Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2601 - 2610 af 3699

Analyser: Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022

I 2022 begyndte knap 8.000 personer, der var mindst 18 år, i kommunal stofmisbrugsbehandling. Disse personer er oftest mænd under 30 år. Danmarks Statistik har med referenceåret 2022 for første gang offentliggjort data for stofmisbrugsbehandling for samtlige kommuner. Denne analyse ser på, hvad der er særligt for netop denne gruppe personer i forhold til familieforhold, kriminalitet, uddannelse og kontakt med psykiatrien., Analysens hovedkonklusioner:, Enlige unge mænd er overrepræsenteret blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling i kommunalt regi. 28 pct. af de i alt 7.900 voksne, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, var enlige mænd i alderen 18-29 år. Til sammenligning udgjorde enlige 18-29-årige mænd 5 pct. af alle personer i befolkningen, der var fyldt 18 år., Personer, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, er oftere i kontakt med psykiatrien end andre i befolkningen. 47 pct. af dem, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i 2020-2022, mens det gjaldt for 4 pct. i befolkningen generelt., Domme for kriminalitet forekommer oftere blandt personer, der får iværksat stofmisbrugsbehandling. Fx fik 8 pct. af 18-59-årige mænd med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 en ubetinget fængselsstraf i samme år. Det samme var tilfældet for 0,3 pct. af de øvrige voksne mænd under 60 år., Der er en højere andel ofre for anmeldte voldsforbrydelser blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end i den øvrige befolkning. 6 pct. af kvinderne med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var ofre for anmeldt vold samme år, mens det gjaldt for 0,3 pct. af øvrige kvinder i befolkningen., Det er mindre udbredt at gennemføre en ungdomsuddannelse blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end blandt den øvrige befolkning. 50 pct. af de 30-35-årige med iværksat stofmisbrugsbehandling havde alene fuldført en grundskoleuddannelse i 2022. For alle 30-35-årige var andelen 13 pct., Hent som pdf, Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, Kolofon, Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. november 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Benedikte Beckman Nygaard, Telefon: 21 19 10 53 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/52738-knap-8000-voksne-startede-i-stofmisbrugsbehandling-i-2022

Analyse

Analyser: Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Foto: Modelfoto, Colourbox, I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive (NEET). Denne analyse ser nærmere på, hvor de ikke-aktive unge bor, hvordan de klarede sig i skolen og belyser gruppens brug af sundhedsvæsenet. Analysen ser bl.a. på de unges brug af psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, kontakt til egen læge, psykiatri og psykologhjælp i praksissektoren samt sygehusophold., Hovedstads- og storbykommunerne har den laveste andel af ikke-aktive unge, mens landkommunerne har den højeste andel. I 2022 var andelen af ikke-aktive unge 7 pct. i Frederiksberg Kommune og mere end 15 pct. i Læsø Kommune og Lolland Kommune., Blandt ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik på grund af fritagelse, udeblivelse eller sygdom, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 og 3 pct. af de ikke-aktive og aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, for hvem årsagen ikke var registreret., Ikke-aktive unge på 20-24 år, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde i 2022 været færre år uden for beskæftigelse og uddannelse end ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse., Mere end hver tredje (35 pct.) ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, indløste en recept på psykofarmaka i 2022, mens det gjaldt 14 pct. af de ikke-aktive, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., Unge, som havde været ikke-aktive i 3 år eller flere og ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde den største andel med indløste recepter på psykofarmaka (39 pct.), terapi og psykiatrisk kontakt i praksissektoren (14 pct.) og psykiatrisk hospitalskontakt (26 pct.). For unge, som havde været ikke-aktive i ét år og fuldført en ungdomsuddannelse, var andelene tæt på andelene for aktive unge., Hent som pdf, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Kolofon, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 9. juli 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11 , Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37

https://www.dst.dk/analyser/54032-unge-uden-job-og-uddannelse-har-daarligere-mentalt-helbred

Analyse

Analyser: Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede

Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder., I denne analyse ses der nærmere på forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder samt hvilke karakteristika, som ligger bag denne forskel. Dette gøres ved en såkaldt Oaxaca-Blinder-dekomponering, der gør det muligt at sammenligne størrelserne på bidragene fra de enkelte karakteristika (fx uddannelse, arbejdsmarkedshistorik og arbejdsfunktion) til timelønforskellen., , Analysens hovedkonklusioner:, Mandlige lønmodtagere mellem 30 og 59 år tjente i gennemsnit 18 pct. mere end de kvindelige, men forskellen var væsentlig større blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger., 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. De resterende 72 skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring., Forskellen i hvordan mænd og kvinder fordeler sig på sektorer (fx offentlig versus privat) og brancher bidrager med 39 pct. til timelønsforskellen. Hvis kvinderne og mændene fordelte sig på samme måde, ville over en tredjedel af timelønsforskellen altså forsvinde. Blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger har dette endnu mere betydning., Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger timelønsforskellen. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer timelønsforskellen., Forskel i uddannelsesvalget mindsker timelønsforskellen, da kvinder i højere grad har taget uddannelse på et højere niveau. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger timelønsforskellen., Hent som pdf, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Kolofon, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 27. februar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20

https://www.dst.dk/analyser/36335-loenforskellen-mellem-maend-og-kvinder-skabes-blandt-de-hoejst-loennede

Analyse

Analyser: Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit

Storbritannien forlod officielt EU med udgangen af januar 2020. De nærmere betingelser vedrørende de fremtidige relationer mellem Storbritannien og EU skal forhandles på plads inden udgangen af 2020. Konsekvenserne for den fremtidige samhandel med Storbritannien kendes derfor ikke endnu, men det må antages, at de fremtidige betingelser vil vanskeliggøre samhandelen mellem Danmark og Storbritannien. I 2017 var Storbritannien Danmarks tredjestørste eksportmarked målt på værdien af vareeksporten., Der er udarbejdet flere makroøkonomiske analyser, som forsøger at vurdere den mulige effekt for den danske økonomi og beskæftigelse. Denne analyse tager derimod udgangspunkt i de firmaer, der har en betydelig samhandel med Storbritannien i form af eksport eller import af varer, der krydser den danske grænse. Det undersøges, hvor disse firmaer ligger, hvor mange der er ansat, samt hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de ansatte har., Det skal bemærkes, at denne analyse er udarbejdet inden Covid-19 krisen, som har medført nedlukning af de økonomiske aktiviteter i forskelligt omfang i samtlige lande. Denne nedlukning må antages at påvirke den internationale samhandel fremadrettet, hvilket analysen således ikke har haft mulighed for at tage i betragtning., Analysens hovedkonklusioner:, I alt 191 firmaer med 17.400 årsværk eksporterede i 2017 mindst 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien, og de kan derfor være særligt eksponerede over for ændringer i rammevilkårene for eksporten til Storbritannien. Blandt de 191 firmaer var der otte store firmaer, som beskæftigede mere end 11.600 årsværk, svarende til to tredjedele af alle beskæftigede i gruppen., Mens vareeksporten til Storbritannien er domineret af nogle få store firmaer, så er mønstret anderledes, når man ser på de virksomheder, som har mindst 25 pct. af deres vareimport fra Storbritannien. Her er det de mellemstore firmaer med 50-250 årsværk, der har den største andel af importværdien (38 pct.), og de har en betydeligt større importværdi per årsværk, end de store virksomheder har., Ansatte med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund udgør den største gruppe i firmaerne med høj vareeksport til Storbritannien (43 pct.). Den tilsvarende andel for alle vareeksporterende firmaer er 37 pct., De fleste arbejdspladser med en høj eksporteksponering mod Storbritannien ligger i Vest- og Nordjylland, mens de fleste arbejdspladser med høj importeksponering fra Storbritannien ligger i og omkring København, i Østjylland og Sydjylland., Hent som pdf, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Kolofon, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/37362-danske-firmaer-med-stor-eksponering-mod-brexit

Analyse

Analyser: COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau

Siden COVID-19-pandemien for alvor ramte Europa og Danmark med restriktioner, lukkede markeder, økonomisk modgang og generel usikkerhed til følge, er dansk handel med udlandet faldet. Eksporten og importen af varer og tjenester faldt kraftigt de første måneder efter nedlukningen i marts, men udviklingen siden da har været forskellig på tværs af virksomheder og brancher., I denne analyse belyses Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester i perioden marts til november 2020. For bedst at kunne sammenligne situationen før og efter nedlukningen sammenlignes den samlede udvikling fra april til november med de forudgående otte måneder. Definitionen af udenrigshandel følger betalingsbalancens definition. Som noget nyt kobles betalingsbalancestatistikken med virksomhedsdata, hvilket blandt andet gør det muligt at foretage en brancheopdeling for at få et mere detaljeret billede af udviklingen i forskellige dele af økonomien., Analysens hovedkonklusioner:, COVID-19 har sat både eksporten og importen tilbage og var i november 2020 endnu ikke tilbage på samme niveau som før nedlukningen i marts 2020. Over hele perioden fra april til november 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 9 pct., mens importen faldt 6 pct. sammenlignet med den foregående ottemåneders periode. Det er især handlen med andre EU-lande, der er faldet., Eksporten for brancherne industri og især handel er mindre påvirket end andre branchers eksport. Industrieksporten var i perioden april til november 2020 samlet set 7 pct. lavere sammenlignet med den foregående ottemåneders periode, og det tilsvarende tal for handelsbranchen var 1 pct. Til sammenligning var transportbranchens eksport 13 pct. lavere., Industri- og handelsbranchens import var i perioden april til november 2020 stort set uændret. Det dækker dog over store udsving i handelsbranchen, som faldt kraftigt efter marts 2020, men som hurtigt kom tilbage og siden juni har ligget over niveauet i marts. Industriens import steg i april. Den har siden ligget under niveauet i marts, men er samlet set uændret set over de seneste otte måneder., Medicinal- og fødevareindustrien skåner industrieksporten for et større fald. Sammenligner man den samlede periode april til november 2020 med de foregående otte måneder, er de to underbranchers eksport af varer og tjenester begge faldet mindre end den samlede industribranche., Hent som pdf, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Kolofon, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. februar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44824-covid-19-eksporten-er-steget-men-er-fortsat-under-niveau

Analyse

Analyser: Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?

Forskellen i udbuddet af ungdomsuddannelser på tværs af landet kan for nogle elever betyde en lang pendlingstur til drømmeuddannelsen. Det øger omkostningen ved at uddanne sig for disse elever i form af udgifter til transport, længere transporttid, mindre tid til forberedelse og sociale aktiviteter m.m., Det er derfor naturligt at forvente, at elever med lang afstand til uddannelse har et højere frafald end elever med kort afstand., Men frafaldet afhænger også af elevens generelle motivation og ønske om at gennemføre uddannelsen, og frafald kan skyldes mange faktorer, som fx problemer med at følge med fagligt, manglende trivsel på uddannelsen eller problemer i hjemmet og ikke blot, hvor langt den enkelte elev har til sin uddannelse. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem frafald og afstand for ungdomsuddannelserne både deskriptivt og i en sandsynlighedsmodel, hvor det er muligt at kontrollere for nogle af de andre faktorer., Analysens hovedkonklusioner:, En fjerdedel af de nystartede erhvervsuddannelseselever i 2015-2017 pendler under 5 km mellem deres hjem og erhvervsskole, mens 14 pct. må pendle mindst 50 km. 44 pct. af gymnasieleverne har under 5 km til deres gymnasium, mens under 1 pct. pendler mindst 50 km., På trods af ulemperne ved at pendle langt til uddannelse er frafaldet på erhvervsuddannelserne i løbet af det første år højest blandt de elever, som har under 5 km til deres uddannelse med 24 pct., mens det er 5 procentpoint lavere for elever med over 50 km. For gymnasieelever er frafaldet derimod højest for de elever, der har over 50 km til deres gymnasium med 25 pct., mens frafaldet blandt elever med under 5 km er 12 pct., Pendlingsafstanden lader også kun til at have en lille betydning for elevens beslutning om at afbryde sin uddannelse i løbet af det første år, når man kontrollerer for en række andre faktorer. Den modelberegnede frafaldssandsynlighed for eleverne på erhvervsuddannelserne ændres næsten ikke over pendlingsafstandene, mens sandsynligheden stiger svagt for gymnasieeleverne., Hvis man opdeler på hovedindgange på erhvervsuddannelser ses det, at der er forskelle på sammenhængen mellem frafald og afstand. For eleverne på , Kontor, handel og forretningsservice , og , Omsorg, sundhed og pædagogik, stiger frafaldssandsynligheden nemlig med afstanden, i modsætning til de øvrige hovedindgange. For gymnasieeleverne stiger frafaldet med afstanden for alle de gymnasiale uddannelser., Hent som pdf, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Kolofon, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 20. maj 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45920-er-der-en-sammenhaeng-mellem-frafald-paa-ungdomsuddannelserne-og-afstand

Analyse

Analyser: Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen

Der er stor interesse for at følge den seneste udvikling i boligpriserne, blandt andet fordi boligen udgør en stor del af mange familiers formuer, og fordi boligpriserne er en konjunkturindikator. Ejendomssalgsstatistikken opgør udviklingen i boligpriserne på basis af data fra det elektroniske tinglysningssystem, hvor der er en vis forsinkelse i forhold til købsaftaledatoen., For at sikre aktuel viden offentliggøres de første tal for prisudviklingen inden alle ejendomshandler i en given periode er blevet registreret, mens de endelige tal offentliggøres elleve måneder efter de første tal., Denne analyse sætter fokus på, hvor stor forskel der er på de foreløbige og de endelige estimater for boligprisudviklingen, og om de foreløbige estimater i gennemsnit rammer enten for højt eller for lavt. Analysen markerer, at det nu er muligt at se tidligere foreløbige tal for ejendomssalgsstatistikken i Statistikbanken i såkaldte versionstabeller., Analysens hovedkonklusioner:, Første estimat for prisudviklingen for enfamiliehuse i en given måned i 2019 i forhold til samme måned året før afviger i gennemsnit med 0,7 procentpoint fra det endelige estimat. Det tilsvarende tal for ejerlejligheder er 0,8 procentpoint. Det skal ses i forhold til en gennemsnitlig årlig prisudvikling i den analyserede periode på 3,0 pct. for enfamiliehuse og 0,3 pct. for ejerlejligheder., Der er ingen væsentlig systematisk skævhed (bias) i estimaterne. Nogle måneder opjusteres, mens andre nedjusteres. Samlet set er der en mindre negativ skævhed på 0,1 procentpoint både for ejerlejligheder og enfamiliehuse., Det første estimat for boligprisudviklingen kan godt have det modsatte fortegn af det endelige estimat, og dermed fx indikere et prisfald, selvom senere estimater viser en prisstigning. Det kan særligt forekomme, hvis prisudviklingen ligger tæt på nul. I 2019 var der ingen fortegnsskift for enfamiliehuse, når man måler prisudviklingen i forhold til samme måned året før. For ejerlejligheder var der fortegnsskift tre gange, i januar, maj og august., Første estimat for prisudviklingen, som offentliggøres ca. to måneder efter afslutningen på den periode, som statistikken dækker, kan i sjældne tilfælde ligge i omegnen af 2 procentpoint højere eller lavere end det endelige estimat. Ved femte version fire måneder senere og i versionerne derefter frem til det endelige estimat i 12. version er den maksimale afvigelse for månedsopgørelserne i 2019 reduceret til 0,2 procentpoint for enfamiliehuse og 0,7 procentpoint for ejerlejligheder., Hent som pdf, Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, Kolofon, Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 6. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/46223-paalideligheden-af-de-foreloebige-tal-for-boligprisudviklingen

Analyse

Analyser: COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021

Danmark gik ind i COVID-19-krisen efter flere år med overskud på den offentlige saldo og har på den baggrund klaret sig igennem 2020 med et relativt begrænset underskud på 4,3 mia. kr. De omkostninger, som COVID-19 har medført for den offentlige økonomi er en central del af forklaring på, at den offentlige saldo blev forringet med knap 99 mia. kr. i 2020 sammenlignet med 2019., Uden de ekstraordinære indtægter fra beskatningen af de indfrosne feriepenge i 2020 ville forringelsen have været på 118,9 mia. kr. I første halvår af 2021 er den offentlige saldo forringet med 53,5 mia. kr. i forhold til første halvår af 2019, som ikke var påvirket af COVID-19., Denne analyse gør – med tal for COVID-19-udgifter indsamlet ekstraordinært på foranledning af Eurostat – et første forsøg på at opgøre den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser fra pandemiens begyndelse i marts 2020 til og med 2. kvartal af 2021. Analysen fokuserer især på merudgifterne i sundhedsvæsenet herunder udgifter til værnemidler, tests og vacciner samt diverse kompensationsordninger og initiativer på tværs af erhvervs- og kulturliv., Analysens hovedkonklusioner:, De direkte identificerbare COVID-19-relaterede udgifter udgør 80,1 mia. kr. i perioden 2020 til og med 2. kvartal 2021. I samme periode var de total drifts- og kapitaludgifter for offentlig forvaltning og service 1.874 mia. kr., 18,5 mia. kr. af de direkte udgifter relaterer sig til sundhedsområdet. Sundhedsudgifterne afspejler brug af værnemidler, testindsatsen uden for hospitalerne samt vaccinationsindsatsen. Testindsatsen har medført udgifter på 8,2 mia. kr., 56,9 mia. kr. er brugt på økonomisk kompensation, som er givet igennem enten generelle eller branchespecifikke kompensationsordninger., Udover økonomisk kompensation er der brugt 4,6 mia. kr. på en række målrettede initiativer til både specifikke brancher eller socialområdet. De målrettede initiativer til socialområdet har til formål at forebygge mistrivsel og ensomhed., Siden 2. kvartal 2021 er der udbetalt yderligere 8,8 mia. kr. i økonomisk kompensation samt udgiftsført 1,2 mia. kr. til antigentests. Der forventes udbetalinger relateret til aflivning af mink på 13,8-15,8 mia. kr. Analysen vil blive opdateret på et senere tidspunkt, da kompensationsordningerne endnu ikke er endeligt opgjort og tiltag mod COVID-19 fortsat er i gang., Hent som pdf, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Kolofon, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Louise Mathilde Justesen, Telefon: 40 26 47 43

https://www.dst.dk/analyser/47714-covid-19-direkte-offentlige-udgifter-paa-80-mia-kr-til-og-med-2-kvt-2021

Analyse

Analyser: Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur

Indtjeningen blandt landets konventionelle svineproducenter slog alle rekorder i 2017, hvor alle forhold trak i den rigtige retning: Produktpriserne var gode, mens foderpriser og udgifter til finansiering var på lave niveauer. Men allerede i 2018 er svineproducenterne på vej ind i en ny lavkonjunktur, hvor tørkehøsten giver behov for at erstatte eget foder med indkøbt, og dermed yderligere presser bedrifter med i forvejen høj gæld., Analysens hovedkonklusioner:, Den længstvarende højkonjunktur for svineproduktion de seneste 10 år varede fra foråret 2016 til slutningen af 2017 og resulterede i rekordhøj indtjening på svinebedrifter i 2017. Det gennemsnitlige driftsresultat, som udgør restaflønningen til ejers arbejdskraft og den investerede kapital, var 1,9 mio. kr. i 2017., Der er stor spredning i bedrifternes resultater. I hvert af de seneste 10 år har den fjerdedel af bedrifterne, som har klaret sig bedst, haft et positivt driftsresultat uafhængigt af konjunkturerne. Dermed er der bedrifter, der har formået at tjene penge, selvom det har været lavkonjunktur. Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der klarer sig bedst hvert år., Lavere finansieringsomkostninger har i løbet af de seneste 10 år bidraget til at øge driftsresultatet. I gennemsnit svarer forbedringen til 0,8 mio. kr. i 2017 i forhold til 2008, selvom bedrifterne og dermed gælden er blevet større., Af Danmarks 2.242 specialiserede svinebedrifter var omkring 450 i 2017 enten økonomisk sårbare, da de havde en rentabilitet under middel og en gældsprocent på mindst 80 pct., eller ekstra økonomisk sårbare som følge af en gældsprocent over 100 (teknisk insolvente). Disse sårbare bedrifter stod for 23 pct. af svineproduktionen og har en samlet gæld til pengeinstitutterne på 20 mia. kr. , I løbet af de seneste 10 år er antallet af svineproducenter reduceret fra 3.800 til 2.242. Kun en mindre del af de ophørende svinebedrifter går konkurs. En større del sælges i almindelig handel eller fortsætter med ren planteavl på bedriften., Økologisk svineproduktion er en niche med 34 specialiserede producenter, der har godt 1 pct. af den samlede svineproduktion. Bedrifterne er i gennemsnit knap halvt så store som de konventionelle, men de har de seneste fem år opnået et gennemsnitligt driftsresultat på 1,5 mio. kr., hvilket er ca. tre gange så meget som gennemsnittet for de konventionelle. I 2017 faldt afregningen for økologiske svin dog med 8 pct., Hent som pdf, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Kolofon, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/31398-mange-udsatte-svinebedrifter-trods-nylig-hoejkonjunktur

Analyse

Analyser: Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere

Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse., De økonomiske vismænd har tidligere udtrykt bekymring for, om seniorjobordningen medfører, at der oprettes job, som ikke matcher de lediges kvalifikationer. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem seniorjobberes uddannelsesniveau og arbejdsfunktion, ligesom seniorjobbernes arbejdsfunktion i henholdsvis seniorjob og tidligere beskæftigelse også belyses., Analysens hovedkonklusioner: , Ca. 32 pct. af seniorjobberne i 2017 arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde i tidligere beskæftigelse. Omkring 56 pct. arbejder i seniorjobbet på samme færdighedsniveau som tidligere., Arbejdsfunktionerne for seniorjobbere i 2017 med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er markant anderledes end arbejdsfunktionerne blandt kommunalt ansatte i samme aldersgruppe med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Fx har 41 pct. af seniorjobberne med en lang videregående uddannelse arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Til sammenligning arbejder knap 70 pct. af alle de kommunalt ansatte mellem 58 og 62 år med en lang videregående uddannelse på højeste niveau., For ufaglærte, erhvervsuddannede og personer med en kort videregående uddannelse svarer seniorjobberes arbejdsfunktion i højere grad til arbejdsfunktionen for de kommunalt ansatte generelt, men der er også forskelle., 40 pct. af seniorjobberne i 2017 er ufaglærte og 38 pct. er erhvervsuddannede. De resterende godt 20 pct. har enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse., Antallet af seniorjobbere steg kraftigt i 2013, hvilket blandt andet skyldtes afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Udviklingen toppede på 4.500 personer i 2. kvartal 2014, hvilket var en stigning på over 4.000 i forhold til 2012. De seneste år er antallet af seniorjobbere faldet og udgjorde knap 3.500 personer i 2. kvartal 2018., Hent som pdf, Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere, Kolofon, Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 4. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:25, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51

https://www.dst.dk/analyser/31460-knap-en-tredjedel-af-seniorjobberne-arbejder-paa-et-lavere-faerdighedsniveau-end-de-gjorde-tidligere

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation