Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 901 - 910 af 2075

      GF_VTV

      Navn, GF_VTV , Beskrivende navn, Værditilvækst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, Variablen eksisterer fra og med 2001, Værditilvæksten beregnes som:, Omsætning, + Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver (AUER), + Andre driftsindtægter (ADR), + Forøgelse/formindskelse af lagervareforbrug, - Køb af varer til videresalg (vareforbrug, handelsvarer) (KVV), - Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (KRHE), - Køb af energi (KENE), - Køb af lønarbejde og underentrepriser (KLOE), - Udgifter til husleje (UDHL), - Udgifter til anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid (UASI), - Udgifter til vikarbureauer (UDVB), - Udgifter til langtidsleje og operationel leasing (ULOL), + Ordinære tab på debitorer (konstaterede tab samt ændring i hensættelse til imødegåelse af tab (Post 11)) (OTDE) , - Eksterne omkostninger i øvrigt (bortset fra poster af sekundær karakter)* (Post 12) (EKUD), - Sekundære udgifter (SEUD), Ved sammenligning med GF_vtv_1, der findes i data fra perioden 1999-2000, er der mindre databrud, idet ordinære tab på debitorer i vtv_1 blev beregnet som 0,0079% af TGT (tilgodehavender i alt)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Reelt aktive virksomheder i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Variablen er baseret på Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udviklingen i dens branchedækning følger denne statistik. Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000','360000', '491000','492000','493110','493120','522130','522210','522220','522300', '531000','370000','381100','382110','382120','390000','591120','592000', '932910','920000'. Før 2005 blev enkelte virksomheder fra disse brancher eller de tilsvarende db93 brancher medtaget fra stikprøver. , Værdisæt, GF_VTV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-vtv

      ANTNOVBI

      Navn, ANTNOVBI , Beskrivende navn, Antal bibeskæftigede pr. november , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte med bibeskæftigelse (dvs. ansættelsen udgør den næstvigtigste beskæftigelse) pr. novemberdatoen ved et arbejdssted, målt i personer., Detaljeret beskrivelse, Fra 2008 og frem er ANTNOVBI dannet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. ANTNOVBI består af alle novemberrelaterede bijob på arbejdsstedet uanset om jobbet er det sekundære, tertiære mv. Job består af ansættelsesforhold hvor der normalt arbejdes hvad der svarer til 1 time i ugen på referencetidspunktet ultimo november. , Variablen angiver antal ansatte, der har beskæftigelsen på arbejdsstedet som bibeskæftigelse eller sekundær beskæftigelse ultimo november. Antallet er optalt fra basisregistret (grundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og erhvervsbeskæftigelsen) som summen af den sekundære beskæftigelse (novprio=2) på det enkelte arbejdssted. , Variablen NOVPRIO (novemberprioritering) angiver, om oplysningen vedrører personens primære, sekundære eller tertiære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. november, eller om der ikke er tale om et novemberjob. Se NOVPRIO (under beskæftigelse) for yderligere oplysninger om primær og sekundær beskæftigelse., Begrebet svarer til beskæftigelsesstatistikkens (RAS) beskæftigelsesbegreb. Beskæftigelsen medtages kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Arbejdsstedsdatasættet i IDA indeholder alle arbejdssteder, der i løbet af året har haft personale beskæftiget (lønnet). Alle arbejdsstederne har imidlertid ikke ansatte ultimo november, og der forekommer således arbejdssteder, hvor der ingen novemberbeskæftigelse er (ANTNOV=0)( antal ansatte pr. november). Disse arbejdssteder udgør mere end 10 pct. af arbejdsstederne i IDA., ANTNOVBI er en delmængde af ANTNOV., For yderligere oplysninger om beskæftigelsesbegrebet, se Statistiske Efterretninger 2009:7, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2008, afsnit 3.3 om lønmodtagere., Graf og tabel er dannet for de arbejdssteder, som har bibeskæftigede ansat, dvs. hvor ANTNOVBI>0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANTNOVBI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/antnovbi

      Firmaernes køb og salg

      Beskrivelse, Beskrivelse af data om Firmaernes køb og salg, Variablene i Firmaernes køb og salg (FIKS) er dannet ud fra oplysninger fra momsangivelsen. Det betyder, at alle momspligtige virksomheder er med i statistikken. , Data er indsamlet for at opfylde administrative regler om indberetning af den moms, der skal betales. Fordi data er indberettet til administrative og ikke til statistiske formål, er data blevet bearbejdet, så data kan anvendes til statistiske formål. Derfor kan der være en difference mellem den salgsmoms, firmaet har indberettet på momsangivelsen, og den beregnede værdi af indenlandsk salg, der findes i FIKS. Endvidere vil data være et resultat af skattemyndighedens praksis fx ved behandlingen af forsinkede eller manglende momsindberetninger. , Hvis man skal arbejde med variable fra FIKS, kan man med fordel se på momsangivelsen , da variablene er hentet fra de felter og rubrikker, der findes der. På emnesiden for FIKS på www.dst.dk findes momsangivelsen og hjælpetekster til momsangivelsen. , Man skal være opmærksom på, at data fra FIKS er omregnet til månedlige informationer - uanset om virksomheder indberetter halvårligt, kvartalsvist eller månedsvist. Langt størstedelen af de løbende indberetninger vedrører den seneste referenceperiode. Der kan forekomme efterreguleringer, som vedrører tidligere referenceperioder. , Momsreglerne har betydning for de data, der findes i FIKS. Når lovgrundlaget for indbetaling af moms ændres, kan det have betydning for statistikken. Et eksempel er regelændringen om udvidet brug af omvendt betalingspligt fra 2009. En simpel forklaring på omvendt betalingspligt er, at sælger af en momspligtig ydelse udsteder en faktura uden moms. I stedet indberetter køber salgsmomsen af købet, men kan - hvis sælger er momsregistreret - trække beløbet fra som indgående moms. Dermed bliver handelen momsneutral for køber. , Hos SKAT er momspligtige firmaer registreret med et SE-nummer. For at kunne kombinere oplysninger fra SE-numrene med andre firmaoplysninger omregnes SE-numrene til CVR-numre. For langt de fleste firmaer er der sammenfald mellem SE-nummer og CVR-nummer. Der er dog tilfælde, hvor det ikke gælder. Et eksempel er fællesafregnende enheder, hvor et SE-nummer afregner moms for flere CVR-numre, som tilmed kan ligge i forskellige brancher. Et andet eksempel på SE-numre, der behandles særskilt, er eksportenheder. Eksporten fra eksportenheden trækkes fra firmaets indenlandske salg, da det indenlandske salg til eksportenhederne registreres dobbelt., Man skal være opmærksom på, at de enkelte CVR-numre kan ændre branche over tid. Hvis en branchegruppe har en markant udvikling, kan det skyldes, at en større virksomhed har skiftet branche., Beregningerne tager udgangspunkt i en standardmomssats på 25 pct. , Variable, EKSPORT_3LANDE, Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, EKSPORT_EU_VARER, Værdien af varesalg til andre EU-lande, EKSPORT_EU_YDELSER, Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande, EKSPORTENHED_CVR, Eksportenhed_CVR, FAELLES_FORDELT_JN, FAELLES FORDELT JN, IMPORT_VARER, Værdien af varekøb i udlandet, IMPORT_YDELSER, Værdien af ydelseskøb i udlandet, IMPUTERET_ANDEL_GRP, Imputeret andel gruppe, INDENLANDSK_KOB, Værdien af indenlandsk køb, INDENLANDSK_SALG, Værdien af indenlandsk salg, OMREGNET_STATUS_CVR, Omregnet status cvr

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg

      ADAGPAGN

      Navn, ADAGPAGN , Beskrivende navn, Arbejdsgiverbetalt sygedagpenge , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge de første to uge til 30 kalenderdage- især privatansatte, da de fleste offentligt ansatte får løn under sygdom. ( hvis der udbetales løn under sygdom, så får arbejdsgiveren det beløb medarbejderen ellers ville være berettiget til at få fra kommunen efter de første to/tre uger., variablen eksisterer fra 2002, Detaljeret beskrivelse, ADAGPAGN indgår i variablen ANDBISTANDYD (Andre ydelser fra kommuner og a-kasser), ADAGPAGN indgår i variablen QSYGEDAG (fra 2002- kommunalt og arbejdsgiverbetalte sygedagpenge- denne variabel indgår i ANDBISTANDYD), Fra 1994 til 2001 eksisterer variablen ADAGPAG, som også indeholder arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. I ADAGPAG indgår også arbejdsmarkedsbidragsfri løn for arbejde udført i udlandet, evt. vederlag for konkurenceklausul., Arbejdsmarkedsbidragsfri løn og vederlag for konkurrenceklausul er søgt fjernet fra variablen ADAGPAGN og lagt i variablen RESUINK (anden skattepligtig indkomst)., Fra 2003 har arbejdsgivere skullet indberette sygedagpenge med en selvstændig kode til Skats oplysningsseddelregister/( fra 2008 e-indkomstregister). Dette har forbedret kvaliteten af opgørelsen af arbejdsgiverbetalte sygedagpenge- før 2003 har de udelukkende været modelberegnet ud fra andre data i oplysningsseddelregisteret. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, ADAGPAGN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/adagpagn

      FOERSTEREGISTRERINGDATO

      Navn, FOERSTEREGISTRERINGDATO , Beskrivende navn, Datoen for køretøjets første registrering i motorregistret DMR. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Datoen for køretøjets første registrering i DMR. Ved registrering af importerede brugte køretøjer, anføres den oprindelige registreringsdato fra de udenlandske registreringspapirer., Detaljeret beskrivelse, Datoen for køretøjets første registrering i DMR. Ved registrering af importerede brugte køretøjer, anføres den oprindelige registreringsdato fra de udenlandske registreringspapirer., Det faktiske køb af et nyt køretøj kan ligge flere måneder før nyregistreringen, som først kan foretages, når køretøjet er leveret til forhandleren og klargjort., Datoen anvendes bl.a. til tidsfæstelse af antal nyregistreringer i givne perioder, tidsfæstelse af regelsættet for værdifastsættelse af køretøjer og til opgørelse af køretøjernes alder på et givet tidspunkt.., Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, FOERSTEREGISTRERINGDATO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/foersteregistreringdato

      GF_AT

      Navn, GF_AT , Beskrivende navn, Aktiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beholdningen af aktiver ved regnskabsårets slutning. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, Værdien af de ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Kan opdeles i immaterielle anlægsaktiver (IAAT), materielle anlægsaktiver (MAAT), finansielle anlægsaktiver (FAAT) samt omsætningsaktiver - jf regnskabsstatistikken., Værdien af de samlede aktiver er pr. definition lig med værdien af de samlede passiver., Databrud: Eksternt databrud. I den årsregnskabslov, der trådte i kraft med virkning fra regnskabsåret 2002, blev det fastlagt, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser og lign. Endvidere blev det fastlagt, at forskningsudgifter (grundlæggende undersøgelser) modsat udviklingsomkostninger (erhvervsmæssig anvendelse af forskningsresultater) ikke mere kan aktiveres på balancen - jf regnskabsstatistikken., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firma-skemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Reelt aktive virksomheder i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Variablen er baseret på Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udviklingen i dens branchedækning følger denne statistik. Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000','360000', '491000','492000','493110','493120','522130','522210','522220','522300', '531000','370000','381100','382110','382120','390000','591120','592000', '932910','920000'. Før 2005 blev enkelte virksomheder fra disse brancher eller de tilsvarende db93 brancher medtaget fra stikprøver. , Værdisæt, GF_AT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-at

      SIKRHP

      Navn, SIKRHP , Beskrivende navn, Udbetalt beløb til den sikrede , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SIKRHP, Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt direkte til den sikrede (borgeren) i tællingsåret som forsørgelsesgrundlag for den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn., Hvis arbejdsgiveren betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil SIKRHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen ARBGHP,, Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår., Detaljeret beskrivelse, SIKRHP., Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt direkte til den sikrede (borgeren) i tællingsåret som forsørgelsesgrundlag for den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn. , Hvis arbejdsgiveren betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil SIKRHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen ARBGHP,, ARBGHP og SIKRHP er begge større end nul, hvis der i kun er blevet udebtalt løn i en del af perioden., Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår., Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året med beløb til sikrede, Sager med personer der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, og hvor der er udbetalt beløb til sikrede., Værdisæt, SIKRHP har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/sikrhp

      QPASSIVN

      Navn, QPASSIVN , Beskrivende navn, Passiver ultimo året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Passiver ultimo året, Realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken (Udbeatling Danmark studiegæld), finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot), (defineret fra og med 1995), Privat gæld indgår ikke i opgørelsen., QPASSIVN=bankgaeld+oblgaeld+pantgaeld+udprigael+GAELD_TIL_OFF, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Før 1995 se variablen QPASSIV (passiver opgjort efter gammel opgørelse)., For årene 1995 og 1996 er der opgørelser både for denne variabel (QPASSIVN) og efter gammel opgørelse (QPASSIV)., I det omfang gæld i virksomhed er realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken(Udbetaling Danmark Studiegæld, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot), indgår den i QPASSIVN., Passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (indberetninger fra pengeinstitutter/depotholdere, kreditforeninger, kontokortholdere). , Passiver fra udlandet (udenlandsk depot) er indberetninger til SKAT fra skatteyderen. , Vedr. sammenligning med variablen QPASSIV (1980-1996), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" samt nedenstående., I 1997 ophæves formueskatten, og dermed skal skatteyderne ikke indberette formuer og passiver til SKATpå selvangivelserne. Dermed udgår en række passiver af opgørelserne., Fra 2013 indgår gæld til det offentlige( fra Skats inddrivelsessystem), Følgende passiver indgår ikke i variable QPASSIVN:, Pantebreve der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QPASSIVN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpassivn

      QPENSIALT

      Navn, QPENSIALT , Beskrivende navn, Alle pensionsindkomster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension, delpension, skattefri tillæg til førtidspensionister, ATP-pension, efterløn, overgangsydelse, tjenestemandspension, private pensioner inkl. arbejdsgiveradministrerede ordninger., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT, QPENSIALT indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN), - pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner), - engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Eksisterer fra 1980 til 2013. I 2013 blev denne variabel delt i to. Det anbefales at benytte OFFPENS_EFTLON_13 & PRIVAT_PENSION_13 i stedet.De nye variable er ført tilbage i tid., QPENSIALT=OFFPENS_EFTLON_13+PRIVAT_PENSION_13-VARMEHJALP(-2002), I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.10 og benævnes 'Pensioner og lign.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QPENSIALT=QPENSNY+QTILPENS+EFTLOEN+OVERG+ ((QTJPENS+QANDPENS) fra 1991), , hvor:, QPENSNY = Folke- og førtidspension, delpension samt tillæg til førtidspensionister, QTILPENS = Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, sær- og midlertidig pension), EFLOEN = Efterløn, OVERG = Overgangsydelse, QTJPENS = Tjenestemandspension, QANDPENS = Pensionsudbetalinger fra livspensionsforsikring, pensionskasser og ratepensioner, udbetalinger fra indeksordninger, udenlandsk pension (fra 1998) og pension fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994)., (2008 indgår udbetalt fleksydelse i QPENSIALT men ikke i EFTLOEN. Så for dette år mangler dette beløb i ovenstående sum)., Større ændringer:, 1984Tillæg til førtidspensionister inkluderes i variablen , 1991 Tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner dannes for første gang (før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL), 1992 Overgangsydelse indføres (i 1992 og 1993 ligger beløbet i ANDBISTAN-DYD), 1994 Folke- og førtidspension hæves og gøres skattepligtig, 1999 Reform af efterlønsordningen gør den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år., 2004 Folkepensionsalderen nedsættes for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet., En mere detaljeret beskrivelse ses under de enkelte variable, der indgår i QPENSIALT, jf. variabellisten ovenfor., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPENSIALT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpensialt

      QPRIPEN

      Navn, QPRIPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indbetalte bidrag til privattegnede pensionsordninger, Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten i indbetalingsåret. , Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QPRIPEN = QPRIPENL+QPRIPENK+bidrag til indeksordning, Hvor:, QPRIPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QPRIPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab., Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971., Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. , Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPRIPEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpripen
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation