Forside

Søgeresultat

Viser resultat 581 - 590 af 2075

UDD

Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/udd

UDEL

Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, UDEL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udel

SEKTOR

Navn, SEKTOR , Beskrivende navn, Sektor , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sektorangivelse for henholdsvis det private, det statslige, det regionale og det kommunale., Detaljeret beskrivelse, Sektorangivelse viser hvilken sektor en enhed ligger i, fx i Virksomheder og organisationer (den private sektor), Statslig, Kommunale og Regionale sektoren. I forbindelse med offentliggørelsen i 2013 var sektorafgrænsningen for første gang i overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. I Danmark anvendes værdisættet fra sektorvariablen i erhvervsregisteret (ESR) jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektorer, og som bruges til at gruppere i 4 sektorer, som er beskrevet i TXT_SEKTOR_LOENINDEX. Ved ændringer af sektorafgrænsning blev navngivningen af sektorerne ændret, så den private sektor er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning, er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvor en række offentlige virksomheder og institutioner, der tidligere ved medregnet i den offentlige sektor, fra 2013 og indgår Virksomheder og organisationer på lige fod med private virksomheder. Omvendt er visse virksomheder og institutioner, der før 2013 var medregnet i den private sektor derefter en del af sektorerne staten, kommuner eller regioner. For data før 2013 anvendes funktionskoden i erhvervsregisteret til at danne sektoropdelingen, der ligeledes var opdelt i 4 sektorer - statslig, kommunal, regional eller privat. Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune og region),, Bilag, Tabel 1997-2010, Graf 1997-2010, Graf 2009-2019, Tabel 2009-2019, Værdisæt, D161900.TXT_SEKTOR_LOEN_AAR - Sektor, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Privat, 01-01-2002, 31-12-2012, 2, Stat, 01-01-2002, 31-12-2012, 3, Kommune/region, 01-01-2002, 31-12-2012

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/sektor

Beskæftigelsesoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. Dette register baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren, og SKAT har dannet en årsversion af eIndkomstregistret ved en summation af de månedlige indberetninger for 2008. Fremover vil databehandlingen af lønmodtager-indberetninger blive baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomstregistret. Det medfører bl.a., at periodemarkeringerne, som fandtes i COR i variablene HELARKOD, ANSFRA, ANSTIL, ANS2911K og EJANSNOV, ikke eksisterer længere, og således slutter CON registrets gyldighedsperiode i 2007., Variablene HELARKOD, ANSFRA, ANSTIL, ANS2911K og EJANSNOV skal som periodemarkeringer ses i sammenhæng., Hvis ansættelsesforholdet har været gældende hele kalenderåret, skal det markeres i HELARKOD og de øvrige variable til periodemarkering skal ikke udfyldes., Hvis ansættelsesforholdet kun har været gældende en del af kalenderåret, men i en sammenhængende periode, skal dette angives ved at udfylde felterne ANSFRA og ANSTIL og de øvrige variable til periodemarkering skal ikke udfyldes., Hvis ansættelsesforholdet kun har været gældende en del af kalenderåret, men i flere perioder skal det angives om ansættelsesforholdet var gældende ultimo november ved at markere et af felterne ANS2911K (ansat ultimo november) eller EJANSNOV (ej ansat ultimo november), og de øvrige variable til periodemarkering skal ikke udfyldes., Bilag, Oplysningsseddel 1999, Oplysningsseddel 2000, Oplysningsseddel 2001, Oplysningsseddel 2002, Oplysningsseddel 2003, Oplysningsseddel 2004, Oplysningsseddel 2005, Oplysningsseddel 2006, Oplysningsseddel 2007, Variable, AKOM, Kommunekode, ANS2911K, Ansat ansat ultimo november, ANSFRA, Ansat fra dato i det aktuelle år., ANSTIL, Ansat til dato i det aktuelle år., ARBNR, Arbejdsstedsnummer, DSKOD, Arbejdsstedskode, EJANSNOV, Ej ansat ultimo november, FUNKTION_KODE, Funktionskode, HELARKOD, Helårskode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister

Støtte til udsatte børn og unge

Beskrivelse, Registeret for udsatte børn og unge giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til udvalgte paragraffer i Bistandsloven samt i Lov om Social Service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte. Statistikken er opdelt i to registre, der omfatter henholdsvis BUA anbringelser uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke og BUFO forebyggende foranstaltninger. Registrene indeholder oplysninger om sagshændelser på personniveau, siden 1977. , Der ydes via Lov om Social Service også hjælpeforanstaltninger på familieniveau. Oplysninger om de foranstaltninger, som nogle børn modtager via en familierettede forebyggende foranstaltning, indgår ikke i registret. , Fra Bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på Bistandsloven. Fra 1. juli 1998 er foranstaltningerne indeholdt i Lov om Social Service (Serviceloven). Bistandslovens regler om børn blev revideret 1. januar 1993. I 1998 overgik reglerne om børn og unge til Serviceloven. Serviceloven har været genstand for flere større og mindre ændringer; blandt de større ændringer kan nævnes ændringerne i 2001, anbringelsesreformen i 2006 og "barnets reform" i 2009., Ændringer i Serviceloven har været præget af inddragelse af det enkelte barn, sikring af barnets retsbeskyttelse mod skadelige opvækstvilkår, større opmærksomhed på tidlig forebyggende indsats, tydeligere understregning af forældrenes ansvar og en højere grad af sikring af forældrenes retssikkerhed., For yderligere information se desuden Danmarks Statistiks kvalitetsdeklaration på følgende link: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/944, Variable, PGF, Paragrafkode, SAG_VFRA, Startdato for hændelsen, SAG_VTIL, Slutdato for hændelsen, SLUTGRUND, Slutgrund, STSTED, Startsted for anbringelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge

Højkvalitetsvariable

Søg, Arbejdssteder, FIDA, IDA arbejdssteder, IDA firmaer, Befolkning, Familier, Fertilitet, Folketal, Husstande, Indvandringer til Danmark, Ny fertilitet, Opholdsgrundlag, Udlændinge, Udvandringer fra Danmark, Beskæftigelse, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS), Beskæftigede personer (RAS), Beskæftigelse for lønmodtagere - BFL, Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser, Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer, Beskæftigelsesoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister, Fravær, Personers tilknytning til arbejdsmarkedet set over hele året (AKM), Ejendomme, Boliger og Biler, Boligforhold, Ejendomme, Ejendomssalg, Motorkøretøjer, Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger, Amfora, CRAM, DUR, Ledighed & beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser , Ledighed og beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer, Offentligt forsørgede , Lønforhold, Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser , Lønoplysninger der vedrører IDA-personer, Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister, Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor, Privatøkonomi, Familiefordelt formue- og gældsstatistik, Familieindkomst, Personindkomster, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Dagpenge ved sygdom og fødsel, Færdselsuheld, Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv., Kriminalitet - afgørelser, Kriminalitet - anmeldelser, Kriminalitet - indsættelser, Kriminalitet - konfererede sager, Kriminalitet - ofre for straffelovsforbrydelser, Kriminalitet - sigtelser, Sammenhængende socialstatistik, Sociale Pensioner, Støtte til udsatte børn og unge, Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger, Sygesikring - Honorarer, Sygesikring - Kontakter , Sygesikring - Ydelser, Ældreserviceindikator - Genoptræning og vedligeholdelsestræning, Ældreserviceindikator - Imputerede plejehjemsbeboere (afsluttet), Ældreserviceindikator - Leveret hjemmehjælp - eget hjem, Ældreserviceindikator - Visiteret hjemmehjælp - eget hjem, Uddannelse, Elevregister 2, Elevregister 3, Enkeltfag fra grundskole, Enkeltfag fra gymnasiale uddannelser, Grundskole, Hele uddannelser med eksamensgennemsnit, Højst fuldførte uddannelse, Kvalifikationsregistret, Voksen- og efteruddannelse, Virksomheder, virksomhedsøkonomi og udenrigshandel, FIDA, Firmaernes køb og salg, Firmastatistik, Regnskabsstatistik, Udenrigshandel med varer

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable

Pilotprojekt åbner op for adgang til fulde registre for offentlige institutioner

Nu kan offentlige institutioner få adgang til fuldt registerudtræk i et nyt pilotprojekt fra Forskningsservice. Det giver større fleksibilitet i databehandlingen, mulighed for egne populationer og øget kontrol med analysegrundlaget. Du skal blot kunne begrunde dit behov - så får du hele datasættet leveret., 23. april 2025 kl. 10:50 , Af , Erica Born Ahrenfeldt, Ønsker du bedre muligheder for at køre flere iterationer af populationer, kvalitetssikre analyser løbende eller arbejde mere eksplorativt i dine dataanalyser? Så har vi godt nyt: Forskningsservice har netop åbnet op for et pilotprojekt, hvor offentlige institutioner kan bestille fuldt registerudtræk til projekter. Du skal som bruger kunne begrunde behovet for fuldt registerudtræk, men derefter kan du få leveret samtlige observationer i registret., Med fuldt registerudtræk kan du selv:, Danne populationer, Oprette kontroller for populationer dannet i Forskningsservice, Lave sub-populationer af grunddata for at berige eksterne populationer, Ønsker du at benytte denne mulighed, kan du nemt anmode om det i projektindstillingen. Angiv kort dit behov, fx at du ønsker at danne populationen selv. Forskningsservice står naturligvis klar til at vejlede dig om, hvilke registre der eventuelt bør bestilles., Forskningsservice kan forsat hjælpe med at danne populationer eller kontrolpopulationer til et projekt, hvis det ønskes. Fremover vil dette blive udført på baggrund af en rammeaftale., Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til Forskningsservice eller læs mere om fuldt registerudtræk på Danmarks Statistiks hjemmeside., Gå til Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner - Danmarks Statistik, Bemærk:, Muligheden tilbydes som pilotprojekt i hele 2025 for offentlige institutioner.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/pilotprojekt-aabner-op-for-adgang-til-fulde-registre-for-offentlige-institutioner

Forskermaskinen

Brugere af mikrodataordningerne kan vælge at foretage deres arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskine - det vil sige en server, der kan rumme flere adskilte projekter., Her findes vejledninger til opsætning, login og brug af Danmarks Statistiks forskermaskine:, Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Linux brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Vejledning til skift af password (pdf), Vejledning til reset af password (pdf), Forbindelse til Danmarks Statistiks forskerservere fra udlandet (pdf), Arbejde på Danmarks Statistiks forskerservere (pdf), Adgang til Statistikbanken og Danmarks Statistiks hjemmeside fra forskerservere (pdf), Vejledning til brug af SAS-formater i Danmarks Statistik (pdf), Vejledning til upload af data (pdf), Vejledning til hurtig genskabelse af filer (pdf), Hardware og software på Danmarks Statistiks forskermaskiner (pdf), , Projekternes diskforbrug, På oversigterne over diskforbrug nedenfor, kan du se, hvor meget plads dit forskningsprojekt har optaget på forskningsserverne de seneste år., Diskforbrug 2025, 1-2. kvartal, Diskforbrug 2024, Diskforbrug 2023, Diskforbrug 2022, Diskforbrug 2021, Diskforbrug 2020, Diskforbrug 2019, Diskforbrug 2018, Diskforbrug 2017, Diskforbrug 2016, Diskforbrug 2015, Diskforbrug 2014, Diskforbrug 2013, Diskforbrug 2012, Diskforbrug 2011, Diskforbrug 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/forskermaskinen

AFGRATE

Navn, AFGRATE , Beskrivende navn, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver afgangsraten i efterfølgende årsperiode i procent., Detaljeret beskrivelse, Den procentvise andel af det samlede antal ansatte med hovedbeskæftigelse på et arbejdssted pr. november, der afgår i løbet af det følgende år., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet. For det seneste år i IDA er alle arbejdssteder blanke, idet der er tale om en variabel, der ser frem i tiden. Variablen opdateres for IDA2007 ved dannelsen af IDA2008., Eksempel på tabel og graf., I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 28. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har en afgangsrate i efterfølgende årsperiode under 28 procent. De arbejdssteder, der ligger i 50-percentilen og derover, har en afgangsrate i efterfølgende årsperiode på 28 procent eller derover., Gennemsnitligt er 36 procent af de hovedbeskæftigede nyansat i løbet af det foregående år i 2006. , Bilag, Tabel, Graf, IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, AFGRATE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/afgrate

VEDERLAG

Navn, VEDERLAG , Beskrivende navn, Felt 14 på oplysningssedlen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2004, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Oplysningssedlens felt 14: A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag. , Detaljeret beskrivelse, Variablen VEDERLAG indgår kun i meget begrænset omfang i den enkelte lønmodtagers LONBLB (Lønbeløb). Variablen er udelukkende medtaget, fordi sømænd omfattet af sømandsskattelovgivning i visse tilflælde får deres indkomst indberettet i felt 14. I tilfælde af at variablen YDERLIGK (Yderligere-oplysninger-kode) angiver sømænd under sømandsskattelovgivning undersøges det, om der er indhold i felt 13. Hvis det ikke er tilfældet og besløbet i felt 14 er større end nul, bliver beløbet flyttet fra felt 14 til felt 13. I alle andre tilfælde vil oplysninger i felt 14 ikke være en del af indholdet i variablen Lønblb. Og feltets indhold har derfor ikke været gransket nærmere. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, VEDERLAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/vederlag

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation