Søgeresultat

AUDD

Navn, AUDD , Beskrivende navn, Afsluttende uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for den uddannelseskvalifikation, som en uddannelse kan føre til., Alle uddannelseskvalifikationer har en AUDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig, og en uddannelses AUDD-kode ændres ikke. Det er derfor AUDD-koden, som skal bruges, hvis en given uddannelse skal identificeres over tid. Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 audd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme kvalifikation og splitte en audd kode op, hvis 2 kvalifikationer har været indberettet på samme kode., Uddannelser, som endnu ikke er afsluttet, har AUDD-kode = 9999, Uddannelser, som er blevet afbrudt, har AUDD-kode = 0000, Bemærk, at nogle delelementer af enkelte uddannelser har deres egen uddannelseskode, som ikke er kompetencegivende. Det gælder fx 1.g og 2.g af gymnasiet og indgangsforløbet til erhvervsuddannelserne., Hvis man fx kun ønsker de kompetencegivende uddannelser, skal man benytte KOMP-koden i kombination med AUDD-koden. KOMP-koden angiver om en uddannelse er kompetencegivende eller ej og KOMP = 1,3,7 definerede kompetencegivende uddannelser. Se i øvrigt dokumentationen af KOMP-variablen., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelseskvalifikationer identificerer entydigt de enkelte uddannelseskvalifikationer, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnede til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, vil normalt bevare sin AUDD-kode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. , Ændres indholdet i en uddannelse væsentligt kan det være et argument for at give uddannelsen en ny AUDD-kode., AUDD-koderne er således stabile i modsætning til uddannelsesklassifikationerne. Det er derfor bedst at bevare AUDD-koden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste uddannelsesklassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., AUDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye AUDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser, og dermed kommer der løbende nye AUDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, AUDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/audd

AUDD

Navn, AUDD , Beskrivende navn, Afsluttende uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for den uddannelseskvalifikation, som en uddannelse kan føre til., Alle uddannelseskvalifikationer har en AUDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig, og en uddannelses AUDD-kode ændres ikke. Det er derfor AUDD-koden, som skal bruges, hvis en given uddannelse skal identificeres over tid. Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 audd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme kvalifikation og splitte en audd kode op, hvis 2 kvalifikationer har været indberettet på samme kode., Uddannelser, som endnu ikke er afsluttet, har AUDD-kode = 9999, Uddannelser, som er blevet afbrudt, har AUDD-kode = 0000, Bemærk, at nogle delelementer af enkelte uddannelser har deres egen uddannelseskode, som ikke er kompetencegivende. Det gælder fx 1.g og 2.g af gymnasiet og indgangsforløbet til erhvervsuddannelserne., Hvis man fx kun ønsker de kompetencegivende uddannelser, skal man benytte KOMP-koden i kombination med AUDD-koden. KOMP-koden angiver om en uddannelse er kompetencegivende eller ej og KOMP = 1,3,7 definerede kompetencegivende uddannelser. Se i øvrigt dokumentationen af KOMP-variablen., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelseskvalifikationer identificerer entydigt de enkelte uddannelseskvalifikationer, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnede til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, vil normalt bevare sin AUDD-kode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. , Ændres indholdet i en uddannelse væsentligt kan det være et argument for at give uddannelsen en ny AUDD-kode., AUDD-koderne er således stabile i modsætning til uddannelsesklassifikationerne. Det er derfor bedst at bevare AUDD-koden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste uddannelsesklassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., AUDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye AUDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser, og dermed kommer der løbende nye AUDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, AUDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/audd

Ph.d.-uddannelser

Hvor mange i Danmark begynder, går på eller afslutter en Ph.d. uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ph-d-uddannelser

Emneside

Ny forbedret HPC-løsning: Udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, PREDICT og NGC

Danmarks Statistiks Forskningsservice har gennem længere tid arbejdet på en ny HPC-løsning, der giver mulighed for at kombinere DST-data med store, eksterne datasæt – uden at disse skal overføres til DST Løsningen er nu klar til brug – i første omgang for sundhedsprojekter., 9. juli 2025 kl. 11:45 , Af , Jon Runar Jensen Larsen, og , Mark Ove Jensen, Forskningsservice har i længere tid arbejdet på en ny High Performance Computing (HPC) løsning kaldet ”Shared Secure Processing Environment (SSPE)”. Løsningen er udviklet i samarbejde Nationalt Genom Center (NGC), og grundforskningscenteret ”PREDICT” ved Aalborg Universitetshospital., NGC har stillet infrastruktur til rådighed og oprettet et delt sikkert analysemiljø (SSPE), hvor data fra et forskningsprojekt kan kombineres med data fra DST, begge dele på NGC’s supercomputer., SSPE løser to centrale udfordringer, Den største fordel ved SSPE er, at eksterne data ikke nødvendigvis behøver at passere gennem Danmarks Statistiks systemer for at blive afidentificeret, hvilket er en forudsætning for at det kan kobles med registerdata fra Danmarks Statistik, som det ses i den nuværende opsætning. Dette løser to centrale udfordringer: , 1. For det første gør det muligt at arbejde med projekter, hvor datamængden overstiger kapaciteten enten på Forskningsservices egne servere, eller hostede servere. En følgevirkning af dette er, at Danmarks Statistiks data kan være en del af datagrundlaget for analysemodeller, der er for krævende for de servere Forskningsservice stiller til rådighed i dag (eksempelvis Machine Learning)., 2. For det andet sikrer SSPE, at brugere, som har indgået juridiske aftaler om ikke at videresende data til eksterne aktører – herunder Danmarks Statistik – kan overholde disse forpligtelser., Det første projekt har allerede afprøvet SSPE, Det første projekt ved PREDICT har allerede draget fordel af den nye løsning. Projektet ”IBD and lifepaths” er et sundhedsprojekt med formål om at undersøge hvordan en diagnose af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i barndommen påvirker patientens livsbane og den opnåede socioøkonomiske position. , IBD and lifepaths har, som det første projekt, fået stillet grunddata og eksterne data til rådighed igennem SSPE. Projektet har derigennem bistået med input og vigtig viden omkring processen fra et brugerperspektiv samt testet de tekniske løsninger i forbindelse med overførsel og afidentificering af data i miljøet. , SSPE skal ikke erstatte den eksisterende opsætning, men tilbydes som supplement til projekter der, på kort eller lang sigt, oplever at have brug for en større kapacitet og lagring af data til brug i deres analyser. I første omgang åbnes der op for, at projekter med et sundhedsmæssigt (somatisk eller psykiatrisk) formål kan oprettes på NGC-serverne. Forskningsservice arbejder også på en tilsvarende løsning der kan tilgodese projekter med andre formål og vil melde ud når denne er klar., SSPE er under stadig udvikling, men har allerede nu oplevet stor interesse fra eksterne og interne interessenter og samarbejdspartnere. Hvis SSPE kunne have interesse for dine sundhedsprojekter er du velkommen til at henvende dig til Forskningsservice. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-forbedret-hpc-loesning

FRAVVAEGT

Navn, FRAVVAEGT , Beskrivende navn, Fraværsvægt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsvægten bruges kun i den private sektor og har værdien 1 for den offentlige sektor. Fraværsvægten for den private sektor ligger typisk mellem 0,8-30., Fraværsvægten anvendes til opregning af variable, der bruges i forbindelse med fraværsårsagerne (fravaarsag) egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). , Detaljeret beskrivelse, Fraværsvægten beregnes kun for den private sektor, da data indhentes via en stikprøve., Variablen Fravvaegt findes i begge populationer - ansættelsesforhold og fraværsperioder og Fravvaegt skal anvendes til at opregne variablene i de 2 populationer til lønnens totale population., Fraværsvægten er den vægt, som anvendes til at opregne fravær for den private sektor til den fulde lønstrukturpopulation. De indsamlede fraværsdata for den private sektor bruges som grundlag til en udregning af opregningsvægte. Fraværsvægte udregnes ved hjælp af CLAN-proceduren, som er en samling SAS-makroer udviklet på Statistiska Centralbyrån (Sverige). Makroen CLAN er designet til at beregne populationstotaler med tilhørende usikkerheder. For mere information se Andersson og Nordberg (1998) og Anderson (2004)., Til beregning af fraværsvægtene benyttes en række hjælpevariable. Det drejer sig om køn, region, højest fuldførte uddannelse, arbejdsfunktion (disco08), branche og lønform (timelønnet og fastlønnet), som alle er variable, hvor der er en sammenhæng til fraværsmønsteret., Der opregnes på virksomhedsniveau, så alle fraværsperioder og ansættelsesforhold i samme virksomhed får samme vægt. , Fravvaegt skal anvendes sammen med vaegt_esr (erhvervsregistervægt) til at opregne til den fulde population af private virksomheder med 10 eller flere ansatte., I den offentlig sektor er vægten 1, da der her er tale om en totalpopulation. Vægtene anvendes ved opregning af variable i forbindelse med fraværsårsagerne egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). Ved opregning af variable i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov (1400) skal barselsvaegt anvendes i stedet for., Eksempler på, hvordan variablen anvendes til opregning af udvalgte variable: , Opregnede kalenderdage=Kalenderdage*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede fraværstimer = Fravtimer*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede mulige arbejdstimer= Arbtimer* fravvaegt*vaegt_esr., Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Værdisæt, FRAVVAEGT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravvaegt

BESKXTI

Navn, BESKXTI , Beskrivende navn, Ændring i beskæftigelsesomfang året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i beskæftigelsesomfang på et arbejdssted set i relation til november året før, målt ved antal hovedbeskæftigede., Detaljeret beskrivelse, Den eksakte ændringsprocent i beskæftigelsesomfanget angives ikke for det enkelte arbejdssted. I stedet angives en af værdierne i det tilhørende værdisæt som mål for ændringen i beskæftigelsesomfanget., Dannes ud fra ANTALXTI (ændring i antal ansatte ift. året før)., For arbejdssteder med hovedbeskæftigede i begge år vil værdien være 0, 1 eller 2. , For arbejdssteder med 20 ansatte eller derunder vil BESKXTI = 1 betyde, at antallet af ansatte var eksakt det samme pr. nov. året før., Vedrørende valget af den kritiske procentgrænse på 5 pct. henvises til en analyse heraf i Per Vejrup Hansen: Arbejdskraftbevægelser og beskæftigelse, SFI-publikation 149, København 1985, s. 51-54. , Procenten svarer til omfanget af naturlig afgang fra arbejdsstyrken. For nyoprettede arbejdssteder (IDTILB forskellig fra B1, B2) er variablen sat til BLANK. Blank er indeholdt i række missing i tabellen., Udviklingen i beskæftigelsesomfanget året før skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_BESKXTI - Ændring i beskæftigelsesomfang året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Faldende beskæftigelsesomfang (en nedgang i antal hovedbeskæftigede på mere end 5 pct.), 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Uændret beskæftigelsesomfang (en ændring i antal hovedbeskæftigede på højest 5 pct)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Stigende beskæftigelsesomfang (en stigning i antal hovedbeskæftigede på over 5 pct)., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Overgang fra hovedbeskæftigelse til kun bibeskæftigelse (faldende beskæftigelsesomfang)., 01-01-1980, 31-12-3000, 4, Kun bibeskæftigede i begge år (uændret), 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Overgang fra kun bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse (stigende)., 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/beskxti

PERPL_LEV

Navn, PERPL_LEV , Beskrivende navn, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den personlige pleje borgeren i eget hjem får leveret gennem kommunen i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter både kommunale og private leverandører. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved personlig pleje forstås personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. , Leveret tid angives som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx får leveret 9 times praktisk hjælp hver anden uge, er det gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 270 minutter. Når der i datasættet står 270 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 1.161 minutters hjælp (4,3 uger gange 270 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme rækker. Hvis borgeren får leveret praktisk hjælp men ikke personlig pleje, vil der stå '0' i kolonne 'PERPL_VIS'. Der optræder ikke værdier med '.'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er har modtaget personlig pleje i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, PERPL_LEV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/perpl-lev

GF_AT

Navn, GF_AT , Beskrivende navn, Aktiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beholdningen af aktiver ved regnskabsårets slutning. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, Værdien af de ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Kan opdeles i immaterielle anlægsaktiver (IAAT), materielle anlægsaktiver (MAAT), finansielle anlægsaktiver (FAAT) samt omsætningsaktiver - jf regnskabsstatistikken., Værdien af de samlede aktiver er pr. definition lig med værdien af de samlede passiver., Databrud: Eksternt databrud. I den årsregnskabslov, der trådte i kraft med virkning fra regnskabsåret 2002, blev det fastlagt, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser og lign. Endvidere blev det fastlagt, at forskningsudgifter (grundlæggende undersøgelser) modsat udviklingsomkostninger (erhvervsmæssig anvendelse af forskningsresultater) ikke mere kan aktiveres på balancen - jf regnskabsstatistikken., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firma-skemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Reelt aktive virksomheder i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Variablen er baseret på Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udviklingen i dens branchedækning følger denne statistik. Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000','360000', '491000','492000','493110','493120','522130','522210','522220','522300', '531000','370000','381100','382110','382120','390000','591120','592000', '932910','920000'. Før 2005 blev enkelte virksomheder fra disse brancher eller de tilsvarende db93 brancher medtaget fra stikprøver. , Værdisæt, GF_AT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-at

FOERSTEREGISTRERINGDATO

Navn, FOERSTEREGISTRERINGDATO , Beskrivende navn, Datoen for køretøjets første registrering i motorregistret DMR. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Datoen for køretøjets første registrering i DMR. Ved registrering af importerede brugte køretøjer, anføres den oprindelige registreringsdato fra de udenlandske registreringspapirer., Detaljeret beskrivelse, Datoen for køretøjets første registrering i DMR. Ved registrering af importerede brugte køretøjer, anføres den oprindelige registreringsdato fra de udenlandske registreringspapirer., Det faktiske køb af et nyt køretøj kan ligge flere måneder før nyregistreringen, som først kan foretages, når køretøjet er leveret til forhandleren og klargjort., Datoen anvendes bl.a. til tidsfæstelse af antal nyregistreringer i givne perioder, tidsfæstelse af regelsættet for værdifastsættelse af køretøjer og til opgørelse af køretøjernes alder på et givet tidspunkt.., Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, FOERSTEREGISTRERINGDATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/foersteregistreringdato

EJENDOMSVURDERING

Navn, EJENDOMSVURDERING , Beskrivende navn, Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen har skiftet navn fra "KOEJD_NY05" til "EJENDOMSVURDERING" indhold uændret. , Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark inkl. erhvervsejendomme og ubebyggede ejendomme (fra 1994). ( offentlige vurdering), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, For 1983-2006 findes også variablen KOEJD (kontant ejendomsværdi af boliger i Danmark, 1997-2006 inkl. driftsbygninger)., Forskellen på variablen KOEJD og EJENDOMSVURDERING for 1994-1996, er, at KOEJD kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger, hvor EJENDOMSVURDERING er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. Fra 1997 - 2006 indgår mange driftsbygninger også i opgørelsen KOEJD; dermed er den største forskel mellem de to variable i denne periode ubebyggede grunde (se også variablen KOEJD)., For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår., Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:, 1994-2002: 1. januar i året, Fra 2003: 1.oktober i året, Fra og med 2003 vurderes ejerboliger i ulige år og øvrige ejendomme i lige år. , Der er afvigelser fra denne generelle regel:, · Ejendommen er nybygget. , · Der er foretaget om- og tilbygninger, der kræver byggetilladelse. , · Grundarealet er ændret. , · En ejendom har lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis værdien er faldet væsentligt som følge af nedrivning af bygninger., · Ejeren har begæret omvurdering, Fra 2003 til 2006 blev ejendomsvurderingen for ejendomme, der ikke var vurderet i året, pristalsreguleret., For analyser vedrørende årene før 1994, hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode (se dog vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" vedr. 1984-1986)., Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi., Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EJENDOMSVURDERING har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ejendomsvurdering