ,  , 1.000, pct., I alt, 2, 074,5, 2, 167,8, 4, Heraf danske, 1, 122,3, 1, 169,9, 4, Hoteller mv. , 1, 052,8, 1, 146,4, 9, Heraf danske, 650,4, 707,9, 9, Feriecentre, 215,6, 232,4, 8, Heraf danske, 184,7, 192,4, 4, Campingpladser, 106,0, 106,4, 0, Heraf danske, 83,7, 81,3, -3, Vandrerhjem, 134,3, 132,3, -1, Heraf danske, 55,6, 43,1, -22, Feriehuse, 565,9, 550,4, -3, Heraf danske, 147,9, 145,2, -2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fremtidige bookinger af feriehuse udskydes, Offentliggørelsen af de fremtidige bookinger af feriehuse er desværre forsinket og vil blive offentliggjort i statistikbanken mandag d. 16. marts 2026., Turistovernatninger i Danmark (md.) januar 2026, 12. marts 2026 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2026, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (md.), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53534

    Nyt

    NYT: Flere anmeldte indbrud i beboelse

    Kriminalitet (år) 2025

    19. februar 2026, I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end i 2024. Det svarer til en stigning på 9 pct. Samtidig faldt antallet af anmeldelser for indbrud i forretning, virksomhed mv. med 1.047 (13 pct.) mens antallet af anmeldelser for indbrud i ubeboede bebyggelser ligeledes faldt med 385 (5 pct.). Set over de seneste 10 år er antallet af anmeldte indbrud næsten halveret fra 60.136 i 2016 til 30.825 2025. Faldet fordeler sig med 16.003 (50 pct.) færre anmeldte indbrud i beboelse, 7.787 (52 pct.) færre anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv. og 5.521 (42 pct.) færre anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser. Faldet ses særligt i årene 2016 og frem til 2021. Herefter har antallet af indbrud ligget nogenlunde på samme niveau. I 2025 var hovedparten (83 pct.) af alle anmeldte straffelovsforbrydelser ejendomsforbrydelser, hvor indbrud er en blandt flere underkategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Stigning i indbrud i beboelse i fire ud af fem regioner, I fire ud af fem regioner er der sket en stigning i anmeldte indbrud i beboelse fra 2024 til 2025, og det er alene i Region Syddanmark, at der ses et fald (5 pct.) I Region Hovedstaden er stigningen på 11 pct., i Region Sjælland 35 pct., i Region Midtjylland 10 pct. og i Region Nordjylland 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i vold og seksualforbrydelser, Der er sket en stigning i volds- og seksualforbrydelser over de seneste 10 år. Efter et lille dyk fra 2023 til 2024 er der igen en stigning i 2025. Der har således været 2.436 flere anmeldelser om vold, heraf bl.a. 937 flere anmeldelser om trusler og 993 flere anmeldelser om vold mod privatperson (straffelovens §§ 244, 245 og 246), og 1.173 flere anmeldelser om seksualforbrydelser, heraf bl.a. 658 flere anmeldelser om blufærdighedskrænkelser og 245 flere anmeldelser om voldtægt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Stigning i anmeldelser af salg af narkotika, I 2025 var der 1.703 anmeldelser af salg af narkotika, hvilket er samme niveau som i 2024, hvor der var 1.700 anmeldelser. Set over de seneste 10 år er der sket en fordobling i antallet af anmeldelser af salg af narkotika fra 851 anmeldelser i 2016 til 1.703 i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Kriminalitet (år) 2025, 19. februar 2026 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (år), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53285

    Nyt

    Analyser: Når SU-lån bliver til SU-gæld

    Den samlede SU-gæld til den danske stat var 49,7 milliarder kr. ultimo 2021. SU-lån bliver optaget af studerende, og tilbagebetaling skal påbegyndes, når studierne er færdiggjort eller afbrudt. Langt de fleste betaler lånet tilbage rettidigt, mens et mindretal misligholder gælden., Et nyt datagrundlag gør det muligt at adskille den samlede SU-gæld optaget af studerende under uddannelse hhv. færdiguddannede samt for 2020 og 2021 også SU-gæld til inddrivelse, som er gæld, der burde have været betalt tilbage på., I analysen undersøges danskere med SU-gæld den sidste dag i 2021 på tværs af alder, køn, uddannelsesvalg, opvækst og bopæl. Analysen undersøger SU-gæld hos personer i den danske befolkning og altså ikke SU-gæld hos personer bosat i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:,  18 pct. af de 18-49-årige havde SU-gæld ultimo 2021. Blandt alle personer - dvs. både med og uden gæld – var den gennemsnitlige SU-gæld 19.000 kr., 19 pct. af de 18-49-årige kvinder og 16 pct. af de jævnaldrende mænd havde SU-gæld. Blandt alle kvinder - var den gennemsnitlige SU-gæld 23.000 kr., mens beløbet for mænd var 15.000 kr. Kvinder og mænd havde nogenlunde lige meget misligholdt SU-gæld ultimo 2021, 4.000 kr. for kvinder og 3.500 kr. for mænd., Dimittenders gennemsnitlige SU-gæld er forskellig afhængig af typen af deres fuldførte uddannelser. Blandt personer, der færdiggjorde en mellemlang videregående uddannelse i enten 2020 eller 2021, var den gennemsnitlige SU-gæld 68.000 kr. ultimo 2021, mens dem, der færdiggjorde en lang videregående uddannelse i samme periode havde SU-gæld på 57.000 kr., Blandt 18-49-årige, der ikke var i gang med en uddannelse, havde dem, som ikke havde færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, i gennemsnit mere SU-gæld til inddrivelse (8.600 kr.) end andre (3.000 kr.)., Misligholdt SU-gæld udgjorde i gennemsnit 3.700 kr. blandt alle 18-49-årige i 2021. Kontanthjælpsmodtagere havde i 2021 med 17.200 kr. i gennemsnit en væsentligt højere , SU-gæld til inddrivelse, end personer i arbejde (2.800 kr.)., Især SU-skyldnere opvokset i familier fra nederste indkomstkvartil havde SU-gæld til inddrivelse. Personer, som boede i familier i nederste indkomstkvartil som 15-årige, stod for 53 pct. af den samlede SU-gæld til inddrivelse. Personer fra øverste indkomstkvartil stod til sammenligning for 8 pct., 18-49-årige i Lolland Kommune havde ultimo 2021 den største gennemsnitlige SU-gæld (30.000 kr.). Herefter følger Guldborgsund Kommune (28.000 kr.) og Odense Kommune (27.000 kr.). 18-49-årige i Ringkøbing-Skjern Kommune havde den laveste gæld (9.000 kr.)., Hent som pdf, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Kolofon, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 30. august 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Morten Steenbjerg Kristensen , Telefon: 20 40 38 73 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

    https://www.dst.dk/analyser/51788-naar-su-laan-bliver-til-su-gaeld

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation