Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1381 - 1390 af 2079

      GRUNDBELOEB

      Navn, GRUNDBELOEB , Beskrivende navn, Grundbeløb for januar måned , kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Grundbeløb til folke- og førtidspensionister i januar, hele kroner. Grundbeløbet er skattepligtigt., Grundbeløbet udgør en del af den samlede pension for folkepensionister og for førtidspensionister på ordningen fra før 2003., Pensionen for førtidspensionister på ordningen fra 1. januar 2003 består af én type pension, som er lagt i variablen GRUNDBELOEB. De øvrige pensionisters pension består fortsat af mindst to typer pension., Variablen findes i følgende Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Det udbetalte grundbeløbs maksimale størrelse er det samme for folkepensionister, og førtidspensionister på ordningen fra før 2003, og er uafhængig af samlivsforhold. , For folkepensionister reduceres grundbeløbet gradvis med folkepensionistens egen arbejdsindtægt, når arbejdsindtægten overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Har folkepensionisten boet i Danmark mindre end 40 år mellem 15 og 65 års alderen reduceres folkepensionen forholdsvis (brøkpensionist)., For førtidspensionister på ordningen fra før 2003 reduceres grundbeløbet gradvis, når anden personlig indkomst end førtidspension plus positiv nettokapitalindkomst overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Fradragsbeløbet afhænger af, om førtidspensionisten er gift (fradragsbeløbet er det samme for samlevende og enlige til og med 2005, og derefter er fradragsbeløbet for samlevende det samme som beløbet for gifte)., For førtidspensionister på 2003-ordning reduceres grundbeløbet gradvis, når anden personlig indkomst end førtidspension plus positiv nettokapitalindkomst overstiger en given størrelse (fradragsbeløbet). Er førtidspensionisten gift eller samlevende, afhænger pensionens størrelse også af partnerens indkomst, og reduktionen afhænger af, om parteneren er pensionist., For alle førtidspensionister reduceres pensionen, hvis de har boet mindre end 4/5 af tiden mellem 15. år og tidspunktet for pensionstilkendelsev (brøkpensionister). , Det maksimale grundbeløb og reglerne for reduktion ved anden indkomst reguleres årligt. For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") samt lov om social pension., Pensionsalderen:, I 1994-2003 var folkepensionsalderen 67 år. , I 2004-2018 var folkepensionsalderen 65 år for alle født efter 30. juni 1939. Det giver stigning i antallet af folkepensionister og fald i antal førtidspensionister i januartallene for 2005, 2006 og 2007. Personer, der bliver 65 i andet halvår 2004 og personer der bliver 67 i løbet af 2004 er folkepensionister januar 2005 men ikke i januar 2004. I følge pensionsreformen var det alene personer som blev 67 i løbet af året 2004, som var folkepensionsier i januar 2005 og ikke i januar 2004. , I 2019: 65,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1954., I 2020: 66,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1954, I 2021: 66,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1955., I 2022: 67,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1955., For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/ , Når førtidspensionister når folkepensionsalderen, overgår de til folkepension., Siden 1. juli 2004 har personer med ret til folkepension kunnet udskyde folkepensionsudbetalingerne, hvis personen arbejdede et minimum af timer, jf. nedenstående referencer. Udskydelsen giver et tillæg til folkepensionen senere. , For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Maksimalt grundbeløb for folkepensionister og førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, 1994 ... 3.694, 1995 ... 3.709 , 1996 ... 3.798 , 1997 ... 3.801 , 1998 ... 3.901 , 1999 ... 4.002 , 2000 ... 4.130 , 2001 ... 4.262 , 2002 ... 4.377 , 2003 ... 4.517 , 2004 ... 4.648 , 2005 ... 4.741 , 2006 ... 4.836 , 2007 ... 4.952 , 2008 ... 5.096 , 2009 ... 5.254 , 2010 ... 5.448 , 2011 ... 5.552 , 2012 ... 5.713 , 2013 ... 5.804 , 2014 ... 5.908 , 2015 ... 5.997 , 2016 ... 6.063 , 2017 ... 6.160 , 2018 ... 6.237 , Maksimalt grundbeløb for førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, 2019 ... 6.315 , 2020 ... 6.388 , 2021 ... 6.468 , Maksimalt grundbeløb for folkepensionister (kr. pr. måned):, 2019 ... 6.327 , 2020 ... 6.419 , 2021 ... 6.518 , Maksimalt grundbeløb for førtidspensionister på 2003-ordning (kr. pr. måned):, Årstal ..... Enlig ... Gift/samlevende, 2004 ....... 13.895 .................. 11.810, 2005 ....... 14.173 .................. 12.046, 2006 ....... 14.456 .................. 12.287, 2007 ....... 14.803 .................. 12.582 , 2008 ....... 15.232 .................. 12.947 , 2009 ....... 15.704 .................. 13.348 , 2010 ....... 16.285 .................. 13.842, 2011 ....... 16.594 .................. 14.105, 2012 ....... 17.075 .................. 14.514, 2013 ....... 17.348 .................. 14.746, 2014 ....... 17.660 .................. 15.011, 2015 ....... 17.925 .................. 15.236, 2016 ....... 18.122 .................. 15.404, 2017 ....... 18.412 .................. 15.650, 2018 ....... 18 642 .................. 15.846, 2019 ....... 18.875 .................. 16.044, 2020 ....... 19.092 .................. 16.229, 2021 ....... 19.331 .................. 16.432, I 2013 udgør førtidspensionister på 2003-ordning for første gang mindst 10 pct. af samtlige penionister. Derfor stiger 90 pct. percentilen selvfølgelig ekstra meget fra 2012 til 2013. I 2019-2020 er der igen over 10 pct førtidspensionister på 2003-ordning ud af alle pensionister. Det gør, at 90% percentilen kommer op omkring grundbeløbssatsen for førtidspensionister på 2003-ordningen. , Bilag, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, GRUNDBELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/grundbeloeb

      KON_AFGTYPKO

      Navn, KON_AFGTYPKO , Beskrivende navn, Afgørelsens el. sanktionens type (RP) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sanktion eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse , Detaljeret beskrivelse, Afgørelser hvor flere forhold er afgjort under ét kaldes sagskomplekser. I et sagskompleks udpeger Rigspolitiet et hovedforhold (som regel det, der forventes at udløse den højeste straf), mens de øvrige forhold opfattes som bisigtelser eller konfererede sager. Afgørelser i sagskomplekser træffes på basis af samtlige forhold der indgår i sagskomplekset. , I hovedparten af tilfældene vil der være tale om én samlet afgørelse, hvorfor afgørelsestypen er ens for alle de indgående forhold, dvs. KON_AFGTYPKO er identisk med afgørelsestypen for hovedforholdet (AFG_AFGTYPKO). Der er årligt mellem 10 pct. og 30 pct. af de konfererede sager, hvor KON_AFGTYPKO og AFG_AFGTYPKO er forskellig. De hyppigst forekommende tilfælde, hvor der er forskel mellem AFG_AFGTYPKO og KON_AFGTYPKO, er dels sager, hvor der er en fældende afgørelse, men der kan være fx frifindelse eller påtaleopgivelse i nogle af bisigtelserne, dels nogle færdselslovssager, hvor der er bøde i et forhold og en frakendelse i et andet., Til og med 2006 er konfererede sager med uoplyst KON_AFGTYPKO slettet fra registret. Fra og med 2007 er de medtaget. De pågældende konfererede sager har ligeledes uoplyst KON_GER7 (gerningskode). Det drejer sig om sigtelser i sager, som er færdigefterforskede, og som vides at blive til biforhold (konfererede sager), når de er afgjort. De vil være med på et nyt udtræk med oplyst KON_AFGTYPKO og KON_GER7, når hovedsagen er afgjort., Bødeforlæg:, Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2003 til 2005 vedrører primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005., Bøde og kørselsforbud:, Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. KON_AFGTYPKO = 13 og 20 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud., Bøde og frakendelse af retten til at føre lille knallert:, Den 19. januar 2013 trådte en ny kørekortbekendtgørelse i kraft, hvilket bl.a. betød, at det fremover kræver kørekort for at køre på lille knallert. KON_AFGTYPKO = 16 og 17 omfatter afgørelser, der indebærer frakendelse af retten til af føre lille knallert., Tiltalefrafald:, Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. KON_AFGTYPKO = 62-68, 71 og 73 skal derfor ses som afløser for KON_AFGTYPKO = 22-28, 33, 42-48, 50-51, 61, 91-99., Påtale opgivet:, Reglerne om påtaleopgivelse blev efter lovændringen i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. KON_AFGTYPKO = 69 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO = 29 og 49., Påtale opgivet, Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3:, Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med KON_AFGTYPKO =72., Tiltale undladt:, I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. KON_AFGTYPKO = 76-79 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO =36-39., Ungdomskontrakt (KON_AFGTYPKO = 41, 62, 63):, I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Den unge skulle forpligte sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med KON_AFGTYPKO =41 i årene 1991-1993 må antages at dække denne forsøgsordning. , I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. Den omfatter især sager om berigelseskriminalitet, hvor bøde ikke er tilstrækkelig. Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. Foranstaltninger fastsættes som vilkår for et tiltalefrafald., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 62. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 62 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af anden strafkode (jf. beskrivelsen af AFG_AFGTYP3), som ikke indberettes for de konfererede sager., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 63. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 63 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af AFG_ANDSTRKO (anden strafkode), som ikke indberettes for de konfererede sager. Se beskrivelsen af AFG_AFGTYP3)., Andet:, Fra og med 2011 er KON_AFGTYPKO = 40 (Andet) medtaget i registret., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_AFGTYPKO - Afgørelsens eller sanktionens type (RP), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 33, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 81, 82, 83, 84, 86, 87, 88, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 101, 104, 110, 118, 121, 10, 30, 31, 35, 34, 16, 17, 14, 18, 100, 70, 200, 201, 202, 80, 60, 89, 90

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-afgtypko

      FAG_TXT

      Navn, FAG_TXT , Beskrivende navn, Fagtekst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Detaljeret beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Populationer:, Personer som har deltaget i et fag i gymnasiet, Personer i et af Danmarks Statistiks registre med fag i gynmasiet, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_GYMNASIE_FAGTXT - Fagtekst, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, Afsætning, Afsætning, Almen sprogforståelse, Almen sprogforståelse, Almen studieforberedelse, Almen studieforberedelse, Andet, Andet, Andet 1, Andet 1, Andet 2, Andet 2, Arabisk, Arabisk, Arabisk begyndersprog, Arabisk begyndersprog, Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø, Arktisk teknologi, Arktisk teknologi, Astrofysik, Astrofysik, Astronomi, Astronomi, Billedkunst, Billedkunst, Biologi, Biologi, Biologi gymnasialefag, Biologi gymnasialefag, Bioteknologi, Bioteknologi, Byggeteknologi, Byggeteknologi, Dans, Dans, Dans og ballet, Dans og ballet, Dansk, Dansk, Dansk IT, Dansk IT, Dansk som andetsprog, Dansk som andetsprog, Datalogi, Datalogi, Design, Design, Design og arkitektur, Design og arkitektur, Designfag, Designfag, Dramatik, Dramatik, Dramatik HF-fag, Dramatik HF-fag, Eksamensprojekt, Eksamensprojekt, Engelsk, Engelsk, Engelsk IT, Engelsk IT, Erhvervscase, Erhvervscase, Erhvervscases, Erhvervscases, Erhvervsinformatik, Erhvervsinformatik, Erhvervsjura, Erhvervsjura, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervspsykologi, Erhvervspsykologi, Erhvervsre, Erhvervsre, Erhvervsret, Erhvervsret, Erhvervsøk, Erhvervsøk, Erhvervsøkonomi, Erhvervsøkonomi, Eskimologi, Eskimologi, EU og inte, EU og inte, EU og internat. økonomisk samarb., EU og internat. økonomisk samarb., EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk samarbejde, EU og internationalt økonomisk samarbejde, Film & tv, Film & tv, Film/TV-kundskab, Film/TV-kundskab, Filosofi, Filosofi, Filosofi og teknologi, Filosofi og teknologi, Finansiering, Finansiering, Fransk, Fransk, Fransk begyndersprog, Fransk begyndersprog, Fransk fortsættersprog, Fransk fortsættersprog, FyMa, FyMa, Fysik, Fysik, Fysik-kemi, Fysik-kemi, Fysik-Kemi HF-fag, Fysik-Kemi HF-fag, Fødevareteknologi, Fødevareteknologi, Geografi, Geografi, Geovidenskab, Geovidenskab, Græsk, Græsk, Græsk begyndersprog, Græsk begyndersprog, Grønlandsk, Grønlandsk, Historie, Historie, Idehistori, Idehistori, Idehistorie, Idehistorie, Idræt, Idræt, Idræt B, HF, Idræt B, HF, idræt gymnasialfag, idræt gymnasialfag, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, håndbold, Idræt, håndbold, Idræt (USA), Idræt (USA), Industriteknologi, Industriteknologi, Informatik, Informatik, Informatio, Informatio, Informationsteknologi, Informationsteknologi, Informationsteknologi (USA), Informationsteknologi (USA), Innovation, Innovation, Internatio, Internatio, International teknologi og kultur, International teknologi og kultur, International (USA), International (USA), International økonomi, International økonomi, Islandsk, Islandsk, It, It, Italiensk, Italiensk, Italiensk begyndersprog, Italiensk begyndersprog, Japansk, Japansk, Japansk begyndersprog, Japansk begyndersprog, Kemi, Kemi, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk områdestudium, Kinesisk områdestudium, Kommunikation/it, Kommunikation/it, Kosmologi, Kosmologi, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kulturfag, Kulturfag, Kulturforståelse, Kulturforståelse, Kultur/historie, Kultur/historie, Kvalitetsstyring, Kvalitetsstyring, Latin, Latin, Latin begyndersprog, Latin begyndersprog, Markedskommunikation, Markedskommunikation, Marketing, Marketing, Matematik, Matematik, Materialeteknologi, Materialeteknologi, Mediefag, Mediefag, Mediekunds, Mediekunds, Mediekundskab, Mediekundskab, Miljø, Miljø, Multimedie, Multimedie, Multimediefag, Multimediefag, Multimedier, Multimedier, Musik, Musik, Musik og lydproduktion, Musik og lydproduktion, Nationaløkonomi, Nationaløkonomi, Naturfag, Naturfag, Naturgeografi, Naturgeografi, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabeligt grundforløb, Naturvidenskabeligt grundforløb, Oldtidskundskab, Oldtidskundskab, Organisation, Organisation, Portugisisk begyndersprog, Portugisisk begyndersprog, Produktudvikling, Produktudvikling, Programmering, Programmering, Projektfag, Projektfag, projektfag, projektfag, Projektopgave, Projektopgave, Psykologi, Psykologi, Pædagogik, Pædagogik, Religion, Religion, Retorik, Retorik, Russisk, Russisk, Russisk begyndersprog, Russisk begyndersprog, Samfundsfag, Samfundsfag, Samtidshis, Samtidshis, Samtidshistorie, Samtidshistorie, Science, Science, Spansk, Spansk, Spansk begyndersprog, Spansk begyndersprog, Spansk fortsættersprog, Spansk fortsættersprog, Statik og styrkelære, Statik og styrkelære, Statistik, Statistik, Studieområde, Studieområde, Studieområde - det internationale område, Studieområde - det internationale område, Studieområde - erhvervscase, Studieområde - erhvervscase, Studieområde del 1, Studieområde del 1, Studieområdeprojekt, Studieområdeprojekt, Studieområdet del 2, Studieområdet del 2, Studieretningsopgave, Studieretningsopgave, Studieretningsprojekt, Studieretningsprojekt, Studievejledn., Studievejledn., Større skriftlig opgave, Større skriftlig opgave, Sundhed, Sundhed, Teater, Teater, Teknikfag, Teknikfag, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Service og kommunikation, Teknikfag Service og kommunikation, Teknologi, Teknologi, Teknologihistorie, Teknologihistorie, Turisme, Turisme, Tyrkisk begyndersprog, Tyrkisk begyndersprog, Tysk, Tysk, Tysk begyndersprog, Tysk begyndersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk, niveau, Tysk, niveau, Verdenslitt., Verdenslitt., Verdenslitteratur, Verdenslitteratur, Virksomhed, Virksomhed, Virksomhedsinformation, Virksomhedsinformation, Virksomhedsøkonomi, Virksomhedsøkonomi, Økonomisk grundforløb, Økonomisk grundforløb, Teknikfag byggeri og energi, el

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-gymnasiale-uddannelser/fag-txt

      ALMFSP

      Navn, ALMFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode til højst fuldførte almene uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den højeste fuldførte almene uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Befolkningens uddannelse (BU) er et registerudtræk, der samler oplysninger vedrørende fuldførte uddannelser for hver enkelt person i befolkningen. BU dannes som et forløbsregister og viser, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv. En persons højeste fuldførte uddannelse kan ved hjælp af dette register opgøres på et hvilket som helst tidspunkt., Til specielle opgaver vil det være relevant at kende højeste almene uddannelse. Hertil dannes der en tabel med samme opbygning som højeste uddannelse, men hvor kun almene uddannelser indgår. Almene uddannelser er de uddannelser, som ligger i hovedgrupperne 10, 20 og 25. i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 (se nedenfor). Uddannelserne i hovedgruppe 20 og 25 er studiekompetencegivende. Ingen af hovedgrupperne 10, 20 og 25 er erhvervskompetencegivende., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske uddannelsesklassifikation som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være 3.g uden linjeopdeling med den 8-cifrede Forspalte1-kode 20153040., Hovedgruppe 20 Almengymnasiale uddannelser, Mellemgruppe 2015 Gymnasiet, Undergruppe 201530 3.g, Elementarniveau 20153040 3.g uden linjeopdeling, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD/AUDD-kode (se dokumentationen af UDD og AUDD) og den 8-cifrede ALMFSP-kode angiver således en persons højeste fuldførte almene uddannelse. I nogle tilfælde er flere UDD/AUDD-koder dog knyttet til samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD/AUDD-koder for den samme uddannelse., Der findes følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, For den del af forspalte1, som indeholder de almene uddannelser (hovedgruppe 10, 20 og 25) findes der et værdisæt til de forskellige niveauer af forspalten., Forspalte1 på hovedgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.ALMFSPH , Forspalte1 på mellemgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.ALMFSPM , Forspalte1 på undergruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.ALMFSPU , Forspalte1 på elementarniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.ALMFSPE, Alle niveauer i forspalte1: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSPALM, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Til forskningsbrug dannes der én gang årligt et datasæt med befolkningens højeste fuldførte almen uddannelse. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar og deres uddannelsesstatus er opgjort 1. oktober året før, hvilket er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger., I forbindelse med dannelsen af oplysningen om højeste fuldførte almene uddannelse indgår kun fuldførte uddannelser, idet den fuldførte uddannelse skal være kompetencegivende, dvs. kompetencevariablen KOMP = 1 (kompetencegivende almen uddannelse). Se i øvrigt dokumentationen af KOMP. , Undtagelsen herfra er uddannelser/klassetrin på grundskoleniveau (hovedgruppe 10 i forspalte1), hvor afsluttede klassetrin alle medtages uanset værdien af KOMP. For at have en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse kræves dog, at 6. klasse er gennemført (svarende til fuldført -niveau 1 i International Standard Classification of Education ISCED)., En persons højeste almene uddannelse fastlægges på denne måde:, Den højeste almene uddannelse er, som det vigtigste kriterium, fastlagt i forhold til hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger den rangorden, som fastlægges herigennem. I denne forbindelse anvendes følgende regel for udvælgelse af højeste fuldførte almene uddannelse:, 1) Der udvælges efter højeste hovedgruppe, idet hovedgruppe 20 og 25 betragtes som sidestillede., 2) Der vælges inden for samme hovedgruppe efter højeste PRIA (=antal kumulerede uddannelsesmåneder)., 3) Inden for samme hovedgruppe og samme PRIA vælges seneste uddannelse., Uddannelsesoplysningerne, som danner grundlag for den højeste almene uddannelse, stammer fra forskellige kilder. Den ovennævnte regel gælder med undtagelse af de situationer, hvor en uddannelseskvalifikation møder en lavere uddannelseskvalifikation fra en højere prioriteret kilde. Her vil den højere prioriterede kilde altid tage over uanset uddannelsesniveauet. De forskellige kilder og deres prioritering er beskrevet under variablen hf_kilde., Antallet af personer med uoplyst højeste almen uddannelse reduceres ved at tildele personer, der har en afbrudt almenuddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, det foregående klassetrin som højeste almene uddannelse:, I hovedgruppe 10 gives det forudgående klassetrin med afgangstidspunktet 1. juni umiddelbart før start på afbrudt uddannelse., I hovedgruppe 20 og 25 sættes højeste fuldførte uddannelse = 9 kl. og afgangstidspunkt til 1. juni i det år, hvor personen bliver 16 år., Hensigten med at tildele elever med afbrudt uddannelse en højeste fuldførte uddannelse er at vise, at disse personer ikke er ukendte i registrene, men kun har haft en sparsom berøring med uddannelsessystemet., Til og med skoleåret 2005/2006 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse, hvilket betyder at aldersgruppen fra 0 til ca. 14 år vil have en uoplyst højeste fuldførte almene uddannelse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2009 betyder en stigning i personer med en højst fuldført grundskoleuddannelse., Oplysninger om højst fuldført almen uddannelser er begrænset for personer under 13 år, da en højst fuldført almen uddannelse som minimum kræver 6. klasse. , Derudover er uddannelsesoplysninger for personer født før 1921 begrænset, idet der ikke findes oplysninger om denne gruppe i Folke-boligtællingen fra 1970 (FOB70). FOB er den primære kilde til uddannelsesoplysninger om den ældste del af pefolkningen., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og koden bliver derfor ændret når fejlen erkendes eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. , Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010) mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Konvertering fra AUDD-kode til forspaltekode:, AUDD- og UDD-koder kan ved hjælp af en konverteringsnøgle konverteres til 8-cifrede forspaltekoder. Konverteringsnøglen indeholder henholdsvis den 4-cifrede afsluttede uddannelseskode eller den igangværende uddannelseskode og den tilhørende 8-cifrede forspaltekode. Sidstnævnte varierer også afhængig af om der er tale om igangværende eller afsluttede uddannelser, 1. Nye forspaltekoder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye forspaltekoder., I visse tilfælde flyttes en uddannelse også fra en forspaltekode til en anden. Det kan ske hvis en uddannelse har været fejlplaceret, eller hvis uddannelsen evt. skifter niveau. Sker det, vil der blive oprettet en ny forspaltekode, og den oprindelige forspaltekode bliver fjernet., 2. Nye kilder til dannelse af højeste fuldførte almene uddannelse:, Der benyttes forskellige kilder, når den højeste fuldførte almene uddannelse dannes, og indimellem kommer der nye kilder til. Under variablen hf_kilde fremgår kilderne, og der står, hvilket år de har været anvendt fra., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer med en højst fuldført almen uddannelse, Personer i Danmarks Statistiks registre over højst fuldført almen uddannelse, Værdisæt, U061000.TXT_ALMFSPM - Forspaltekode til højst fuldførte almene uddannelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/almfsp

      KONTANTHJ_13

      Navn, KONTANTHJ_13 , Beskrivende navn, Kontanthjælp (underhold/forsørgelse) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kontanthjælp omfatter ren kontanthjælp og uddannelseshjælp:, 1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.), 1999 Kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse)., Skattefri kontanthjælp (KONTSKFRI), Ændringen i loven 1999 fører ikke til ændring i indholdet i variablen., I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Kontanthjælp.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Den kan dannes med formlerne , KONTANTHJ_13 = KONTHJ - TBKONTHJ + KONTSKFRI , Kontanthjælp og uddannelseshjælp til aktiverede ligger i variablen KHFLYGT / OVRIG_KONTANTHJALP_13., KONTSKFRI har meget svingende kvalitet fra år til år, 2018:, Tabt arbejdsfortjeneste er fjernet fra den skattefri kontanthjælp, da den også findes i e-indkomst registret(BFL), hvor den enten indgår som løn eller med indkomst_art_kode =105., Hjælp i særlige tilfælde mangler for: Gentofte, Gladsaxe, Allerød, Hørsholm, Vejle, Herning, Ikast-brande og Hjørring. , Loftreduktionen i særlig støtte er nu indregnet (Har manglet indtil 2018). , Samlet reduceres den skattefrie kontanthjælp ed 1,1 mia. på grund af dette., 2017 Skattefri kontanthjælp er komplet., 2016: Skattefri kontanthjælp er mangelfuld for alle kommuner (der mangler hjælp i særlige tilfælde). Ingen imputation., 2015: Skattefri kontanthjælp er mangelfuld for alle kommuner (der mangler hjælp i særlige tilfælde). Data imputeret på baggrund af 2014 data., 2014: data for skattefri kontanthjælp er mangelfuld i Glostrup, slagelse, Nyborg, Haderslev, Sønderborg, Esbjerg, Varde, Ikast-Brande, Skive og Viborg kommuneDe manglende data er målt i 2013 indkomstopgørelsen. I forhold til den samlede kontanthjælp, udgør den manglende kontanhjælpstype mest i Viborg kommune med 13 pct. Målt i forhold til den disponible indkomst udgør det manglende beløb i 2013 mest i Glostrup kommune med 0,13 pct., 2013: Data for skattefri kontanthjælp er mangelfuld i Brøndby, Egedal og Sønderborg kommune., Fra 2004 til 2006 mangler der en del ydelser i variablen KONTSKFRI , 2017: Inkl. enkelte andre ydelser fra kommunen( bla. supplerende kontanthjælp til førtidspensionister). Før 2017 ligger disse ydelser i stedet i variablen LEDIGHEDSYDELSE., Om KONTANTHJ_13:, Variablen KONTANTHJ_13: er dannet fra og med 1994., Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 Skats E_indkomstregister hvortil der indberettes mindst en gang pr. måned. I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp. Ud over KONTANTHJ_13: skal der indberettes kode for revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov, service og aktivlov)., Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR/e-indkomstregisteret. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen fx skal afgøre, om forrevalidering er kontanthjælps- eller revalide-ringsydelse i indberetningen. Ønskes mere detaljerede og præcise data vedr. kontanthjælpsydelser bør kontanthjælpsregisteret eller den sammenhængende socialstatistik anvendes, jf. beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv., Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser: kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp summes sammen, og fordeles derefter som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister., Fra 2016 fordeles kontanthjælpsydelserne efter varigheder i registeret for offentligt forsørgede. Det giver et databrud, da de i kontanthjælpsregistret er placeret på ledighedsydelse, revalidering, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb på disse ydelser selv om de samtidig med, at de modtager ydelsen er aktiverede. I offentligt forsørgede placeres disse personer på aktivering, når de er under aktivering. Dvs., at kontanthjælp fordelt efter offentligt forsørgede giver færre personer og især mindre beløb på integrationsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb. , Der findes et residual bestående af personer som har modtaget ydelser fra kommunen, men som ikke findes i registeret for offentligt forsørgede. Det udgør samlet 668 mio. kr. i 2015 og er lagt til KONTANTHJ_13., For 2015 giver skiftet fra udbetalt kontanthjælp til varigheder i offentligt forsørgede som fordelingsnøgle af kontanthjælpen en stigning i antal personer på "passiv" kontanthjælp(KONTANTHJ_13) på 2 pct. og en stigning i udbetalt ydelse på 14 pct. , Sammenhæng med andre variable:, KONTANTHJ_13 indgår i varaiblen DAGPENGE_KONTANT_13 (Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt) , DAGPENGE_KONTANT_13=ARBLHUMV+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+KONTANTHJ_13+OVRIG_KONTANTHJALP_13+SYG_BARSEL_13, Hvor:, ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge under kursus/uddannelse, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, KONTANTHJ_13 er kontanthjælp, OVRIG_KONTANTHJALP_13 er aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløns tilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm., SYG_BARSEL_13 er syge-og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne/Udbetaling Danmark(ekskl. refusion til arbejdsgiver), Variablen KONTNATHJ_13 bør ses i sammenhæng med variablen KHFLYGT, som er aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Om en person er på kontanthjælp uden aktivering eller på aktivering, kan variere en del, afhæng af hvor i forløbet en person er., KONTANTHJ_13 indeholder ikke revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse (disse tre ligger i variablen OVRIG_KONTANTHJALP_13 (andre ydelser fra kommuner., Fra år 1999 får flygtninge og indvandrere introduktionsydelse i stedet for kontanthjælp, (se også. variablen BEL_K699 i den sammenhængende socialstatistik). Beløbet ligger i variablen OVRIG_KONTANTHJALP_13 (ved fejl i indberetninger fra kommuner til skat kan beløbet ligge i KONTANTHJ_13 før 2008). , Kontanthjælpen er forhøjet for personer der har forsørgerpligt over for børn, og er reduceret for personer under 25 år, jf. LBK nr 946 af 01/10/2009, bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik., Se også den sammenhængende socialstatistiks variable (BEL_K194) årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere og (BEL_K294) årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere., Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993)., Se også variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994). , Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, KONTANTHJ_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/kontanthj-13

      KORYDIAL

      Navn, KORYDIAL , Beskrivende navn, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte børnetilskud og familieydelser i årets 4 kvartaler ( alle ydelsestyper nævnt i statistikbanktabel bts44), Før 2016 er beløbet danent ved opregning til hele kalenderår på basis af oplysninger om ydelser i 4. kvartal., Opregningen er foregået på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal fra børnetilskudsregistret., Opregningen af børneydelsen til helår foregår fx for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4. kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskuddet. For familier med to voksne er det oftest kvinden i familien. , Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.25 og benævnes 'Børnetilskud ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragsforpligtigelse, børn af enker/enkemænd, flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. , Bemærk, at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forælder for alle børn under 18 år i familien., Før 1987 udbetaltes børnetilskud til alle børnefamilier med børn under 16 år. Enlige forsørgere kunne i tillæg modtage forhøjet og ekstra børnetilskud. Her-udover kunne forældreløse børn og børn af forældre, hvoraf en er død, eller fa-ren er ukendt, søge om særligt tilskud. Tilskuddet var desuden indtægtsregule-ret før 1987., Fra og med 2018 medtages alle efterreguleringer foretaget i året. Negative værdier er således et resultat af, at børnefamilieydelser og tilskud fra tidligere år er blevet tilbagebetalt., I 1987 erstattes det almindelige børnetilskud af børnefamilieydelsen; enlige med børn, forældreløse mv. kan så få tildelt ordinært, ekstra og særligt børne-tilskud som supplement til børnefamilieydelsen. Indtægtsreguleringen ophæ-ves., Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Satsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3-årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3-årige, 4-6-årige og 7-17-årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 åri-ge, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skattemini-steriets hjemmeside, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, ' title=''>, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige bør-netilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. , Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskuddet forudsætter en an-søgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret., Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterregu-leringer af børnefamilieydelse eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Det gælder fx hi-storiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medta-get i statistikken., Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efter-reguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger ved-rørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. , Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud., Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU-berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. , Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL., Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Fra 2017 er ydeslerne lig det udbetalte beløb dvs., berettiget beløb korrigeret for justeringer for tidligere perioder( fx. i forbindelse med endelig opgørelse af foregående års indkomst ved Slutligningsopgørelsen). Ændringen i kilde data giver anledning til et lille fald i de modtagne beløb., Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/945, og, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, ' title=''>, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KORYDIAL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/korydial

      AJO_FUNKTIONSKODE

      Navn, AJO_FUNKTIONSKODE , Beskrivende navn, Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2012, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, AJO_FUNKTIONSKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., AJO_FUNKTIONSKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). , Sektorkoden (AJO_FUNKTIONSKODE) dannes i ESR på basis af arbejdsstedets branche og den kode for virksomhedsform, som den til arbejdsstedet hørende juridiske enhed (CVR-nr.) er registreret med i CVR. Der er udarbejdet et sæt maskinelle regler for fastsættelse af funktionskoden i ESR, og derudover foretages kontrol af alle nye og fx store enheder. , Sektorkoden er fra 1.1.2013 opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet for sektorplaceringen af enheder fremgår af AJO_FUNKTIONSKODE i TIMES., Værdisættet for funktionskoden, der var gældende indtil 31.12.2012, er flg.:, 31 Integreret statsligt ejet institution, 32 Integreret ikke-statsligt ejet institution, 33 Ikke-integreret statslig institution (quasi), 34 Sociale kasser og fonde, 41 Integreret regionalt ejet institution, 42 Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43 Ikke-integreret juridisk regionalt ejet institution (quasi), 51 Integreret kommunalt ejet institution, 52 Integreret ikke-kommunalt ejet institution, 53 Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 61 Integreret statslig selskabslignende virksomhed, 62 Integreret regionalt selskabslignende virksomhed, 63 Integreret kommunal selskabslignende virksomhed, 70 Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 80 Privat virksomhed, 90 Udland, 99 Ikke oplyst, ANVENDELSE af AJO_FUNKTIONSKODE: , AJO_FUNKTIONSKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for AJO_FUNKTIONSKODE:, 1.1.2013 er en ny sektorkodeklassifikation som nævnt implementeret i ESR til erstatning af den tidligere funktionskode. Det indebærer, at udfaldsrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. , Samtidig med overgang til den ny sektorkode blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder er samtidig gennemgået med henblik på sektorplacering, hvilket også har bidraget til en kvalitetsforbedring af enhedernes sektorplacering., VALIDERING af AJO_FUNKTIONSKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden, hvor sektorplaceringen på alle nye og større arbejdspladser vurderes, og det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed. , Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger, kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Det samme gælder i tilfælde af betydelige fejl i ESR's brancheoplysninger., Pga. manglende fejlopretning i ESR forekommer ikke-gyldige værdier af funktionskoden (32, 42 og 52 i perioden 01-01-2008 til 31-12-2012). Der er imidlertid kun ganske få forekomster, og fejlen er derfor ikke blevet rettet. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, U892505.TXT_FUNKKODE_VIW - Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 32, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-1900, 31-12-2007, 34, 01-01-1900, 31-12-2012, 41, 01-01-1900, 31-12-2012, 42, 01-01-1900, 31-12-2007, 31, 01-01-1900, 31-12-2012, 43, 01-01-1900, 31-12-2007, 51, 01-01-1900, 31-12-2012, 52, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-1900, 31-12-2007, 61, 01-01-1900, 31-12-2012, 62, 01-01-1900, 31-12-2012, 63, 01-01-1900, 31-12-2012, 70, 01-01-1900, 31-12-2012, 80, 01-01-1900, 31-12-2012, 90, 01-01-1900, 31-12-2012, 99, 01-01-1900, 33, 01-01-2008, 31-12-2012, 43, 01-01-2008, 31-12-2012, 53, 01-01-2008, 31-12-2012, 11, 01-01-2013, 12, 01-01-2013, 13, 01-01-2013, 14, 01-01-2013, 15, 01-01-2013, 16, 01-01-2013, 18, 01-01-2013, 21, 01-01-2013, 27, 01-01-2013, 28, 01-01-2013, 31, 01-01-2013, 32, 01-01-2013, 37, 01-01-2013, 38, 01-01-2013, 41, 01-01-2013, 42, 01-01-2013, 47, 01-01-2013, 48, 01-01-2013, 51, 01-01-2013, 52, 01-01-2013, 57, 01-01-2013, 58, 01-01-2013, 61, 01-01-2013, 62, 01-01-2013, 71, 01-01-2013, 72, 01-01-2013, 74, 01-01-2013, 75, 01-01-2013, 76, 01-01-2013, 77, 01-01-2013, 79, 01-01-2013, 81, 01-01-2013, 89, 01-01-2013, 91, 01-01-2013

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-funktionskode

      H_TYPE

      Navn, H_TYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, H_TYPE er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Den angiver husstandstypen. H_TYPE findes for perioden 1980-2007. Fra 1986 og frem findes en tilsvarende variabel HUSTYPE. Variabelværdierne fro H_TYPE og HUSTYPE er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, H_TYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på husstandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer. H_TYPE findes for perioden 1980-2007 og knytter sig til C og D familierne.Fra 1986 findes en tilsvarende variabel HUSTYPE, som er knyttet til opgørelsen af E-familier. Variabelværdierne er dog forskellige., Koden for husstandstype består af tre cifre., Første ciffer angiver antallet af D-familier i husstanden. Kategorierne er her 1 for én D-familie, 2 for to D-familier og 3 for tre eller flere D-familier. Se beskrivelse af D-TYPE., For husstande kun bestående af én D-familie indeholder kodens 2. ciffer information om D-familietypen. 1 står for enlig mand og 2 for enlig kvinde. Partyperne angives med 3 for ægtepar, 4 og 5 for registrerede partnerskaber af henholdsvis mænd og kvinder (ældste persons køn er afgørende i de sjældne tilfælde, hvor de på grund af kønsskifte har forskelligt køn), 6 betyder samlevende par og 7 betyder samboende par. , For husstande med mere end én D-familie siger koden (dvs. andet ciffer) lidt om husstandens sammensætning med hensyn til C-familietyper. (Se værdisæt) , Tredje ciffer vedrører børn. 1 angiver, at der ikke er hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 2 angiver, at der er ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 3 angiver, at husstanden kun består af et eller flere ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hvis tredje ciffer er 1 eller 2, kan der desuden være hjemmeboende børn defineret som i D-familier, dvs. uden øvre aldersgrænse. Se definitionen af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelsen af variablen C-_TYPE., Husstand med børn betyder husstand med hjemmeboende børn under 18 år., Husstand uden børn betyder husstand der ikke har hjemmeboende børn under 18 år, men som kan have ældre hjemmeboende børn (som i D-familier) eller ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Dette medfører, at en husstand af typen enlig uden børn kan bestå af mere end én person, og en husstand af typen et par med børn, hvori der er et par og to børn, kan bestå af flere end fire personer., De ældre hjemmeboende børn tælles med som voksne personer. Som børn i husstanden tælles kun hjemmeboende børn med. Det vil sige, at summen af en husstands voksne personer og husstandens børn ikke nødvendigvis er lig med husstandens samlede personantal., Se definition af barn og hjemmeboende barn i beskrivelsen af variablen ANTBOERNF., Se definition af C-familie i beskrivelsen af C_TYPE., Se definition af de fire partyper, ægtepar registrerede partnerskaber, samlevende par og samboende par i beskrivelsen af C-_TYPE., Se definition af D-familier i beskrivelsen af D_TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 111, Enlig mand. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 112, Enlig mand. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 121, Enlig kvinde. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 122, Enlig kvinde. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 131, Et ægtepar. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 132, Et ægtepar Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 141, Et registreret partnerskab. Mænd. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 142, Et registreret partnerskab. Mænd. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 151, Et registreret partnerskab. Kvinder. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 152, Et registreret partnerskab. Kvinder. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 161, Et samlevende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 162, Et samlevende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 171, Et samboende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 172, Et samboende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 183, Et ikke-hjemmeboende barn, 01-01-1980, 02-01-2007, 211, To enlige af hvert sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 212, To enlige af hvert sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 221, To enlige af samme sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 222, To enlige af samme sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 231, Et par og en enlig. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 232, Et par og en enlig. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 241, To par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 242, To par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 251, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 252, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 311, Tre eller flere enlige. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 312, Tre eller flere enlige. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 321, Tre familier, andre kombinationer. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 322, Tre familier, andre kombinationer. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 323, Tre eller flere ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/h-type

      Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

      Beskrivelse, Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette., For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer., Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013. , EU-regulering:, Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer., Lønstatistikkens serviceregister omfatter:, - lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år. , - 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere. , Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:, · Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende, · Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet, · Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx , sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister, · Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler, · Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, , som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken., Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del, af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:, · Fleks- og skånejobbere, · Vederlagslønnede, · Værnepligtige, · Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for, · Visse timelærere, · Studentermedhjælpere, · Valgtilforordnede, · Byrådsmedlemmer , · Enkelte andre, Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken., Statistiske begreber, Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold., Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv., Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed., Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. , Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra., Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. , Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:, - Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, - Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid, - Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv., - Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger , - Personalegoder (fri bil og fri kost og logi), - Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, - Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger, - Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg, Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken. , Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned., Usikkerhedskilder, Virksomheder og organisationer, En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed. , Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe., Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat., Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. , Offentlig sektor, Den offentlige sektor er som den private. , En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold. , Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag. , Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken. , Variable, AFLFORM, Aflønningsform, BASIS_PRAE, Basisfortjenesten pr. præsteret time, BASIS_STAND, Basisfortjenesten pr. standard time, FERIE_SH, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, FORTJ_PRAE, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, FORTJ_STAND, Standardberegnet timefortjeneste, FRAV_PRAE, Fraværsbetalinger pr. præsteret time, FUNK, Lønmodtagerens arbejdsfunktion, GENE, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, GENE_PRAE, Genetillæg pr. præsteret time, GENE_STAND, Genetillæg pr. standard time, GW, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, MFTJ, Månedsfortjeneste i kr. - udgår, MAANED_STAND, Standardberegnet månedsfortjeneste, NW, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, NWP, NWP, OFFNTGRP, Offentliggørelsesgruppe, OPRANDEL, Opregningsandel, OVERTID_PRAE, Overtidstillæg pr. præsteret time, PENSION, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, PENSION_PRAE, Pension inkl. ATP pr. præsteret time, PENSION_STAND, Pension inkl. ATP pr. standard time, PERSGODE, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE_PRAE, Personalegoder pr. præsteret time, PERSGODE_STAND, Personalegoder pr. standard time, REF_FRADATO, Fra-dato i perioden, REF_TILDATO, Til-dato i perioden, SEKTOR, Sektor, TIMFRA, Betalte fraværstimer, TIMPRAE, Præsterede timer, UREGELM_PRAE, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, UREGELM_STAND, Uregelmæssige betalinger pr. standard time, W_ABS, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor

      PDOMD

      Navn, PDOMD , Beskrivende navn, Personens dominerende diagnose , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PDOMD angiver den diagnose, jf. DIAG99 diagnosegrupperingen, for hvilken varigheden af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter har varet længst tid i løbet af et givent kalenderår., Den dominerende diagnose er baseret på DIAG99 diagnosegrupperingen, som er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases. DIAG99 grupperingen består af 99 sygdomsgrupper, én kategori for Y-diagnoser samt én kategori for levendefødte (tilføjet af Danmarks Statistik). , Hvis flere diagnoser har samme varighed, så er personens dominerende diagnose valgt som diagnosegruppen med den højeste kodeværdi (dvs. højeste numeriske værdi)., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG99 diagnosegrupperingen, som variablen er baseret på. , Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter, SYHB vedrører indlagte patienter , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG99 - Personens dominerende diagnose, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 001, Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme, 17-12-1770, 002, Andre infektiøse og parasitære sygdomme, 17-12-1770, 003, Ondartet svulst i mavesæk, 17-12-1770, 004, Ondartet svulst i tarm, undtagen endetarm, 17-12-1770, 005, Ondartet svulst i endetarm, 17-12-1770, 006, Ondartet svulst i bugspytkirtel, 17-12-1770, 007, Ondartet svulst i andre fordøjelsesorganer og bughinde, 17-12-1770, 008, Ondartet svulst i luftrør, bronkie og lunge, 17-12-1770, 009, Ondartet svulst i brystkirtel, 17-12-1770, 010, Ondartet svulst i livmoder, 17-12-1770, 011, Ondartet svulst i kvindelige kønsorganer med anden eller ikke nærmere specificeret lokalisation, 17-12-1770, 012, Ondartet svulst i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 013, Ondartet svulst i urinorganer, 17-12-1770, 014, Ondartet svulst i andre og uspecificerede organer herunder metastatiske(sekundære) ondartede svulster, 17-12-1770, 015, Svulst i lymfatisk og bloddannende væv, 17-12-1770, 016, Fibromyom og myom i livmoder, 17-12-1770, 017, Anden godartet livmodersvulst og godartet svulst på æggestok, 17-12-1770, 018, Andre godartede svulster og svulster af uspecificeret natur, 17-12-1770, 019, Tyreotoksikose med eller uden struma, 17-12-1770, 020, Andre sygdomme i skjoldbruskkirtel, 17-12-1770, 021, Sukkersyge, 17-12-1770, 022, Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme, 17-12-1770, 023, Sygdomme i blod og bloddannende organer, 17-12-1770, 024, Sindssygdomme, 17-12-1770, 025, Neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikke-psykotiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental retardering, 17-12-1770, 026, Epilepsi, 17-12-1770, 027, Andre sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 028, Inflammatoriske øjensygdomme, 17-12-1770, 029, Andre sygdomme og anomalier i øje, 17-12-1770, 030, Mellemørebetændelse og mastoidit, 17-12-1770, 031, Andre sygdomme i øre og processus mastoideus, 17-12-1770, 032, Aktiv gigtfeber og kronisk rheumatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 033, Blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), 17-12-1770, 034, Akut hjerteinfarkt, 17-12-1770, 035, Andre iskæmiske hjertesygdomme, 17-12-1770, 036, Symptomatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 037, Andre hjertesygdomme, 17-12-1770, 038, Karsygdomme i hjerne, 17-12-1770, 039, Åreforkalkning, 17-12-1770, 040, Åreknuder i underekstremiteter og hæmorrhoider, 17-12-1770, 041, Andre sygdomme i kredsløbsorganer, 17-12-1770, 042, Akutte infektioner i luftveje, undtagen influenza, 17-12-1770, 043, Influenza, 17-12-1770, 044, Lungebetændelse, 17-12-1770, 045, Bronchitis, udvidede lunger og astma, 17-12-1770, 046, Hævede mandler og polypper, 17-12-1770, 047, Andre sygdomme i øvre luftveje, 17-12-1770, 048, Andre sygdomme i åndedrætsorganer, 17-12-1770, 049, Sygdomme i mundhule, spytkirtler og kæbe, 17-12-1770, 050, Sår i mavesæk og på tolvfingertarm, 17-12-1770, 051, Andre sygdomme i mave, tolvfingertarm og spiserør, 17-12-1770, 052, Blindtarmsbetændelse, 17-12-1770, 053, Bugbrok, 17-12-1770, 054, Tarmslyng uden oplysning om brok, 17-12-1770, 055, Ikke-infektiøs tarmbetændelse, udposning på tarm og funktionelle tarmforstyrrelser, 17-12-1770, 056, Andre sygdomme i tarm og bughinde, 17-12-1770, 057, Galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse, 17-12-1770, 058, Andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, 17-12-1770, 059, Infektiøse sygdomme i nyrer og blærebetændelse, 17-12-1770, 060, Sten i nyrer og andre dele af urinorganer, 17-12-1770, 061, Andre sygdomme i urinorganer, 17-12-1770, 062, Forstørret blærehalskirtel, 17-12-1770, 063, Andre sygdomme i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 064, Sygdomme i brystkirtel, æggestok, æggeleder mm., 17-12-1770, 065, Fremfald og forkert lejring af livmoder, 17-12-1770, 066, Menstruationsforstyrrelser, 17-12-1770, 067, Klimakterielle symptomer, 17-12-1770, 068, Andre sygdomme i kvindelige kønsorganer, 17-12-1770, 069, Urinvejsinfektioner og forgiftninger i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 070, Andre komplikationer i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 071, Abort fremkaldt på lægelig eller anden legal indikation, 17-12-1770, 072, Spontan abort, 17-12-1770, 073, Anden og uspecificeret abort, 17-12-1770, 074, Fødsel uden komplikation, 17-12-1770, 075, Fødsel med komplikation, 17-12-1770, 076, Infektioner i hud og underhud, 17-12-1770, 077, Andre sygdomme i hud og underhud, 17-12-1770, 078, Leddegigt og beslægtede sygdomme, 17-12-1770, 079, Slidgigt og beslægtede tilstande, 17-12-1770, 080, Ledbetændelse, anden form for gigt i led og muskelgigt, 17-12-1770, 081, Knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, 17-12-1770, 082, Sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", 17-12-1770, 083, Andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, 17-12-1770, 084, Medfødte misdannelser, 17-12-1770, 085, Visse årsager til sygdom i perinatalperioden og død som følge heraf, 17-12-1770, 086, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, 17-12-1770, 087, Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, 17-12-1770, 088, Kraniebrud, brud af rygsøjlen og kroppens knogler, 17-12-1770, 089, Knoglebrud i overekstremitet, 17-12-1770, 090, Brud af lårbenshals, 17-12-1770, 091, Brud af ankel, 17-12-1770, 092, Andet knoglebrud i underekstremitet, 17-12-1770, 093, Ledskred, forvridning og overrivning af ligamenter i led, 17-12-1770, 094, Hjernerystelse (uden kraniebrud), 17-12-1770, 095, Anden eller uspecificeret intrakraniel læsion, 17-12-1770, 096, Læsioner af organer i hals, bryst og bughule samt bækken og kvæstelse med intakt hudoverflade, 17-12-1770, 097, Åbent sår og vævssønderrivning samt overfladisk læsion. Karlæsioner, læsion af sener og muskler, 17-12-1770, 098, Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger), 17-12-1770, 099, Alle andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, 17-12-1770, 100, Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose, 17-12-1770, 101, Levendefødte, 17-12-1770

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/pdomd
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation