Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1391 - 1400 af 2078

Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

Beskrivelse, Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette., For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer., Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013. , EU-regulering:, Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer., Lønstatistikkens serviceregister omfatter:, - lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år. , - 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere. , Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:, · Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende, · Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet, · Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx , sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister, · Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler, · Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, , som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken., Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del, af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:, · Fleks- og skånejobbere, · Vederlagslønnede, · Værnepligtige, · Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for, · Visse timelærere, · Studentermedhjælpere, · Valgtilforordnede, · Byrådsmedlemmer , · Enkelte andre, Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken., Statistiske begreber, Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold., Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv., Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed., Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. , Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra., Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. , Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:, - Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, - Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid, - Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv., - Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger , - Personalegoder (fri bil og fri kost og logi), - Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, - Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger, - Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg, Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken. , Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned., Usikkerhedskilder, Virksomheder og organisationer, En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed. , Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe., Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat., Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. , Offentlig sektor, Den offentlige sektor er som den private. , En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold. , Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag. , Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken. , Variable, AFLFORM, Aflønningsform, BASIS_PRAE, Basisfortjenesten pr. præsteret time, BASIS_STAND, Basisfortjenesten pr. standard time, FERIE_SH, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, FORTJ_PRAE, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, FORTJ_STAND, Standardberegnet timefortjeneste, FRAV_PRAE, Fraværsbetalinger pr. præsteret time, FUNK, Lønmodtagerens arbejdsfunktion, GENE, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, GENE_PRAE, Genetillæg pr. præsteret time, GENE_STAND, Genetillæg pr. standard time, GW, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, MFTJ, Månedsfortjeneste i kr. - udgår, MAANED_STAND, Standardberegnet månedsfortjeneste, NW, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, NWP, NWP, OFFNTGRP, Offentliggørelsesgruppe, OPRANDEL, Opregningsandel, OVERTID_PRAE, Overtidstillæg pr. præsteret time, PENSION, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, PENSION_PRAE, Pension inkl. ATP pr. præsteret time, PENSION_STAND, Pension inkl. ATP pr. standard time, PERSGODE, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE_PRAE, Personalegoder pr. præsteret time, PERSGODE_STAND, Personalegoder pr. standard time, REF_FRADATO, Fra-dato i perioden, REF_TILDATO, Til-dato i perioden, SEKTOR, Sektor, TIMFRA, Betalte fraværstimer, TIMPRAE, Præsterede timer, UREGELM_PRAE, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, UREGELM_STAND, Uregelmæssige betalinger pr. standard time, W_ABS, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor

GRUNDBELOEB

Navn, GRUNDBELOEB , Beskrivende navn, Grundbeløb for januar måned , kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Grundbeløb til folke- og førtidspensionister i januar, hele kroner. Grundbeløbet er skattepligtigt., Grundbeløbet udgør en del af den samlede pension for folkepensionister og for førtidspensionister på ordningen fra før 2003., Pensionen for førtidspensionister på ordningen fra 1. januar 2003 består af én type pension, som er lagt i variablen GRUNDBELOEB. De øvrige pensionisters pension består fortsat af mindst to typer pension., Variablen findes i følgende Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Det udbetalte grundbeløbs maksimale størrelse er det samme for folkepensionister, og førtidspensionister på ordningen fra før 2003, og er uafhængig af samlivsforhold. , For folkepensionister reduceres grundbeløbet gradvis med folkepensionistens egen arbejdsindtægt, når arbejdsindtægten overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Har folkepensionisten boet i Danmark mindre end 40 år mellem 15 og 65 års alderen reduceres folkepensionen forholdsvis (brøkpensionist)., For førtidspensionister på ordningen fra før 2003 reduceres grundbeløbet gradvis, når anden personlig indkomst end førtidspension plus positiv nettokapitalindkomst overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Fradragsbeløbet afhænger af, om førtidspensionisten er gift (fradragsbeløbet er det samme for samlevende og enlige til og med 2005, og derefter er fradragsbeløbet for samlevende det samme som beløbet for gifte)., For førtidspensionister på 2003-ordning reduceres grundbeløbet gradvis, når anden personlig indkomst end førtidspension plus positiv nettokapitalindkomst overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Er førtidspensionisten gift eller samlevende, afhænger pensionens størrelse også af partnerens indkomst, og reduktionen afhænger af, om parteneren er pensionist., For alle førtidspensionister reduceres pensionen, hvis de har boet mindre end 4/5 af tiden mellem 15. år og tidspunktet for pensionstilkendelsev (brøkpensionister). , Det maksimale grundbeløb og reglerne for reduktion ved anden indkomst reguleres årligt. For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") samt lov om social pension., Pensionsalderen:, I 1994-2003 var folkepensionsalderen 67 år. , I 2004-2018 var folkepensionsalderen 65 år for alle født efter 30. juni 1939. Det giver stigning i antallet af folkepensionister og fald i antal førtidspensionister i januartallene for 2005, 2006 og 2007. Personer, der bliver 65 i andet halvår 2004 og personer der bliver 67 i løbet af 2004 er folkepensionister januar 2005 men ikke i januar 2004. I følge pensionsreformen var det alene personer som blev 67 i løbet af året 2004, som var folkepensionsier i januar 2005 og ikke i januar 2004. , I 2019: 65,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1954., I 2020: 66,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1954, I 2021: 66,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1955., I 2022: 67,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1955., For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/ , Når førtidspensionister når folkepensionsalderen, overgår de til folkepension., Siden 1. juli 2004 har personer med ret til folkepension kunnet udskyde folkepensionsudbetalingerne, hvis personen arbejdede et minimum af timer, jf. nedenstående referencer. Udskydelsen giver et tillæg til folkepensionen senere. , For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Maksimalt grundbeløb for folkepensionister og førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, 1994 ... 3.694, 1995 ... 3.709 , 1996 ... 3.798 , 1997 ... 3.801 , 1998 ... 3.901 , 1999 ... 4.002 , 2000 ... 4.130 , 2001 ... 4.262 , 2002 ... 4.377 , 2003 ... 4.517 , 2004 ... 4.648 , 2005 ... 4.741 , 2006 ... 4.836 , 2007 ... 4.952 , 2008 ... 5.096 , 2009 ... 5.254 , 2010 ... 5.448 , 2011 ... 5.552 , 2012 ... 5.713 , 2013 ... 5.804 , 2014 ... 5.908 , 2015 ... 5.997 , 2016 ... 6.063 , 2017 ... 6.160 , 2018 ... 6.237 , Maksimalt grundbeløb for førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, 2019 ... 6.315 , 2020 ... 6.388 , 2021 ... 6.468 , Maksimalt grundbeløb for folkepensionister (kr. pr. måned):, 2019 ... 6.327 , 2020 ... 6.419 , 2021 ... 6.518 , Maksimalt grundbeløb for førtidspensionister på 2003-ordning (kr. pr. måned):, Årstal ..... Enlig ... Gift/samlevende, 2004 ....... 13.895 .................. 11.810, 2005 ....... 14.173 .................. 12.046, 2006 ....... 14.456 .................. 12.287, 2007 ....... 14.803 .................. 12.582 , 2008 ....... 15.232 .................. 12.947 , 2009 ....... 15.704 .................. 13.348 , 2010 ....... 16.285 .................. 13.842, 2011 ....... 16.594 .................. 14.105, 2012 ....... 17.075 .................. 14.514, 2013 ....... 17.348 .................. 14.746, 2014 ....... 17.660 .................. 15.011, 2015 ....... 17.925 .................. 15.236, 2016 ....... 18.122 .................. 15.404, 2017 ....... 18.412 .................. 15.650, 2018 ....... 18 642 .................. 15.846, 2019 ....... 18.875 .................. 16.044, 2020 ....... 19.092 .................. 16.229, 2021 ....... 19.331 .................. 16.432, I 2013 udgør førtidspensionister på 2003-ordning for første gang mindst 10 pct. af samtlige penionister. Derfor stiger 90 pct. percentilen selvfølgelig ekstra meget fra 2012 til 2013. I 2019-2020 er der igen over 10 pct førtidspensionister på 2003-ordning ud af alle pensionister. Det gør, at 90% percentilen kommer op omkring grundbeløbssatsen for førtidspensionister på 2003-ordningen. , Bilag, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, GRUNDBELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/grundbeloeb

ANSXFREM

Navn, ANSXFREM , Beskrivende navn, Ansættelsesændring frem til året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring fra det forrige år til det aktuelle år for den enkelte ansatte. Variablen ser således fremad i tid til november året efter. Der kan eksempelvis være tale om en ændring til arbejdsløshed fra ansættelse eller til et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret fremad i tid til det aktuelle år. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af vairablen TYPE. Se denne for mere information. , Når koden er BLANK angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst. , Variablen opdateres for det foregående år ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, atved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes ANSXFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes ANSXFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger set fremad i tid og derfor kun kan dannes, når et nyt år foreligger., I værdisættet betyder * for værdi A1 og A2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhører i år 2 (året efter)., Kategorierne A1-A3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2). (Se evt. IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) for yderligere information om dette.) Koden A9 = død, angiver, at der er tale om en person, der er død året efter, og der er derfor ingen ansættelse., Fra 1994 er kode A7 mulig., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i kode A2 (A2= Til uoplyst arbejdssted i samme firma) for året 1990. Stigningen forekommer året før indførelsen, da variablen angiver, hvor man er ansat året efter., I 2006 mere end tredobles antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted (kode A4). Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar i 2006. Denne medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se LBNR - arbejdsstedets løbenummer) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB , der henholdsvis angiver identiteten af arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagte arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4). Over halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle nedlæggelser af arbejdssteder som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2007 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_ANSXFREM - Ansættelsesændring frem til året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Til andet arbejdssted i samme firma *, 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Til uoplyst arbejdssted i samme firma *, 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Til andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, A4, Til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted, 01-01-1980, 31-12-3000, A5, Til arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, A6, Til uden for arbejdsstyrken incl. efterløn, 01-01-1980, 31-12-3000, A7, Til orlov (både fra ledighed og fra beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, A8, Udvandret, 01-01-1980, 31-12-3000, A9, Død (inkl. "forsvundet"), 01-01-1980, 31-12-3000, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Til selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Til medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Til lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxfrem

BESKST13

Navn, BESKST13 , Beskrivende navn, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst13 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i indkomståret, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation PRE_SOCIO og (SOCIO13). , Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST13-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST13-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST13.pdf", som viser hele dannelsen af BESKST13., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST13 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST13-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + arbejdsløsheds- og sygedagpenge., 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Øvrige ude af erhverv (heraf mange børn) er karakteriseret ved: Ingen dominerende indkomst og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervs-indkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb. (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset)., 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er større end grundbeløb)., 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke- og førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetaler fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har mindst 1400 løntimer og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuld-tidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har under 1400 løntimer, og dermed under 27 timer pr. uge eller er kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn er mindre end folke- og førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn. Uddannelsesgodtgørelse mv. er udbetalinger fra A-kasser under aktivering/kursusforløb og under 6 ugers selvvalgt uddannelse. , FORSKEL på BESKST13 og BESKST02, Variablen BESKST13 dannes ud fra samme principper som variablen BESKST02, med få undtagelser:, - Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.), - Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012)., - alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af BESKST13, korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf., Ændring over tid, I perioden 1980 til 1986 er overskud af selvstændig virksomhed opgjort før kapitalindkomster (fradrag for renteudgifter i virksomhed). Det har betydning for klassificeringsopgørelsen BESKST13. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed får kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 3-5 lønmodtager 2.700 personer, Kode 7 øensionister4.400 personer, Kode 8 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer der er karakteriseret som "arbejdsløs mindst halv-delen af året" (BESKST13=10) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP- opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang. , Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning af virksomhedsover- og -underskud til Skattestyrelsen som et af tiltagene med hensyn til afbødnigen af COVID-19. For SOCIO-klassifikationen har den generelle fremrykning også især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året (har værdien omfang=1). Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige (BESKST13=8). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., Bilag, BESKST13, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst13

UDV_LAND

Navn, UDV_LAND , Beskrivende navn, Udvandringsland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Landet hvortil personen er udvandret. , Detaljeret beskrivelse, Landet hvortil personen er udvandret., En person kan udvandre flere gange i løbet året og alle udvandringer registreres., Flytninger til Grønland/Færøerne medtages som udvandringer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973. , Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Ved udrejse til andet nordisk land gælder at fraflytningskommunen først kan udrejse personen når registreringsmyndigheden i det nordiske tilflytningsland har registreret indvandringen. , For yderligere detaljeret information se : Lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, med efterfølgende ændringer. , Følgende gruppering af lande kan etableres, 100 Danmark, 251 Færøerne, 252 Grønland, 361 EU-lande, 362 Nordiske lande i øvrigt, 363 Europa i øvrigt, 371 Afrika, 372 Nordamerika, 373 Syd- og Mellemamerika, 374 Asien, 375 Oceanien, 381 Udlandet uoplyst, 591 Statsløs, 999 Helt uoplyst, Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Personer som er udvandret fra Danmark, En person, der udvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som udvandret til de(t) pågældende land(e), ved hjælp af VANV_VFRA . Det betyder, at hvis en person udvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere udvandringsdatoer, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE - Landekoder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst (1), 5001, Uoplyst (2), 5100, Danmark, 5101, Grønland, 5102, Udlandet uoplyst, 5103, Statsløs, 5104, Finland, 5105, Island, ligeret dansk, 5106, Island, 5107, Liechtenstein, 5108, Luxembourg, 5109, Monaco, 5110, Norge, 5114, Europa uoplyst, 5115, Kongelig, 5120, Sverige, 5122, Albanien, 5124, Andorra, 5126, Belgien, 5128, Bulgarien, 5129, Tjekkoslovakiet, 5130, Frankrig, 5134, Grækenland, 5140, Nederlandene, 5142, Irland, 5150, Italien, 5151, Serbien og Montenegro, 5152, Jugoslavien, 5153, Malta, 5154, Polen, 5156, Portugal, 5157, Palæstina, 5158, Rumænien, 5159, San Marino, 5160, Schweiz, 5162, Sovjetunionen, 5164, Spanien, 5170, Storbritannien, 5172, Tyrkiet, 5174, Ungarn, 5176, Vatikanstaten, 5180, Tyskland, 5182, Østrig, 5199, Europa uoplyst, 5202, Algeriet, 5204, Angola, 5207, Botswana, 5213, Burundi, 5214, Etiopien, 5215, Comorerne, 5216, Eritrea, 5222, Gambia, 5223, Gaza, 5228, Ghana, 5230, Ækvatorialguinea, 5231, Guinea-Bissau, 5232, Guinea, 5233, Kap Verde, 5234, Kenya, 5235, Lesotho, 5236, Liberia, 5238, Libyen, 5240, Mozambique, 5242, Madagaskar, 5243, Mali, 5244, Marokko, 5245, Mauritius, 5246, Nigeria, 5247, Namibia, 5248, Marshalløerne, 5255, Sierra Leone, 5258, Sudan, 5259, Eswatini, 5260, Sydsudan, 5262, Sydafrika, 5266, Tanzania, 5268, Tunesien, 5269, Uganda, 5272, Egypten, 5273, Tuvalu, 5274, Kiribati, 5275, Vanuatu, 5276, Centralafrikanske Republik, 5277, Cameroun, 5278, Congo, Demokratiske Republik, 5279, Congo, Republikken, 5281, Benin, 5282, Elfenbenskysten, 5283, Gabon, 5284, Mauretanien, 5285, Niger, 5287, Rwanda, 5288, Senegal, 5289, Somalia, 5292, Tchad, 5293, Togo, 5294, Burkina Faso, 5295, Zimbabwe, 5296, Zambia, 5297, Malawi, 5298, Seychellerne, 5299, Afrika uoplyst, 5302, Argentina, 5303, Bahamas, 5304, Bolivia, 5305, Barbados, 5306, Brasilien, 5308, Guyana, 5309, Antigua og Barbuda, 5310, Nauru, 5311, Skt. Vincent og Grenadinerne, 5314, Canada, 5316, Chile, 5318, Colombia, 5319, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5322, Costa Rica, 5324, Cuba, 5326, Dominikanske Republik, 5328, Ecuador, 5338, Guatemala, 5339, Grenada, 5342, Haiti, 5344, Surinam, 5345, Dominica, 5347, Skt. Lucia, 5348, Honduras, 5352, Jamaica, 5354, Mexico, 5356, Nicaragua, 5358, Panama, 5364, Paraguay, 5366, Peru, 5372, El Salvador, 5374, Trinidad og Tobago, 5376, Uruguay, 5390, USA, 5392, Venezuela, 5393, Vestbredden, 5395, Vestindiske Øer, 5397, Nordamerika uoplyst, 5398, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5402, Yemen, 5403, Forenede Arabiske Emirater, 5404, Afghanistan, 5406, Bahrain, 5408, Bhutan, 5410, Bangladesh, 5412, Brunei, 5414, Myanmar, 5416, Cambodja, 5418, Sri Lanka, 5422, Cypern, 5424, Taiwan, 5432, Indien, 5434, Indonesien, 5435, Østtimor, 5436, Irak, 5437, Østjerusalem, 5438, Iran, 5442, Israel, 5444, Japan, 5446, Jordan, 5448, Kina, 5452, Kuwait, 5454, Laos, 5456, Libanon, 5457, Maldiverne, 5458, Malaysia, 5459, Mongoliet, 5462, Oman, 5464, Nepal, 5466, Nordkorea, 5468, Vietnam (1), 5471, Asien uoplyst, 5472, Pakistan, 5474, Filippinerne, 5478, Saudi-Arabien, 5482, Singapore, 5484, Sydkorea, 5486, Syrien, 5487, Mellemøsten uoplyst, 5488, Vietnam (2), 5492, Thailand, 5496, Qatar, 5499, Asien uoplyst, 5502, Australien, 5505, Tonga, 5508, Fiji, 5514, New Zealand, 5522, Samoa, 5525, Djibouti, 5526, Belize, 5534, Papua Ny Guinea, 5599, Øer i Stillehavet, 5607, Estland, 5609, Letland, 5611, Litauen, 5621, Sao Tome og Principe, 5623, Salomonøerne, 5625, Skt. Kitts og Nevis, 5700, Rusland, 5704, Ukraine, 5706, Belarus, 5708, Armenien, 5710, Aserbajdsjan, 5712, Moldova, 5714, Usbekistan, 5716, Kasakhstan, 5718, Turkmenistan, 5720, Kirgisistan, 5722, Tadsjikistan, 5724, Georgien, 5750, Kroatien, 5752, Slovenien, 5754, Bosnien-Hercegovina, 5756, Nordmakedonien, 5757, Serbien, 5758, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 5759, Montenegro, 5761, Kosovo, 5776, Tjekkiet, 5778, Slovakiet, 5779, Cookøerne, 5800, Land ukendt (2), 5901, Færøerne uoplyst, 5902, Færøerne, 5999, Land ukendt (1)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udvandringer-fra-danmark/udv-land

NYT: Firmaernes salg steg i december

Firmaernes køb og salg december 2023

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg december 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 3,4 pct. fra november til dember 2023, mens det , indenlandske salg, steg 0,8 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for oktober-december sammenlignes med de foregående tre måneder, steg salget med 1,8 pct., og i samme periode steg det, indenlandske salg, 1,2 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stor stigning inden for industri, Stigningen i december var primært båret af en markant fremgang i salget i , industribrancherne, , der steg 14,7 pct. fra november til december. Der var også stigninger i brancherne , finansiering og forsikring, (4,8 pct.), , information og kommunikation, (3,1 pct.) og , handel med biler og motorcykler, (2,2 pct.), mens , engroshandel, med et fald på 1,5 pct. havde den største nedgang., Nedgang i forhold til året før, En sammenligning af de faktiske tal for december 2023 og december 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 4,7 pct. , Over halvdelen af faldet lå inden for , engroshande, l, hvor der var en nedgang på 13,8 pct., hvilket svarer til et fald på 15,2 mia. kr. Også hvis man sammenligner hele 2023 med 2022, var der nedgang, idet , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,8 pct. fra 2022 til 2023., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for november 2023 var 436,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 438,8 mia. kr. Det er en opjustering på 0,5 pct. De ikke-sæsonkorrigerede tal for november 2023 opjusteres ligeledes fra 454,8 mia. kr. til 457,6 mia. kr., og opjusteringerne skyldes således primært nye oplysninger om firmaernes salg., Sidste Nyt artikel om firmaernes køb og salg, Fremover offentliggøres nye tal om firmaernes køb og salg kun i statistikbanken og ikke med en månedlig Nyt-artikel. Der ændres ikke på, hvad der offentliggøres af tabeller i statistikbanken., Der vil fremover blive offentliggjort en kvartalsvis Nyt om serviceerhvervenes produktion og omsætning, som primært vil være baseret på tal fra firmaernes køb og salg., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, , 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Januar, 340,4, 423,4, 447,2, , 310,0, 392,1, 424,8, Februar, 343,5, 433,6, 436,2, , 304,4, 388,3, 389,6, Marts, 371,9, 443,0, 444,8, , 390,6, 472,0, 473,7, April , 366,5, 451,3, 441,1, , 357,7, 439,0, 418,3, Maj, 370,3, 463,5, 436,9, , 356,1, 456,3, 429,3, Juni, 373,2, 463,2, 440,9, , 403,6, 488,4, 470,7, Juli, 377,3, 468,1, 433,9, , 355,1, 430,4, 394,8, August, 377,5, 476,7, 433,5, , 362,8, 468,3, 426,8, September, 389,8, 478,7, 436,5, , 405,1, 503,3, 449,7, Oktober, 395,9, 460,1, 435,1, , 403,3, 464,6, 450,8, November, 410,7, 448,7, 438,8, , 430,4, 468,1, 457,6, December, 401,3, 453,6, 453,8, , 465,5, 509,5, 485,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Nov., 2023, , Dec., 2023, , Æn-, dring, , Juli, 2023, -Sep., 2023, Okt., 2023 , -Dec. , 2023, Æn-, dring, , Dec., 2022, , Dec., 2023, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 438,8, 453,8, 3,4, 1, 304,0, 1, 327,8, 1,8, 509,5, 485,5, -4,7, I alt inkl. energi mv., 534,7, 554,9, 3,8, 1, 599,8, 1, 627,8, 1,8, 819,5, 617,2, -24,7, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,9, 11,9, -0,3, 35,8, 35,5, -0,9, 18,4, 15,9, -13,9, Industri, 85,9, 98,5, 14,7, 253,5, 268,2, 5,8, 98,9, 96,4, -2,5, Bygge og anlæg, 31,3, 31,7, 1,1, 93,8, 96,0, 2,2, 40,2, 36,5, -9,1, Handel, 157,6, 156,7, -0,6, 469,6, 470,4, 0,2, 173,4, 158,3, -8,7, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 19,2, 19,6, 2,2, 55,8, 58,0, 3,9, 18,7, 19,2, 2,7, Engroshandel, 103,8, 102,1, -1,5, 309,6, 308,5, -0,4, 115,0, 99,8, -13,2, Detailhandel, 34,6, 34,9, 0,8, 104,1, 103,9, -0,2, 39,8, 39,4, -1,1, Transport, 57,8, 57,8, 0,0, 168,4, 171,5, 1,8, 60,9, 56,9, -6,6, Hoteller og restauranter, 6,6, 6,5, -0,5, 21,4, 19,6, -8,1, 6,6, 6,4, -3,3, Information og kommunikation, 19,9, 20,6, 3,1, 60,4, 61,1, 1,2, 24,5, 25,7, 4,9, Finansiering og forsikring, 9,8, 10,3, 4,8, 29,7, 30,6, 3,0, 12,0, 12,3, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,0, 7,1, 0,9, 21,6, 21,2, -1,8, 7,0, 6,7, -3,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 21. februar 2024 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47383

Nyt

NYT: Ny statistik viser stigende værditilvækst

Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015

Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015, Der var i 2015 ca. 208.000 firmaer i de private byerhverv, hvilket er stort set uændret, sammenlignet med 2014. Omsætningen steg fra 3.100 mia. kr. til 3.200 mia. kr., som er en stigning på godt 3 pct. Beskæftigelsen steg med 1 pct. til 1.131.000 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid), hvilket svarer til ca. halvdelen af alle fuldtidsansatte. Værditilvæksten voksede med godt 5 pct. Det er nogle af hovedresultaterne fra den foreløbige regnskabsstatistik for private byerhverv, der offentliggøres for første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Statistikken baserer sig hovedsageligt på digitale regnskabsdata. Der er således tale om foreløbige tal fra en ny datakilde, så sammenligning af ændringer over tid skal ske med forsigtighed., Stor variation i værditilvæksten pr. fuldtidsansat, Den samlede værditilvækst i de private byerhverv er i 2015 på godt 900 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af BNP. Værditilvæksten pr. fuldtidsansat steg inden for , transport, , , ejendomshandel, og , engroshandel, og faldt inden for , detailhandel, og , hotel og restauration, . I de øvrige brancher er der mindre udsving., Resultat pr. fuldtidsansat, Ser man på årets resultat efter skat, findes det højeste resultat pr. fuldtidsansat i de største virksomheder med 100 eller flere ansatte, hvor resultatet efter skat pr. fuldtidsansat i gennemsnit var ca. 260.000 kr. For de mindste virksomheder med under ti ansatte er det gennemsnitlige resultat pr. fuldtidsansat også relativt højt med 150.000 kr. Denne opgørelse omfatter kun virksomheder, der beskæftiger minimum en fuldtidsansat. , Hovedparten af aktiverne i selskaber, De samlede aktiver er i den foreløbige regnskabsstatistik opgjort til 4.700 mia. kr. Langt hovedparten er placeret i selskaber, hvor knapt 90 pct. af aktiverne findes. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskaber generelt er betydeligt større end de personligt ejede virksomheder. Opgjort i forhold til størrelse er det 50 pct. af aktiverne, der findes i virksomheder med ti eller flere ansatte, selvom det blot er 8 pct. af virksomhederne, der tilhører denne gruppe. Soliditeten, opgjort som egenkapitalens andel af passiverne, er samlet set 44 pct. Der er kun mindre variation på tværs af størrelsesgrupper. Gruppen af virksomheder med mellem ti og 19 ansatte har lavest soliditet med 36 pct. Virksomheder med 20-99 ansatte har den højeste soliditet på 48 pct., Videnservice har de højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat, De gennemsnitlige personaleomkostninger, der omfatter løn, pension mv., er på 493.000 kr. i 2015. De højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat findes inden for , videnservice, (636.000 kr.) og , information og kommunikation, (615.000 kr.). De laveste findes inden for , hotel og restauration, (263.000 kr.) og , detailhandel, (298.000 kr.) pr. fuldtidsansat., Risiko for databrud påvirker resultaterne, Balancesummen, egenkapitalen og årets resultat er i den foreløbige regnskabsstatistik ca. 20 pct. højere sammenlignet med 2014. Hvor stor en del af dette, der er udtryk for en reel stigning, og hvor stor en del der skyldes, at der anvendes nye datakilder er usikkert. At der er tale om en stigning i disse variable, forekommer dog rimeligt sikkert. , Hovedresultater fordelt på brancher. 2015, , Firmaer, Fuldtids-, ansatte, Omsætning, Personale omkostninger, Årets, resultat, Værdi-, tilvækst, Balance-, sum, Egen-, kapital, , antal, mio. kr., I alt, 207, 863, 1, 131, 021, 3, 237, 245, 557, 674, 280, 664, 907, 841, 4, 679, 623, 2, 074, 012, Råstofindvinding, 216, 2, 848, 35, 259, 3, 021, -, 20, 075, 32, 249, 437, 104, 176, 465, Industri, 14, 948, 257, 373, 788, 396, 137, 602, 109, 102, 237, 396, 876, 008, 467, 537, Genbrug, 132, 1, 309, 5, 687, 569, 61, 922, 2, 575, 651, Bygge og anlæg, 31, 533, 125, 252, 227, 463, 54, 183, 14, 431, 73, 307, 176, 534, 53, 746, Handel med biler, 7, 611, 37, 470, 140, 929, 13, 914, 4, 215, 20, 469, 60, 571, 20, 315, Engroshandel, 15, 168, 135, 259, 804, 380, 77, 961, 32, 939, 118, 831, 651, 358, 275, 438, Detailhandel, 18, 867, 126, 414, 316, 912, 37, 689, 8, 279, 49, 965, 156, 830, 59, 459, Transport, 10, 624, 87, 883, 346, 298, 48, 834, 14, 240, 80, 180, 322, 835, 100, 107, Hotel og restauranter, 13, 826, 55, 702, 53, 982, 14, 626, 2, 923, 20, 372, 57, 261, 16, 883, Information og Kommunikation, 16, 332, 82, 575, 160, 627, 50, 792, 19, 145, 78, 049, 262, 533, 124, 748, Ejendomshandel, 26, 177, 18, 204, 62, 977, 9, 579, 41, 450, 48, 609, 979, 102, 384, 734, Vidensservice, 33, 696, 115, 367, 187, 360, 73, 368, 38, 194, 96, 316, 485, 570, 285, 984, Rejsebureauer mv., 17, 210, 82, 687, 103, 142, 34, 725, 15, 405, 49, 909, 206, 127, 107, 143, Reparation af husholdningsartikler, 1, 523, 2, 679, 3, 956, 799, 355, 1, 267, 2, 214, 800, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2016 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Den foreløbige regnskabsstatistik udarbejdes så vidt muligt med samme metode som Regnskabsstatistik for private byerhverv. De væsentligste forskelle er, at der fejlsøges væsentligt færre enheder og at statistikken i større omfang bygger på administrative kilder. De variable, der indgår i statistikken er alene dem, der med størst sikkerhed kan hentes fra administrative kilder for størstedelen af populationen. Da der fejlsøges mindre er usikkerheden på statistikken større end på den endelige opgørelse. Den reducerede fejlsøgning øger bl.a. risikoen for inkonsistens, fx hvis samme virksomhed er registreret forskelligt i de forskellige kilder. Statistikken er baseret på foreløbige oplysninger fra SKAT, Årsrapporter indberettet via XBRL til Erhvervsstyrelsen, samt de indberetninger til Regnskabsstatistik for private byerhverv, der er indkommet og fejlsøgt medio oktober 2016, samt oplysninger fra det Erhvervsstatistiske Register om omsætning og beskæftigelse. Det er især adgangen til årsrapporter i XBRL format (digitale regnskabsdata), der muliggør offentliggørelse af en statistik ti måneder efter referenceårets udløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27742

Nyt