Søgeresultat

RAS309: Beskæftigede

branche (DB07) og køn
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS309

Statistikbanktabel

KONK15: Erklærede konkurser (afsluttet)

branche (DB07) og virksomhedstype
2009M01-2025M12 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KONK15

Statistikbanktabel

REGN7: Regnskabsstatistik for udvalgte detaljerede brancher (DB03) (afsluttet)

branche og regnskabsposter
2003-2007 (-)

https://www.statistikbanken.dk/REGN7

Statistikbanktabel

Priser og prisaftaler

Adgang til data gives alene til autoriserede forsknings- og analysemiljøer, og Danmarks Statistik tager betaling for at gøre data tilgængelige for undersøgelserne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/priser-og-prisaftaler

MRS1: Grønne afgifter

branche og miljøkategori
1995-2024 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/MRS1

Statistikbanktabel

REGN10: Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr.

branche og regnskabsposter
2019-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/REGN10

Statistikbanktabel

LIGEUI1: Ligestillingsindikator for befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år)

højest fuldførte uddannelse, indikator, alder, bopælsområde og herkomst
2005-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEUI1

Statistikbanktabel

AARSV

Navn, AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen, for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår, med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret, med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer, er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt, til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne, er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP, - 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag, - 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet, af fuldtidsbeskæftigede., Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse, indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. , Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARSV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aarsv

PROCKODE

Navn, PROCKODE , Beskrivende navn, Procedurekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fastlægger varestrømmen, dvs. hvilke transaktioner som skal tælles med i hhv. import og eksport (fastlægger hvad som tælles med i generalhandel og specialhandel), hhv. tælles med som EU-handel og ikke-EU-handel. , Detaljeret beskrivelse, Angiver hvorvidt en given kode skal optælles, og om det er specialhandel/generalhandel eller optælling til EUs statistikkontor Eurostat (se indledning til dokumentation). , Definerer også hvilke lande, der er gyldige for en given procedurekode., I EU-handelen (Intrastat) anvendes de 2-cifrede transaktionsartskoder. I handelen med tredjelande (Extrastat) anvendes de 7-cifrede toldprocedurekoder., Toldprocedurekoder angiver en given toldprocedure - en toldprocedure er en tilkendegivelse i toldangivelsen af, med hvilket toldmæssigt formål varen importeres eller eksporteres. Valget af toldprocedure afgør bl.a.:, · Om der skal opkræves told og eventuelle afgifter på tidspunktet, hvor varerne angives., · Om opkrævning af told og eventuelle andre afgifter kan suspenderes, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., · Om der er særlige betingelser og forpligtelser, virksomheden skal overholde, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., Der er grundlæggende tre typer toldprocedurer:, · Overgang til fri omsætning og frit forbrug (almindelige procedurer) i importen, · Særlige procedurer, fx oplæggelse på toldoplag eller forædling (lønforarbejdning)., · Eksport, Ved fri omsætning forstås, at der for varen betales EUs toldsatser og evt. afgifter, mens national moms og afgifter ikke er betalt. Hvis varen også bringes i frit forbrug, har man også betalt national moms og afgifter i det EU-land, hvor varen befinder sig., De første 2 cifre i toldprocedurekoden angiver den nuværende procedure, de 2 efterfølgende cifre angiver den foregående procedure, mens de sidste tre cifre eller tegn angiver supplerende procedure, dvs. en yderligere oplysning om karakteristika ved toldproceduren. Den supplerende procedure kan enten bestå af en kode, som er fælles for alle EU-lande, eller en særlig national kode. , EU-procedurerne kan antage følgende værdier:, Axx, Aktiv forædling, Bxx, Passiv forædling, Cxx, Fritagelser, Dxx, Midlertidig indførsel, Exx Landbrugsprodukter, Fxx Diverse, Nationale procedurer består af et trecifret element., Eksempler: xxxx100 (reparation), xxxx200 (forarbejdning), Eksempel på toldprocedurekode:, 3171F61 Der er tale om genudførsel (31) af varer tidligere lagt på toldoplag (71) og varerne skal anvendes til proviantering (F61)., I figur/tabel på PROCKODE for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat) er toldprocedurekoderne (1.-2. cifre og 3.-4. cifre) summeret efter følgende:, Både import og eksport:, 00 Angives når der ikke er en tidligere procedure , Eksport: , 10 Endelig udførsel, 11 Aktiv forædling - forudgående udførsel, 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 23 Midlertidig udførsel med henblik på returnering i uforandret stand, 31 Genudførsel, 76 Henførsel under toldoplagsproceduren eller i frizone med oplæggelse på eksportoplag med præfinanciering af restitution af produkter eller varer bestemt til udførsel i uforandret stand, 77 Henførsel på toldoplag eller i frizone eller på frilager med præfinanciering af restitution af forarbejdede produkter eller varer, der skal udføres efter forarbejdning, Import: , 01 Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen med dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino , 07 Varer, der ved oplæggelse i provianteringsvirksomhed bliver bragt i fri omsætning , 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 40 Varer, der ikke er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug , 41 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af varer under proceduren for aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) (Udgået 1. maj 2016), 42 Varer, der er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning , 48 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af ombytningsvarer under proceduren for passiv forædling, inden varerne udføres midlertidigt. , 49 Overgang til fri omsætning af varer som led i samhandlen mellem dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino. , 51 Varer, der ønskes henført under ordningen for aktiv forædling, suspension , 53 Varer, der midlertidigt indføres med henblik på returnering i uforandret stand , 54 Aktiv forædling, suspension, i en anden medlemsstat (uden at varerne overgår til fri omsætning i den pågældende stat) , 61 Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug , 68 Genindførsel med samtidig delvis overgang til frit forbrug og overgang til fri omsætning og henførsel under andre oplagsprocedurer end toldoplagsprocedure , 71 Oplæggelse af varer på toldoplag , 91 Indførsel under proceduren for forarbejdning under toldkontrol (Udgået 1. marts 2017)., 92 Indførsel af varer til forarbejdning under toldkontrol i en anden medlemsstat , 99 Anden særlig indførsel, Bilag, Graf (Extrastat), Tabel (Extrastat), Graf (Intrastat), Tabel (Intrastat), Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, PROCKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/prockode

REGELFR

Navn, REGELFR , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELFR angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året efter (set fremad i tid), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, Den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen er det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangs-punkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens til og fra arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år, består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antallet af gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene, mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELFR angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året efter (set fremad). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en sammenlægning er der tale om, at to (eller flere) arbejdssteder i det første år henviser til ét arbejdssted i det andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation og uændret branchekode. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede., 2: Uændret ejer-identifikation OG procentandelen af gengangere > eller = 30 i det ene eller begge år. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede. , 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år, OG branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden)., 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted). , BLANK: Ingen relation fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2004 for værdi 1 og 3. Dette er forårsaget af, at ca. 15.000 arbejdspladser skiftede fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et CVR-nr (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR (arbejdsgivernummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_REGELFR - Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Uændret ejer-identifikation OG uændret branchekode (5-ciffer niveau)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Uændret ejer-identifikation OG procentandel af gengangere > el. 30 i det ene eller begge år., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG uændret branchekode eller uændret adressekode (på 7-cifer niveau), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelfr