Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1421 - 1430 af 2079

      GRON1A: Grønne varer og tjenester (ny gruppering 2024)

      miljøformål, branche og enhed
      2015-2023 (-)

      https://www.statistikbanken.dk/GRON1A

      Statistikbanktabel

      Statistiske Efterretninger 1983-2022

      Uddannelse og forskning

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/historiske-publikationsserier/ste-1983-2022

      AJO_INDKOMST_ART_KODE

      Navn, AJO_INDKOMST_ART_KODE , Beskrivende navn, Indkomstartkode på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkomstartkode på prodjob angiver, hvilken type indkomst prodjobbet vedrører. , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDKOMST_ART_KODE er knyttet til specifikke indkomsttyper, jf. bilag. Koden angiver, om indkomstindberetningen tilhører en bestemt type, jf. bilag., Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VPJ_INDKOMST_ART_KODE., Hvis ingen indkomstartkode er angivet, vedrører beløbet almindelig lønudbetaling. , ANVENDELSE af AJO_INDKOMST_ART_KODE: , I eIR-systemet bruges VPJ_INDKOMST_ART_KODE sammen med andre betingelser til at kategorisere indberetninger som lønmodtagere / ikke-lønmodtagere. , Hvis et job er sammensat af indberetninger med forskellige INDKOMST_ART_KODE, prioriteres en udfyldt INDKOMST_ART_KODE frem for en blank og blandt flere udfyldte koder den INDKOMST_ART_KODE, der har det højeste SMALT_LOENBELOEB (smalt lønbeløb omfatter lønindkomst uden indbetaling til arbejdsmarkedspension, ATP-beløb og visse personalegoder)., Indkomstartkoden anvendes til definition af, hvilke lønmodtagere der skal klassificeres som sømænd (med arbejdsstedskommune 950 uden for Danmark) og kommunale dagplejere., DATABRUD inden for AJO_INDKOMST_ART_KODE: , Der ændres løbende i værdisættet i SKAT. Der ændres både i form af oprettelse af nye koder, nedlæggelse af koder samt ændring i indholdet af en kode. , VALIDERING af AJO_INDKOMST_ART_KODE: , Der foretages ingen fejlopretning i hverken beskæftigelse for lønmodtagere eller eIR-systemet. eIR indeholder indberetninger efter rettelser, der er indkommet til SKAT's Indkomstregister af VPJ_INDKOMST_ART_KODE. Hvis kodeværdien ikke er valid i referenceperioden, sættes kodeværdien til blank., Bilag, Dokument 0: Indkomstartkode relationer til eIR og Skats rubriknr, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_INDKOMST_ART - Indkomst art kode på det komprimerede prodjob, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0002, Dagpenge, der er B-indkomst., 0003, Dagpenge (ved sygdom og ulykke), der er A-indkomst og Dagpengegodtgørelser for 1. til 3. ledighedsdag (udbetalt af arbejdsgiver). Udgået 31.12.2016. Erstattes af indtægtart 0103 og 0104., 0004, Engangsbeløb - opsat pension (Lov nr 319 af 5. maj 2004 - L128)., 0005, Arbejdsløshedsdagpenge., 0006, Folke- og førtidspension., 0007, Lønmodtagernes Garantifond, 0008, Udbetalinger fra private arbejdsløshedsforsikringer., 0009, Tillægspension fra ATP., 0010, Ældrechek, 0011, Biblioteksafgift (L190 - Lov nr 538 af 6. juni 2007 - Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere), 0012, SP Løbende udbetalinger, 0013, Efterløn - løbende udbetaling, 0014, Kursusbeløb/kørselsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskassen., 0015, Strejke- og lockoutgodtgørelse., 0016, Anden understøttelse fra arbejdsløshedskasserne., 0018, Rentetilskud til statsgaranteret studielån., 0019, Uddannelsesydelser efter § 7a i lov om arbejdstilskud til ledige. Udgået 31.12.2016, 31-12-2017, 0020, Udbetalt pension omfattet af Pensionsbeskatningslovens §15 (opsparingsordning for sportsudøvere)., 0021, Ikke skattepligtig indkomst til Danmark udbetalt af Danida m.fl., 0022, Uddannelsesydelser til ledige over 25 år efter § 9 i lov om arbejdstilbud til ledige udbetalt af arbejdskasse. Udgået 31.12.2016., 0024, Delpension., 0025, Tjenestemandspension., 0026, A-indkomst vedr. § 48 E-F ansatte, med 26% skat. Udgået 31.12.2012, 0027, DIS-indkomst, anden Udenrigsfart- DIS (Dansk Internationalt Skibsregister)., 0028, Søindkomst Udenrigsfart - DAS (Dansk Almindelig Skibsregister)., 0029, Nærfart - DAS (Dansk Almindelig Skibsregister)., 0030, A-indkomst for kommunale dagplejemødre., 0033, A-indkomst vedr. § 48 E-F ansatte, med 33 % skat. Udgået 31.12.2010, 0034, Søindkomst, Færøerne/Grønland. Sømænd i udenrigsfart fra Færøerne/Grønland., 0035, Sømænd i nærfart fra Færøerne/Grønland.Udgået 2010, 0036, Ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse., 0037, Skattepligtig gruppelivsforsikring, der indgår i fagforeningskontingent, der indberettes som fradragsberettiget. Skal kun bruges af fagforeninger. Blev indtil 31.12.2012 også brugt af pensionsselskaber., 0038, Anden skattepligtig ydelse (orlov, service, aktiv)., 0039, Efterlevelseshjælp / pasning af døende § 57, 0040, Ydelse efter integrationslov. kap. 5. Udgået 31.12.2011, 0041, Skattepligtig kontant- og engangshjælp (aktivlov § 25) og aktiveringsydelse, 0042, Skattepligtig revalideringsydelse (aktivlov § 52)., 0043, Skattepligtig ydelse aktivering (aktivlov). Udgået 2008, 0044, Bidragspligtig pension., 0045, Vederlag for afløsning af pensionstilsagn., 0046, Fratrædelsesgodtgørelse, engangsbeløb udbetalt efter gamle regler., 0048, A-indkomst vedr.§ 48 E-F ansatte, med 25 % skat. Udgået 31.12.2012, 0049, Skattefri uddannelsesydelse (LL § 31)., 0050, Købe- og tegningsretter til aktier samt Aktier/Anparter efter LL § 16 skal indberettes i rubrik 36. I de tilfælde, hvor retten ikke er værdiansat skal der indberettes et kryds i rubrik 40., 0051, Købe- og Tegningsretter LL § 28., 0052, Medarbejderaktier udnyttet, tildelt i.h.t LL § 7 H., 0056, Søindkomst, hvor skatten ikke skal videreføres til Færøerne eller Grønland, 16-03-2011, 0057, DIS-indkomst, Begrænset fart - DIS (sejldistance < 50 sømil)., 0058, Nærfart - DIS. Udgået., 0060, Personalegoder til direktør., 0061, Personalegoder til hovedaktionær samt udloddet fri bil som udbytte, 0062, Computer, anskaffet ved reduktion i bruttoløn., 0063, Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og Flexydelsesbidrag før 1.7.2007 (engangsudbetaling)., 0064, Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og Flexydelsesbidrag (Engangsudbetaling) efter 30. juni 2007 (L154 - Lov nr 347 af 18. april 2007 - Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) Beløb vedr. indbetali..., 0069, Corona - selvstændig - kompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 01-03-2020, 0070, Skattepligtige offentlige tilskud., 0071, Skattefrie offentlige tilskud., 0072, Rettelser indsendt af SU-styrelsen., 0073, Soldaterlegat, skattefrit, 0074, Anden pension, 0075, Nettogevinstbeløb fra offentlig hassardspil (poker). Gældende fra 2011., 01-01-2011, 0076, Værdi af naturaliepræmier, 01-04-2011, 0077, Pengepræmier, 01-04-2011, 0078, Barselsdagpenge, 01-01-2011, 0079, Indkomst ved selvstændigt erhverv (B-indkomst), 01-01-2013, 0080, Indskud til aldersopsparing (B-indkomst), 01-01-2013, 0081, Indskud til kapitalpension (B-indkomst), 01-01-2013, 0082, Kommunalt tilskud til privat dagpleje (B-indkomst), 01-01-2014, 0083, Kommunalt flekslønstilskud (AM-bidragsfri A-indkomst), 01-01-2013, 0084, Kommunal ressourceforløbsydelse (AM-bidragsfri A-indkomst), 01-01-2013, 0086, Fleksydelse. Efterløn har været indberettet sammen med fleksydelse, men har19.12.2013 fået sin egen kode 0086., 08-01-2014, 0087, Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg - udbetales af kommuner fra 1.1.2014, 01-01-2014, 0088, Udbytte fra medarbejderinvesteringsselskab, 01-01-2018, 0089, Udlodning og avance fra medarbejderinvesteringsselskab, 01-01-2018, 0097, Skattefrie uddelinger/legater fra fonde (B-indkomst)., 0099, Skattepligtige uddelinger, hvor fonden har fradragsret for uddelingen, 01-07-2017, 0100, Skattepligtige uddelinger, hvor fonden ikke har fradragsret for uddelingen, 01-07-2017, 0101, Købe- og tegningsretter til aktier, 01-07-2016, 0102, Vederlag i forbindelse med offentligt ombud og hverv., 01-01-2018, 0103, Udbetaling af sygedagpenge fra kommuner og arbejdsgivere., 01-01-2017, 0104, Udbetaling af godtgørelse for 1.-3. ledighedsdag fra arbejdsgiver, 01-01-2017, 0105, Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter $42, 01-01-2017, 0106, Plejevederlag efter §120 i lov om social service, 01-01-1017, 0107, Éngangstillæg for opsat pension (udbetales af Udbetaling Danmark), jf. § 15F, stk. 3 i lov som social pension. Tæller ikke med i topskattegrundlag, 01-06-2018, 0108, Skattefri rejsegodtgørelse jf. Ligningslovens § 9A., 01-06-2018, 0109, Skattefri befordringsgodtgørelse (kørselsgodtgørelse) jf. Ligningslovens § 9B., 01-06-2018, 0110, Invalidepension. Udbetaling af indvalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1a i lov om social pension, 01-01-2018, 0111, Rateforsikring ved invaliditet. Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, 01-01-2018, 0112, Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne., 01-01-2018, 0113, Ægtefælle og samleverpension, 01-01-2018, 0114, Pension udbetalt til efterladte, 01-01-2018, 0115, Ekstra personligt tillæg til folkepensionister - mediecheck Udbetables efter § 14 e, i lov om social pension, 01-01-2018, 0116, Tidlig pension, 0122, Dummy 8, 01-01-2018, 0123, Dummy 9, 01-01-2018, 0124, Dummy 10, 01-01-2018, 0127, Udenlandsk DIS-søindkomst. jf. SØBL $11a, 01-01-2020, 0128, Udenlandsk DAS-søindkomst jf. SØBL $11b, 01-01-2020, 0132, Arbejdsudleje, 0170, OP-bidrag - tillægsrefusion, 01-01-2020, 0171, Corona - lønkompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 01-03-2020, 0172, Corona - faste udgifter - kompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 0173, Corona - arrangørkompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 0174, Udbetales af ATP. Hovedudbetaling efteråret 2020., 01-09-2020, 0175, Corona - andre hjælpepakker. Gyldig pr. 1.3.2020., 0176, Corona - førtidig restudbetaling. Udbetalt af Lønmodtagernes Feriemidler/ATP. Ansøgt efter 1.3.2021. Gyldig pr 1.3.2021., 0177, Ordinær udbetaling fra Lønmodtagernes feriemidler, 01-07-2021

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indkomst-art-kode

      PTI_TILSTAND_KODE

      Navn, PTI_TILSTAND_KODE , Beskrivende navn, 4-cifret foranstaltningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PTI_TILSTAND_KODE er dannet på baggrund af individbaserede datakilder, der er behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Overlapsbehandlingen foretages på dagsniveau. Sådanne overlap kan fx forekomme, fordi kildeoplysningerne bliver hentet fra en række forskellige administrative systemer, som i nogle tilfælde kan være modstridende. Dette gælder også lovlige overlap, fx en person der modtager dagpenge og samtidig er i aktivering, eller en person, der er indberettet som kontanthjælpsledig via STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen), og som samtidig er indberettet som kontanthjælpsmodtager via KMD-aktiv. Resultatet af overlapsbehandlingen er, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, dvs. med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige tilstande. , Behandlingen for interne overlap bliver konkret foretaget ud fra en række specifikke prioriteringsregler, som bl.a. fastsættes på baggrund af datakildens generelle pålidelighed. Disse prioriteringsregler indebærer ligeledes en stillingtagen til, om personer, der er i støttet beskæftigelse eller i foranstaltninger vedrørende vejledning/opkvalificering i optællingerne, skal indgå under foranstaltningerne (fx fleksjob og skånejob] eller under forsørgelsesydelsen (fx kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og førtidspension). Hovedprincippet er, at personer, der deltager i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning, indgår under denne foranstaltning og dermed ikke samtidig indgår under den tilhørende forsørgelsesydelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen indeholder tilstande i perioden fra og med januar 2007. Bemærk, at der i det tilhørende værdisæt er værdier fra den sammenhængende socialstatistik (markeret med SHSS) som internt i Danmarks Statistik er brugt til EU-leverancer (LMP). I moduldata for Offentligt forsørgede under foækepensionsalderen findes der ikke data på disse koder, selvom de er med i værdisættet. , LEDIGHED, FERIEDAGPENGE, AKTIVERINGSYDELSE OG EFTERLØN, Data med tilstand 5020 (dagpengeledige), 5030 (g-dage), 5035 (arbejdsmarkedsydelse), 5070 (feriedagpenge) samt 6010 (efterløn) er frem til og med juni-2017 hentet fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Register for ArbejdsMarkedsstatistik (RAM). Disse indberetninger modtages som uge-indberetninger som efterfølgende konverteres til datoer. Det sker ved at timerne fordeles ligeligt på ugens 5 hverdage (mandag til fredag) eller ved placering af timer på de første eller de sidste dage i ugen. Fra og med 1. juli 2017 er datakilden skiftet fra RAM til FLEUR (Forsikrede Ledige og Eftelønmodtageres UdbetalingsRegister). Herfra hentes tilstandene 5025 (dagpengeledige og g-dage), 5070 (feriedagpenge) samt 6010 (efterløn)., Tilstand 5080 (kontanthjælpsledige) er fra 1. januar 2007 dannet ud fra KMD-aktiv, hvor personen skal være registreret som ydelsesmodtager af kontant- eller uddannelseshjælp for at kunne blive klassificeret som kontanthjælpsledig. Samtidig skal personen være visitations-kategoriseret som jobparat kontanthjælpsmodtager (eller åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager), og ikke være fritaget for rådighed. Er personen i aktivering, tæller vedkommende kun som nettoledig i de timer, hvor der ikke samtidig foregår aktivering., AKTIVERING OG STØTTET BESKÆFTIGELSE, Tilstande som indgår i disse grupper, er fra januar 2007 modtaget fra STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen), hvortil de indberettes direkte fra kommunerne. Fra og med januar 2007 indeholder variablen også aktiverede som er selvforsørgende (personer der er i aktivering, men som ikke modtager en ydelse), samt aktiverede som er under revalidering eller på sygedagpenge. Fra og med de nyeste versioner af moduldata (dannet medio 2013) er de 'selvforsørgende' fjernet fra og med 2007, mens modtagere af fleksydelse (som er at betragte som efterløn for fleksjobbere) af inkluderet fra og med 2008. , Det bør bemærkes, at detaljeringsniveauet for denne 'tilstandskode' er blevet mindre fra og med 2009. Det drejer sig om undergruppen 'Vejledning og opkvalificering' (kode 1599), der nu optræder som 1 samlet kode. I statistikbanken er data fra 2007-2009 opgjort efter denne nye (mindre detaljerede) kategorisering, mens ældre versioner af moduldata for 2007 og 2008 stadig findes opgjort med den gamle (mere detaljerede) kategorisering. Det er altid muligt at komme fra det detaljerede niveau til det nuværende statistikbankniveau. , I forbindelse med overlapsbehandlingen tæller personer i fleks- og skånejob som fuldt deltagende i jobbet i perioden (fra startdato til slutdato) uanset det indberettede timetal (der ligeledes fremgår af data) og vil dermed ikke sideløbende kunne forekomme i andre tilstande. Til beregningen af antal fuldtidspersoner i fleks- og skånejob ses der ligeledes bort fra det faktisk indberettede timetal der konsekvent erstattes med 37 timer pr. uge, hvilket betyder at reduktionen fra antal berørte til antal fuldtidspersoner udelukkende sker med hensynstagen til start- og slutdatoerne i fleks- og skånejobbene., Da nogle af værdierne i variablen PTI_TILSTAND_KODE er en videreførelse af værdierne i FORANST fra AMFORA-statistikken, er der følgende kobling mellem de to variable:, FORANST = PTI_TILSTAND_KODE , 101 (Jobtræning) = 1010 (Jobtræning), 102 (Individuel jobtræning) = 1020 (Individuel jobtræning) , 104 (Etableringsydelse)= 3010 (Etableringsydelse), 105 (Igangsætningsydelse) = 3020 (Igangsætningsydelse), 106 (Orlov til uddannelse) = 3110 (Orlov til uddannelse), 107 (Uddannelse m. voksenudd.støtte)= 2540 (Uddannelse m. voksenudd.støtte), 108 (Orlov til børnepasning) = 3130 (Orlov til børnepasning), 109 (Orlov til sabbat) = 3120 (Orlov til sabbat), 110 (Ordinær uddannelse)= 1520 (Ordinær uddannelse), 111 (Særligt tilrettelagte udd.forløb) = 1530 (Særligt tilrettelagte udd.forløb) (se note nedenfor), 113 (Vejlednings- og intro.forløb)= 1570 (Vejlednings- og intro.forløb), 114 (Særligt aktiverede forløb)= 1580 (Særligt aktiverede forløb), 115 (Frivillige ulønnede aktiviteter)= 2530 (Frivillige ulønnede aktiviteter), 117 (Forsøg)= 2520 (Forløb), 118 (Efterløn)= 6010 (Efterløn), 119 (Overgangsydelse)= 6020 (Overgangsydelse), 123 (Puljejob)= 1100 (Puljejob), 127 (Kursus i samfundsforståelse)= 2010 (Kursus i samfundsforståelse), 128 (Danskundervisning)= 2020 (Danskundervisning), 129 (Særligt tilrettelagt danskundervisning)= 2030 (Særligt tilrettelagt danskundervisning), 130/143 (Fleksjob/fleksjob for selvstændige)= 1050 (Fleksjob), 131 (Skånejob)= 1070 (Skånejob), 132 (Servicejob)= 1080 (Servicejob), 133 (Arbejdspraktik)= 1090 (Arbejdspraktik), 135 (Voksenlærling)= 1120 (Voksenlærling), 136 (Intensiv jobsøgning)= 1590 (Intensiv jobsøgning), 137 (Særlig formidling)= 1600 (Særlig formidling), 139 (Ansættelse med løntilskud)= 1030 (Ansættelse med løntilskud), 140 (Virksomhedspraktik)= 1040 (Virksomhedspraktik), 141 (Særligt tilrettelagte projekter)= 1560, 1562, 1564 (Særligt tilrettelagte uddannelse og projekter) (se note nedenfor), 142 (Vejlednings- og afklaringsforløb)= 1550 (Vejlednings- og afklaringsforløb), Note: , Hvis man vil sammenligne AMFORA-statistikken med PUOB, er FORANST kode111 for dagpengeberettigede videreført som tilstand 1530. For kontanthjælpsberettigede skal FORANST kode111 ses sammen med FORANST kode141. Her skal koderne 1560, 1562 og 1564 ses som en samlet population., Ud over de ovennævnte tilstande er der i 2007 indført tilstandskode 1510 (opkvalificering ifølge integrationsloven). Endvidere modtages der fra 2007 ikke længere selvstændige indberetninger på kode 127 (kursus i samfundsforståelse)., ØVRIGE TILSTANDE:, Øvrige tilstande modtages fra og med 2007 via kommunernes indberetninger til diverse kommunale udbetalingssystemer. Data for revalidering, ledighedsydelse, fleksydelse, kontant- og starthjælp samt introduktionsydelse indberettes til KMD-aktiv, Herning Kommune anvender dog sit eget system. Data for syge- og barselsdagpenge samt førtidspension indberettes til systemer, som udelukkende håndterer indberetninger på de konkrete områder., Hvis en person med en af ovennævnte ydelser ikke har overlap med øvrige mere arbejdsmarkedsrettede tilstande (ledighed eller aktivering), tæller vedkommende som fuldt deltagende med pågældende ydelse. Er der overlap med ledighed eller aktivering, tæller man med rest-timerne i ydelsen/den passive tilstand her under 'Øvrige tilstande'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_TILSTAND - 4-cifret foranstaltningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 10, Anvendes ikke længere til gruppering, 1010, Jobtræning, 1020, Individuel jobtræning, 1030, Ansættelse med løntilskud, 1039, Jobrotation, 31-12-2999, 1040, Virksomhedspraktik, 1049, Nytteindsats, 31-12-2999, 1050, Fleksjob, 1055, Ikke aktiv tilstand, 1060, Fleksjob, selvstændige, 1070, Skånejob, 1075, Ikke aktiv tilstand, 1080, Servicejob, 1090, Arbejdspraktik, 1100, Puljejob, 1110, Ikke aktiv tilstand, 1120, Voksenlærlinge, 15, Anvendes ikke længere til gruppering, 1510, Opkvalificering iflg. Integrationsloven, 1520, Ordinær uddannelse, 1530, Særligt tilrettel. udd.forløb, 1540, Ikke aktiv tilstand, 1550, Korte vejlednings- og afklaringsforløb, 1560, Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, 1562, Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, 1564, Særligt tilrettelagte projekter, 1570, Vejledning og introduktion, 1580, Særligt aktiverende forløb, 1590, Intensiv jobsøgning, 1591, Vejl opkval ordinær udd., 31-12-2999, 1592, Vejl opkval Øvrige forløb under 4 uger, 31-12-2999, 1593, Vejl opkval øvrige forløb over 4 uger, 31-12-2999, 1594, Vejl opkval øvrige forløb, 31-12-2999, 1595, Mentor-støtte, ikke implementeret, 31-12-2999, 1599, Vejledning og opkvalificering, 1600, Særlig formidling, 18, Anvendes ikke længere til gruppering, 1800, Jobrettet uddannelse (tidl. selvvalgt uddannelse), 1900, Selvvalgt uddannelse på Uddannelsesydelse, 31-12-2999, 20, Anvendes ikke længere til gruppering, 2010, Kursus i samfundsforståelse, 2020, Danskundervisning, 2030, Særligt tilrettel. danskunderv., 25, Anvendes ikke længere til gruppering, 2510, Aktivering, detaljer uoplyst, 2512, Aktiveringsgodtgørelse, 2514, Forsørgelse under vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik, 2516, Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12, 2518, Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering, 2520, Forsøg, 2530, Frivillige ulønnede aktiviteter, 2540, Ikke aktiv tilstand, 30, Anvendes ikke længere til gruppering, 3010, Etableringsydelse, 3020, Ikke aktiv tilstand, 31, Anvendes ikke længere til gruppering, 3110, Orlov til uddannelse, 3120, Ikke aktiv tilstand, 3130, Orlov til børnepasning, 40, Anvendes ikke længere til gruppering, 4010, Revalidering, detaljer uoplyst, 4012, Revalideringsydelse med virksomhedspraktik, 4014, Løntilskud ved revalidenters ansættelse med løntilskud, 4020, Ikke aktiv tilstand, 4030, Ikke aktiv tilstand, 50, Anvendes ikke længere til gruppering, 5010, Ikke aktiv tilstand, 5020, Ledige dagpengemodtagere, 5025, Dagpengeledighed fra og med juli 2017, 5030, G-dage, 5035, Arbejdsmarkedsydelse, 5040, Ikke aktiv tilstand, 5050, Ikke aktiv tilstand, 5060, Ikke aktiv tilstand, 5070, Feriedagpenge, 5080, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 5090, Ikke aktiv tilstand, 5100, Ledighedsydelse mellem fleksjob, 5110, Ledighedsydelse i visitationsperioden før første fleksjob, 5120, Ledighedsydelse under ferie, 5130, Ledighedsydelse under sygdom og barsel, 5140, Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse, 5800, Syge på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse, 5900, Midlertidig jobfordeling (data kommer senere), 60, Anvendes ikke længere til gruppering, 6010, Efterløn, 6020, Ikke aktiv tilstand, 6030, Fleksydelse, 6040, Ikke aktiv tilstand, 6050, Ikke aktiv tilstand, 70, Anvendes ikke længere til gruppering, 7005, Jobafklaringsforløb, 7010, Ikke aktiv tilstand, 7011, Tidlig pension, 7015, Ikke aktiv tilstand, 7020, Førtidspension (SHSS), 7024, Ressourceforløb, 31-12-2999, 7025, Førtidspension, 7026, Seniorpension, 7030, Sygedagpenge (SHSS), 7035, Sygedagpenge, beskæftigede, 7036, Sygedagpenge, ej beskæftigede, 7037, Sygedagpenge, detaljer uoplyst, 7040, Barselsdagpenge (SHSS), 7045, Barselsdagpenge, beskæftigede, 7046, Barselsdagpenge, ej beskæftigede, 7047, Barselsdagpenge, detaljer uoplyst, 7050, Kontanthjælp (passiv), 7055, Kontanthjælp (SHSS), 31-12-2999, 7060, Revalidering (SHSS), 31-12-2999, 7070, Forrevalidering (SHSS), 31-12-2999, 7075, Ledighedsydelse (SHSS), 31-12-2999, 7080, Ikke aktiv tilstand, 7090, Integrationsydelse (tidl. Konthj.udl. og intro.ydelse), 7100, SU, 31-12-2999, 80, Anvendes ikke længere til gruppering, 8010, Ikke aktiv tilstand, 8011, Ikke aktiv tilstand, 99, Anvendes ikke længere til gruppering, 9999, Uoplyst

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/pti-tilstand-kode

      TIMELON

      Navn, TIMELON , Beskrivende navn, Timeløn i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed, jf. Arbejdsnotat nr. 31.: "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Detaljeret beskrivelse, TIMELON=PNOVLON/PTIALT, hvor PNOVLON er Løn i november og PTIALT er Antal timer i året i novemberansættelsen. , Timelønnen i ansættelsen er alene bestemt for de personer, der har lønarbejde som enten hoved- eller bibeskæftigelse i statusugen., Udgangspunktet for bestemmelsen af timelønnen i IDA er de årlige oplysningssedler til skattevæsenet indberettet af arbejdsgiveren. De indeholder bl.a. oplysninger om løn i ansættelsen, indbetalt ATP-beløb og ansættelsesperiode, men ikke oplysning om antal eller placering af arbejdstimerne i ansættelsen., Det vanskelige element i bestemmelsen af timelønnen har derfor været at etablere et tilstrækkeligt sikkert skøn over antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. , I det følgende redegøres kort for løn- og timebegrebet, der anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn i IDA., Lønnen, der indgår i den gennemsnitlige timeløn, er det beløb, der årligt indberettes af arbejdsgiveren på oplysningssedlen til Skat. Dvs. at der indgår løn, feriegodtgørelse, løn under sygdom mv. Bidrag til pensionsordninger medregnes ikke., Timebegreb, Antal timer i året i novemberansættelsen baseres på det indbetalte ATP-beløb, som det fremgår af tabel 1. Hvis det forudsættes, at personen har været ansat gennem hele året, og at der er en proportional sammenhæng mellem antal arbejdstimer og ATP-beløb, kan en persons samlede antal arbejdstimer beregnes ud fra det normaltimetal, der findes i det enkelte år. I de seneste år har arbejdstiden været 37 timer om ugen med 6 ugers ferie. På årsbasis kan dette omregnes til 1.702 timer., Tabel 1. Beregning af arbejdstimer per år., Indbetalt ATP-beløb 1 2/3 1/3 0, Ugentlig arbejdstid 27 timer + 18 - 27 timer 9 - 18 timer 0 - 8 timer, Årsnorm 1.702 timer 1.134 timer 567 timer 0 timer, Maksimum antal uger, Årsnorm minus antal uger med arbejdsløshed og sygedagpenge , 46 ,0 uger 30,6 uger 15,3 uger , Minimum antal uger 33,6 uger 22,4 uger 11,2 uger , Denne simple beregning vil give de rigtige resultater for fuldtidsbeskæftigede, mens den giver problemer for deltidsansættelser. Hvis en person fx i et halvt år arbejder på fuld tid, vil der blive indbetalt et halvt års ATP-beløb, og det beregnede antal arbejdstimer vil korrekt blive opgjort til 1.702 timer/2 = 851 timer. Antag dernæst, at en anden person har arbejdet på halv tid hele året, dvs. at han har haft en ugentlig arbejdstid på 18,5 timer. I så fald vil der blive indbetalt 2/3 ATP-beløb, og antal beregnede timer vil være 1.702 timer*2/3 = 1.134 timer, hvilket klart overstiger det korrekte antal timer, der er 851 timer om året., Et andet problem ved beregningen er, at personer kan have op til, hvad der svarer til 1/4 af det normale antal arbejdstimer, men den pågældende vil som følge af den manglende indbetaling ikke få en beregnet timeløn., I den simple beregning forudsættes således, at ATP-beløbet stammer fra en periode med fuld beskæftigelse, hvilket er en meget tvivlsom forudsætning. , Endvidere er fastlæggelsen af ansættelsesperioden i løbet af året forbundet med usikkerhed, og i beregningerne anvendes derfor flere kilder til at fastlægge ansættelsesperiodens længde. , Oplysningssedlen indeholder oplysning om, hvorvidt en person har været ansat hele året, en sammenhængende periode af året eller flere perioder i året. Ansættelsesperiodens længde er oplyst for størsteparten af de beskæftigede, men oplysningerne er forbundet med stor usikkerhed. For at få et bedre skøn over ansættelsesperioden og de præsterede timer inddrages derfor også oplysninger vedr.:, arbejdsløshedsgrad i året, udbetalte sygedagpenge i løbet af året , andre ansættelser i løbet af året, heltids- /deltidsbeskæftigelse i novemberbeskæftigelsen., Med udgangspunkt i disse oplysninger beregnes et maksimalt antal uger med beskæftigelse, idet ansættelseslængden, beregnet som årsnormen i tabel 1, reduceres med antallet af arbejdsuger, hvor personen er fuld ledig og ikke holder ferie og uger, hvor personen får udbetalt fuldt sygedagpengebeløb. Tilsvarende beregnes et minimalt antal uger med beskæftigelse, der ved fuldtidsbeskæftigelse svarer til det indbetalte ATP-beløb jf. tabel 1. Andre ansættelsesforhold anvendes desuden til at reducere den maksimale ansættelseslængde, hvis arbejdsomfanget i disse job har været for stort i forhold til den samlede arbejdsindsats for såvel hoved- som bijob i november., For at bestemme om personerne er ansat på fuld tid eller deltid inddrages oplysninger om forsikringskategori i a-kassen. , Antallet af arbejdstimer beregnes til sidst efter følgende regler:, For fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der er fuldtidsbeskæftigede i alle uger med beskæftigelse vælges det maksimale antal arbejdstimer. , For deltidsbeskæftigede vælges gennemsnittet af det maksimale og minimale antal arbejdstimer, med mindre antallet af timer som følge af bijob er reduceret til mindre end det minimale antal arbejdstimer. , I så fald sættes antal timer til det minimale antal arbejdstimer., Timelønskvalitet, Der beregnes i IDA et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af timelønnen vha. den relative usikkerhed. Den beregnes som forskellen mellem den maksimale timeløn og den minimale timeløn ved et givet ATP-beløb sat i forhold til den estimerede timeløn. Denne kvalitetsindikator viser, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed jf. Arbejdsnotat nr. 31. : "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Fordele og ulemper ved at anvende timelønsberegning fra IDA, Lang tidsserie, Fordelen ved IDA's timeløn er først og fremmest, at den findes for en lang årrække, idet den er beregnet fra 1980 og frem., Rimelig overensstemmelse med lønstatistikken, Set for alle ansættelsesforhold under ét er der en rimelig overensstemmelse mellem den beregnede timeløn i IDA og Danmarks Statistiks lønstatistik. For ansatte på fuld tid er der for 44 pct. af lønmodtagerne en forskel på 5 kr. eller mindre (Det økonomiske Råds sekretariat 2003). Der kendes ingen kvalitetsundersøgelser på et mere detaljeret niveau. , Timelønnen kan ikke opdeles i delelementer, En umiddelbar mangel, at timelønnen ikke kan opdeles i delkomponenter., Usikker bestemmelse af præsterede antal timer, Blandt manglerne er ligeledes, at timeløns-skønnet er forbundet med usikkerhed - især for personer med et lavere antal ugentlige arbejdstimer. Endelig er timelønnen beregnet som et gennemsnit over ansættelsesperioden., Forklaring til graf og tabel, Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder mellem 1992 og 1993 pga. ændringer i ATP-reglerne. Ændringerne betyder meget større ATP-bidrag for visse grupper (deltidsansatte samt time-, uge- og 14-dagslønnede). ATP-indbetalingerne anvendes som skøn for antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. Hvis ATP-bidragene stiger mere end lønnen, medfører det, at timelønnen falder. (Det er specielt udtalt for PSTILL-grupperne 35 og 36 (primær arbejdsstilling for faglærte og ikke-faglærte arbejdere ) men også PSTILL=37 (Primær arbejdsstilling for lønmodtagere uden nærmere angivelse.) , Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder en smule mellem 2003 og 2004 og stiger igen kraftigt fra 2004 til 2005. Faldet mellem 2003 og 2004 er der ikke umiddelbart nogen forklaring på. Stigningen fra 2004 til 2005 kan skyldes en ret stor stigning i de allerhøjeste lønbeløb fra RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) (mellem 1 og 10 mio. kr. årligt)., De relevante populationer for TIMELON kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Opdateringer af IDA 2008-2010 - beregning af TIMELON: , I forhold til tidligere beregninger af TIMELON i IDA beregnes timelønnen alene for de primære og sekundære november ansættelser. Der er anvendt samme beregningsmetode som i årene før 2008, men kilden til ATP-oplysninger er ændret fra og med 2008, hvor individoplysninger om ATP-beløb og ATP-satser fås via E-indkomstregistret. , Fra og med IDA2011 beregnes timelønnen ikke længere i IDA. Forskere kan beregne timelønnen ud fra oplysninger om oplyste timer og løn fra E-indkomstregistret. I Forskningsservice er det relevante register 'BFL - Beskæftigelse for lønmodtagere', hvori der pt. findes oplysninger fra 2008-2011 (1. halvår)., Ved årsskiftet vil der således være en overlapsperiode på 3 år med mulighed for både ny og gammel beregningsmetode. I det nye kildegrundlag findes konkrete oplysninger om både timer og løn fra 2008, hvilket ikke var tilfældet tidligere, hvor en lang række antagelser om arbejdstiden var en nødvendig del af beregningsgrundlaget. , Timeløn IDAN2008: , Ny version af IDAN2008 - IDA ansættelser er uændret i forhold til tidligere version af IDAN2008, da oplysninger om ATP-beløb og - satser, der er brugt i beregningerne, er hentet fra den samme gl. version af RAS - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik., Timeløn IDAN2009:, Timeløn har ikke tidligere været beregnet i IDAN2009. Er beregnet med samme metode som i 2008 med en version af ATP-beløb og ATP-satser leveret på basis af RAS2009 (kilde: E-indkomstregisteret) fra Arbejdsmarkedskontoret., Timeløn IDAN2010:, Er beregnet med samme metode som i 2008 og 2009, men med ATP-beløb og ATP-satser hentet fra BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere (kilde: E-indkomstregisteret) i Forskningsservice., Andre kilder vedr. Timeløn 2008-2011 (ikke IDA):, F. eks. BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere variablerne:, AJO_SMALT_LOENBELOEB Smalt lønbeløb som omfatter lønindkomst uden ATP-bidrag og personalegoder, AJO_LOENTIMER Løntimer på komprimerede job., Bilag, Timeløn i IDA-databasen, Tabel for hovedbeskæftigede lønmodtagere, Graf for hovedbeskæftigede lønmodtagereaf, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, TIMELON har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/timelon

      AKASSE_ID

      Navn, AKASSE_ID , Beskrivende navn, Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen AKASSE_ID angiver en identifikation af, hvilken a-kasse en person er medlem af ultimo referenceåret. , Detaljeret beskrivelse, I data er der kun tilknyttet AKASSE_ID konsekvent for personer der er dagpengeledige (PTI_TILSTAND_KODE 5020, 5025, 5030 og 5035) eller kontanthjælpsledige (PTI_TILSTAND_KODE 5080) samt efterlønsmodtagere (PTI_TILSTAND_KODE 6010)., AKASSE_ID er ens for alle ledighedsforløb i et givet referenceår, da AKASSE_ID kun opgøres en gang årligt, ultimo referenceåret., Nedenstående oversigt giver en beskrivelse af de a-kasseændringer, der har været siden januar 2007. Her bemærkes det eksempelvis at de to rene navneændringer i januar 2009 ikke medførte oprettelse af nye AKASSE_ID'er, da der ikke skete ændringer i a-kassernes medlemsskare og da der dermed ikke var tale om et egentligt databrud., A_KASSEÆNDRINGER SIDEN 1/1 2007:, Januar 2020, Pr. 1. januar 2020 er Frie funktionærer og DANA lagt sammen under navnet og koden for Frie funktionærer, Januar 2017, Pr. 1. januar 2017 er Funktionærer og Servicefag og Min a-kasse lagt sammen under navnet og koden for Min a-kasse, Oktober 2016, Pr. 1. oktober 2016 skifter Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) navn til Din Sundhedsfaglige, A-kasse (DSA), Januar 2015, Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse, Juli 2013, Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) lagt sammen under navnet Akademikernes Arbejdsløshedskasse., November 2011, Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag., Januar 2011, Pr. 1. januar 2011 er Træ-Industri-Byg (TIB) lagt sammen med Faglig Fælles a-kasse (3F)., Juli 2010, Pr. 1. juli 2010 er Prosa og Merkonomernes a-kasse lagt sammen med a-kassen STA. Samtidig skifter a-kassen navn til Min a-kasse., Januar 2009, Pr. 1. januar 2009 skifter IT- fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse navn til Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse. Samtidig skifter Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse navn til Fødevareforbundet NNF's Arbejdsløshedskasse., Januar 2008, Pr. 1. januar 2008 er Blik og Rør a-kassen lagt sammen med Malerfaget og Maritim a-kassen. Samtidig skifter a-kassen navn til Byggefagenes a-kasse., Nedenstående oversigt viser sammenhængen mellem gamle (AKASSE)-koder og nye (AKASSE_ID)-koder for a-kassetilhørsforhold. I forbindelse med oprettelse af statistikken 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' er koderne for a-kassetilhørsforhold ændret i forhold til tidligere nummerering. Bemærk at data pt. kun går fra januar 2007, mens den tilhørende kodeteksttabel indeholder information om a-kassekoder tilbage til 1. januar 1996. Det betyder, at der er a-kassekoder der ikke er relevante for den nuværende moduldataserie startende i januar 2007., GAMLE OG NYE KODER FOR A-KASSETILHØRSFORHOLD:, Akademikere (AAK): , AKASSE 91 konverteres til AKASSE_ID 1, Beklædnings- og tekstilarbejdere: , AKASSE 45 konverteres til AKASSE_ID 2, Blik og Rør:, AKASSE 35 konverteres til AKASSE_ID 3, Business: , AKASSE 82 konverteres til AKASSE_ID 4, Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A): , AKASSE 81 konverteres til AKASSE_ID 5, Danske Sundhedsorganisationer (DSA): , AKASSE 76 konverteres til AKASSE_ID 6, El-faget: , AKASSE 37 konverteres til AKASSE_ID 7, Erhvervssproglige: , AKASSE 10 konverteres til AKASSE_ID 8, Forsvarets a-kasse: , AKASSE 90 konverteres til AKASSE_ID 9, Frisører, Artister og Maritim: , AKASSE 93 konverteres til AKASSE_ID 10, Frie Funktionærer (FFA): , AKASSE 83 konverteres til AKASSE_ID 11, Funktionærer og Servicefag: , AKASSE 62 konverteres til AKASSE_ID 12, Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A): , AKASSE 92 konverteres til AKASSE_ID 13, Grafisk: , AKASSE 3 konverteres til AKASSE_ID 14, Handels- og Kontorfunktionærer (HK): , AKASSE 53 konverteres til AKASSE_ID 15, Ingeniører (IAK): , AKASSE 86 konverteres til AKASSE_ID 16, IT-faget og Merkonomer (PROSA): , AKASSE 96 konverteres til AKASSE_ID 17, Journalister: , AKASSE 77 konverteres til AKASSE_ID 18, Kristelig a-kasse: , AKASSE 73 konverteres til AKASSE_ID 19, Kvindelige Arbejdere: , AKASSE 43 konverteres til AKASSE_ID 20, Ledere: , AKASSE 67 konverteres til AKASSE_ID 21, Lærere (DLF-A): , AKASSE 18 konverteres til AKASSE_ID 22, Magistre (MA): , AKASSE 88 konverters til AKASSE_ID 23, Malersvende: , AKASSE 40 konverteres til AKASSE_ID 24, Maritim: , AKASSE 93 konverteres til AKASSE_ID 25, (Bemærk at AKASSE_ID 25 fremkommer med to perioder - fra 1.januar 1996 til 31.december 1996 og igen fra 1. januar 2002 til 31. december 2002. Grunden til, at der er to perioder, er, at frisørerne og artisterne udtræder af Frisørerne, Artisterne og Maritim a-kasse, for at overgå til HK. Herefter skifter a-kassen navn til Maritim a-kasse, og får den tidligere brugte AKASSE_ID)., Metalarbejdere: , AKASSE 24 konverteres til AKASSE_ID 26, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF): , AKASSE 34 konverteres til AKASSE_ID 27, Pædagogmedhjælpere: , AKASSE 21 konverteres til AKASSE_ID 28, RestaurationsBranchens a-kasse: , AKASSE 2 konverteres til AKASSE_ID 29, Selvstændige (DANA): , AKASSE 95 konverteres til AKASSE_ID 30, Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE): , AKASSE 94 konverteres til AKASSE_ID 31, Snedker- og Tømrerfaget: , AKASSE 7 konverteres til AKASSE_ID 32, Socialpædagoger (SLA): , AKASSE 14 konverteres til AKASSE_ID 33, Specialarbejdere (SID): , AKASSE 15 konverteres til AKASSE_ID 34, Stats- og Teleansatte (STA): , AKASSE 57 konverteres til AKASSE_ID 35, Teknikere: , AKASSE 72 konverteres til AKASSE_ID 36, Træindustriarbejdere: , AKASSE 8 konverteres til AKASSE_ID 37, Træ-Industri-Byg (TIB): , AKASSE 7 konverteres til AKASSE_ID 38, Økonomer (CA):, AKASSE 98 konverteres til AKASSE_ID 39, Danske Lønmodtagere (DLA): , AKASSE 22 konverteres til AKASSE_ID 40, Journalistik, Kommunikation og Sprog: , AKASSE 10 konverteres til AKASSE_ID 41, Malerfaget og Maritim: , AKASSE 40 konverteres til AKASSE_ID 42, Faglig Fælles a-kasse (3F):, AKASSE 15 konverteres til AKASSE_ID 43, Fag og Arbejde (FOA): , AKASSE 17 konverteres til AKASSE_ID 44, Ikke forsikrede: , AKASSE 0 konverteres til AKASSE_ID 45, Ikke-forsikrede dækker i moduldata over kontanthjælpsledige, der ikke er forsikrede i en a-kasse., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_AKASSE_NAVN - Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1996, 30-06-2013, 2, 01-01-1996, 31-12-1997, 3, 01-01-1996, 31-12-2007, 4, 01-01-1996, 31-12-2014, 5, 01-01-1996, 6, 01-01-1996, 7, 01-01-1996, 31-12-2020, 8, 01-01-1996, 31-12-2002, 9, 01-01-1996, 31-12-2001, 10, 01-01-1997, 31-12-2001, 11, 01-01-1996, 12, 01-01-1996, 31-12-2016, 13, 01-01-1996, 14, 01-01-1996, 31-12-1999, 15, 01-01-1996, 16, 01-01-1996, 30-06-2013, 17, 01-01-1996, 30-06-2010, 18, 01-01-1996, 31-12-2002, 19, 01-01-1996, 20, 01-01-1996, 31-12-2004, 21, 01-01-1996, 22, 01-01-1996, 23, 01-01-1996, 24, 01-01-1996, 31-12-2002, 25, 01-01-1996, 31-12-1996, 25, 01-01-2002, 31-12-2002, 26, 01-01-1996, 27, 01-01-1996, 31-12-2024, 28, 01-01-1996, 31-12-2005, 29, 01-01-1996, 30-06-2006, 30, 01-01-1996, 31-12-2019, 31, 01-01-1996, 32, 01-01-1996, 31-12-1996, 33, 01-01-1996, 34, 01-01-1996, 31-12-2004, 35, 01-01-1996, 30-06-2010, 36, 01-01-1996, 37, 01-01-1996, 31-12-1996, 38, 01-01-1997, 31-12-2010, 39, 01-01-1996, 40, 01-10-2002, 41, 01-01-2003, 42, 01-01-2003, 31-12-2007, 43, 01-01-2005, 44, 01-01-1996, 45, 01-01-1996, 46, 01-01-2008, 47, 01-07-2010, 31-12-2014, 48, 01-07-2013, 49, 01-01-2015

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/akasse-id

      SERVICEMEDDELELSE – Nye regler for e-mailadresser fra den 2. december 2025

      Nye regler for e-mailadresser i Danmarks Datavindue fra december 2025 – Spørgsmål og svar, 26. november 2025 kl. 15:00 , Af , Maya Hussain-Engberg, In English below., Den 2. december 2025 indfører Forskningsservice (FSE) nye regler for alle brugeres e-mailadresser (maildomæner). Fremover kan brugere kun bevare adgang til deres projekter i Danmarks Datavindue, hvis deres mailadresse findes på listen over godkendte domæner., Med de nye regler for maildomæner, vil det det i praksis betyde, at alle brugere som har en mailadresse under et gratisdomæne vil få lukket for deres projektadgange fra januar måned. Autorisationsansvarlige eller stedfortrædere skal sørge for at definere institutionens maildomæner i Danmarks Datavindue fra 2. december 2025. Hvis der ikke er defineret domænenavne, vil det ikke være muligt at oprette nye brugere på institutionen fra denne dato. , Overgangsperiode, Fra januar 2026: , Brugere med gratis mailtjenester (f.eks. Outlook, Gmail, Hotmail og Proton) får nedlagt deres projektadgange., Fra april 2026, lukkes adgangen for brugere, hvis mailadresse ikke er tilknyttet et godkendt domæne., FSE anbefaler derfor allerede nu, at du opdaterer din mailadresse i Danmarks Datavindue, hvis maildomænet ikke opfylder kravene. , Spørgsmål og svar, Hvilke domænenavne kan anvendes?, En institution skal kun angive domæner den selv kontrollerer., Jeg kender ikke domænenavnet på den institution jeg er tilknyttet. Hvor finder jeg listen?, Du kan kontakte institutionens administrator og høre hvilke domænenavne institutionen vil oprette., Jeg er PhD-studerende og har en mailadresse fra et udenlandsk universitet. Kan jeg bruge den mailadresse?, Nej. Kun maildomæner, der kontrolleres af en autoriseret institution i Danmarks Statistik, kan anvendes., Risikerer jeg at miste adgang, hvis min institution ikke registrerer sit domæne?, Frem til april 2026 bliver du ikke berørt, med mindre din mailadresse er fra en gratis mailtjeneste. Hvis din adresse ikke er på listen over godkendte domæner i april, mister du adgang., Min mailadresse er på et underdomæne, kan det være et problem?, Nej, hvis hoveddomænet er registreret, er alle underdomæner automatisk også godkendt., Hvad sker der med igangværende projekter, hvis jeg ændrer mailadresse?, Dine projektadgange vil ikke blive berørt, hvis du skifter til en godkendt mailadresse. Du behøver ikke foretage dig yderligere for at bevare projektadgangen., Jeg er ekstern konsulent uden mailadresse fra en autoriseret institution. Hvad skal jeg gøre?, Den autoriserede institution du arbejder for, kan tildele dig en mailadresse på deres godkendte domæne., Jeg er tilknyttet to autoriserede institutioner. Hvilken mailadresse skal jeg vælge?, Så længe din mailadresse ligger under et godkendt domæne, kan du bruge den – også ved tilknytning til andre institutioner., Hvor finder og ændrer jeg min mailadresse?, Log ind på Danmarks Datavindue og vælg Profil. Her kan du se og opdatere din mailadresse., Hvornår og hvor kan vi registrere domænenavne?, D. 2. december bliver det muligt at registrere domænenavne i Danmarks Datavindue., Mit domæne er allerede registreret på en anden institutions liste. Skal jeg så foretage mig noget?, Jeres institutions liste er uafhængig af hvad andre institutioner har angivet på deres lister. Derfor skal I stadig angive jeres domæne for at kunne tilknytte nye brugere., Jeg vil gerne tilknytte en eksisterende bruger, der også er tilknyttet en anden institution. Brugerens mailadresse har ikke vores institutions domæne. Er det muligt?, Ja. Så længe brugeren har en mailadresse med et domænenavn der optræder på en autoriseret institutions liste, kan en eksisterende bruger tilknyttes., Hvor mange domæner må vi registrere?, Der er ikke lagt en begrænsning på antallet af domæner, men man må udelukkende oprette domæner man selv kontrollerer., Hvordan finder vi ud af hvilke mailadresser vores brugere har?, Autorisationsansvarlige og stedfortrædere kan gå ind under ’Mit overblik’, vælge institutionen og gå ned til ’Tilknyttede brugere’. Ved tryk på downloadikonet, downloades excel-ark med information om alle institutionens brugere., Kan jeg selv ændre min mailadresse?, Ja, under forudsætning af, at domænet er godkendt., SERVICE ANNOUNCEMENT - New Rules for Email Addresses in Denmark's Data Portal from December 2025 , On December 2, 2025, Research Services (FSE) will introduce new rules for all users’ email addresses (mail domains). From now on, users can only maintain access to their projects in Denmark's Data Portal if the domain of their email address is on the list of approved domains., In practice, this means that all users with an email address under a free domain will lose access to their projects starting in January. Authorization managers or alternates must ensure that their institution’s mail domains are defined in Denmark's Data Portal from December 2, 2025. If no domain names are defined, it will not be possible to create new users for the institution from this date., Transition Period, From January 2026:, Users with free email services (e.g., Outlook, Gmail, Hotmail, and Proton) will have their project access revoked., From April 2026:, We will close access for users whose email address is not linked to an approved domain., FSE therefore recommends that you update your email address in Denmark's Data Portal now if your mail domain does not meet the requirements., Questions and Answers, Which domain names can be used?, An institution should only specify domains it controls., I don’t know the domain name of the institution I’m affiliated with. Where can I find the list?, You can contact your institution’s administrator to find out which domain names the institution will register., I am a PhD student and have an email address from a foreign university. Can I use that email address?, No. Only mail domains controlled by an institution authorized by Statistics Denmark can be used, Will I lose access if my institution does not register its domain?, Until April 2026, you will not be affected unless your email address is from a free email service. If your address is not on the approved domain list by April, you will lose access., My email address is on a subdomain. Could that be a problem?, No, if the main domain is registered, all subdomains are automatically approved., What happens to ongoing projects if I change my email address?, Your project access will not be affected if you switch to an approved email address. You do not need to take any further action to maintain access., I am an external consultant without an email address from an authorized institution. What should I do?, The authorized institution you work for can assign you an email address under their approved domain, I am affiliated with two authorized institutions. Which email address should I choose?, As long as your email address belongs to an approved domain, you can use it—even when added to other institutions., Where can I find and change my email address?, Log in to Denmark's Data Portal and select Profile. Here you can view and update your email address., When and where can we register domain names?, On December 2, it will be possible to register domain names in Denmark's Data Portal., My domain is already registered on another institution’s list. Do I need to do anything?, Your institution’s list is independent of what other institutions have registered. Therefore, you must still register your domain to add new users., I want to link an existing user who is also affiliated with another institution. The user’s email address does not have our institution’s domain. Is that possible?, Yes. As long as the user has an email address with a domain name that appears on an authorized institution’s list, the user can be added., How many domains can we register?, There is no limit on the number of domains, but you may only register domains you control., How can we find out which email addresses our users have?, Authorization managers and alternates can go to ‘My Overview,’ select the institution, and scroll down to ‘Project Access.’ By clicking the download icon, you can download an Excel file with information about all the institution’s users., Can I change my email address myself?, Yes, provided the domain is approved.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/servicemeddelelse_mail_domaener

      Udenrigshandel med varer

      Beskrivelse, Indledning, Statistikken dækker Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og 9.300 detaljerede varekoder. Varerne er opgjort i værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende enhed (fx liter, stk. eller kvadratmeter). Generelt dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse. For køb og salg af skibe, fly og boreplatforme gælder dog ikke krav om grænsepassage. Her registreres udenrigshandelen, når der sker et skifte i det økonomiske ejerskab., Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel., Population, Overordnet dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse og som ud- eller indføres af virksomheder. Privates køb og salg indgår i statistikken, men vil ikke være fuldt dækket. , Under beskrivelsen af hver variabel er det under 'Population' anført, hvilken del af datasættet den pågældende variabel dækker. , Opgørelsesmetode, Generalhandel og specialhandel , Udenrigshandel med varer kan opgøres efter to forskellige principper: generalhandelsprincippet og specialhandelsprincippet., Efter generalhandelsprincippet medtages alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke gælder særlige regler (se nedenfor). I importen indgår således alle importerede varer, herunder også varer, der er bestemt til senere genudførsel eller faktisk bliver genudført. Eksporten omfatter tilsvarende alle varer, uanset om varerne er fremstillet i Danmark, eller om de tidligere er importeret (genudførsel)., Udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet omfatter ikke transaktioner mellem udlandet og danske toldoplag (oplægges varer fra ikke-EU-lande på et toldoplag undgår importøren betaling af told og afgifter og evt. handelspolitiske foranstaltninger). En vare, der importeres til et dansk toldoplag, indgår således ikke i en udenrigshandelsstatistik opgjort efter specialhandelsprincippet. Først hvis en vare fraføres et toldoplag til dansk område, vil den indgå i statistikken på tidspunktet for indfortoldning., Transithandel, dvs. varer som kun transporteres gennem landet, medtages ikke efter hverken general- eller specialhandelsprincippet., Før 1993 blev Danmarks udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet, men med det indre markeds start blev det klart, at det ikke var muligt at fortsætte med specialhandelsopgørelser. I dag anvendes derfor generalhandelsprincippet i opgørelsen af udenrigshandel med varer, og dette er gennemført for 1988 og frem., Varer udeladt af statistikken , Nogle varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken, fx legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld; varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet; og vareprøver og reklamemateriale., Værdiansættelsen, Værdien af udenrigshandelen offentliggøres som den såkaldte statistiske værdi. For importens vedkommende er det værdien af varen ved den danske grænse eller havn inklusive de tjenesteomkostninger, der er forbundet med leveringen af varen frem til den danske grænse, fx transportomkostninger og forsikring. Denne værdi kaldes cif-værdi (cost, insurance and freight)., For eksportens vedkommende er det ligeledes værdien af varen ved det danske udførselssted inklusive de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførselsstedet på den danske grænse eller havn. Denne værdi kaldes fob-værdi (free on board)., Datagrundlag, Statistikken bygger primært på indberetninger til Intrastat (EU-handel) og Extrastat (handel med lande uden for EU). , Intrastat bygger på indberetninger fra danske virksomheder med en samlet årlig vareimport og/eller vareeksport over bestemte tærskler. Tærsklen for indberetning fastsættes særskilt for import og eksport årligt for at sikre en dækning på 93 pct. og 97 pct. af hhv. den samlede import og eksport. Dækningen er bestemt af EU-lovgivningen. , Tærsklerne er vist i nedenstående tabel., Tærskelgrænserne for indberetningspligt til Intrastat, År Import Eksport, 1995 500 000 kr.* 800 000 kr., 1996 500 000 kr.* 800 000 kr., 1997 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 1998 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 1999 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2000 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2001 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2002 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2003 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2004 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2005 1 600 000 kr. 4 100 000 kr., 2006 1 600 000 kr. 4 100 000 kr., 2007 1 800 000 kr. 4 700 000 kr. , 2008 2 100 000 kr. 5 200 000 kr., 2009 4 200 000 kr. 5 500 000 kr., 2010 3 600 000 kr. 4 800 000 kr., 2011 3 400 000 kr. 4 500 000 kr., 2012 3 700 000 kr. 5 000 000 kr., 2013 3 900 000 kr. 5 000 000 kr., 2014 6 000 000 kr. 5 000 000 kr., 2015 6 000 000 kr. 5 000 000 kr., 2016 6 000 000 kr. 4 700 000 kr., 2017 6 000 000 kr. 4 500 000 kr., 2018 6 200 000 kr. 4 700 000 kr., *med en samlet EU-import på mellem 0,5 og 0,8 mio. kr. kunne der foretages en forenklet indberetning , I Intrastat anvendes desuden en transaktionstærskel. Hvis summen af ensartede transaktioner inden for en kalendermåned har en værdi på højst 1.500 kr. og en vægt på højst 1.000 kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer (KN-kode 99500000). Omfanget af denne handel er meget beskedent og udgør mindre end 1 promile af EU-handelen. , Extrastat bygger på indberetninger til Toldstyrelsen om told- og proviantoplysninger i forbindelse med ind- og udførsel af varer til/fra Danmark fra/til ikke-EU-lande (for proviantoplysninger dækker Extrastat også EU-lande). Der anvendes en statistisk tærskel, som kan sammenlignes med transaktionstærsklen i Intrastat. Hvis værdien af en transaktion er højst 7.500 kr., og vægten samtidig er højst 1.000 kg, kan disse varer registreres under et særligt varenummer (»andre varer«). Alle transaktioner i importen skal angives, mens det i eksporten er muligt at angive transaktioner under den statistiske tærskel mundtligt. Denne mundtlige indberetning registreres ikke, men omfanget er ubetydeligt., Særlige varer og varebevægelser , En række varer og varebevægelser adskiller sig fra den almindelige udenrigshandel og opgøres derfor efter andre principper, fx skibe og fly, proviantering og bunkring, fisk, elektricitet og naturgas. Naturgas opgøres via en kombination af indberettet handel og indsamlede metermålinger. Handlen opgøres for lande, som Danmark har rørledninger til/fra., Varer som ikke indgår i statistikken, En række varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken: , · Legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld,, · Varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet,, · Vareprøver og reklamemateriale,, · Varer, der udveksles midlertidigt,, · Varer, som er beregnet til reparation, samt varer efter reparation og de dertil knyttede reservedele,, · Leverancer til egne væbnede styrker uden for landets grænser eller danske ambassader i udlandet,, · Informationsmedier, fx specialudviklet software, originaltegninger mv.,, · Software downloadet fra internettet,, · Transportmidler, når disse anvendes efter deres formål, herunder affyringsudstyr til rumfartøjer når transaktionen sker med henblik på opsendelse., Ved ikke-EU-handel indgår desuden ikke:, · Varer, der angives mundtlig til toldmyndighederne, , · Varer, som overgår til fri omsætning efter at være blevet henført under toldproceduren for aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol., Ovenstående fritagelsesliste trådte i kraft 1. januar 2010. Før 2010 var fx nødhjælp og salg af nye transportmidler til privatpersoner fra andre medlemsstater fritaget for indberetning til Intrastat., Databehandling, De indberettede poster fejlsøges i flere led, før tallene er klar til offentliggørelse. Posterne bliver underlagt en validitetskontrol, hvor der bliver tjekket for ugyldige oplysninger (fx ugyldig varekode). Handel indberettet på ugyldige koder mv. medtages ikke i statistikken, før de er rettet. De indberettede poster bliver også underlagt en sandsynlighedskontrol. Her bliver posterne sammenlignet med tidligere indberettede, lignende poster. De poster, der vurderes at have stor effekt på den endelige statistik, vælges ud til manuel kontrol. Poster med mindre effekt på den endelige statistik bliver i et vist omfang rettet automatisk. , Der bliver også fejlsøgt for komplethed af indberetningerne og tjekket om virksomhederne har indberettet. Store poster bliver gennemgået manuelt hver måned. For Intrastats vedkommende bliver de indberettede tal også sammenlignet med virksomhedernes angivelse af EU-køb og -salg angivet på momsangivelsen., Det må forventes, at ikke alle fejlagtige poster bliver opdaget, hvormed statistikken kan være forbundet med nogen usikkerhed på detaljerede niveauer. , Intrastat skal kun dække 93 pct. af importen og 97 pct. af eksporten, og derfor er mange mindre virksomheder fritaget for at skulle indberette., Der opregnes til total dækning af udenrigshandel med varer. For virksomheder fritaget for at indberette EU-handel i Intrastat foretages en estimation af deres handel baseret på momsindberetningerne, der indeholder oplysninger om virksomhedernes samlede EU-varekøb og -salg. Ligeledes foretages der en estimation for den handel fra indberetningspligtige virksomheder, som er blevet forsinkede med deres indberetning. Den offentliggjorte statistik udgør således den totale handel. , Opregningerne er fuldt fordelt på varer og lande , Fordelingen på varer er baseret på de pligtige virksomhedernes branchespecifikke handelsmønstre, mens den geografiske fordeling estimeres ud fra den administrative kildes EU-salg uden moms, som angiver, hvilke lande danske virksomheder har haft EU-handel med., For de virksomheder, som er fritaget for at indberette til Intrastat, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på små- og mellemstore virksomheders handel. , For de indberetningspligtige virksomheder, som ikke har indberettet, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på store- og mellemstore virksomheders handel samt virksomhedernes egne historiske data., Særlige forhold omkring dette datasæt, Datasættet består for hver virksomhed, varestrøm og periode af et antal varelinjer. Antallet af varelinjer er ikke umiddelbart lig med antal transaktioner, da en enkelt varelinje kan dække over flere transaktioner, som er slået sammen til en enkelt linje. Den præcise praksis for, hvordan og i hvilket omfang transaktioner lægges sammen til varelinjer, varierer gennem den periode datasættet dækker, hvilket fører til spring i det samlede antal varelinjer 2010-2011 og 2017-2018. Desuden er der en stigning i antallet af varelinjer 2014-2015 som følge af nye estimationssystemer for den del af handlen, som ikke indberettes. Disse udviklinger i antal varelinjer er uden betydning for kontinuiteten i de variable, statistikken opgør, dvs. værdi og mængde., Revisioner af data kan forekomme, særligt for nyere år. Revisioner sker en gang årligt. Revisionsmønstret følger statistikken offentliggjort i Statistikbanken., Variable, ENHEDSKODE, Koden for den supplerende mængde, ENHEDSKODETEKST, Tekst til enheden for supplerende mængde, FAKTISK_DATO, Periode; Faktisk ankomstdato; Faktisk ekspeditionsdato, FAKTVRD, Fakturaværdi, IE, Import/Eksport, KILDE, Kilde, LANDEKODE, Landekode, LINFRAGT, Linjefragt, MGD, Mængde, supplerende enhed., MONTENH, Fakturaens møntsort, PROCKODE, Procedurekode, PROCTXT, Procedurekodetekst, STATISTIKKODE, Statistik kode, TRANSPORTMAADEKODE, Kode for det aktive transportmiddel., VARE, Varekode, VARETXT, Forkortet varetekst, VGT, Vægt, VRD, Værdi, YYYY, Dato for hvornår udenrigshandelen har fundet sted

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer

      DATAKODE

      Navn, DATAKODE , Beskrivende navn, Kode for type af hjælp , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver, hvilken type kontanthjælp mv. der er tale om., Bemærk, at datakoderne ændres meget over årene som følge af ændret lovgivning. , Variablen DATAKODE's funktion videreføres pr. 1. jan 2007 i variablen KONTX. , Detaljeret beskrivelse, Angiver, hvilken type kontanthjælp mv. der er tale om., Bemærk, at datakoderne ændres meget over årene som følge af ændret lovgivning. , Variablen DATAKODE's funktion videreføres pr. 1. jan 2007 i variablen KONTX. , I bilaget er givet en oversigt over ændringer i datakoderne., Bilag, Oversigt over grupperingen af datakoderne ved offentliggørelse af statistikken, Graf - Antal modtagne ydelser i året, Tabel - Antal modtagne ydelser i året, Omfattende ydelser de enkelte år, Datakoder over årene, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D280500.TXT_KODE_HISTORIE - Kode for type af hjælp, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 310, 01-01-1992, 31-12-1997, 310, 01-01-1998, 31-12-2000, 320, 01-01-1992, 31-12-1997, 320, 01-01-1998, 31-12-2007, 330, 01-01-1992, 31-12-1997, 330, 01-01-1992, 31-12-1998, 335, 01-01-1999, 31-12-2005, 345, 01-01-1999, 31-12-2002, 355, 01-01-1999, 31-12-2005, 360, 01-01-1992, 31-12-1997, 360, 01-01-1998, 31-12-2000, 365, 01-06-2002, 31-12-2007, 370, 01-01-1992, 31-12-1997, 370, 01-01-1998, 31-12-2007, 375, 01-06-2002, 31-12-2007, 380, 01-01-1992, 31-12-1997, 380, 01-01-1998, 31-12-1998, 390, 01-01-2001, 31-12-2001, 391, 01-01-2001, 31-12-2001, 392, 01-01-2001, 31-12-2007, 393, 01-01-2001, 31-12-2007, 394, 01-01-2002, 31-12-2007, 395, 01-01-2002, 31-12-2007, 396, 01-01-2002, 31-12-2007, 397, 01-01-2002, 31-12-2007, 398, 01-01-2006, 31-12-2007, 410, 01-01-1992, 31-12-2000, 420, 01-01-1992, 31-12-1997, 420, 01-01-1998, 31-12-2007, 430, 01-01-1992, 31-12-1998, 440, 01-01-1994, 31-12-2000, 445, 01-01-1999, 31-12-2007, 450, 01-01-1994, 31-12-1998, 460, 01-01-1994, 31-12-1997, 460, 01-01-1998, 31-12-2000, 470, 01-01-1994, 31-12-1997, 470, 01-01-1998, 31-12-2000, 480, 01-01-1994, 31-12-1997, 480, 01-01-1998, 31-12-1998, 490, 01-01-1994, 31-12-1997, 490, 01-01-1998, 31-12-2000, 5, 01-01-1994, 31-12-1997, 5, 01-01-1998, 31-12-2007, 10, 01-01-1985, 31-12-1987, 10, 01-01-1988, 31-12-1990, 10, 01-01-1991, 31-12-1993, 15, 01-01-1988, 31-12-1993, 15, 01-01-1994, 31-12-1997, 15, 01-01-1998, 31-12-2007, 20, 01-01-1984, 31-12-1990, 20, 01-01-1991, 31-12-1993, 25, 01-01-1994, 31-12-1998, 25, 01-01-1998, 31-12-2007, 30, 01-01-1984, 31-12-1987, 30, 01-01-1988, 31-12-1989, 30, 01-01-1990, 31-12-1992, 30, 01-01-1993, 31-12-1994, 35, 01-01-1994, 31-12-1997, 35, 01-01-1998, 31-12-2007, 40, 01-01-1987, 31-12-1987, 45, 01-01-1993, 31-12-1993, 50, 01-01-1984, 31-12-1987, 50, 01-01-1988, 31-12-1990, 50, 01-01-1991, 31-12-1997, 50, 01-01-1998, 31-12-2007, 55, 01-01-1990, 31-12-1990, 55, 01-01-1991, 31-12-1992, 55, 01-01-1993, 31-12-1995, 60, 01-01-1987, 31-12-1987, 65, 01-01-1990, 31-12-1997, 65, 01-01-1998, 31-12-2007, 70, 01-01-1984, 31-12-1987, 70, 01-01-1987, 31-12-1990, 75, 01-01-1988, 31-12-1990, 80, 01-01-1989, 31-12-1997, 80, 01-01-1998, 31-12-2000, 85, 01-01-1998, 31-12-2007, 90, 01-01-1998, 31-12-2007, 95, 01-01-1998, 31-12-2007, 100, 01-01-1984, 31-12-1987, 100, 01-01-1988, 31-12-1990, 100, 01-01-1990, 31-12-1997, 100, 01-01-1998, 31-12-2007, 105, 01-01-1998, 31-12-2007, 110, 01-01-1984, 31-12-1987, 110, 01-01-1988, 31-12-1990, 110, 01-01-1991, 31-12-1992, 110, 01-01-1993, 31-12-1997, 110, 01-01-1998, 31-12-2007, 115, 01-01-1998, 31-12-2007, 120, 01-01-1984, 31-12-1987, 120, 01-01-1988, 31-12-1997, 120, 01-01-1998, 31-12-2007, 125, 01-01-1998, 31-12-2007, 130, 01-01-1984, 31-12-1987, 130, 01-01-1988, 31-12-1990, 135, 01-01-2002, 31-12-2007, 140, 01-01-1987, 31-12-1990, 145, 01-01-2002, 31-12-2007, 150, 01-01-1984, 31-12-1987, 150, 01-01-1988, 31-12-1989, 150, 01-01-1990, 31-12-1997, 150, 01-01-1998, 31-12-2007, 155, 01-01-2000, 31-12-2007, 160, 01-01-1984, 31-12-1984, 160, 01-01-1985, 31-12-1989, 160, 01-01-1990, 31-12-1997, 160, 01-01-1998, 31-12-2007, 165, 01-01-1990, 30-06-1998, 165, 01-07-1998, 31-12-2007, 170, 01-01-1987, 31-12-1987, 170, 01-01-1991, 31-12-1993, 180, 01-01-1988, 31-12-1992, 180, 01-01-1992, 31-12-1993, 190, 01-01-1988, 31-12-1992, 190, 01-01-1993, 31-12-1993, 200, 01-01-1988, 31-12-1993, 210, 01-01-1994, 31-12-1997, 210, 01-01-1998, 31-12-2003, 220, 01-01-1994, 31-12-1995, 230, 01-01-1994, 31-12-1997, 230, 01-01-1998, 31-12-2007, 240, 01-01-1994, 31-12-1995, 250, 01-01-1994, 31-12-1997, 250, 01-01-1998, 31-12-2007, 260, 01-01-1995, 31-12-1997, 260, 01-01-1998, 31-12-2003, 270, 01-01-1995, 31-12-1997, 270, 01-01-1998, 31-12-2003, 275, 01-01-2004, 31-12-2007, 280, 01-01-2004, 31-12-2007, 300, 01-01-1994, 31-12-1997, 300, 01-01-1998, 31-12-2000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/datakode

      SOC_STATUS_KODE

      Navn, SOC_STATUS_KODE , Beskrivende navn, Socioøkonomisk status , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen SOC_STATUS_KODE (socioøkonomisk status) angiver den socioøkonomiske status for den enkelte arbejdsmarkedstilstand. Variablen er (i de fleste tilfælde) afledt på baggrund af variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR). Variablen SOC_STATUS_KODE findes fra 2008 og frem. Variablen afløser den hidtidige SOCSTIL_KODE. En overgangstabel mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE er vedhæftet som bilag., Når variablen anvendes i kombination med variablen PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) I_BEFOLKNINGEN_KODE =1 (kode for om personen er i befolkningen på referencetidspunktet) selekteres den primære socioøkonomiske status for befolkningen (RAS-populationen). Den primære socioøkonomiske status for befolkningen bestemmes i henhold til ILO-retningslinjerne. , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken., Overordnet kan befolkningen opdeles i tre grupper på baggrund af variablen. De er henholdsvis:, · beskæftigede, · arbejdsløse, · personer uden for arbejdsstyrken, De beskæftigede kan yderligere underopdeles i selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere på forskellige færdighedsniveauer. Personer uden for arbejdsstyrken kan underopdeles i en række grupper., Aggregeringen til de overordnede socioøkonomiske grupper foregår på følgende vis på baggrund af variablen SOC_STATUS_KODE:, Socioøkonomisk gruppe SOC_STATUS_KODER, Selvstændige 110, Medarbejdende ægtefæller 120, Lønmodtagere 131-136, Arbejdsløse 200, Personer uden for arbejdsstyrken 311-517, Detaljeret beskrivelse, Nedenstående indeholder en beskrivelse af, hvordan de enkelte socioøkonomiske kategorier er defineret. , Selvstændige (SOC_STATUS_KODE=110): Datakilderne til oplysninger om selvstændige er erhvervsregistret og indkomststatistikken. , Ved produktionen af AMR og RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter job som selvstændig. Det sker, når der er overlap med tilstande som offentligt forsørget med en summeret tilstandsgrad på minimum 1. I disse tilfælde vurderes infomationen om offentlig forsørgelse som mere valide og derfor trumfer disse. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , Medarbejdende ægtefæller (SOC_STATUS_KODE=120): Datakilden til medarbejdende ægtefæller er indkomststatistikken., Ved produktionen af AMR og RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter job som medarbejdende ægtefælle. Det sker, når der er overlap med tilstande som offentligt forsørget med en summeret tilstandsgrad på minimum 1. I disse tilfælde vurderes infomationen om offentlig forsørgelse som langt mere valide og derfor trumfer disse. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , Lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-136): Datakilden til jobbene som lønmodtager er Danmarks Statistiks eindkomstregister. Man skal have, hvad der svarer til mindst én times betalt beskæftigelse, for at jobbet er et lønmodtagerjob. Herudover anvendes oplysninger fra befolkningsstatistikken om opholdsgrundlag for indvandrere til at identificere au pairs. , Datakilden til færdighedsniveauet for lønmodtagere er for det første disco-koden fra eindkomstregistret. Disco-koden er oprindelig indberettet til lønstatistikken og bliver dernæst koblet til jobbet i eIndkomstregistret. Når der ikke er en disco-kode knyttet til jobbet i eIndkomstregistret, anvendes disco-koden fra arbejdsklassifikationsmodulet i stedet. Her vil disco-koden i de fleste tilfælde være imputeret. Variablen DISCO_MATCHPRIO_KODE (kode der angiver kvaliteten af discokoden) angiver, hvorvidt disco-koden er imputeret, og hvilke oplysninger imputeringen i givet fald er foretaget på baggrund af. I de tilfælde hvor disco-koden stammer fra lønstatistikken, fortæller variablen, hvor præcis koblingen mellem eindkomstregistret og lønstatistikken er. Præcisionen er bl.a. i relation til, om disco-koden er koblet til eksakt det samme job på det samme tidspunkt, eller om der er løsnet på nogle af kravene. Det kan fx være, at jobbet vedrører en anden tidsperiode i lønstatistikken, eller at jobbet er på et andet arbejdssted i lønstatistikken. , Færdighedsniveauet for lønmodtagere kan være opnået gennem såvel formel uddannelse som oplæring og praksis. I perioden 2008-2009 er den socioøkonomiske status for lønmodtagere baseret på DISCO-88. Fra 2010 og frem er den baseret på DISCO-08. Ændringen i DISCO-nomenklaturen skyldtes en international ændring af den bagvedliggende ISCO-nomenklatur. Overgangen til DISCO-08 betyder, at antallet af lønmodtagere på højeste niveau øges med ca. 200.000, mens antallet af lønmodtagere på mellemniveau falder tilsvarende. Af større personalegrupper, som skifter fra mellemniveau til højeste niveau, kan nævnes alt pædagogisk arbejde, en del sygeplejerskearbejde og en del arbejde inden for den finansielle sektor. , Ved produktionen af AMR/RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter/nedskriver job som lønmodtager. Det sker, når personen samtidig er ledig på dagpenge, og den summerede tilstandsgrad er over 1 (svarende til at personen har mere end 37 timer på det givne tidspunkt). , Arbejdsløse (SOC_STATUS_KODE=200): Datakilden til oplysningerne er statistikken for offentligt forsørgede. Gruppen af arbejdsløse består af personer, der er bruttoledige. Bruttoledige som samtidigt har arbejde, dvs. personer i løntilskudsjob, opgøres som beskæftigede, idet beskæftigelse trumfer ledighed. , Personer uden for arbejdsstyrken (SOC_STATUS_KODE=311-517) består af en række forskellige socioøkonomiske grupper. Kildedata til de enkelte socioøkonomiske grupper er følgende:, SOC_STATUS_KODE=311,312,313,314,315,318,319,320,321,322,411,412,413,517 statistikken over offentligt forsørgede., SOC_STATUS_KODE=316,317 statistikken over udbetalinger af barsels- og sygedagpenge., SOC_STATUS_KODE=414,415 eIndkomstregistret, SOC_STATUS_KODE=511 elevregistret, SOC_STATUS_KODE=512 befolkningsstatistikken, SOC_STATUS_KODE=514 kursistregistret, SOC_STATUS_KODE=515 registret over produktionsskoleelever, SOC_STATUS_KODE=516 befolkningsstatistikken (opholdsgrundlag), SOC-STATUS_KODE=513 residualgruppe for personer som er i befolkningen og ikke har en anden socioøkonomisk status, SOC_STATUS_KODE=513 består af "øvrige uden for arbejdsstyrken". Øvrige uden for arbejdsstyrken er en sammensat gruppe, der bl.a. består af personer, som er forsørget af deres ægtefælle/familie. Endvidere vides det, at der også er personer i gruppen, som i virkeligheden er udvandret fra Danmark. Årsagen er, at CPR (og dermed Danmarks Statistik) i nogle tilfælde først modtager oplysninger, om at en person er udvandret, flere år efter, at udvandringen har fundet sted. I sidstnævnte gruppe er der en del indvandrere fra såvel vestlige lande. , SOC_STATUS_KODE=611,612 er arbejdsmarkedstilstande der viser fravær fra beskæftigelse (barsel og sygdom), mens SOC_STATUS_KODE=351 er flekslønstilskud (eller resttid op til 37 timer ) for personer i fleksjob. Disse tilstande kan ikke være en persons primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilstanden kan altid kobles til en tilstand som beskæftigede. , I PSD_RAS kan SOC_STATUS_KODE også antage værdierne 111,121,137 og 138. Værdierne 111,121,137 angiver bijob for hhv. selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere ultimo november. , SOC_STATUS_KODE=138 angiver lønmodtagerjob som ikke er aktive ultimo november. , Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2018 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , - Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. Nettoledige består af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der skønnes at være klar til at varetage et job, samtidigt med at de ikke er i aktivering. Bruttoledige består af summen af de nettoledige og de aktiverede, der skønnes jobklar., - Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008. Det skyldes anvendelse af nye datakilder, især kursistregistret og oplysninger om opholdsgrundlag. Det betyder, at en del personer er flyttet fra residualgruppen over i andre socioøkonomiske grupper. , - Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , - Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) =1. , Bilag, Bilag_SOC_STATUS_KODE, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE, Graf, Tabel, Populationer:, Socioøkonomisk status, Socioøkonomisk status Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Beskrivelse: Populationen i PSD_RAS består af nedenstående 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande ved fravær fra beskæftigelse ultimo november. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse også arbejdsmarkedstilstande. Populationen i PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Link til dokument med liste og beskrivelse af inputregistre. , Værdisæt, SOC_STATUS_KODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/soc-status-kode
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation