Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 571 - 580 af 2075

      VAR_AK2

      Navn, VAR_AK2 , Beskrivende navn, Årsvarighed af kontanthjælp til aktiverede over 25 år , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2003, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årsvarighed af kontanthjælp til aktiverede under 25 år. Varigheden måles som dage i måneden(fastsat til 30 dage). , Detaljeret beskrivelse, I 1994 indførtes lov om kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere skal ifølge loven have tilbud om aktivering i form af jobtræning, uddannelse eller aktiveringsforløb., Personer der midlertidigt ikke deltager i et aktiveringsforløb modtager passiv kontanthjælp., VAR_AK2 rummer den samlede og komprimerede årsvarighed af kontanthjælp til unge under 25 år. , Fra 1998 er aldersgrænsen ændret til under 30 år, Der findes kun oplysning om, hvilken måned en given ydelse er konteret. Én konteringsmåned er derfor fastlagt til 30 dage og et år til 360 dage., Varighederne af flere aktiveringsydelser kan være overlappende inden for den enkelte måned., Se ydelsesindhold i vedhæftet bilag., Fra 2004 findes variablen ikke særskilt, men indgår i VAR_AKT - Årsvarighed vedr. aktivering (Kommunal aktivering), Bilag, Tabel, Graf, Ydelsesparagraffer over tid, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, VAR_AK2 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/var-ak2

      BEL_ORL

      Navn, BEL_ORL , Beskrivende navn, Årligt udbetalt beløb på orlovsydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årligt udbetalt beløb på orlovsydelse. Beløb i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalingen af orlovsydelse findes ved samkøring med personoplysninger fra AMFORA og indkomststatistikregistret (COR-oplysninger)., Variablen opsamler de tre typer orlov, sabbat-, uddannelses- og børnepasningsorlov, der er registreret i AMFORA-systemet., Som følge af manglende beløbsregistrering i indkomststatistikregistret vil BEL_ORL være 0 i enkelte tilfælde., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, BEL_ORL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/bel-orl

      VAR_AKT

      Navn, VAR_AKT , Beskrivende navn, Årsvarighed af aktivering (kommunal aktivering) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årsvarighed af aktivering (kommunal aktivering). Varigheden måles i dage i måneden (fastsat til 30 dage). , Detaljeret beskrivelse, I 1994 indførtes lov om kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere skal ifølge loven have tilbud om aktivering i form af jobtræning, uddannelse eller aktiveringsforløb., Aktivering med løntilskud indgår ikke, da ydelsen ikke er en forsørgelsesydelse., Der findes kun oplysning om, hvilken måned en given ydelse er konteret. Én konteringsmåned er derfor fastlagt til 30 dage og et år til 360 dage., Varighederne af flere aktiveringsydelser kan være overlappende inden for den enkelte måned., VAR_AKT rummer den komprimerede varighed at samtlige ydelser, eksklusive kontanthjælp til aktiverede med løntilskud. , Se ydelsesindhold i vedhæftet bilag., Bilag, Tabel, Graf, Ydelsesparagraffer over tid, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, VAR_AKT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/var-akt

      VAR_AK3

      Navn, VAR_AK3 , Beskrivende navn, Årsvarighed af aktivering af personer over 25 år , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2003, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årsvarighed af aktivering af personer over 25 år. Varigheden måles i dage i måneden (fastsat til 30 dage). , Detaljeret beskrivelse, I 1994 indførtes lov om kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere skal ifølge loven have tilbud om aktivering i form af jobtræning, uddannelse eller aktiveringsforløb., Personer der midlertidigt ikke deltager i et aktiveringsforløb modtager passiv kontanthjælp., VAR_AK3 rummer den samlede og komprimerede årsvarighed af kontanthjælp til unge fyldt 25 år. , Fra 1998 er aldersgrænsen ændret til fyldt 30 år, Der findes kun oplysning om, hvilken måned en given ydelse er konteret. Én konteringsmåned er derfor fastlagt til 30 dage og et år til 360 dage., Varighederne af flere aktiveringsydelser kan være overlappende inden for den enkelte måned., Se ydelsesindhold i vedhæftet bilag., Fra 2004 findes variablen ikke særskilt, men indgår i VAR_AKT - Årsvarighed af aktivering (kommunal aktivering)., Bilag, Ydelsesparagraffer over tid, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, VAR_AK3 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/var-ak3

      Registre organiseres i datapakker fra 2026

      Fra 2026 fordeles de nuværende 500+ registre i Danmarks Statistiks grunddatabank på 17 datapakker. Organiseringen af registre i datapakker indføres for at skabe sammenhæng med muligheden for at lave bredere projekter. Alle projekter godkendes på datapakke-niveau fra lanceringen af den nye version af Danmarks Data Vindue i 2026. , 29. oktober 2025 kl. 14:03 , Af , Anette Björnsson, Med indførelsen af datapakker vil projekter blive godkendt til en bredere vifte af registre, hvorved det bliver lettere for dig som bruger at arbejde med bredere projekter. Datapakkerne indeholder alle de registre, der kan bestilles i dag. , Det har været vigtigt for Danmarks Statistik at gøre datapakkerne genkendelige og overskuelige samt at bygge dem op på en måde, hvor pakkeemnerne giver mening i en forskningskontekst. Der er derfor taget udgangspunkt i emnerne i statistikbanken ved navngivningen af pakkerne. , Datapakkerne er oftest defineret ved brug af emneniveau 2, for eksempel Befolkning under Borgere. Dette er valgt for at sikre, at der ikke bliver for mange datapakker samtidig med, at de ikke bliver alt for brede. , Der vil være visse undtagelser fra denne regel, idet det ikke altid giver mening at bruge emneniveau 2 som grundlag, da der vil være meget få registre. I disse tilfælde er det valgt at bruge emneniveau 1 eller slå emner på niveau 2 sammen. Du kan se oversigten over statistikker fordelt på emner på Danmarks Statistiks hjemmeside , her, . , I fremtiden vil den nye prismodel være bundet op på datapakkerne. Dette træder i kraft for helt nye projekter i 2026 og for eksisterende projekter i 2027. , Du kan læse mere om priser samt finde oversigt over fordelingen af datapakker på følgende side om den nye prismodel , her, .

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/datapakker

      Ny prismodel for adgang til mikrodata i 2026

      Danmarks Statistik indfører ny prismodel for adgangen til mikrodata med start den 1. januar 2026. Prismodellen vil gøre omkostningerne mere gennemskuelige og forudsigelige. Den vil også skabe en sammenhæng med muligheden for at arbejde med bredere projekter., 29. oktober 2025 kl. 14:05 , Af , Anette Björnsson, De seneste års brugerundersøgelser har peget entydigt på behov for en ny prismodel. Den eksisterende prismodel med alle omkostninger samlet i en timepris opleves som uigennemskuelig og de forholdsvis høje timepriser på serviceydelser er svære at forstå. Brugerne efterspørger derfor mere transparens og mere forudsigelighed i priserne., Prismodellen skal understøtte og hænge tæt sammen med Danmarks Statistiks arbejde for at sikre adgang til bredere og mere langvarige projekter, herunder indførelsen af datapakker. Derfor lægges hovedparten af omkostninger på en årlig ydelse baseret på bredde i dataadgang (antal datapakker) og antallet af projektadgange (antal brugere med adgang til et givent projekt)., Som bruger vil du især opleve, at du med den samlede indsats for bredere projekter og prismodellen får mulighed for at have færre projekter at administrere og betale for. Hertil kommer, at hovedparten af betalingen vil ligge i årlige og dermed forudsigelige omkostninger., Den nye prismodel implementeres i to tempi, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. I 2026 vil alle nye projekter følge den nye prismodel, hvorimod eksisterende projekter først vil overgå til den nye prismodel i 2027. Dermed vil prismodellen først være fuldt implementeret per 1. januar 2027., Du kan læse mere om den nye prismodel på vores hjemmeside , her, .,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-prismodel

      UDD

      Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udd

      UDD

      Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/udd

      UDEL

      Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, UDEL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/udel

      SEKTOR

      Navn, SEKTOR , Beskrivende navn, Sektor , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sektorangivelse for henholdsvis det private, det statslige, det regionale og det kommunale., Detaljeret beskrivelse, Sektorangivelse viser hvilken sektor en enhed ligger i, fx i Virksomheder og organisationer (den private sektor), Statslig, Kommunale og Regionale sektoren. I forbindelse med offentliggørelsen i 2013 var sektorafgrænsningen for første gang i overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. I Danmark anvendes værdisættet fra sektorvariablen i erhvervsregisteret (ESR) jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektorer, og som bruges til at gruppere i 4 sektorer, som er beskrevet i TXT_SEKTOR_LOENINDEX. Ved ændringer af sektorafgrænsning blev navngivningen af sektorerne ændret, så den private sektor er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning, er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvor en række offentlige virksomheder og institutioner, der tidligere ved medregnet i den offentlige sektor, fra 2013 og indgår Virksomheder og organisationer på lige fod med private virksomheder. Omvendt er visse virksomheder og institutioner, der før 2013 var medregnet i den private sektor derefter en del af sektorerne staten, kommuner eller regioner. For data før 2013 anvendes funktionskoden i erhvervsregisteret til at danne sektoropdelingen, der ligeledes var opdelt i 4 sektorer - statslig, kommunal, regional eller privat. Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune og region),, Bilag, Tabel 1997-2010, Graf 1997-2010, Graf 2009-2019, Tabel 2009-2019, Værdisæt, D161900.TXT_SEKTOR_LOEN_AAR - Sektor, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Privat, 01-01-2002, 31-12-2012, 2, Stat, 01-01-2002, 31-12-2012, 3, Kommune/region, 01-01-2002, 31-12-2012

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/sektor
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation