Søgeresultat

Bæredygtighed på solidt datagrundlag

Danmarks Statistik er i gang med en række initiativer, der skal gøre det lettere at måle på FN’s bæredygtighedsmål., 24. februar 2017 kl. 14:30 ,  , I foråret 2017 kommer den danske regering med sit udkast til en handlingsplan for Danmarks opfølgning og implementering af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De 17 mål danner rammen for, hvordan Danmark sammen med resten af verden skal bevæge sig fremad mod et bæredygtigt samfund både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Regerings handlingsplan kommer derfor også til at danne rammen for, hvordan Danmark – på det statslige og samfundsmæssige niveau – skal arbejde med verdensmålene frem til år 2030., SDG’erne er en udfordring fagligt og aktivitetsmæssigt for nationale statistikorganisationer som Danmarks Statistik. Baseret på erfaringerne fra år 2000 målene (Millenium Development Goals - MDG) er det en klar målsætning, at data til opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål skal være langt bedre, end det var tilfældet med MDG’erne. Med SDG målsætning om at få alle med (leave no one behind) er der behov for detaljerede data af høj kvalitet. Det er afgørende vigtige målsætninger, der stiller krav til kvalitet og omfang af den statistik, der skal produceres., Danmarks Statistik har indtil videre adresseret disse nye behov ved følgende aktiviteter:, Datadækning og formidling i relation til den nationale danske handlingsplan, Danmarks Statistik har deltaget i arbejdet sammen med Udenrigsministeriet og i den interministerielle arbejdsgruppe. Her har vi gennemført en kortlægning af datatilgængelighed i Danmark for opfølgning på de vedtagne globale indikatorer. Endvidere har vi en intensiv dialog med en række større danske erhvervsvirksomheder, NGOer og danske FN-organisationer, som har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Danmarks Statistik om såvel de nationale indikatorer som udviklingen af indikatorer der er særligt relevante i et erhvervsmæssigt perspektiv. Der er for os ingen tvivl om, at der er store forventninger til de muligheder som SDGerne giver for et land som Danmark både hos erhvervslivet og i civilsamfundet., Bedre og billigere data internationalt – promovering af den danske model, For det andet er det en international opgave for det samlede ’statistiksamfund’ at leve op til forventningerne om en datadækning af SDG’erne med veldokumenterede og detaljerede data af høj kvalitet. Danmarks Statistik har fra første færd slået på de datamæssige muligheder i anvendelsen af data fra administrative kilder for at sikre detaljerede data. Gode administrative data er et fundament for god politisk ledelse og god regeringsførelse, og samtidig kan de anvendes til god statistik. Danmark har derfor lige fra starten af det statistiske arbejde på området engageret sig i den High Level Group, der på statistikområdet arbejder med kapacitetsopbygning. Samtidig er vi kommet i kontakt med tre lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet til at anvende administrative data i statistikproduktionen; Vietnam, Phillipinerne og Ecuador. Sammen undersøger vi samarbejdsmuligheder og søger om midler til projekter, der kan styrke disse landes statistikkapacitet baseret på administrative data., Praktiske og operationelle globale indikatorer – sikring af at danske interesser tilgodeses, For det tredje er det vigtigt, at SDG målepunkterne og indikatorer bliver så statistik operationelle som overhovedet muligt. Derfor har vi også deltaget i arbejdet med udvikling af målepunkter og indikatorer i den af FN nedsatte Inter Agency Expert Group, der samler nationale statistikbureauer, samt FN organisationer og andre globale organisationer (Verdensbanken, IMF o.lign) om udviklingen på området. Vores involvering i denne gruppe koordineres med Udenrigsministeriet og følges tæt af civilsamfundet og andre aktører involveret i arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-baeredygtighed-paa-solidt-datagrundlag

Bag tallene

Alder, indkomst og køn spiller en væsentlig rolle på tandlægebesøg (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 22. februar 2017 kl. 9:47 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-22-02-Alder-indkomst-og-koen-spiller-en-vaesentlig-rolle-paa-tandlaegebesoeg

Bag tallene

Statistikdokumentation: Formue og gæld

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Formue og gæld 2024 , Tidligere versioner, Formue og gæld 2023, Formue og gæld 2022, Formue og gæld 2021, Formue og gæld 2020, Formue og gæld 2019, Formue og gæld 2018, Formue og gæld 2017, Formue og gæld 2016, Formue og gæld 2015, Formue og gæld 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, 2022-Revision af formuestatistikken_vs1.1 (pdf), Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2022 (pdf), Estimering af aldersopsparing (pdf), New data on individual pension wealth growth (pdf) (kun på engelsk), Fordeling af unoterede aktier 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2023 (pdf), Effekt af overgang til midlertidigt datagrundlag om ejendomme fra 2023 (pdf), Fordeling af unoterede aktier 2024 (pdf), Databrud i ejendomsformuerne, 2024 (pdf), diskretionsloft 2024_vs1.1 (pdf), Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionssystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af personer og familiers formue og gæld. Statistikken er baseret på individdata om værdien af boliger, biler, indestående på bankkonti, aktiebeholdninger mv., pensionsformuer og gæld mv. Statistikken kan bl.a. fordeles efter familietype, køn, alder, indkomst, ejerforhold til bolig, kommuner mv. Der laves derudover særskilte opgørelser af pensionsformuerne., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra flere kilder og gennemgår statistisk behandling, herunder klassificering af gæld og markedsværdiantagelser for aktiver som boliger, biler og unoterede aktier. Registre samles med anonymiserede løbenumre. I pensionsstatistikken fordeles bonusser og reserver proportionalt med pensionsdepoter, og anonymiserede kontraktnumre muliggør tidsseriestudier, med undtagelse af fusioner og opkøb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, ministerier, økonomiske tænketanke, pensionsudbydere og medier. Statistikken bruges som grundlag for prognoser om pensionssystemet og statens fremtidige skatteindtægter samt analyser om sociale forhold, velstandsniveau i forskellige dele af befolkningen og økonomisk ulighed. Statistikken anvendes også til at vurdere husholdningssektorens modstandskraft overfor økonomiske chok og kriser. Statistikken anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx i nationalregnskabet og i den makroøkonomiske model ADAM., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data om de finansielle formuer og gæld vurderes at være meget pålidelige. De beregnede markedsværdier af fast ejendom, biler, pensioner og unoterede aktier er mere usikre - særligt på individniveau, da værdien af disse aktiver er svære at estimere. Ikke-personhenførbare og ikke-registrerede formuekomponenter som kontanter, værdi af indbo og formuer, der fx er skjult i udlandet, mangler. Af diskretionshensyn er der lavet et kunstigt loft over formuerne på 2,11 mia. kr. i 2024. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelighed over tid varierer afhængigt af formuekomponenten. I formue- og gældsstatistikken skal man vælge, om man vil bruge 2020-serien med unoterede aktier og gæld til inddrivelse eller 2014-serien uden. Der er i 2023-2025 et større databrud på grund af overgangen til nye vurderingssystemer, og dækningen af unoterede aktier er langsomt blevet forbedret, siden de kom med i statistikken fra 2020. Derudover er der god konsistens over tid. Man bør være forsigtig med anvendelsen af statistikken til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Formue og gæld, og , Pensionsformuer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/formue-og-gaeld

Statistikdokumentation

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 301 - 320 af 325, 23.2.2001, Faldende forventninger blandt forbrugerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra januar til februar. Faldet er en konsekvens af, at forbrugerne vurderer såvel familiens som landets nuværende ..., Periode: Februar 2001,  , 23.1.2001, Fortsat stigende optimisme blandt forbrugerne, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra december til januar. Stigningen skyldes, at forbrugerne vurderer såvel familiens som landets nuværende økonomis ..., Periode: Januar 2001,  , 22.12.2000, Svag stigning i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra november til december. Stigningen skyldes, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er betydel ..., Periode: December 2000,  , 23.11.2000, Forbrugernes forventninger falder fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra oktober til november og dermed fortsætter efterårets tendens til stigende pessimisme hvad angår familiens og l ..., Periode: November 2000,  , 23.10.2000, Moderat optimisme blandt forbrugerne, Inden for den sidste måned er der kun sket mindre forskydninger i forbrugernes forventninger, idet den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra 2 i septembe ..., Periode: Oktober 2000,  , 25.9.2000, Fald i forbrugernes optimisme, Fra august til september faldt forbrugeretillidsindikatoren med 2 point til 2 i september og er dermed den laveste siden april. Faldet skyldes tre forhold. For det første ..., Periode: September 2000,  , 23.8.2000, Fortsat optimisme blandt forbrugerne, Efter et mindre fald i juli steg forbrugeretillidsindikatoren med 1 point til 4 i august og er dermed tilbage på forårsmånedernes niveau. Stigningen fra juli til august s ..., Periode: August 2000,  , 24.7.2000, Mindre fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra 5 i juni til 3 i juli og er dermed den laveste siden april. Faldet skyldes to forhold. For det første falder i ..., Periode: Juli 2000,  , 21.6.2000, Forbrugerne er stadig optimister, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra 4 i maj til 5 i juni. Stigningen skyldes, at indikatorerne vedrørende den nuværende økonomiske situation, såvel ..., Periode: Juni 2000,  , 24.5.2000, Forbrugerne er stadig optimister, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret 4 point fra april til maj. Der er kun sket små forskydninger fra april til maj i samtlige spørgsmål, der indgår i forbrug ..., Periode: Maj 2000,  , 27.4.2000, Markant stigning i forbrugerenes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 5 point fra marts til april. Den viser nu 4 point og er hermed den højeste siden foråret 1998. Samtlige spørgsmål, der indg ..., Periode: April 2000,  , 22.3.2000, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra februar til marts og viser nu -1 point. Faldet skyldes to forhold. For det første er vurderingen af famili-ens ..., Periode: Marts 2000,  , 22.2.2000, Fortsat stigning i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 3 point fra januar til februar og viser nu 1 point. Stigningen skyldes især, at indikatoren for det hensigtsmæssige i at an ..., Periode: Februar 2000,  , 24.1.2000, Forbrugernes forventninger stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 4 point fra december til januar og viser nu -2 point. Næsten alle indikatorer er steget, men især på spørgsmålet om det hen ..., Periode: Januar 2000,  , 22.12.1999, Forbrugerforventninger december 1999, Periode: December 1999,  , 19.11.1999, Forbrugerforventninger november 1999, Periode: November 1999,  , 21.10.1999, Forbrugerforventninger oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 21.9.1999, Forbrugerforventninger september 1999, Periode: September 1999,  , 20.8.1999, Forbrugerforventninger august 1999, Periode: August 1999,  , 22.7.1999, Forbrugerforventninger juli 1999, Periode: Juli 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=16

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Kvartalsvist

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Oliver Nygaard Sørensen , 51 83 40 39 , ons@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Kvartalsvist 2025 4. kvartal , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Kvartalsvist 2025 3. kvartal, Nationalregnskab: Kvartalsvist 2025 2. kvartal, Det kvartalsvise nationalregnskab giver en samlet og aktuel beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Hovedfokus er på de kortsigtede udsving i økonomien, hvilket gør det særligt velegnet til konjunkturanalyser og vurdering af økonomiens tilstand og som grundlag for økonomiske modeller og prognoser. Statistikken beskriver økonomien som helhed og de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner samt transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken er udarbejdet siden 1988, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra og med 1. kvartal 1990., Indhold, Det kvartalsvise nationalregnskabet giver et overblik over de kortsigtede aktiviteter og udviklinger i dansk økonomi. Det kvartalsvise nationalregnskab rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttonationalproduktet (BNP), privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, beskæftigelse og løn samt overskud og produktivitet i de forskellige erhverv. Hertil kommer kvartalstal for de mange underopdelinger, som kan belyse konjunkturudviklingen i samfundsøkonomien., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før, at alle informationer om perioden er tilgængelige. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab, som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i det kvartalsvise nationalregnskab efter en fast rytme., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det kvartalsvise nationalregnskab er relevant for alle, der beskæftiger sig med kortsigtede og konjunkturmæssige samfundsøkonomiske forhold, rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af kvartalsregnskaberne i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og andre interesseorganisationers lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling. , Feedback fra brugere evalueres løbende gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugergruppemøder, direkte kontakt med brugere og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det kvartalsvise nationalregnskabs evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne. Nogle områder opgøres mere præcist end andre pga. bedre kildedata. Første udgaver kan mangle data eller være foreløbige, og fejl i kilder eller deres kombination med nationalregnskabets system kan påvirke pålideligheden. Uforudsete økonomiske stød kan øge usikkerheden, men kontosystemets sammenstilling af oplysninger reducerer den., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres 50 dage efter kvartalets udløb og en revideret udgave 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo februar, offentliggøres også den første version af det årlige nationalregnskab. Nationalregnskabet udgives rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab følger internationale retningslinjer (ESA 2010, implementeret 2014) og er sammenligneligt på tværs af lande. Det dækker alle dele af økonomien, og de fleste økonomiske statistikker har deres modsvar her. Vær dog påpasselig med sammenligning med andre statistikker pga. forskelle i definitioner og dækning. Nationalregnskabet er fuldt konsistent med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres i Statistikbanken under Økonomi og derunder , Nationalregnskab, . Offentliggørelserne ledsages af , Nyt fra Danmarks Statistik, , med en aktuel vinkling og udvalgte kommentarer., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--kvartalsvist

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugsundersøgelsen

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , A Solange Lohmann Rasmussen , 61 15 17 93 , slr@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugsundersøgelsen 2024 , Tidligere versioner, Forbrugsundersøgelsen 2023, Forbrugsundersøgelsen 2022, Forbrugsundersøgelsen 2021, Forbrugsundersøgelsen 2020, Forbrugsundersøgelsen 2019, Forbrugsundersøgelsen 2018, Forbrugsundersøgelsen 2017, Forbrugsundersøgelsen 2016, Forbrugsundersøgelsen 2015, Forbrugsundersøgelsen 2014, Forbrugsundersøgelsen 2013, Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes detaljerede privatforbrug samt de samlede økonomiske forhold. Statistikken anvendes blandt andet som vægtgrundlag til Forbrugerprisindekset og til beregning af det private forbrug i Nationalregnskabet. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1897 og årligt siden 1994. , Indhold, Forbrugsundersøgelsen er en årlig opgørelse af det detaljerede privatforbrug på husstandsniveau. Undersøgelsen dækker private husstande i Danmark. Forbrugsundersøgelsen giver en detaljeret opdeling af forbruget. I den mest detaljerede opdeling er forbruget fordelt på ca. 1.200 forskellige forbrugstyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør ca. 2.600 ud af Danmarks i alt ca. 2,9 millioner private husstande. Fra 2024 indsamles der årligt data fra omkring 1.300 husstande, og stikprøven til et års forbrugsundersøgelse baseres på data indsamlet over to år., I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, interviews og registre. , Alle forbrugsudgifter, indkomster osv. omregnes til bedst muligt at svare til pris- og mængdeniveauet i slutåret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ud over generel offentlig interesse har Forbrugsundersøgelsen bred anvendelse. I Danmarks Statistik anvendes statistikken som input til opgørelse og opstilling af Nationalregnskabet og Forbrugerprisindekset. Derudover anvendes statistikken til forskning, markedsføringsformål og af offentlige myndigheder til planlægning og konsekvensberegninger mv. Internationalt er især Eurostat meget aktiv for at kunne opstille sammenlignelige tal imellem de europæiske lande. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kun 8 pct. af de kontaktede husstande har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen. Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,4 pct. mens den for fx brød er 1,8 pct. og 18,6 pct. for en sjældent købt vare som indmad. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 12 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt i henhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag., Data vedrørende 2014 og frem til 2022 var baseret på en 2-årig stikprøve og ECOICOP-nomenklaturen. For at sikre sammenlignelighed over tid blev data fra 1994 til 2013 genberegnet efter denne nomenklatur i både løbende og faste priser. , Fra 2024 er COICOP2018 blevet implementeret i Forbrugsundersøgelsen som følge af, at undersøgelsen er blevet forordningsbestemt. Data fra 2015-2022 genberegnet i løbende og faste priser efter COICOP2018 for at sikre kontinuitet, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forbrugsundersøgelsens endelige tal udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikkens resultater under , Forbrugsundersøgelsen, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugsundersoegelsen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forsyningen og forbruget af korn og foder

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2023 , Tidligere versioner, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2022, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2021, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2018, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2016, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2014, Formålet med statistikken Forsyningen og forbruget af korn og foder er at belyse landbrugets årlige forbrug af foderstoffer, samt anvendelsen af korn til foder. Endvidere belyses foderforbruget efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. Statistikken anvendes desuden til opgørelse af jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA). Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets foderforsyning og foderforbrug opgjort i mio. kg og mio. kr. Foderforsyningen og foderforbruget opgøres for en lang række fodermidler ved at opstille balancer. Den opgøres for både kalenderår og driftsår og efter oprindelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra andre statistikker og er fejlsøgt og aggregeret. Forsyningen og forbruget af foder beregnes ved at opstille balancer for hvert enkelt fodermiddel. Foderbalancerne opstiller og summerer den danske og udenlandske produktion og fratrækker eksporten. Den tilbageblevne mængde opgøres som forbrugt til foder, fordelt på dansk og udenlandsk forbrug. Opgørelsen laves som udgangspunkt for driftsår, men der dannes opgørelser på kalenderår til beregning af Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken om forsyningen og forbruget af korn og foderstoffer er relevant for bl.a. landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere udviklingen i mængder og omkostninger til korn og foder. Derudover er statistikken input til Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA) til bl.a. værdisætningen af foderomkostningerne. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af forsyningen og forbruget af korn og foder bygger bl.a. på stikprøvetællinger for lagerbeholdninger af korn hos landmænd, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Herudover er der usikkerheder i opgørelsen af Høsten af korn, raps og bælgsæd og Udenrigshandel med varer. Korn til foder beregnes residualt, så usikkerheder på de andre datakilder vil have indflydelse på denne post. Lagerbeholdning hos kornhandlere er en totaltælling, og resultaterne er ret præcise. Der kan være lagerforskydninger for en række produkter, hvilket giver usikkerhed i periodiseringen. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige tal for Forsyningen og forbruget af korn og foder offentliggøres en gang om året, og ca. 6 måneder efter referenceperiodens afslutning i forbindelse med udgivelsen af Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture). Endelige tal offentliggøres 2 år og 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken er punktlig og publiceres normalt uden forsinkelse. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. Statistikken er i overensstemmelse med den gældende EU forordning, og er et input til Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture), som afleveres til EU og Nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Foder, gødning og pesticider, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forsyningen-og-forbruget-af-korn-og-foder

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Vand og spildevand

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Michael Berg Rasmussen , 51 46 23 15 , MBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Vand og spildevand 2024 , Tidligere versioner, Vand og spildevand 2023, Vand og spildevand 2022, Vand og spildevand 2021, Vand og spildevand 2020, Vand og spildevand 2019, Vand og spildevand 2018, Vand og spildevand 2016, Vand og spildevand 2014, Statistikkerne om vand og spildevand opgør indvinding og forbrug af vand, samt udledning af spildevand fordelt på kommuner., Vandregnskabet belyser indvindingen af vand, anvendelsen i nationalregnskabets brancher og husholdninger samt belyser udledningen af spildevand via renseanlæg til miljøet. Vandregnskabet bygger på vand- og spildevandsstatistik, samt på mikrodata fra bl.a. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Jupiter database og Miljøstyrelsens punktkilderapporter., Det økonomiske vandregnskab belyser vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Regnskabet bygger på prisoplysninger fra vand- og spildevandsselskaber, der er medlemmer af DANVA, generelle virksomhedsoplysninger, befolkningstal og husstandssammensætning samt det fysiske vandregnskab., Indhold, Vandregnskabet består af en fysisk og en økonomisk del. Det fysiske regnskab opgør indvinding af grundvand og overfladevand, forbrug og udledning fordelt på 117 nationalregnskabsbrancher og husholdninger, som anvendes i såvel øvrige dele af det grønne nationalregnskab som i det ordinære nationalregnskab. Det økonomiske regnskab opgør vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Vandregnskabet udarbejdes årligt og offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Vandregnskabet indgår som et modul i det grønne nationalregnskab for Danmark. Læs om det , grønne nationalregnskab, ., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder vandstatistik på baggrund af data om vandindvinding fra GEUS og spildevandsstatistik på baggrund af data om spildevandsudledning fra Miljøstyrelsen. Den detaljerede branchefordeling af indvindingen, vandforbruget og spildevandsudledningen samt de økonomiske omkostninger herved bygger derudover på en række supplerende kilder og en afstemning af disse til et komplet og konsistent vandregnskab., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistik og regnskab for vand og spildevand er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for vand, forurening, ressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Vand- og spildevandsregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelserne af indvinding af grund- og overfladevand vurderes generelt at have høj dækning. Det gælder dog at informationer dambrug kan være mangelfulde, hvorfor tidsserier er kompletteret ved imputering., Opgørelserne af udledning af spildevand vurderes at have høj dækning, idet oplysninger om udledningerne indgår i formulering af vandmiljøplanerne. , Opgørelserne af indvinding, flows, leverancer af vand til forbrugere vurderes at have høj dækning. , Branchefordelingen er behæftet med usikkerhed, især på det mest detaljerede niveau (117 brancher)., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken såvel som fysisk og økonomisk regnskab er udgivet til tiden 11 måneder efter referenceperiodens udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Vand og spildevand er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode (2010-). FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes vandregnskaber, når de også er lavet efter denne standard., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken. Vand og spildevand vil indgå i kommende publikationer fra Danmarks Statistik om det grønne nationalregnskab., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vand-og-spildevand

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser 2025 , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser 2024, Anmeldte forbrydelser 2023, Anmeldte forbrydelser 2022, Anmeldte forbrydelser 2021, Anmeldte forbrydelser 2020, Anmeldte forbrydelser 2019, Anmeldte forbrydelser 2018, Anmeldte forbrydelser 2017, Anmeldte forbrydelser 2016, Anmeldte forbrydelser 2015, Anmeldte forbrydelser 2014, Anmeldte forbrydelser 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offerrapport 2023 (pdf), Voldtægtsforbrydelser: Anmeldelser 2024 (docx), Kriminalitetsstatistikkens grundbegreber og kilder (pdf), offerrapport_2024 (pdf), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), Rape Reported criminal offences_Anmeldelser (docx), Anmeldelser og sigtelser Til statistikdokumentionen_DK (docx), Anmeldelser og sigtelser Til statistikdokumentionen _ENG (docx), Statistikken belyser udviklingen og antallet af politianmeldte overtrædelser og sigtelser efter straffeloven eller særlovene (ekskl. færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistik om anmeldelser kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal anmeldte og sigtede efter straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte og sigtede opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen, som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data hidrører fra ét administrativt register, hvor alle anmeldte lovovertrædelser registreres. Analyse af de modtagne data viser, at ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der registreres i et kalenderår, er begået i et tidligere år. Tilsvarende er der ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der er anmeldt begået i et kalenderår, der først registreres i et efterfølgende år. Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 2 måneder efter slutningen af referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1995. På grund af ændringer i gruppering af lovovertrædelser og ændring i opklaringsbegrebet skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år. , Eurostat indsamler årligt data fra medlemslandene om anmeldte forbrydelser og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være store forskelle i medlemslandenes definitioner af forskellige typer lovovertrædelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Anmeldte forbrydelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, samt i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktivitetsudviklingen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Magnus Børre Eriksen , 29 12 27 56 , MBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktivitetsudviklingen 2024 , Tidligere versioner, Produktivitetsudviklingen 2023, Produktivitetsudviklingen 2022, Produktivitetsudviklingen 2021, Produktivitetsudviklingen 2020, Produktivitetsudviklingen 2019, Produktivitetsudviklingen 2018, Produktivitetsudviklingen 2017, Produktivitetsudviklingen 2015, Produktivitetsudviklingen 2014, Produktivitetsudviklingen 2011, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Kvalitetsvurdering af timeproduktion på brancheniveau (pdf), Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966., Indhold, Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer, der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3. Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Damarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Produktivitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktivitetsudviklingen

Statistikdokumentation