Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3471 - 3480 af 4480

Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i erhvervslivet

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , David Boysen Jensen , 61 50 73 82 , DBY@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2024 , Tidligere versioner, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2022, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2020, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2014, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2013, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2012, Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde (FoU). Der indsamles en omfattende liste af variable. Antallet varierer mellem indsamlinger for lige årstal (kun overordnede variable) og ulige årstal (overordnede variable suppleret med mere detaljerede oplysninger). Overordnede variable dækker hovedtal for FoU-udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. Mere detaljerede oplysninger er fx FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder og forskningsområder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve blandt en population af ca. 22.000 virksomheder. Der gennemføres en omfattende kvalitetssikring af materialet, dels i Virk-blanketten, dvs., når respondenten indtaster de ønskede oplysninger, dels efterfølgende, hvor de indsamlede oplysninger gennemgås for usandsynlige værdier, der evt. rettes efter genkontakt til virksomhederne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af ministerier, brancheorganisationer, forskere, pressen, private virksomheder samt studerende. Statistikken anvendes til forskning, ministerielle publikationer og internationale sammenligninger. Statistikken indgår i beskrivelsen af vidensamfundet. Oplysninger fra statistikken benyttes som indikatorer til EU's Innovations Union Scoreboard, der er en del af Europa2020-strategien. Desuden stilles data til rådighed for forskning og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøve, så der skal tages højde for statistisk usikkerhed. Der beregnes varians for centrale variable. Den relative stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU i 2024 udgør 2,6 pct., og for antal FoU årsværk er den 3,3 pct. Virksomheder kan have problemer med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken for forskning og udvikling 2023 blev offentliggjort 1. april 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1997, men med ændringer undervejs. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2016. Der er et databrud fra 2016 til 2017 i forbindelse med præcisering af definitionerne i Frascati Manualen 2015. Fra 2017 til 2024 er statistikken sammenlignelig. EU's statistiske kontor, Eurostat, og OECD, offentliggør aggregerede data for EU- og OECD-lande. Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes tilsvarende opgørelser., Fra og med 2009-statistikken offentliggøres seneste år som foreløbige tal for derved at sikre, at erfaringer og oplysninger fra den seneste dataindsamling og statistikproduktion også indgår i behandlingen af datamaterialet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Forskning og udvikling, . Derudover er statistikken tilgængelig gennem Eurostats database. Mikrodata kan anvendes til forskningsformål, og det er også muligt at købe mere detaljerede tabeller baseret på undersøgelsens data. Se mere på emnesiden om , Forskning, udvikling og innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-erhvervslivet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Underretninger om udsatte børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Marko Malic , 51 70 56 95 , MMC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Underretninger om udsatte børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Underretninger om udsatte børn og unge 2023, Underretninger om udsatte børn og unge 2022, Underretninger om udsatte børn og unge 2021, Underretninger om udsatte børn og unge 2020, Underretninger om udsatte børn og unge 2019, Underretninger om udsatte børn og unge 2018, Underretninger om udsatte børn og unge 2017, Underretninger om udsatte børn og unge 2016, Underretninger om udsatte børn og unge 2015, Formål med statistikken, Statistikken har til formål at belyse underretninger om børn og unge, som kommunerne i Danmark modtager. Den anvendes til udarbejdelse af politik og lovgivning, i offentlig debat og i forskning. Statikken blev første gang udarbejdet af Ankestyrelsen i 2015 og har siden 2016 været en del af Danmarks Statistiks opgørelser. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over underretninger om børn og unge under 18 år. Den indeholder oplysninger om antal, alder og køn, dato for underretning, underretterens relation til barnet, årsag til underretning samt administrationskommune., Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommunerne indberetter oplysninger om underretninger til Danmarks Statistik. Det sker enten automatisk via system-til-system-løsninger eller manuelt via en webbaseret indberetning., Når et indberetningsår er afsluttet, modtager kommunerne en opgørelse over de data, de har indsendt. I samarbejde med Danmarks Statistik bliver fejl og mangler rettet, hvorefter kommunen godkender data som dækkende for årets underretninger. Denne proces kaldes validering af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, offentlige myndigheder – herunder ministerier og kommuner – og andre, som ønsker viden om forholdene for udsatte børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Bortfald og målefejl medfører kun en minimal bias., Kommunerne godkender tallene, og den samlede usikkerhed vurderes som lav., Tallene i Statistikbanken bliver genudgivet med opdateringer op til to år tilbage i tiden. Genudgivelserne består primært af mindre rettelser som følge af bortfald og målefejl og ændrer ikke det overordnede billede i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives senest 9 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres som udgangspunkt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. For tællingsårene 2021–2024 blev statistikken udgivet planmæssigt. For tællingsåret 2020 forekom en forsinkelse som følge af dataleveringsproblemer, men disse blev løst inden den efterfølgende udgivelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig over tid, når der tages højde for saneringen i 2017 og tilføjelsen af nye kategorier i 2022 og 2024. Den årlige tælling gør statistikken direkte sammenlignelig, i modsætning til Danmarks Statistiks øvrige statistikker om udsatte børn og unge (anbringelser samt indsatser og støtte), som er statusopgørelser. Der er visse muligheder for international sammenligning, særligt med statistikker fra Sverige og Norge., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om underretninger hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/underretninger-om-udsatte-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Klaus Birch Lundgaard , 51 14 62 78 , KLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2024 , Tidligere versioner, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2023, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2022, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2021, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2020, Handicap og udsatte (voksne) 2019, Handicap og udsatte (voksne) 2018, Handicapdokumentation 2017, Handicapdokumentation 2016, Handicapdokumentation 2015, Formålet med statistikken Handicap og udsatte (voksne) er at beskrive omfanget af udvalgte ydelser, givet efter Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken er udarbejdet siden 2015. Statistikken har erstattet de summariske oplysninger om handicapydelser, som kommunerne tidligere har indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange ydelser der gives opdelt på enten kvartaler eller år samt antallet af ydelsesmodtagere efter deres baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om ydelsesmodtagernes målgrupper (dvs. type af handicap eller udsathed)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommuner, som visiterer borgere til de udvalgte ydelser indberetter til Danmarks Statistik. For de fleste kommuner sker dette månedligt via automatiske indberetninger fra sagsbehandlingssystemerne, mens nogle kommuner indberetter helt eller delvist via en web- indberetningsløsning. De indberettede data valideres af kommunerne, som skal godkende data der anvendes til statistik og offentliggøres. Inden statistikken offentliggøres, fjerner Danmarks Statistik ugyldige data og tilretter forskellige varianter af overlappende ydelsesforløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere og handicaporganisationer, som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte ydelser og ydelsesmodtagernes karakteristika og levevilkår., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse sker på baggrund af data fra 98 kommuner. For perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 har præcision og pålidelighed primært været påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne. Det skyldes bl.a. at kommunerne har oplevet tekniske udfordringer med opsætningen af de system-til-systemløsninger, som anvendes til dataindberetning. For perioden 1. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2024 indgår alle data fra samtlige 98 kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie er sammenlignelig fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2024. Dog er datakvaliteten først kendt fra 1. kvartal 2015, og data først fuldstændige fra og med 1. kvartal 2018 og til og med 4. kvartal 2024. Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapydelser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og præsenteres på Danmarks Statistiks , Kommunekort, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , Emneside, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ydelser-til-voksne-med-handicap-og-udsatte-voksne

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2022 3. kvartal , Tidligere versioner, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2020 1. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2019, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2015 2. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2015 1. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2014 1. kvartal, Formålet med de internationale arbejdsomkostninger er at belyse udviklingen i løn og øvrige arbejdsomkostninger i den private sektor i Danmark sammenlignet med EU og USA. Oplysningerne for EU bliver indsamlet af EU's statistiske kontor, Eurostat, som offentliggør tallene på deres hjemmeside. Oplysningerne for USA bliver indsamlet af U. S. Department of Labor, Bureau of Labor Statistics, som offentliggør tallene på deres hjemmeside., Det internationale arbejdsomkostningsindeks kan ikke sammenlignes direkte med de nationale lønindeks., Indhold, Statistikken er en løbende kvartalsvis offentliggørelse af internationale tal for udviklingen i arbejdsomkostningerne. Tallene indenfor EU er baserede på EU-harmoniserede offentliggørelser. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med de nationale danske lønindeks, der også offentliggøres kvartalsvist. Statistikken over udviklingen i de internationale arbejdsomkostninger formidles i Danmarks Statistik udelukkende via en kvartalsvis udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor datagrundlaget hentes fra Eurostats statistikdatabase samt fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics BLS., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver trukket ud fra diverse statistikbanker og er derfor færdigbehandlet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til at sætte udviklingen i de danske arbejdsomkostninger i et internationalt perspektiv, da den påvirker den danske konkurrenceevne relativt til andre lande. Statistikken bliver derfor ofte kommenteret i dagspressen og indgår løbende i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er kun muligt at vurdere pålidelighed og præcision af de danske arbejdsomkostningsindeks, da de enkelte lande anvender forskellige metoder., Generelt vurderes det at pålideligheden af de danske arbejdsomkostningsindeks som følge af dels virksomhedsstikprøvens samlede størrelse og dels fejlsøgningsprocessen er rimelig god. Det gælder især mht. den beregnede udvikling for alle brancher under et samlet set og for de største enkeltbranchegrupper. For de mindre brancher er pålideligheden derimod klart mere usikker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt uden forsinkelser ca. 80 dage efter udløb af referencekvartalet. Imidlertid var udgivelsen vedr. 4. kvartal 2019 forsinket som følge af manglende data for feriebetalinger, der skyldes overgangsordningen til den nye ferielov. Se nærmere beskrivelse herom under beskrivelsen af anden usikkerhed, punkt S.13.3. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I 2008 overgik Eurostat fra branchenomenklatur NACE Rev. 1.2 til NACE Rev. 2, hvorfor der fra 2008 foreligger et mindre databrud i definitionen af "den private sektor", der formidles i statistikken. I tillæg sikrer EUs forordninger på området, en høj grad af sammenlignelighed af statistikken imellem EU-medlemslandene., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres udelukkende i Nyt fra Danmarks Statistik, og der foreligger således ikke tal i Statistikbanken. Der henvises i stedet til Eurostats og BLS' hjemmeside og statistikdatabase for yderligere tal og andre oplysninger., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internationale-arbejdsomkostningsindeks--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet)

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 4. kvartal , Tidligere versioner, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 3. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 2. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 1. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2016 4. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 4. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 3. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 2. kvartal, Formålet med statistikken Pris- og mængdeudviklingen i jordbruget er at belyse udviklingen i primærlandbrugets priser og mængder. Statistikken anvendes bl.a. som indikation på udviklingen i landbrugets økonomi. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl. Basisår skiftes hvert 5. år. Seneste basisår er 2010., Indhold, Statistikken er en både en måneds, kvartal og årlig opgørelse over landbrugets priser og prisindeks for såvel salgsprodukter som en række produktionsfaktorer inkl. investeringsgoder. Derud over er det en opgørelse over mængdeindeks og værdier for den animalske salgsproduktion. Statistikken omfatter både landbrug og gartneri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af landbrugets organisationer og ministerierne til at følge pris- og mængdeudviklingen indenfor erhvervet samt som grundlag for diverse analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmark Statistik, fx til opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst som bruges i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For nogle produkter, eksempelvis gartneriprodukter, er der en meget bred vifte af kvaliteter og varetyper, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre prisindeksenes kontinuerlige repræsentativitet. For de produktionsfaktorer hvor prisudviklingen baserer sig på den generelle prisstatistik, kan der være særlige forhold vedrørende landbrug, som ikke afspejles. Nogle mængdeindeks til brug for indeksene til landbrugets bruttofaktorindkomst beregnes indirekte ved brug af værdiudvikling og prisindeks, hvilket ikke giver et helt retvisende resultat. I øvrigt henvises til varedeklarationer for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, samt om produktion af animalske produkter, henholdsvis , Mælk og mejeriprodukter, , , Slagtedyr og kødproduktion, samt , Æg, . På grund af den store variation i kilder og variable kan der ikke meningsfyldt foretages usikkerhedsberegninger for mængde- og prisindeks under ét. For de mest betydende varer, eksempelvis mælk og kød, foreligger der næsten fuldstændig information og dermed ingen usikkerhed. Priser på korn og foderstoffer er baseret på over 70 pct. af omsætningen og usikkerheden antages derfor for at være lav. Resultaterne er overordnet mest sikre vedrørende salgsproduktion, mens der er flere usikkerhedskilder vedrørende forbrug i produktion og for investeringsgoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Under udarbejdelse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik om jordbrugets prisforhold. I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Priser og prisindeks for jordbrug, . Tallene indgår i årspublikationerne vedr. Jordbrugets prisforhold, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, . , Endvidere er der flere tabeller der udkommer i forbindelse med den animalske del, hvorfra data til mængdeudviklingen kommer fra., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pris--og-maengdeudvikling-i-jordbruget--afsluttet-

Statistikdokumentation

Betalingsbalance og udenrigshandel

Er der overskud eller underskud på betalingsbalancen, og hvordan har den udviklet sig over de seneste år? Bliv klogere på udviklingen her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel

Emneside

Dyrere spisekartofler op til kartoffelferien

Landmændenes salgspris på danske spisekartofler til engrosvirksomhederne ligger på et højt niveau og er steget 70 pct. fra juni 2023 til juni 2024. Helt samme prisstigning kan ikke ses ude i supermarkederne, hvor Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks viser en stigning på 28,7 pct. på kartofler i samme periode., 8. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Når de danske landmænd sælger deres spisekartofler til engrosvirksomhederne, er tallet på deres prisskilt blevet 70 pct. højere, hvis vi ser på de nyeste tal fra juni 2024 ift. juni 2023. I juni måned lå prisen pr. 100 kg spisekartofler på 716 kr. mod 589 kr. pr. 100 kg måneden før. Hvis vi går et år tilbage, kostede samme mængde spisekartofler 421 kr. , Kigger vi på tallene på kartofler i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks fra juni 2023 til juni 2024 er stigningen på 28,7 pct. i landets supermarkeder. Kartofler i forbrugerprisindekset kan både være danske og udenlandske kartofler. , ”Hvert år stiger landmænds priser på kartofler om sommeren - typisk fra maj måned, hvilket skyldes de relativt dyre, nye kartofler. Efter sommeren plejer priserne at vende tilbage til et niveau under 200 kr. pr. 100 kg, men efter en prisstigning i foråret 2022 ligger kartoffelprisen fortsat over 200 kr. I år har det våde forår betydet en mindre produktion og dermed færre danske kartofler, og det har måske været en medvirkende faktor til prisstigningen på kartoflerne,” siger Simone Thun, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at en husstand i løbende priser i gennemsnit brugte 603 kr. på kartofler og kartoffelprodukter og 634 kr. på chips mv. i 2022. , Landmænds salgspriser på spisekartofler, kr. pr. 100 kg, løbende priser, jan. 2015-juni 2024, Anm.: Den røde prikkede linje skyldes manglende data for perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Halvdelen af bedrifter med spisekartofler er forsvundet siden 2009, Den runde rodknold har været en del af danskernes aftensmad igennem mange år, men i løbet af de seneste 15 år er der blevet dobbelt så langt imellem de danske landbrugsbedrifter, der dyrker spisekartofler. I 2024 er der 776 bedrifter med spisekartofler på i alt 5.648 hektar mod 1.527 bedrifter på i alt 15.787 hektar i 2009, svarende til et fald i antal af bedrifter på 49 pct. Antallet af små bedrifter under 10 hektar er faldet støt siden 1988, mens der er blevet flere store bedrifter på mindst 200 hektar, dvs. en strukturudvikling, som vi kender fra det øvrige landbrug., Anderledes står det til med industrikartoflerne, som bl.a. bruges til at lave kartoffelmel, chips og pommes frites. Arealet med industrikartofler er nemlig steget med hele 183 pct. fra 2009 til 2024 og udgør 50.154 hektar i 2024. Samtidig er antallet af bedrifter med industrikartofler uændret fra 2009 til 2024. I dag er der 745 bedrifter, mens der var 742 i 2009. , Det er ikke kun industrikartoflerne, som der i dag dyrkes flere af end tidligere. Det gælder også for læggekartoflerne. I 2024 er der 9.645 hektar med læggekartofler mod 4.551 i 2009, hvilket svarer til en fremgang på 112 pct. Antallet af bedrifter med læggekartofler er derimod faldet fra 621 i 2009 til 503 i 2024. , Bedrifter med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Anm.: Bedrifter, som dyrker både spise- og industrikartofler, tæller med i begge afgrøder og registreres derfor både under spisekartofler og industrikartofler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Hektar med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Flest dyrkede hektar med spisekartofler i Region Syddanmark, Fra 2009 til 2021 havde Region Midtjylland flest hektar med spisekartofler i jorden, men fra 2022 dyrkes der flest spisekartofler i Region Syddanmark. Der er sket et fald i arealet med spisekartofler i alle regioner siden 2009, men faldet er størst i Region Midtjylland. I løbet af de seneste 15 år er der 79 pct. færre hektar med spisekartofler i Region Midtjylland, et fald fra 6.169 hektar i 2009 til 1.297 hektar i 2024. , Hektar med spisekartofler, alle regioner, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-08-dyrere-kartofler

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 , , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud. , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode. , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter), , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 , , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 , , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation