Søgeresultat

Rekordmange danskere handler på nettet, men flere oplever problemer, svindel og bedrag

Tre fjerdele af danskerne har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Det er flere end nogensinde og rekordmange i Europa. Andelen af internethandlende stiger inden for de fleste produktgrupper som fx møbler, mad og medicin. Men samtidig oplever vi flere problemer end tidligere. , 8. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 2009 er andelen af danskerne, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra halvdelen (50 pct.) til tre fjerdedele (74 pct.) i 2019. Det er en større andel end nogensinde og også en relativt stor andel sammenlignet med de fleste europæiske lande. I 2018, hvor de seneste tal fra Eurostat er fra, var andelen af internethandlende i Danmark således kun overgået af Storbritannien., ”Tallene viser, at internethandel bliver stadig mere populært – men de tyder også på, at udviklingen er langt fremme herhjemme i forhold til resten af Europa,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”I Danmark hænger udviklingen også sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU,” tilføjer Agnes Tassy med henvisning til , en analyse om ældres internetbrug, ., Udover, at flere handler på nettet, stiger andelen, der køber forskellige produkttyper, også., Kilde: , Eurostat, Stadig flere produkter købes via internettet , Siden 2011 er andelen af internetkøberne fordelt på en række produkter også steget. Af i alt 13 udvalgte produkter, er andelen af internethandlende, der har købt produkterne inden for de seneste år, steget for ni af produkterne. For tøj mv., medicin, mad mv. og møbler og husholdningsartikler er andelen steget med mindst 15 procentpoint. Den største relative stigning er sket inden for medicin og dagligvarer. Du kan læse mere om , tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år, i en tidligere bag tallene artikel. , ”Når andelene stiger, skyldes det selvfølgelig, at flere handler på nettet, men når udviklingen er så markant, tyder det også på, at dem, der handler på nettet, køber flere forskellige produkter nu end tidligere,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Flere oplever problemer, Omtrent en tredjedel (37 pct.) af dem, som handlede på internettet inden for det seneste år, oplevede problemer i forbindelse med et eller flere køb. Det er markant flere end tidligere. I 2009 oplevede kun 8 pct. af internethandlende problemer ved internetkøb., Problemerne er vokset inden for alle typer af udfordringer. Problemer med leveringstid og tekniske problemer var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem internethandlende oplevede mindst. , ”Når flere oplever problemer i forbindelse med onlinekøb, har det betydning, om den enkelte handler oftere på nettet end tidligere. Og alt andet lige er risikoen for at opleve en problematisk handel højere, hvis man handler i flere netbutikker, for flere penge og flere gange,” forklarer Agnes Tassy. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Agnes Tassy, som kan kontaktes på ata@dst.dk eller 39 17 31 44.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet

Bag tallene

Hver tiende betaler med mobilen

Danskerne har for alvor taget nye betalingsmuligheder til sig. Flere end hver tiende har betalt for varer eller tjenester over mobiltelefonen, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. For et år siden var tallet kun én ud af 50., 22. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hører du til dem, der sender en sms, lige inden du stiger på bussen, for at betale din busbillet med mobilen? Eller har du købt bøger over nettet - også betalt via din mobil?, Så er du bestemt ikke alene i Danmark. Danskerne benytter sig nemlig i stigende grad af mobiltelefonen, når regningen for forskellige varer eller tjenester skal betales. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik om befolkningens brug af mobiltelefoni., Stort set alle - nemlig 95 pct. - af befolkningen ejer ifølge undersøgelsen en mobiltelefon. Af dem har lidt over hver tiende brugt mobilen til at betale for varer eller tjenester med. Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor kun én ud af 50 personer havde prøvet at betale med sin mobiltelefon., - Mobiltelefonen er blevet allemandseje. Folk har indset, at det er nemt at betale med mobilen. Man går jo alligevel stort set altid med mobiltelefonen i lommen og har derfor let adgang til at bruge den som betalingsinstrument, siger Jesper Bakkegaard, økonom i Nationalbanken., Her følger man løbende udviklingen inden for mulige betalingsformer og således også inden for mobilbetaling. Det sker som led i opretholdelsen af et sikkert og effektivt pengevæsen., Unge er de flittigste mobilbetalere, Ikke overraskende er den yngste aldersgruppe fra 16 til 19 år flittigst til at bruge mobilen til at betale med. Her har lidt over hver femte fx sendt en sms for at købe en vare eller tjeneste, mens kun hver 50. i aldersgruppen 60-74 år har betalt med sin mobiltelefon., Stigningen i mobilbetaling er også størst blandt de 16-19-årige. I 2008 havde kun 2 pct. benyttet sig af dette, mens hele 21 pct. - over en tidobling - havde brugt mobilen til at betale med i 2009., Der er ikke de store regionale forskelle på brugen af mobilen til at betale med. Dog har mobilbrugerne i Region Sjælland en lidt større tendens til at betale over mobilen end brugere i den øvrige del af landet., Selvom andelen af mobilbetalere allerede er steget markant på bare ét år, forventer økonom Jesper Bakkegaard at udviklingen fortsætter de næste år., - Markedet for mobilbetalinger i Danmark og i udlandet vil forøges mærkbart de kommende år. I takt med forbrugernes accept af mobiltelefonen som betalingsinstrument kan udbuddet af varer og tjenester, der kan købes via mobiltelefonen, forventes at stige tilsvarende, siger Jesper Bakkegaard., Flere butikker vil være med, Mulighederne for mobilbetaling forventes altså at blive endnu flere. PBS melder da også allerede om, at flere brancher gerne vil ind på markedet., - Hidtil har du betalt over din telefonregning, hvilket gør, at der kan gå lang tid, før virksomheden modtager din betaling. Men vi indfører her i 2010 et nyt system, som trækker beløbet direkte på din bankkonto fra dag til dag, og så er det pludselig mere interessant for flere butikker og serviceudbydere, siger Peter Stougaard, forretningsudviklingsdirektør i PBS., Han regner med, at mobilbetaling fremover vil blive tænkt mere og mere ind i de tilbud, brugerne får. I Japan kan man fx allerede nu betale sin mad på fastfoodrestaurant med mobiltelefonen., Hvis du vil videre , Læs mere fra undersøgelsen om befolkningens mobilforbrug fra Danmarks Statistik i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel, i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 22. januar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-01-22-Mobilbetaling

Bag tallene

Booking af feriehuse i vinterferien stiger efter tyskere vender tilbage

I februar 2021 dominerede danske gæster tydeligt bookingerne af de danske feriehuse, men i år vender tyskerne stærkt tilbage. Danskerne benytter især feriehusene i vinterferien, mens tyskernes besøg spreder sig jævnt over februar., 11. februar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 blev det betydeligt mere populært at flytte i et dansk feriehus i vinterferien. Men selvom danskerne i år har booket færre ferieuger (hele uger fra lørdag til lørdag) i februar, er der stadig en lille stigning i det samlede antal bookinger. De tyske turister, der tidligere har siddet på størstedelen af bookingerne af danske feriehuse, er nemlig begyndt at krydse grænsen igen efter et år med langt færre besøg end normalt., ”Rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19 gjorde det svært for danskerne at tilbringe vinterferien på ski eller på en varm strand i 2021. Til gengæld så vi en stor stigning i antallet af danskere, der tilbragte ferien i et dansk feriehus," siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik, og fortsætter:, "I år er der bedre muligheder for at forlade landet. Det kan vi også se ved, at danskerne i mindre grad holder ferie i danske feriehuse, mens tyskerne i højere grad vender tilbage til ferierne på dansk grund.” , I alt er der booket 10.481 husuger i februar, hvoraf danskerne står for lige over halvdelen med 5.549 bookinger, mens tyskerne rykker ind i 4.749 uger, hvilket er mere end en fordobling fra sidste år, hvor de , stod for,  2.215 bookede husuger, . De resterende 183 bookinger er foretaget af andre udenlandske gæster., Forudbookede husuger (lørdag-lørdag) i februar ved udgangen af 2021, Kilde: , FERIEH2, Danskerne flytter ind i vinterferien, Selvom antallet af danske gæster stadig ligger højere end antallet af gæster fra vores naboland mod syd, er det blot én uge, der giver danskerne føringen. Mens udlejningerne til tyske gæster er spredt jævnt over hele februar måned, sker der nemlig mere end en seksdobling i antallet af danske feriehusgæster fra omkring 500 bookede huse per døgn i uge 6 til over 3.000 i uge 7. Ved slutningen af uge 7 pakker de fleste tasken og rejser tilbage til hverdagen. Der er fortsat en del danske gæster i uge 8, hvorefter besøgene tager et drastisk dyk i uge 9., ”De fleste holder vinterferie i uge 7, og det er her, vi kan se den største interesse i feriehusene blandt danske gæster. I nogle kommuner ligger vinterferien i uge 8, så derfor ligger antallet af gæster også højere denne uge end ellers for måneden. Skoleferierne ligger anderledes i Tyskland, så derfor ser vi ikke de samme udsving i de tyske gæsters feriemønster,” forklarer Paul Lubson., Bookede huse pr. dag i februar ved udgangen af 2021, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-02-11-feriehusbookinger-i-vinterferien

Bag tallene

Statistikdokumentation: It-anvendelse i befolkningen

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne Vibeke Jacobsen , 20 14 84 28 , AVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i befolkningen 2024, It-anvendelse i befolkningen 2023, It-anvendelse i befolkningen 2022, It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen 2020, It-anvendelse i befolkningen 2019, It-anvendelse i befolkningen 2018, It-anvendelse i befolkningen 2017, It-anvendelse i befolkningen 2016, It-anvendelse i befolkningen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, It-anvendelse i befolkningen 2024. National del. Spørgeskema (pdf), It-anvendelse i befolkningen 2024. EU del. Spørgeskema (pdf), Metodedokument for Befolkningens brug af IT 2024 (pdf), BBIT nationalt spørgeskema 2025 (pdf), BBit EU spørgeskema 2025 (pdf), Formålet med statistikken IT-anvendelse i befolkningen er at belyse befolkningens digitale adfærd. Statistikken er udarbejdet siden 2001, og hed 'Befolkningens brug af internet' frem til 2011. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, It-anvendelse i befolkningen er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Undersøgelsen belyser emner såsom e-handel, digital selvbetjening, underholdning, sociale medier, Internet of Things, it-sikkerhed og privacy, e-læring og lignende. Statistikken opgøres både for befolkningen som helhed men også efter køn, alder, beskæftigelse, familietype og indkomst. Geografisk fordeles statistikken på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsens resultater er opregnede for at sikre repræsentativitet i tallene. Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter en række variable, herunder alder og køn. Hver besvarelse påføres en personvægt, som korrigerer for et evt. skævt bortfald i forhold til stikprøven. Beregningen sker ved regressionsestimat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af den brede befolkning, myndighederne, interesseorganisationer, journalister mv. som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler, prognoser, eksamensprojekter osv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. For hele befolkningens adgang til internet er usikkerheden dog begrænset, da dækningsgraden her er stor. Usikkerheden afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle personer/familier var identiske mht. adgang til og brug af internet, ville en stikprøve på 1 i princippet være tilstrækkelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt, ultimo august, og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved sammenligning mellem de enkelte års tællinger skal der tages højde for ændringer i undersøgelses-populationens sammensætning. Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives hvert år i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken efter emnet , Digital adfærd, . Derudover indgår tallene i årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-befolkningen

Statistikdokumentation

Helikoptere hitter i hangaren

Det er populært at flyve helikopter i Danmark. Aldrig tidligere har så mange helikoptere været indregistreret i landet som nu, og på bare fire år er antallet af helikoptere mere end fordoblet., 28. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hvis du synes, at du i dag lidt oftere ser en helikopter i luften, end du gjorde for fem år siden - eller måske endda for bare ét år siden - kan der være noget om snakken. Antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark stiger nemlig eksplosivt, og aldrig tidligere har landet haft så mange helikoptere som nu., Helt nøjagtig enten stod eller fløj i alt 122 danske helikoptere rundt i Danmark i januar 2009. Året før lå antallet på 99, hvilket altså er en stigning på over 20 pct. Og går man bare fire år tilbage i tiden, er antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark mere end fordoblet. Helikoptere hitter for alvor i hangaren., - Det er blevet populært at eje sin egen helikopter. Vi ser også en tendens til, at virksomheder køber helikoptere for at transportere deres ledere hurtigt rundt i landet, forklarer Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen., Flere penge mellem hænderne, Han peger på flere års positiv finansiel udvikling som en af hovedårsagerne til den eksplosive stigning i antallet af helikoptere., - Folk har ganske simpelt haft flere penge mellem hænderne. Derudover er de mindste helikoptere blevet billigere, og hvis man bor uden for bymæssig bebyggelse, kan man stort set lette og lande hvor som helst, bemærker Thorbjørn Ancker., Det er især de mindre helikoptere, som har vundet indpas i Danmark. Her er særligt den amerikansk producerede Robinson 22 eller Robinson 44 med plads til op til tre passagerer populær., Tidligere borgmester i Nørre Aaby på Vestfyn Torben Knudsen købte sin to-personers helikopter for tre år siden. Han har altid været glad for at flyve, og da en ven anbefalede ham en prøveflyvning i helikopter, var fynboen for alvor bidt., - Det er den ultimative frihed. Jeg føler mig nærmest som en fugl, når jeg sidder i helikopteren. Den kan det mest utrolige, fortæller Torben Knudsen., Lader bilen stå, Her i sommerperioden flyver han mindst et par gange om ugen, og når han besøger datteren i Viborg, lader han bilen stå og trækker i stedet sin Robinson 22 maskine ud af laden., - Jeg kan godt smile lidt for mig selv, når jeg flyver over motorvejen og kan se, at trafikken står helt stille, siger Torben Knudsen., Den billigste helikopter koster fra ny ifølge den flyveglade fynbo omkring 240.000 dollars svarende til 1,3 mio. kr. Derudover kommer forsikringer og flybrændstof, der steg markant i oktober i fjor efter en afgiftsændring. Torben Knudsen erkender da også, at hans hobby ikke er en af de billigste., - Det kan godt være, at den er dobbelt så dyr, som så mange andre hobbyer. Men den er også dobbelt så sjovt, griner han.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om udviklingen inden for fly og helikoptere i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/flyv11, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Thomas Vesth., Denne artikel er offentliggjort 28. juni 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-28-Helikoptere-hitter-i-hangaren

Bag tallene

Korte pigenavne på mode

Pigenavnene Selma og Ella er kommende modenavne. Navneforsker Eva Meldgård kigger i krystalkuglen og forudser, at de nyfødte piger i stort omfang vil få de samme fornavne som deres oldemødre. Meget tyder samtidig på, at fremtidens pigenavne skal være korte., 4. marts 2005 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Fornavne får comeback med omkring 100 års mellemrum. To af de korte navne, som piger blev døbt i hobetal omkring år 1900, var Selma og Ella. Det er dem, pensioneret navneforsker, dr.phil. Eva Meldgård peger på, når hun kigger i sin krystalkugle for at spå om, hvilke navne der kommer på mode i 2010. , De korte pigenavne, Det veksler fra generation til generation, om forældre foretrækker lange eller korte navne til deres små poder. Meget tyder på, at den nuværende forældregeneration foretrækker korte pigenavne. I en samtale med , Netmagasinet Bag Tallene, oplister Eva Meldgård en stribe korte pigenavne, som alle klang hyppigt under dåbsritualerne omkring år 1900: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa, Stella og Erna. Eva Meldgård forudser, at disse navne vil få fremtrædende placeringer på de kommende års lister over de mest populære pigenavne.  , Danmarks Statistik har i januar 2005 oprettet et , navnebarometer, , som tegner en kurve for et fornavns popularitet siden 1985. Med navnebarometeret kan Danmarks Statistik nu vise de aktuelle , tendenser - og i de fleste tilfælde bekræfte navneforskerens hypotese om, at de korte pigenavne kommer på mode: , Selma og Ella er gået kraftigt frem siden midten af 1990'erne med et stort spring fra 2002 til 2003. , Alma har ligeledes været på kraftig fremmarch, men nåede dog sit foreløbige højdepunkt i 2002 med 114 navngivninger, 5 mere end i det følgende år. , Emma nåede sin maksimale udbredelse i 1998, hvor 1.047 fik navnet. Emma var det mest populære pigenavn i 1999, 2001, 2003 og første halvår af 2004 (, se top-50 her, ). , Asta er steget støt siden 1991 og nåede i 2003 for første gang over 100 navngivninger. , Rosa havde et relativt succesfuldt 2001 med 83 nye personer i folkeregisteret, og fik efter et magert 2002 ny vind i sejlene i 2003 med 80 små pigebørn. , Stella har foreløbig ikke kurs opad, men har siden 1985 ligget nogenlunde stabilt på omkring 20 navngivninger om året. , Erna er heller ikke ligefrem blevet et hit endnu: Siden 1985 er kun ti piger blevet døbt dette navn. ,  , Smitter som virus, Mens nogle navne - som Peter og Marie - har en nogenlunde stabil udbredelse i kirkebøgerne, svinger andre voldsomt. Engelske drengenavne som Brian og Dennis har styrtdykket siden 1985, ligesom 1950'er-favoritterne Jan og Kim er gået bag af dansen siden deres velmagtsdage som drengehelte. , Men hvad skyldes op- og nedturene? Eva Meldgård sammenligner brugen af et modenavn med en virus, der pludselig breder sig - for så på et tidspunkt at aftage kraftigt. Når et navn er kommet på top-10 og har nået sin største udbredelse, kan det i nogle tilfælde miste sin popularitet i løbet af få år. , Bibelske drengenavne populære , For tiden er bibelske drengenavne meget populære. Det gælder fx Lucas (Lukas), Marcus (Markus), Simon, Andreas, Noah (Noa), Daniel, Jonathan (Jonatan), David, Elias og Adam - navne med en placering på den seneste top-50 fra første halvår af 2004. , Pige- og drengemoderne følges imidlertid ikke nødvendigvis ad. Der er ganske få bibelske pigenavne på den seneste liste over de 50 mest populære pigenavne. Sara(h) og Rebecca (Rebekka), der begge nåede deres største popularitet i år 2000, er blandt de få bibelske navne på pigernes top-50. , Fakta om Eva Meldgård, Født 1938. , Dr.phil., pensioneret navneforsker. , Har ud over videnskabelige værker bl.a. udgivet bestselleren , Den store navnebog, og , Morgendagens modenavne, samt - til glæde for sine børn - , Kattens navn, . , Er for tiden i gang med at skrive en bog om muslimske fornavne i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-03-Kommende-modenavne

Bag tallene

NYT: Regionernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 17,8 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De likvide aktiver faldt med 1,8 mia. kr. til 3,3 mia. kr. i samme periode. Likvide aktiver er fx kontante beholdninger. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2015 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først fin-des i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18812

Nyt

NYT: Ph.d.'ere er i job, der kræver høj specialviden

Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014

Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014, Næsten ni ud af ti ph.d.'ere er ansat i lønmodtagerjob på højeste færdighedsniveau, der typisk kræver en lang videregående uddannelse. Det gælder i mindre udstrækning kandidater, hvor det er to ud af tre. 5 pct. af ph.d.'erne er topledere, mens en større andel af kandidaterne er topledere. Mens 4 pct. af ph.d.'erne er selvstændige, har dobbelt så mange af kandidaterne valgt at have egen virksomhed. Det viser en analyse af de i alt 20.500 personer under 70 år, som har taget en dansk ph.d.-grad, og som var beskæftiget og bosat i Danmark november 2014., Ph.d.'erne er centrale inden for sundhed og forskning, Både i den offentlige og i den private sektor er en stor del af ph.d.'erne beskæftiget inden for sundhed - hhv. hospitalsvæsnet i den offentlige sektor og medicinalindustrien i den private sektor - samt inden for forskning og udvikling. Det gælder i noget mindre grad blandt kandidaterne. , Stor andel af ph.d.'ere arbejder i medicinalindustrien, I alt arbejder en tredjedel af ph.d.'erne eller 34 pct. i den private sektor. Andelen er større blandt kandidater, hvor det er 55 pct. I den private sektor er fire ud af ti ph.d.'ere beskæftiget i industrien, og her står medicinalindustrien for mere end halvdelen, nemlig 1.500 ph.d.'ere. Derefter følger kemisk industri, hvor næsten 500 ph.d.'ere arbejder., Flere kandidater i rådgivning, Blandt kandidaterne er der en relativt større andel end blandt ph.d.'ere, der er beskæftiget inden for rådgivning og gruppen , øvrig privat sektor, . For kandidater i denne gruppe udgør , handel, det største beskæftigelsesområde, efterfulgt af , it- og informationstjenester, , , finansiering og forsikring, og , sundhedsvæsen, . Beskæftigelsen i de fire brancher står for halvdelen af gruppen , øvrig privat sektor., Hver tredje ph.d.'er underviser eller forsker ved højere læreanstalter, En tredjedel af de beskæftigede ph.d.'ere arbejder med undervisning eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter. Blandt de beskæftigede kandidater arbejder kun 6 pct. i denne sektor., Mange ph.d.'ere er beskæftiget på hospitalerne, Blandt de resterende offentligt ansatte ph.d.'ere, som altså ikke er ansat ved de højere læreanstalter, arbejder hver anden i sundhedsvæsnet, svarende til 3300 personer, og hver tredje er ansat til undervisning eller forskning og udvikling uden for de højere læreanstalter., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2016 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Ph.d.ers Karriere (Career development of doctorateholders) er en international undersøgelse, som er gennemført i en række lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse de forskeruddannedes arbejdskarriere og mobilitet. Opgørelserne er baseret på oplysninger fra en række eksisterende statistikregistre. Kilderne omfatter bl.a. Befolkningens højest fuldførte uddannelse, Befolkningsregistret, Register-baseret Arbejdsstyrke Statistik. Oplysninger fra yderligere en række statistikregistre indgik også i undersøgelsen., Undersøgelsen forventes gennemført hvert tredje år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16485

Nyt

NYT: Fremgang i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4,  , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10,  , Februar, 5, 6, 10, 7,  , Marts, 6, 7, 6, 6,  , April, 5, 6, 11, 7,  , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22997

Nyt

NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23462

Nyt