Forside

Søgeresultat

Viser resultat 611 - 620 af 2077

FRIHED_KD

Navn, FRIHED_KD , Beskrivende navn, Frihedskode for ejerlejligheder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om en ejerlejlighed er vurderet som fri eller udlejet., Ejerlejligheder kan være fri eller ikke fri for lejelovgivningens bindinger, som bl.a. tager sigte på beskyttelse af hidtidige lejere mod opsigelse. Hvis en lejebolig sælges som en ejerbolig kan der være bindinger for, at den hidtidige lejer ikke må opsiges. Dvs. at ejeren først får fuld råderet over lejligheden når den hidtidige lejer fraflytter lejligheden. Derfor er handelsværdien væsentligt lavere for ejerlejligheder, som fortsat er udlejet, sammenlignet med ejerlejligheder, der frit kan omsættes eller flyttes ind i., Detaljeret beskrivelse, Variablen FRIHED_KD modtages fra SKAT. Oplysningen stammer fra vurderingen., For perioden 1992-2005 har man i Ejendomssalgsstatistikken antaget, at hvis frihedskoden er missing, så er ejerlejligheden "ikke fri". , Fra 2006 og frem antages det, at hvis frihedskoden mangler, så er der tale om en "fri ejerlejlighed"., Der er ikke tale om databrud indenfor variablen. Til gengæld er der tale om databrud på tværs af variable, da PRIS_BEREGN_KD for ejerlejligheder anvender værdien af denne variabel forskelligt hen over tid, idet der sker et skift i tolkning af missing i 2006., Udviklingen i grafen over FRIHED_KD=0 (uoplyst frihedskode) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler med uoplyst frihedskode begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. Der er mange missing i graf og tabel, fordi variablen kun gælder for ejerlejligheder., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_FRIHED_KD - Frihedskode for ejerlejligheder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke oplyst eller ejendommen er ikke en ejerlejlighed, 01-01-1992, 1, Ejerlejlighed vurderet som udlejet, 01-01-1992, 2, Ejerlejlighed vurderet som fri, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/frihed-kd

EKSPORTENHED_CVR

Navn, EKSPORTENHED_CVR , Beskrivende navn, Eksportenhed_CVR , Gyldighed, Gyldig fra: 01-04-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Et firma kan ansøge SKAT om at få et SE-nummer til afregning af moms i forbindelse med eksport. På den måde kan momsen afregnes hurtigere mellem SKAT og firmaet., Hvis blot et enkelt SE-nummer under CVR-nummeret har koden J, får CVR-nummeret koden J for "Ja (Indeholder en eksportenhed CVR)". , Detaljeret beskrivelse, Baggrundsvariabel., Et firma kan have behov for at afregne moms hurtigt ved salg til udlandet. , Firmaet kan derfor søge SKAT om at få oprettet yderligere et SE-nummer til denne momsafregning. Eksporten fra dette SE-nummer bliver fratrukket firmaets indenlandske salg., Hvis blot et enkelt SE-nummer under CVR-nummeret har koden J, får CVR-nummeret koden J for " Ja (Indeholder en eksportenhed CVR)", dvs. "Ja" til at SE-nummeret er en eksportenhed. Kun i tilfælde, hvor alle SE-numre under CVR-nummeret er N, skal koden være N for " Nej (Ikke en eksportenhed)", dvs. ingen SE-numre under CVR-nummeret er en eksportenhed. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle momspligtige virksomheder, Alle momspligtige virksomheder, Værdisæt, D520100.TXT_EKSPORTENHED_CVR - Eksportenhed_CVR, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, J, Ja (Indeholder et eksportenhed CVR), N, Nej (Ikke en eksportenhed)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg/eksportenhed-cvr

FUNKTION_KODE

Navn, FUNKTION_KODE , Beskrivende navn, Funktionskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode (til sektoropdeling). Variablen knytter sig til arbejdsstedet., Funktionskoden giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og of-fentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts)., Detaljeret beskrivelse, Funktionskode 31-53 angiver, at lønmodtageren arbejder i den del af den offentlige forvaltning og service, der producerer ikke-markedsmæssige ydelser. Offentlig forvaltning og service består af den statslige, den amtskommunale/regionale og den kommunale sektor og de sociale kasser og fonde., Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling. , De offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder, der producerer og sælger varer og tjenester til markedspriser, har funktionskode 61-70., Den offentlige sektor er det samlede område, hvor det offentlige har en aktiv kontrol og indflydelse, og består af alle funktionskoder mellem 31 og 70. Det giver ikke mening - i henhold til lønmodtagere - at anvende funktionskoden på et mere detaljeret niveau end det her beskrevne., Funktionskode 80 dækker den private sektor. Funktionskode 90 bruges yderst sjældent, men dækker arbejdssteder, der er registreret i CVR (det danske Centrale Virksomhedsregister), men som er placeret i udlandet (hovedsageligt i Grønland)., Funktionskoden kan opgøres fra og med 1994., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, FUNKTION_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/funktion-kode

ARBGIVNR

Navn, ARBGIVNR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ARBGIVNR, Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager. , ARBGIVNR indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune., Den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt fraværsforløb løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret., Detaljeret beskrivelse, ARBGIVNR, Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager. , ARBGIVNR indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune., Den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt fraværsforløb løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret., Væsentlige lovændringer: , Indtil 1999 indgik offenlige arbejdsgivere ikke i statistikken. Fra og med 2000 indgår de offentligt ansatte på lige fod med de privatansatte i statistikken., Bilag, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, ARBGIVNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/arbgivnr

Ledighed og beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individ-niveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledigheds- og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører ledighed og beskæftigelse. Ledighed og beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, AKASAF, Seneste år som medlem af A-kasse, AKASST, Seneste startår som medlem af en A-kasse, ARLEDGR, Årsledighedsgrad, LEDAR, Første ledighed (årstal), LEDDEL, Uger delvis ledig, LEDFULD, Uger fuld ledighed, POTLEAR, Forsikret/ledig antal år (fra 1980), SUMGRAD, Sum af ledighedsgrader (fra 1980)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

BERDAGE

Navn, BERDAGE , Beskrivende navn, Antal dagpengedage i hele sagens forløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BERDAGE, Antallet af kalenderdage for en periode med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER, hvor borgeren har modtaget dagpenge efter gældende regler. , BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge. , Detaljeret beskrivelse, BERDAGE, Antallet af kalenderdage for en periode med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER, hvor borgeren har modtaget dagpenge efter gældende regler. , Variablen BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge., Variablen benyttes til at analysere en afsluttet sags samlede varighed., Sat på formel kan BERDAGE belyses således:, ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE , BERDAGE = SIDBER-FOERBER+1, hvis SIKRHP+ARBGHP > 0, BERDAGE = antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis SIDBER er missing, BERDAGE = 0, hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0 = missing), Væsentlige lovændringer:, Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, BERDAGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/berdage

LEDAR

Navn, LEDAR , Beskrivende navn, Første ledighed (årstal) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for første ledighed fra og med 1980. , Detaljeret beskrivelse, Det første år for ledighed angives ved først at kontrollere, om der allerede forekommer en angivelse af det første år for ledighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kontrolleres om ledighedsgraden for den enkelte person er positiv, og om personen er mellem 16 og 66 år. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, angives det første år for ledighed som det pågældende år. Hvis der allerede forekommer et første år for ledighed i IDA forrige år, bibeholdes dette i det nye år., Hvis der ikke forekommer et første år for ledighed, er værdien blank, dvs. variablen er ikke relevant for den pågældende person., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDAR - Første ledighed (årstal), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ledar

FORSIKRINGSKATEGORI_KODE

Navn, FORSIKRINGSKATEGORI_KODE , Beskrivende navn, Kode for forsikringskategori , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen FORSIKRINGSKATEGORI_KODE angiver personens forsikringskategori ultimo året. Dvs. om personen er heltidsforsikret, deltidsforsikret eller ikke-forsikret. , Detaljeret beskrivelse, Værdisættet til FORSIKRINGSKATEGORI_KODE er:, H = Heltidsforsikrede, D = Deltidsforsikrede, I = Ikke-forsikrede, I data er der kun tilknyttet FORSIKRINGSKATEGORI_KODE konsekvent på personer, der er dagpengeledige (PTI_TILSTAND_KODE 5020, 5025, 5030 og 5035) eller kontanthjælpsledige (PTI_TILSTAND_KODE 5080), samt efterlønsmodtagere (PTI_TILSTAND_KODE 6010)., Det bemærkes at personernes FORSIKRINGSKATEGORI_KODE er ens for alle deres ledighedsforløb inden for et givet referenceår, da FORSIKRINGSKATEGORI_KODE udelukkende opgøres ultimo referenceåret., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_HKD_MODUL_FORSKAT - Kode for forsikringskategori, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, D, Deltidsforsikrede, H, Heltidsforsikrede, I, Ikke forsikrede

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/forsikringskategori-kode

EJERFORHKOD

Navn, EJERFORHKOD , Beskrivende navn, Ejerforholdskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom. Ejerforholdet er registreret for hver enkelt ejer af ejendommen. , Oplysningerne fås fra SKat, hvor de danner grundlag for opkrævning af ejendomsskatter og forskellige afgifter., Der er for få ejendomme i registret i 1992 ., Detaljeret beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom, Værdien af ejerforholdskoden angiver, hvem der ejer ejendomme. , 0 Ikke udfyldt, 10 Privatpersoner, inkcl I/S, 20 Almennyttige boligselskaber inkcl. A/S almennyttige boligselskaber, 30 A/S, anpartselskaber og andre selskaber (bBeskattes ikke efter personbeskatningsregler), 40 Foreninger, legater og selvejende institutioner, 41 Private andelsboliforeninger, 50 Den kommune, hvor ejendommen er beliggende, 60 Anden primærkommune, 70 Amtskommune (til og med 2006) , 80 Staten, 90 Andre, herunder moderejendomme for ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere typer , Der er for få ejendomme i registret i 1992 . , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejere af ejendomme, Populationen angiver antal ejere af ejendomme inklusive ejerlejligheder pr. 1. oktober i det pågældende år., Værdisæt, D460207.TXT_EJFORH - Ejerforholdskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 30, 17-12-1770, 40, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 50, 17-12-1770, 60, 17-12-1770, 70, 17-12-1770, 80, 17-12-1770, 90, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/ejerforhkod

PRIA

Navn, PRIA , Beskrivende navn, Minimum uddannelsestid i måneder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Minimum uddannelsestid i antal måneder man har gennemført, når uddannelsen er fuldført. Der er en oplysning om PRIA for hver afsluttet uddannelse (AUDD). PRIA indeholder også eventuel praktiktid i uddannelsen., Fra og med skoleåret 2009-10 blev børnehaveklassen obligatorisk og undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år. Det betød, at PRIA steg 12 måneder på alle uddannelser. , Detaljeret beskrivelse, Den normerede længde for den adgangsgivende eksamen kan fx være 156 måneder (13 år), 120 måneder (10 år) i grundskolen og 36 måneder (3 år) i gymnasiet. Den normerede længde for den aktuelle uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse. Eksempel på beregning af PRIA for arkitektuddannelsen: Adgangskrav: Gymnasieuddannelse 10 år = 120 mdr. i grundskolen + 3 år = 36 mdr. i gymnasiet. I alt 156 mdr. Arkitektuddannelsen cand.arch.: 3+2 år = 60 mdr. PRIA = 156 mdr. + 60 mdr. = 216 mdr. En uddannelse kan skifte længde og dermed PRIA. I uddannelsesregistret ligger den aktuelle PRIA, men tidligere uddannelseslængder bliver gemt i uddannelsesregistret og man kan se, hvornår de har været gyldige fra og til., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, PRIA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/pria

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation