Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 541 - 550 af 3615

    NYT: Offentlige virksomheder investerede for 37 mia. kr.

    5. december 2022, I 2021 investerede de offentligt ejede virksomheder for 37 mia. kr. Dette var en stigning på 3,8 mia. kr. i forhold til året før. Inden for branchegruppen , bygge og anlæg, handel mv., var den største stigning på 2,0 mia. kr., hvilket er en fordobling i forhold til 2020. Stigningen skyldes især Femern tunnelprojektet. Stigningen kommer efter et par år, hvor investeringerne i de offentligt ejede virksomheder har ligget på samme niveau. Årsagen er især frasalg og nedbringelse af det offentliges ejerandel, hvilket har betydet at virksomhederne ikke længere indgår i statistikken., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, De største investeringer lå i , energiforsyning, og , vandforsyning og spildevand, I 2021 var , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand, de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 11,5 mia. kr. og 9,4 mia. kr., hvilket svarer til 31,0 pct. og 25,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. Modsat faldt investeringer i , transport, post og tele, med 17,8 pct., så de i 2021 lå på 4,3 mia. kr., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,6 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2021. De offentlige ejede virksomheder tegnede sig for de 6,5 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 15,1 pct, ., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter. , Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2017, 2018, 2019, 2020*, 2021*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,0, 77,8, 78,1, 77,3, 78,4, Den offentlige sektor, 23,0, 22,2, 21,9, 22,7, 21,6, Offentlig forvaltning og service, 16,0, 15,8, 15,3, 16,2, 15,1, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige virksomheder, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, * Foreløbige tal., Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2022 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2022:336, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2021 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 16,6 mia. kr. og var dermed tilbage på niveau med tidligere år. , Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 11,5 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. , Energiforsyning, stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten for de offentligt ejede virksomheder i 2021., For , Finansiering og, forretningsservice mv., steg bruttoværditilvæksten med 2,4 mia. kr. Branchegruppen stod for over en fjerdedel af bruttoværditilvæksten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors finanser 2021, 5. december 2022 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2023, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44585

    NYT: COVID-19 giver fortsat offentligt underskud

    22. december 2020, Underskuddet på den offentlige saldo var i tredje kvartal 2020 på 5,2 mia. Dermed er balancen forværret med 21,0 mia. kr. i forhold til samme kvartal 2019, hvor der var et overskud på den offentlige saldo på 15,8 mia. kr. Underskuddet skyldes særligt et fald i statens skatteindtægter på 14,4 mia. kr. og en stigning i udgifter til indkomstoverførsler på 6,7 mia. kr. Udgifterne til COVID-19 hjælpepakker faldt i tredje kvartal pga. genåbningen af Danmark, og det medvirker at underskuddet er mindre end i andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, De sæsonkorrigerede skatteindtægter steg i tredje kvartal, Når der korrigeres for sæsonkorrektion, var der i tredje kvartal 2020 skatteindtægter på 258,1 mia. kr. Det svarer til en stigning på 3,7 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2020. Den væsentligste årsag til stigningen skyldes øgede indtægter fra afgifter af varer og tjenester. Afgifter af varer og tjenester i alt steg i perioden med 3,3 mia. kr. til 79,9 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, Lille fald i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i tredje kvartal 2020 med 0,1 mia. kr., efter en stor stigning i andet kvartal på 1,8 mia. kr. Udgifter til kontanthjælp faldt i tredje kvartal med 0,1 mia. kr. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 9,7 mia. kr. i tredje kvartal 2020, hvilket svarer til 9,8 pct. af de samlede sociale indkomstoverførsler til husholdningerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 21,9 mia. kr. i tredje kvartal 2020 til 142,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S på 23,5 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 5,2 mia. kr. I starten af året udgjorde den offentlige finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og dermed er den finansielle nettoformue stadig forholdsvis upåvirket af COVID-19-krisen med et fald på kun 3,0 mia. kr. i løbet af 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Underskuddet på den offentlige saldo er i første halvår 2020 opjusteret med 6,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Bag justeringen ligger bl.a. en opjustering af udgifter til COVID19-hjælpepakker med 3,6 mia. kr. På indtægtssiden giver Skatteministeriets nedjustering af årsskønnet for PAL-skatten anledning til en nedjustering af saldoen med 8,0 mia. kr. Indtægter fra personskatter opjusteres med 4,0 mia. kr. De finansielle konti for offentlig forvaltning og service er ekstraordinært blevet revideret for perioden 2017-2019 med mindre justeringer til tallene som hovedsageligt skyldes at enkelte enheder har været indberettet forkert., Opgørelse af COVID19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19 hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Hjælpepakkerne er periodiseret ud fra antallet af kalenderdage i perioden, der kan søges hjælp for. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der kan forekomme registreringer efter periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling. , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020, 22. december 2020 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31228

    NYT: Lille offentligt underskud i første kvartal

    26. juni 2020, I første kvartal 2020 var der et underskud på 0,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 25,3 mia. kr. lavere end overskuddet på 24,6 mia. kr. i første kvartal 2019. På udgiftssiden er der som følge af COVID-19 i første kvartal 2020 udbetalt 1,2 mia. kr. i lønkompensation i perioden 9. til 31. marts. Aftalen om lønkompensation er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter og løber frem til 29. august 2020. På indtægtssiden medvirker især et fald i Skatteministeriets skøn for indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) til faldet i saldoen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Lille fald i kildeskatter, I første kvartal 2020 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 110,8 mia. kr. Sammenlignet med fjerde kvartal 2019 faldt kildeskatterne med 0,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 6,3 mia. kr. i første kvartal 2020. Nettoformuen udgjorde således 138,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan primært tilskrives store kursfald på statens børsnoterede selskaber Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S for i alt 7,2 mia. kr. Den finansielle nettoformue er dermed forholdsvist upåvirket af COVID-19-krisen i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2020, 26. juni 2020 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30022

    NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

    29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

    NYT: Underskud på de offentlige finanser

    19. december 2016, Underskuddet på de offentlige finanser var 12,1 mia. kr. i tredje kvartal 2016. Sammenlignet med samme kvartal sidste år er den offentlige saldo forringet med 7,3 mia. kr. Forringelsen skyldes særligt, at skatteindtægterne fra omlægninger af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015. Disse ekstraordinære indtægter udgjorde 7 mia. kr. i samme kvartal sidste år., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug udgjorde 135,6 mia. kr. i tredje kvartal. Det er en stigning på 5,5 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2015. Stigningen skyldes primært forbrug i produktionen, som dækker over køb af varer og tjenester, der er steget med 4,1 mia. kr. i samme periode., Nøgletal, Underskuddet i tredje kvartal på 12,1 mia. kr. svarer til 2,4 pct. af det kvartalsvise BNP., Den finansielle nettogæld steg med 2,3 mia. kr. til 116,2 mia. kr. svarende til 5,7 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt med 13,7 mia. kr. i tredje kvartal, så den udgjorde 38,5 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Datarevisionen af nationalregnskabet fra 15. november 2016 medførte en opjustering af BNP. Det har bevirket, at den finansielle nettogæld og ØMU-gælden som andel af BNP i 2015 er reduceret med hhv. 0,1 og 0,8 pct. point. For mere information om datarevisionen se , Datarevision 2016 i Nationalregnskabet, . , Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -0,5, -14,6, -1,3, -12,1,  , -0,1, -2,9, -0,3, -2,4, Udgifter, 283,0, 275,4, 275,5, 275,8,  , 54,9, 55,5, 52,9, 53,6, Indtægter, 282,4, 260,8, 274,2, 263,8,  , 54,8, 52,6, 52,7, 51,3, Finansiel nettogæld, 88,5, 126,5, 113,9, 116,2,  , 4,4, 6,2, 5,6, 5,7, Finansielle passiver, 1076,3, 1073,7, 1108,3, 1090,7,  , 53,1, 52,6, 54,3, 53,5, Finansielle aktiver, 987,8, 947,2, 994,4, 974,5,  , 48,7, 46,4, 48,7, 47,8, ØMU-gæld, 801,8, 790,1, 799,5, 785,8,  , 39,6, 38,7, 39,2, 38,5, Anm.: BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - december 2016., *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2016, 19. december 2016 - Nr. 538, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26661

    NYT: Det offentlige forbrug er stabilt

    27. marts 2017, Det offentlige forbrug udgjorde 133,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2016 og er dermed uændret i forhold til fjerde kvartal 2015. Det offentlige forbrug består af de offentlige udgifter, der er knyttet til den service, som det offentlige stiller helt eller delvis til gratis rådighed for husholdningerne og virksomhederne, f.eks. via daginstitutioner, sygehuse og retsvæsen., Større udgifter til folkepensioner, Udgifterne til generelle pensioner (folkepensioner, førtidspensioner mv.) steg i fjerde kvartal 2015, men omvendt faldt udgifterne til efterløn, arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesstøtte. I alt faldt udgifterne til overførsler med 0,9 mia.kr. sammenlignet med fjerde kvartal 2015, så de i fjerde kvartal 2016 udgjorde 86,9 mia.kr., Overskud på den offentlige saldo, Den offentlige saldo udviste i fjerde kvartal 2016 et overskud på 2,6 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2015 blev den offentlige saldo forbedret med 3,1 mia. kr. , Nøgletal, Den finansielle nettogæld udgjorde 68,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2016 svarende til 3,3 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 36,6 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal 2016. ØMU-gælden faldt med 14,6 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 37,7 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 4.kvt, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , 4.kvt, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -0,5, -14,1, 0,8, -7,9, 2,6,  , -0,1, -2,9, 0,2, -1,5, 0,5, Udgifter, 283,0, 278,2, 277,6, 274,0, 275,5,  , 54,9, 56,2, 53,4, 53,2, 51,6, Indtægter, 282,4, 264,0, 278,4, 266,1, 278,1,  , 54,8, 53,3, 53,5, 51,7, 52,0, Finansiel nettogæld, 88,5, 123,6, 108,2, 105,5, 68,9,  , 4,4, 6,0, 5,2, 5,1, 3,3, Finansielle passiver, 1076,3, 1072,2, 1106,4, 1088,4, 1075,7,  , 53,1, 51,9, 53,6, 52,7, 52,1, Finansielle aktiver, 987,8, 948,6, 998,2, 982,9, 1006,8,  , 48,7, 45,9, 48,3, 47,6, 48,8, ØMU-gæld, 801,8, 797,4, 806,6, 792,8, 778,2,  , 39,6, 38,6, 39,1, 38,4, 37,7, Anm.: BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, d. 27. marts 2017., *Foreløbige tal., Offentlig forvaltning og service, Offentlig forvaltning og service producerer tjenester af ikke-markedsmæssige karakter, der hovedsagligt finansieres via skatter. Kommuner, statslige administrative enheder og sociale fonde er eksempler på enheder i offentlig forvaltning og service. Offentlige virksomheder, hvis hovedaktivitet er markedsmæssig produktion, betragtes som selskaber og er , ikke, en del af offentlig forvaltning og service. , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2016, 27. marts 2017 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26662

    NYT: Offentligt underskud øger nettogæld

    24. juni 2016, I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015., Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden, Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver., Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid., En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005., Nøgletal, I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, , som udgør hovedparten af de offentlige passiver, ., ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -5,0, -6,5, -2,9, -17,5,  , -1,0, -1,3, -0,6, -3,6, Udgifter, 274,1, 272,0, 281,2, 275,5,  , 54,5, 55,3, 55,7, 56,9, Indtægter, 269,1, 265,5, 278,3, 258,0,  , 53,5, 53,9, 55,1, 53,3, Finansiel nettogæld, 89,6, 112,4, 113,4, 155,9,  , 4,5, 5,7, 5,7, 7,7, Finansielle passiver, 1, 087,0, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 074,6,  , 54,7, 54,7, 54,2, 53,2, Finansielle aktiver, 997,3, 974,5, 962,9, 918,7,  , 50,2, 49,1, 48,5, 45,5, ØMU-gæld , 838,7, 826,6, 801,8, 791,8,  , 42,2, 41,6, 40,4, 39,2, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - maj 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, 24. juni 2016 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26659

    NYT: Største offentlige kvartalsoverskud i 11 år

    24. september 2019, Overskuddet på den offentlige saldo var 17,2 mia. i andet kvartal 2019, hvilket er det største kvartalsvise overskud i 11 år. Det samlede overskud i første halvår 2019 var på 29,4 mia. kr. Forklaringen på det store overskud skyldes i høj grad Skatteministeriets beregning af indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten). Beregningen er 17,6 mia. kr. højere for første halvår 2019 end beløbet for samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Opjusteret overskud for første kvartal, Saldoen for første kvartal 2019 er opjusteret med samlet set 5,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især ændrede forventninger til indtægter fra PAL-skatten og selskabsskatten. Skatteministeriets beregning af PAL-skatten er foretaget på baggrund af forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder. , Også stor stigning i den finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 19,9 mia. kr. i løbet af andet kvartal 2019, og den udgjorde 50,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo. Omvurderinger af de finansielle aktiver og passiver står for den resterende stigning på 2,7 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Stigning i kildeskatter og momsindtægter, Det offentlige kvartalsregnskab viste et sæsonkorrigeret momsprovenu på 55,0 mia. kr. i andet kvartal 2019. Det svarer til en stigning på 0,8 mia. kr. i forhold til første kvartal 2019. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2019 udgjorde kildeskatterne 110,8 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med første kvartal 2019 steg kildeskatterne med 0,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2019, 24. september 2019 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29047

    NYT: De offentlige virksomheders produktion steg

    4. december 2023, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder var i 2022 på 208,7 mia. kr. Dette var en stigning på 38,7 mia. kr. i forhold til året før. Størstedelen af stigningen lå i branchegruppen , energiforsyning,, der steg med 28,8 mia. kr. eller 49 pct. i forhold til 2021. Udviklingen skyldes især stigninger i energipriserne og i elproduktionen og fortsætter udviklingen fra 2021, hvor energipriserne først begyndte at stige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den største produktion lå i tre branchegrupper, Efter branchegruppen , energiforsyning,, der med 87,3 mia. kr. bidrager med den største del af produktionen, var, finansiering og forretningsservice mv., og, transport, post og tele, de områder, der havde den største produktion. Deres samlede produktion lå på hhv. 38,0 mia. kr. og 33,4 mia. kr., hvilket svarer til 18,2 pct. og 16,0 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders produktion., Bruttoværditilvæksten, I 2022 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 10,5 mia. kr. til i alt 84,7 mia. kr., Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 8,1 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. Dermed stod , Energiforsyning, for mere end en tredjedel af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2022., For , transport, post og tele, steg bruttoværditilvæksten med 2,3 mia. kr. Branchegruppen stod for en femtedel af bruttoværditilvæksten i 2022. Det største fald var i branchegruppen , finansiering og forretningsservice mv.,, hvor bruttoværditivæksten faldt med 1,3 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,5 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2022. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 7,3 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 14,3 pct., Det skal bemærkes, at ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2018, 2019, 2020, 2021*, 2022*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,8, 78,1, 77,2, 78,8, 78,5, Den offentlige sektor, 22,2, 21,9, 22,8, 21,2, 21,5, Offentlig forvaltning og service, 15,8, 15,3, 16,3, 14,7, 14,3, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, 0,6, Offentlige virksomheder, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, 6,6, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 29. september 2023 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2023:334, Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Den offentlige sektors finanser 2022, 4. december 2023 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2024, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47846

    NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

    25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation